Anmeldelse af “The dressmaker”

Dressmaker

Af Ena Hajdari

Midt i moderskabet skal der også være tid til morskab, og indimellem er det bare skønt at læne sig tilbage i biografsædet – om det så er til de større biografers babybio eller mens den lille er hjemme hos sin far.

I dag har den feminine og feministiske film “The dressmaker” premiere. Den handler om Myrtle ”Tilly” Dunnage (Kate Winslet), der er et gudsbenådet talent indenfor haute couture kjoler. Hun kreerer de mest bedårende og banebrydende kreationer i form af majestætiske kjoler.
For første gang siden de helt unge barndomsår vender Tilly hjem til sin lille fødeby for at pleje sin syge mor (Judy Davis). I sin hjemkomst konfronteres Tilly hurtigt med sin dystre fortid, og langt de fleste af beboerne er bestemt ikke begejstret for hendes hjemkomst.

Tilly vender op og ned på byens dagligdag, og samtidig med at hun syer kjoler, der får byens kvinder til at blomstre fra ukrudt til roser, får Tilly rigeligt travlt med at opklare gamle mysterier fra barndommen og skærme sig for den kyniske og personlige kritik fra byens beboer.

Dress2

Skuespil af verdensklasse
Oscarvinder og seksdobbelt Oscar-nominerede Kate Winslet får følgeskab af den unge og talentfulde Liam Hemsworth (The Hunger Games-filmene) og Judy Davis (Oscar-nomineret for bl.a. Vejen til Indien), der i sin rolle som Tillys mor er absolut bemærkelsesværdig, samt Hugo (Ringenes Herre & Hobitten-filmene m.fl.).
Sammen indgår de i en inderlig og følelsesladet historie om kærlighed, had og mageløse kjoler – den slags kjoler, der får enhver kvindehjerte til at smelte og en tiltrækker en hver mands opmærksomhed.

”The Dressmaker” er instrueret af Jocelyn Moorhous (Kærlighedens Mønster, A Thousand Acres) og var nomineret til ikke mindre end 12 australske Academy Awards. Det er 12 velfortjente nomineringer der indeholder blandt andet bedste kvindelig hovedrolle (Kate Winslet), kvindelig birolle (Judy Davis), Bedste mandlige birolle (Hugo Weaving) og – i min optik et af de vigtigste nomineringer – bedste kostumer.

Dress3 

Sjæl, charme og karisma
Der er sjæl og charme i hver eneste kjole, som Tilly syer. Den giver hver eneste kvinde en ny karakter og giver hele filmen liv, farve og karisma. Her kan de fleste Oscar redcarpet-kjoler i hvert fald pakke sammen, for kjolerne i ”The Dressmaker”, samt den lidenskab for haute couture der florerer i byen efter Tillys ankomst, giver selv mændene blod på tanden efter tekstiler, sygetråd og flamboyante design.

Satire-humor der ville få Ludvig Holberg til at klappe i sine hænder
Det er ikke kun kjolerne og den pirrende lidenskab for haute couture, der giver filmen sin anerkendelse, nej for filmen giver os et skud satire-humor, og den bider sig fast i folks hjerter, og får dig til at grine og græde. Tillys talent for haute couture er bemærkelsesværdig, og hendes stærke personlighed, hendes tapre kamp for retfærdighed og hendes kærlighed bliver stærkt afprøvet fra alle sider og hjørner, fra alle beboerne i byen og hendes egen skæbne.

Jeg gik filmen i møde med en kritisk tilgang, da jeg ikke er den største komedietilhænger. Det ændrede sig dog hurtigt da Tilly Dunnage hev sine kjoler frem. Jeg grinte, jeg græd, jeg blev vred, og jeg blev glad.
”The Dressmaker” gav min lille feministiske sjæl den gnist af livsmotivation, alle leder efter i en trist og i en munter hverdag, og som danskstuderende har jeg arbejdet med mange satire-humoristiske værker – denne film fik sit greb i mig.

Jeg giver ”The Dressmaker” ♥♥♥♥♥—

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *