BØGER OM SØVN

Af Maria Lyngø Hougaard

Der findes flere forskellige teorier til, hvordan man bedst takler søvnproblemer med de små. Derfor kan det være svært at vide, hvilken bog man skal tage ned fra hylden.
Mor-skab har kigget på tre søvnbøger og nedskrevet hovedpointerne, så du bare skal vælge, hvad du er mest til!

BOG: “SOV IGENNEM UDEN GRÅD”
Hovedpointe: Giv din baby gode vaner, men lad dem ikke græde sig i søvn!

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 11.30.23

How to fra 0-4 mdr:
Det du gør de første fire måneder er med til at danne mønsteret for de kommende år. Du kan her tage initiativer, der vil hjælpe dit barn til at sove bedre – uden gråd og stress.
Babyer sover, når de er trætte og vågner, når de er sultne. Og hvis en baby sover fra midnat til kl. 5, så sover de faktisk igennem!
Undgå vaner:
– Når din baby sover, så læg det i seng, så det ikke lærer kun at sove i dine arme. I det hele taget er variation med til, at baby ikke får en vane og tror, at det kun kan sove på denne måde
– Lad nogle gange dit barn falde i søvn ved brystet og andre gang, så fjerner du brystet, når baby er døsig, men ikke sover endnu, og lader det falde i søvn uden noget i munden. Hvis barnet protesterer, kan du give det brystet igen et par min og begynde forfra. Gentag, gentag, og det vil til sidst lykkes.
– Forsøg at lægge dit barn i sin egen seng, når det er søvnigt, men ikke sover. Det vil somme tider falde i søvn og andre gange protestere. Prøv så at vugge det, kærtegne og give tryghed. Hvis det er helt umuligt, så tag det op og prøv igen senere. Det vil gradvist lære at falde i søvn uden din hjælp.
Om natten:
– Lad det sidste måltid før sengetid være et hovedmåltid. Hvis barnet falder i søvn efter første bryst, så læg det til det andet, kild det under fødderne og få det til at spise. Ellers vågner det snart igen for at spise færdigt.
– Babyer laver sovelyde, lær at skelne mellem dem og lyde, der viser, at baby er vågen og vil have mad. Hvis det er første lyd eller baby vågner kortvarigt, så undgå at reagere og lad som om du sover, mes du lytter, og se om det ikke sover igen lige om lidt. Hvis det er anden lyd skal du reagere med det samme og give mad, da det så hurtigere vil falde i søvn igen.
– Lær dit barn at skelne mellem dag og nat. Lad det om dagen sove i lys og med dagslyde. Om natten i et mørkt og stille rum. Så undlad at tale eller tænde lys om natten. Skift kun barnet om natten, hvis det er nødvendigt (ved afføring eller hvis bleen ikke holder tør).
– Hav et fast godnatritual om aftenen en halv time før sengetid.
Søvnbehov:
– Et spædbarn kan ofte kun klare at være vågne to timer af gangen. Undgå at det bliver overtræt. Læg det til at sove, når du kan se, at det er træt, men ikke er blevet ulykkeligt/overtræt (kendetegn: Bevægelser aftager, bliver mere stille, taber interessen og kigger væk, får blanke øjne, gaber etc.)
Tips og tricks:
– Et svøb kan evt. forlænge søvnen om natten
– Lille vugge giver tryghed
– Hjertelyd eller hvid støj kan berolige
– Spædbørns lugtesans er meget veludviklet, så placer noget I vuggen, som mor har gået med eller evt. med lidt mælk på
– Sørg for, at sengen er lun og varm, så baby ikke vågner pga en kold seng. Men hold rummet køligt
Fra 4 måneder-2 år:
– Giv hovedmåltiderne om dagen, og sørg for at dit barn får nok at spise her.
– Tænk over, hvad der spises i timerne før natten; sørg for god mad, der ikke forstyrrer søvnen fx havregrød, yoghurt, ost, frugt og frosne ærter (til større børn, der ikke kvæles). Undgå sukker.
– Am oftere om dagen, for at undgå for meget natamning
– Godnatritual signalerer sengetid, og gør, at barnet ved, hvad der skal ske; fx varmt bad, massage, læse bog, synge, blid musik, amme. Timen før sengetid skal være fredelig, og godnatritualet skal foregå i et rum med dæmpet belysning. Eks på godnatritual:
Kl. 19: Bad
Massage med babyolie
Natdragt på
Læse højt
Slukke lyset
Synge godnatsang
Amme/sutteflaske
Stryge barnet over ryggen
Sove
– Lad barnet komme tidligt i seng, så det ikke bliver overtræt. De fleste små børn er klar kl. 19. Begynd ritualet en times tid før. De fleste børn sover faktisk bedre og længere, hvis de kommer tidligt i seng.
– Indstil dit barns indre ur både dag og nat ved at putte og stå op på samme tidspunkt. Sørg for lys om morgenen og dæmpet belysning om aftenen. Overhold faste tidspunkter til mad, søvn og aktiviteter – også i weekenden, selvom du hellere vil sove længe.
– Lad dit barn sove middagslur på faste tidspunkter fx midt på formiddagen og første på eftermiddagen. Lurene er meget vigtige for nattesøvnen. Og de skal være lange, hvis de barn vågner efter en time, så hjælp det med at falde i søvn igen i stedet for at tage det op.
– Vælg et nøgleord/sætning, der signalerer til barnet, at det skal sove. Det kan fx være ”shhh, shhh, shhh, nu skal du sove, godnat godnat”. Sig det hver gang, barnet er roligt og ved at falde i søvn eller vågner om natten. Hensigten er, at barnet skal forbinde ordene med at være søvnig, så de første uger siger du det, når barnet faktisk falder i søvn – ikke når barnet græder og er uroligt. Det kan også være en vuggevise eller blid musik.


BOG: “12 HOURS SLEEP BY 12 WEEKS OLD” 

Hovedpointe: De voksne styrer spisetiderne! Og det er ok at lade baby græde lidt

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 11.30.55

Undgå vaner:
– Giv ikke baby dårlige vaner fra start. Varier, hvordan baby lægges til at sove, så baby ikke tror, hun/han fx skal vugges for at falde i søvn eller kun kan sove på armen (prøv som det første at lægge baby i vuggen, og hvis det ikke virker så skift mellem fx slyngevugge, slynge, arm, bryst, svøb etc.)
Amning:
– Jo længere tid, der går mellem amningerne, jo mere sulten er baby og jo bedre og mere spiser hun. Hun får dermed mere af den gode, tykke mælk. Am cirka hver 3. time, og hvis baby stiller sig i kø før, så træk den lidt med hygge og sut.
– Om natten er det vigtigt ikke at give bryst med det samme, men lige se an, om baby virkelig er sulten eller kan falde i søvn hurtigt igen på anden måde.
Om natten:
– Rutiner rutiner rutiner! Samme putteritual hver aften fx nattøj på, en sang og godnat til bamserne. Samme putte-tidspunkt og stå op tidspunkt, tider for lure osv.
Lær baby selv at falde i søvn:
– Baby skal finde ud af at berolige sig selv i sengen, så hun ikke altid har brug for din hjælp til at sove videre. Prøv at lade være med at tage baby op, når hun brokker sig, men prøv nogle andre metoder til at berolige: giv sutten eller suttekluden, som dufter af mor, læg din hånd på babys mave, læg baby lidt anderledes, stryg blidt med fingeren henover panden og ned mellem øjnene. Læs evt op af en bog, så han kan høre dig.
– Gå ud af rummet og lad dit barn græde et par minutter, før du kommer ind igen (dette tager Mor-skab afstand fra)
– Lær at skelne mellem angstens og utilfredshedens gråd. Så ved du, hvornår du skal tage barnet op, og hvornår det er nok blot at være tilstede i værelset. Når barnet nærmer sig børnehavealderen, og gråden udvikler sig til protest i stedet for angst, er det ok at være lidt mere bestemt. Du skal vise, at nu skal du sove, for det har du brug for.
Reager ikke kun på babys gråd:
– Giv din baby opmærksomhed, når hun siger positive lyde i stedet for kun, når hun græder. Det modsatte kan give din baby en følelse af, at hun skal græde for at få din opmærksomhed.


BOG: “HELENS BOG OM BØRN OG SØVN”
Hovedpointe: Tryghed, tryghed, tryghed

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 11.29.52

– Tryghed, nærhed og kærlighed = god søvn (det skal være trygt at sove)
– Indfør faste rutiner, ritualer og rammer
– Lad ikke dit barn græde sig i søvn!
– Skift ham og svøb ham i svøb eller dyne.
– Am fra begge bryster kl 23, så han er fyldt godt op – hvis han sover, så lad ham amme sovende, kild evt under fod
– Læg gerne baby, når han er meget døsig, men ikke sover endnu
– Giv sut, når bryst tages ud. Put så barnet i egen seng efter amning
– Giv fx bamse, sut og dyne (det samme hver aften), når han skal sove, så han ved, hvad der nu skal ske. Sig de samme ord, den samme sang, de samme kærtegn. Læg hånd tungt på ham og vug blidt. Gå så og kom kun tilbage, hvis han græder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *