Børnebøger, der giver selvværd og lykke

 

fullsizerender

Af Maria Lyngsø Hougaard

“Du er helt speciel” af Katja Bøggild-Qwist
Selvværd er nøgleordet i Katjas bøger, der er skrevet ud fra tanken om, at ord skaber følelser. Så hvert kapitel i bogen “Du er helt speciel” har et direkte budskab til barnet, der forhåbentlig går ind i drømmeland fyldt med gode tanker.

Indenfor positiv psykologi mener man, at en meget stor del af vores selvværd og lykkefølelse, er noget vi selv kan skabe via positive tanker. En overgang blev der talt meget om positiv psykologi, og flere syntes, det blev lidt for frelst og langhåret. Men Katjas fine tekster med positive budskaber til dit barn, er bestemt værd at bruge som højtlæsning.

fullsizerender_4

Af budskaber i bogen, er der blandt andet: Du er elsket, Der findes kun én som dig, Sammenlign ikke dig selv med andre, Drømme går i opfyldelse. At forsøge at give vores børn troen på disse ting, må være en af de største gaver vi kan give som forældre.

Katjas tanke er, at barnet også vil være påvirket af teksterne skrevet i rim, når den hyggelige læsestund er ovre. Og det på den måde giver barnet selvværd og en tror på en bedre verden.

Køb bogen her

fullsizerender_3

 

“Lykken er din!” af Katja Bøggild-Qwist
I denne bog kommer 10 små budskaber, barnet kan tænke over og bruge aktivt i sin hverdag for eksempel at grine, at vise taknemmelighed, at tilgive og holde sit ord.

fullsizerender_2

Jeg vil vove at påstå, at alle forældre ønsker, at deres børn skal være lykkelige, men de fleste har nok svært ved, hvordan vi lykkes med dette. I denne bog har Katja taget udgangspunkt i, hvordan mennesker, som grundlæggende føler sig lykkelige, færdes i verden – samt hvor de har valgt at have deres fokus.

Denne bog lægger også op til gode samtaler, fordi det er aktive budskaber – noget barnet kan tænke over at gøre næste dag. Så det er oplagt at tale om, hvordan man for eksempel tilgiver eller viser taknemmelighed. Og så næsten aften vende tilbage og høre, hvad barnet gjorde for at føre det ud i livet.

Køb bogen her

 

“En magisk julenat” af Katja Bøggild-Qwist
I “En magisk julenat” fortsætter Katja sin mission med at styrke børns lykke og selvværd, men denne gang har hun modsat de korte rim i sine tidligere bøger, skrevet et helt juleeventyr.

Kort fortalt handler eventyret om at tro på sig selv og måske på julemanden.

fullsizerender_1

Bogen foregår midt om natten før juledag; det er natten før den dag, som børnene Clara og Noah har ventet på i en evighed.  De sidder ved det store vindue i stuen og kigger op på himlen. De leder efter et tegn – et tegn på, at julemanden virkelig findes. De har besluttet sig for, at de må møde ham. Og så har Clara et spørgsmål, som hun har brug for at få svar på.

img_1151

“En magisk julenat” har virkelig fine illustrationer, som man kan drømme sig ind i, og de er flottere end i de andre bøger, synes jeg. Det er dejligt, at denne historie er længere, da de korte rim i de tidligere bøger sjældent er nok ved sengetid, men der kan man selvfølgelig læse flere.

Køb bogen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *