Bog: Alle veje fører til moR

Af Mette Nikolajsen

Alle veje fører til moR er en bog baseret på en mors og datters mailkorrespondance, da datteren flytter hjemmefra. Det er dog ikke en helt almindelig flytte-hjemmefra-situation, for datteren rejser til den italienske hovedstad, Rom.

Bogen er ikke ny – den er fra 2018 – men jeg synes, den har vigtig vinkel på moderskabet. For mødre med små børn vil det være så fjernt, at ens børn en dag forlader en. Nogle gange ønsker du sikkert en pause fra moderskabet…bare en formiddag…eller måske en helt weekend med mig-tid. Men så kan det måske også hjælpe lidt at blive mindet om, hvordan du en dag (nok) får det, når børnene flyver fra reden.

En korrespondance mellem et voksent barn og en barnlig mor
Mor og datter er i dette tilfælde journalist og forfatter Maise Njor og hendes 19-årige datter Asta-Maja Njor Boisen, der er den ældste af Maises døtre. Asta-Maja vil finde sig selv, finde ud af livet og ikke mindst finde ud af, hvad hun vil i fremtiden på sin tur til Rom. Men dette er blot starten, for når hun igen rammer den danske jord, vil hun for alvor tage hul på det der voksenliv, og så flytter hun altså ikke hjem til sin mors lækre kødgryder igen. Noget der skærer i Maises moderhjerte, og noget, hun har svært ved at indfinde sig med for ”at være mor er min hovedidentitet, og hvad skal jeg gøre, når de to næste har forladt reden?”, som hun allerede udtrykker til start i bogen.

At flytte hjemmefra kan i særdeleshed være udfordrende, men lige så udfordrende kan det være for den, der bliver ladt tilbage. Dette er Maise et glimrende eksempel på. Dog formår de to kvinder at få det bedste ud af situationen, og så er de heldigvis (for os andre) heller ikke længere væk fra hinanden end en mail. 

Mor er Rom stavet bagfra
Bogen Alle veje fører til moR bygger altså på de to kvinders mailkorrespondance og et lille udpluk af deres sms-beskeder i året, hvor Asta-Maja er rejst udenlands. Der sætter de i fælleskab fokus på både sjove og alvorlige emner på en meget befriende måde.

Man når som læser kun lige frem til femte side, som er den første side i bogen, før man ganske tydeligt kan fornemme de følelser, som Maise gennemgår som følge af datterens påbegyndte eventyr, og når man som mor bliver skiftet ud med Rom. Maises betragtninger, af hvordan børneværelset pludselig står tomt, skærer i hjertet, og bogen får med stor sandsynlighed også dig til at fælde mindst én tåre undervejs. Dette skyldes til dels de to kvinders skriverier og tanker om familietragedier såsom et seksuelt overgreb, dødelig sygdom, uforløst kærlighed, og ikke mindst den sorg, som både forældre og børn oplever ved en skilsmisse.

Men på trods af disse tungsindige emner, er der også plads til glæde, og når Maise og Asta-Maja for alvor får lov til at slå sig løs og lade munden løbe, så er det faktisk hamrende morsomt. På allerfineste vis får bogen dig altså til både at græde og grine. Livet bliver taget op til genovervejelse, og der bliver ikke lagt skjul på noget, når mor og datter sammen udveksler erfaringer om blandt andet de såkaldte” lykkesnappere” og andre hverdagssituationer, såsom hvordan indtagelsen af et ubagt rugbrød kan medføre, at man bliver oppustet og går rundt og fiser i Roms gader. Desuden deler de to kvinder gode råd, om hvordan man lærer mere om appelsinerne ved at se dem gro end ved at læse om det, og hvordan man kun må snakke med mad i munden, når man har noget vigtigt at sige. 


Tanker og det faktum at blive ældre
Fælles for emnerne, der bliver taget op i bogen, er dog, at de alle er relevante for forældre og deres unge. Bogen kan på bedste vis anbefales, da den giver god indsigt i både forældreskab og ikke mindst dét at blive voksen, og om hvordan man sommetider kommer tættere på hinanden, når man er langt fra hinanden. På samme tid veksler den så fint mellem alvor og humor, så man er garanteret, at klumpen i halsen bliver grinet væk. 

Hermed skal der lyde en stor tak til Maise og Asta-Maja for at dele deres tanker, og fortælle ærligt og redeligt, hvordan verden bare sommetider synes skide uretfærdig. Det gør, at bogen udtrykker livskraft, energi og engagement. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *