Vi har kigget i en bunke lækre kogebøger efter grønne børnevenlige opskrifter uden kød. Tag her et lille kig i kogebøgerne sammen med os og se, om du også bliver inspireret. Og om både du – og dine børns – tænder vil løbe i vand:-)Læs mere ...
“Refluks – hjælp din baby” er den første danske bog om spædbørn med refluks. Det er et område, der deler vandene i Danmark i disse år. Mange eksperter ser en stigning på området, og de senere år har forældre oprettet støttegrupper på Facebook, hjemmesider samt råbt vagt i gevær, fordi de oplever at fagpersoner mangler viden om problemet eller at refluks negligeres.Læs mere ...
”NAAAAAJ, jeg er bare så fucking gravid!” – Råbte jeg ind i hoved at den stakkels produktionsassistent, som bare prøvede at få en lille bitte kommentar til et indslag til lokalnyhederne. Derefter slæbte jeg mine faktaposer fyldt med guilty pleasures hjemad. Det var d. 9. marts 2016, jeg var 3 dage over termin og rigtig træt af det. For at være gravid var ikke lige mig, jeg ventede forgæves på, at den permanente tilstand af lykke skulle indtræffe eller, at jeg på magisk vis ville tilegne mig evnen, til at svæve rundt på en lyserød sky. I stedet blev jeg tungere, trættere og mere og mere desperat efter, at kunne nå mine tæer igen.Læs mere ...
Julie Ugleholdt (født 1987) udkom i 2018 med sin første bog ”Projekt Baby”. Bogen er en personlig fortælling om hendes første år som mor, med særligt udgangspunkt i de udfordringer hun stod overfor, i sin nye rolle som forælder, med en fødselsdepression. Det er tanker om drømme og håb, en spirende karriere og en let tilgang til det at skulle balancere karriere og baby.Læs mere ...
I følge ny forskning kan små børns brug af skærme være mere ødelæggende end vi måske gik og troede – eller vil se i øjnene.
“Få styr på dit barns digitale verden” hedder en ny bog af psykolog Ulla Dyrløv, der har speciale i børns trivsel. I bogen ‘viser’ den erfarne familieterapeut, hvorfor tablets til de mindste kan skade deres udvikling. Her er pointen, at små børn under 3 år ikke har godt af at bruge skærme og har meget bedre af at vente. Det tilfører ikke noget godt i den alder, som de ikke har bedre af at være foruden.
Når så børnene bliver større, kan en tablet sagtens tilføre noget godt, men det kræver, at vi forældre guider og sætter tydelige grænser for forbruget.
Er det flot, at en 1-årig kan bruge iPad?
Jeg stod selv for nogle år siden med et forældrepar, der stolte fortalte mig, at de havde brugt en del af deres påskeferie på at lære deres 1-årige at bruge iPad. Indeni tænkte jeg; er det nu en flot bedrift? Jeg var ikke selv mor dengang, men jeg var bevidst om, at jeg ikke ville se nogen grund til ligefrem at lære sin 1-årige at bruge en iPad.
Ifølge bogen – og de undersøgelser som Ulla Dyrlev bygger sin viden på – så er det direkte skadeligt for det lille barn under 3 år at bruge tablets. Simpelthen fordi barnet ikke får udviklet sin krop og sanser lige så godt som med fysisk legetøj og aktivitet – man ser faktisk, at de nyere generationer af børn har dårligere håndmotorik end tidligere generationer og er meget mere stillesiddende.
Tablets skaber afhængighed
Men hvad så, når lille Oda virker så glad for sin tablet? Det skyldes faktisk hjernens belønningssystem, hvor stoffet dopamin udløses, når barnet har en succesoplevelse på skærmen. Præcis som hvis det kæmper med at lære at gå og lykkes med det – det er bare meget hårdere! Derfor kan man risikere, at barnet vil foretrække skærmens udfordringen frem for virkelighedens.
Med fysisk legetøj og aktiviteter udvikler barnet sine motoriske evner, sin fantasi og lærer at kæmpe for at opnå mål.
Skærme er ikke bandlyst Det er ikke, fordi Ulla Dyrlev og forskerne synes, at vi nu bare skal smide alle vores tablets ud. Det er kun børn under 3 år, der slet ikke bør bruge tablets. Det digitale er selvfølgelig en del af hverdagen for vores større børn og vi voksne. Men konklusionen er, at det er super vigtigt, at vi forholder os til udviklingen og sætter klare regler og grænser – at vi forholder os til, at brugen af tablets kan skabe store problemer i vores og vores børns liv. I bogen er der mange konkrete forslag til, hvordan man som forældre kan guide sine børn i deres forbrug.
Steve Jobs børn måtte ikke bruge tablets
Er det ikke også opsigtsvækkende at selveste Steve Jobs nægtede sine egne børn at bruge iPhone og iPads?
I et interview fra 2010 spurgte Nick Bilton, journalist og ansat påThe New York Times, Jobs: “Dine børn elsker sikkert iPaden, ikke sandt?” Jobs svarede: “De har ikke brugt den, vi begrænser den mængde af teknologi, børnene må bruge i hjemmet.”
Faktisk er der et stort antal af ledere fra de berømte Sillicon Valley virksomheder, som begrænser deres børns tid foran computerskærmen, mobilen eller tabletten. Jobs var, i hvert fald i sit eget miljø, ikke mærkelig i den forstand.
For eksempel har Co-skaberen af Twitter, Ewan William, indrømmet, at han vil foretrække, at hans børn vokser op og udvikler sig ved hjælp af bøger i stedet for iPads. Han og hans kone, Sara, køber hundrede af printede bøger, som deres børn er interesseret i. De placerer dem rundt omkring i huset.
Dit digitale barn har brug for en voksen
Også i bogen “Dit digitale barn har brug for en voksen” af Lykke Møller Kristensen, mener Lykke, at vi som forældre skal tage styringen på vores børns digitale verden. For nok er de født ind i den digitale verden, men de er ikke digitalt indfødte. De skal guides.
Hun er ikke i tvivl om, at det ikke kun er muligt at ændre den nuværende tilstand, men også at det er højst nødvendigt. Og at ansvaret er de voksnes.
Bogen forbinder forskning og studier til gode råd og cases, uanset om det handler om et barn i indskolingsalderen, en teenager eller en ny på de sociale medier. Forfatterens fokus er på, hvad vi kan gøre for at opdrage, vejlede og lære af udviklingen.
Hvordan ændrer vi tingenes nuværende tilstand?
Uddrag fra “Dit digitale barn har brug for en voksen”:
I takt med at de digitale medier udviklede sig, og vi udviklede os med, var der nogle, der forstod konsekvenserne og mulighederne. Det var ikke dem, der har ansvaret for børn og unges trivsel eller læring. Det var derimod den industri, der skulle sælge varer og markedsføre.
Udviklingen førte nogle initiativer med sig men medførte først og fremmest en digital brugerkultur, der har været mindre bevidst og mere hovedkulds.
Måske det er på tide at kigge nærmere på de ting, vi ikke gjorde eller kun sporadisk tog initiativ til undervejs, for at finde en metode til at ændre tingenes nuværende tilstand.
Vi har ikke haft tilstrækkelig dialog om emnet på en nysgerrig og åben måde. Dialogen har været sporadisk og afhængig af den en kelte forælder, gruppe, lærer eller skole. Der har været meget lidt offentlig dialog på tværs af faggrupper, fra politikere til fagpersoner, fra fagpersoner til forældre og fra fagperson til fagperson. Der har været for lidt sparring og for lidt beslutningskraft eller manglende viden til beslutning.
Vi har ikke taget emnet alvorligt nok og dermed ikke skilt emnet fra eksempelvis data-etik og digital udviklingskraft. Der har ikke været en offentlig konsensus i Danmark, ligesom ansvaret ligger et sted mellem flere ministerier.
Vi har ikke sat tidsnok ind. Hverken i forhold til, hvornår børn og unge fik adgang til skærme og sociale medier, spil og apps, eller i forhold til udviklingen. Vi var hurtigt ude, men satte for sent ind.
Vi har ikke formidlet love og regler – hverken de uskrevne eller gæl dende – til børn og unge men taget for givet, at de selv kunne regne dem ud.
Vi har ikke inddraget digital opdragelse i vores generelle forståelse af opdragelse. Med begrebet digital dannelse har vi i stedet skabt en opfattelse af, at den digitale verden krævede en særlig form for op dragelse.
”Det gør ondt i maven , mor”, er skrevet af Iben Sandahl og Sarah Zobel. Det overordnede tema for bogen er, hvordan vi skaber mere nærvær, mindre stress og flere smukke øjeblikke med vores børn, og med ordet KÆRLIGHED som omdrejningspunkt for de 9 kapitler, har de begået 196 sider med betragtninger, ærlige personlige fortællinger og guidance til læserens egen refleksion.
Samvær eller nærvær? Jeg når kun frem til side 11, før jeg synes, at de to damer slår hovedet på sømmet første gang, her tager de fat i forskellen mellem samvær og nærvær. Samtidig med at jeg læser det, kan jeg høre lyden af det raslende hamsterhjul på overdrev, som jeg ofte ynder at sammenligne mit eget familieliv med.
Jeg kan nemlig godt lide at betragte mig selv som nærværende og inkluderende, men er jeg i virkeligheden det? For når alt kommer til alt, så bruger jeg måske nok mest tid på at koordinere familielivet, og knap så meget på at deltage aktivt.
Jeg synes for eksempel, at det er enormt vigtigt, at vi spiser sammen. Uden indblanding fra tablets, telefoner eller tegnefilm. De sidste par dage har jeg dog lagt mærke til, at den tid jeg skaber til nærvær, får jeg selv vekslet til planlægningstid hvor jeg, henover hovedet på min 2-årige, afkræver min kæreste svar på det næste kvartals aktiviteter. Ikke ligefrem en opfyldelse af mit nærværende selvbillede – det er nok ikke så underligt, at den 2-årige engang imellem kaster en falaffel i hovedet på mig eller, at den 35-årige sukker dybt.
Google det! I debatten omkring børneopdragelse fylder skærmbrug en del. En negativ del det meste af tiden. I en verden hvor digitaliseringen vinder indpas, finder jeg det naivt blot at afvise brugen af skærme, som efterhånden er pensum helt ned i vuggetuerne. I min optik skal vi i højere grad diskutere forældrenes forbrug! For at kunne undgå at opdrage en uempatisk, konstant kattevideo-seende, meme senende, SoMe opdaterende generation, må vi nødvendigvis se indad, og gøre os umage for at være gode rollemodeller.
Sarah og Iben deler i afsnit 6 ”Google det!” nogle skønne refleksioner og brugbare erfaring, til at håndtere denne nye verden. Det er forfriskende at høre to eksperter anerkende, at skærme rent faktisk er kommet for at blive. I stedet for at tage afstand og behandle området negativt, tager de aktivt stilling og sætter rammer og vejleder deres børn i brugen af skærme.
Teori i øjenhøjde Jeg har efterhånden tærsket igennem en del litteratur fra børneopdragelsesafdelingen i den lokale boghandel, men det her er første gang, hvor jeg føler mig ”talt til” i øjenhøjde og ikke ”talt henover hovedet”.
Uden at pådutte læseren anbefalinger, rammer de den helt perfekte balance imellem teorien og de personlige erfaringer. Jeg vil ikke anbefale bogen til nybagte forældre, for uden mine egne erfaringer som mor, ville jeg nok ikke fundet den lige så relevant. Til gengæld tror jeg at den ender som et opslagsværk i min bogreol, fordi den både rummer de helt små og de store teenagebørn, som jeg endnu har til gode.
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab
Min søn på 2 år skal være storebror til januar 2019 – der vil han være ca 2 år og 10 måneder. Han er meget stolt, og vil meget gerne løfte op i min bluse og tale med lillebror derinde.
Men samtidig er vi i tvivl om, hvor meget han egentlig forstår – selv vi voksne synes jo, det er surrealistisk.
Der er dog sket noget, efter vi har læst en række bøger med ham om emnet. Det er som om, der er faldet nogle brikker på plads, og han er vild med de bøger. Hver eneste aften skal vi læse en af dem. Selv da han skulle passe hos farmor og farfar ville han have dem med.
Her kan I læse mere om de bøger, som vi er blevet rigtig glade for herhjemme:
Anker skal være storebror/Emily skal være storesøster
Bøgerne fra minbedstebog.dk er bøger, der laves personlige, ved at man udfylder barnets navn, hår- og øjenfarve – og det samme gælder mor og far – og ved bøgerne om at blive storebror eller søster, oplyser man også, hvad den lille ny skal kaldes fx “lillebror” eller “baby”.
Det er virkelig fint i sig selv! Et barn som min på 2 år synes det er vildt fedt, at det er ham, der er skrevet om. Jeg tror også, at det giver en følelse af at gennemleve det lidt – altså det at få en lillebror.
Bogen handler om en storebror/storesøster i tiden op til fødslen, under fødslen (hvor man kan skrive, hvem der skal passe barnet imens) og efter lillebror eller søster er kommet til.
Willi bliver storebror (af Kirsten Sonne Harild og Inger Tobiasen)
Vi har i forvejen bogen “Willi i trafikken”, som har været super god til at give min søn en forståelse for trafik og det med at stoppe og kigge sig for.
“Willi bliver storebror” handler om Willi, hvis mor har en tyk mave. Willi kan ikke forestille sig andet, end at det er en lillebror, der er på vej, og han ser for sig, hvordan de skal lege sammen. Det viser sig dog at være en lillesøster. Men Willi finder ud af, at det er lige så godt.
Det er fedt at bogen tager det op med at ønske sig et bestemt køn, for mon ikke, det er meget normalt, at mange børn ønsker sig det køn, de selv er eller kender andre babyer, der har. Det er fedt, at Willi-bøgerne tager forskellige emner op, for der er genkendelse i, at det er Willi, der oplever dem – og han er dejlig ligefrem i sine tanker, og det han gør.
………………..
Mor har en baby inde i maven (af Lars Daneskov)
Denne bog minder lidt om den app (eller oldschool Politikens tykke opslagsværk), som mange forældre bruger i graviditeten til at følge barnets udvikling inde i maven. Det her er bare lavet til storebror/storesøster.
Uge for uge gennemgås det, hvor stor babyen er blevet samt den udvikling, der sker – men i børnehøjde. Babyen sammenlignes med et stykke slik, og der grines af, at den tisser på sig selv derinde. Teksten er sjovt skrevet, og illustrationerne følger trop.
Super fin idé til at give storebror/storesøster en idé om, hvad der sker derinde i maven!
Min søn på 2 1/2 kan dog ikke vente, så han vil have læst flere uger op på en gang. Måske det med at vente en uge ad gangen passer bedre til børn, der er lidt ældre. Omvendt har han intet imod, at vi læser det samme flere gange.
………………
Der er en baby i mors mave (flere forfattere)Læs mere ...
Første gang jeg læste overskriften, krummede jeg tæer. Det var svært for mig at forstå, hvordan jeg skulle få min søn til at opføre sig ordentligt uden at opdrage, irettesætte eller synliggøre konsekvensen af hans handlinger. Men efter at have læst bogen, har jeg nu fået fyldt min værktøjskasse godt og grundigt op.
Drop opdragelsen – hvad er den nu af? På trods af en titel der kan minde en om unger, der hænger i gardinerne og raserer bedsteforældrenes hus, mens mor og far trækker på skuldrene, så er det langt fra tilfældet. Fie beskriver på fineste vis værdien af at skifte udskammende sprog og konsekvensopdragelse ud med personlige grænser og klar kommunikation. Da jeg er skeptisk af natur, måtte jeg selvfølgelig prøve det af i praksis, før jeg for alvor købte ind på metoden.
Som alle andre 2-årige, finder min søn stor fornøjelse i at hælde indholdet af sit krus udover bordet. Som alle mødre til 2-årige, er jeg efterhånden ved at være træt af at tørre op efter ham. Jeg ved godt, at han ikke gør noget for at provokere eller med vilje. I disse tilfælde kommer jeg ofte til at optrappe konflikten ved, at bruge en masse ord til at forklare ham, hvorfor at det ikke er i orden. I søndags da der igen var plasket en deciliter mælk udover spisebordet, besluttede jeg mig for at prøve Fies metode af, så i stedet for min sædvanlige tilgang, som så ofte har resulteret i mere spildt mælk, sagde jeg helt roligt; ”Jeg vil ikke have, at du hælder din mælk ud på bordet”, og sørme om det ikke så ud til at barnet lyttede! Faktisk har han slet ikke hældt mælk udover bordet siden – ikke med vilje i hvert fald.
Lederskab i relationen Selvom Fie i bogen lægger stor vægt på den ligeværdige relation, understreger hun samtidig også vigtigheden af, at forældrene tager lederskabet. Forældrene bærer ansvaret for at sætte personlige grænser på en ordentlig måde, hvor både toneleje og ord er afgørende for, hvordan modtageren, i dette tilfælde barnet, opfatter budskabet.
Gennem hele bogen kunne jeg ikke undgå at drage paralleller til mit professionelle liv, hvor jeg i høj grad gør mig umage for at kommunikere ordentligt, men efter kl. 16 nok nærmere indtager rollen som pædagog, hvilket ifølge bogen er uhensigtsmæssigt. Børn har brug for autentiske forældre, som sætter klare rammer, fremfor at forklare og gå på kompromis med egne overbevisninger og grænser. Er det ikke i virkeligheden også det, som vi i bund og grund alle sammen ønsker at lære vores børn, at være i stand til at sætte personlige grænser og være autentiske i deres relationer?
En klassisk konflikt I kapitel 7 tager Fie måltidet op til revision. I en travl hverdag er aftensmåltidet et samlingspunkt og en klassisk skueplads for konflikter. Under overskiften ”Lad det fælles måltid være en invitation”, giver Fie sit bud på, hvordan måltider skal håndteres, så de bliver mindre konfliktfyldte. Her foreslår hun blandt andet, at forældrene undgår at blande sig i hvor meget eller hvad børnene vælger at spise, og at vi streger den gamle devise om, at der skal spise op. Ved at kontrollere børnenes indtag af mad, undertrykker vi i virkeligheden deres evne til at mærke efter og sætte deres egne personlige grænser. Derudover rammer Fie i min optik hovedet på sømmet, når hun i kapitlet understreger, at det ofte er forældrenes uindfriede forventninger til måltidets grad af ”hygge”, som skaber en stor del af konflikterne.
Den vigtigste læring, som jeg tager med fra bogen er, at det i sidste ende ”blot” handler om anderkendelse, nærvær og at give plads til barnets naturlige reaktioner. Når vi sætter sætter grænser og bestemmer, hvad de må og ikke må, er det helt naturligt, at de vil reagere med både tårer og mindre fine gloser – og det er okay! Vores vigtigste rolle som forældre er så at rumme dem og vise dem, hvordan man forholder sig respektfuldt til både sig selv og andre mennesker.
Med bogen ”Drop opdragelsen – vis hvem du er og bliv hørt” har Fie Hørby begået en anbefalelsesværdig håndbog til børnefamiler, som ønsker at undgå dagligdagens konflikter. Bogen byder på lige dele teori og praksis, som gør den let læselig og relaterbar. Underbygget med gode eksempler og øvelser, byder Fie op til en refleksion over ens eget forældreskab – uden at nedgøre eller gøre brug af den ”banke oveni hovedet retorik” som ellers ofte kendetegner forældreskabsdebatten.
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab
Mor-skab sætter fokus på slow movement, at gå glip og få ro på. Fordi vi tror, at det er vigtigt for alle – og måske forældre (og deres børn) i særdeleshed! Så skal vi trække stikket, mor?
SLUK – KUNSTEN AT OVERLEVE I EN DIGITAL VERDEN af Imran Rashid
Hvert 10. sekund bliver der sendt 8 millioner mails, 2 millioner sms’er og 309.375 facebook likes.
Speciallæge og innovationschef Imran Rashid hvilken effekt de kollosale datamængder har på vores hjerne og krop.
Der er 12 kapitler i bogen, som er opdelt i to faser ”Det komplekse liv” og ”Et liv i flow”. Først fremlægges de problemer og udfordringer, der følger med et moderne liv med ubalancer mellem arbejde og frihed. Og den sidste del gennemgår, hvordan vi kan få flow i vores liv med mental og fysisk sundhed. Og herunder oplistes 10 bud til et sundere, digitalt liv:
1) Køb et vækkeur (og smid Smartphonen ud af soveværelset), 2) læg telefonen helt væk, når du arbejder eller er i selskab med andre mennesker, 3) brug FORSTYR IKKE funktionen, 4) slå notifikationer fra, 5) fjern alle apps, der kan stjæle din opmærksomhed, 6) fjern farver fra skærmen og skru ned for lyset, 7) fjern batteri-ikonet, 8) prioritér, hvem der skal have adgang til din hjerne, 9) vær bevidst om, hvornår du bruger telefonen, og hvordan den bruger sig, og 10) husk, at når du tænder skærmen, risikerer du at slukke for nærværet.
Forfatteren har i sit virke som læge og innovationschef mødt masser af mennesker, primært såkaldte vidensarbejdere, som gør skade på både deres mentale og fysiske helhed, fordi de har svært ved at slippe arbejdet, når de kommer hjem. De (vi) er online nærmest 24/7.
Da vi var på barselsrejse seks uger på Bali med en 8-9 måneder gammel baby, talte vi meget om skærmforbruget. Jeg var ved at skrive på en bog samt artikler til Mor-skab, og jeg så de mange uger som en mulighed for at få skrevet en masse. Men når jeg satte mig bag skærmen, havde min lille søn kun øje på den og mig, selvom hans far legede med ham i poolen. Så vi besluttede i fællesskab, at jeg kunne tage nogle timer et andet sted, hvor jeg skrev igennem, men ikke foran vores søn. Og samtidig fik jeg tænkt over, hvor meget jeg ville skrive, og hvor meget jeg ville være – så jeg ikke fortrød det bagefter. Imram Rashid har helt sikkert ret i, at vi måske slet ikke fatter omfanget af den digitale indgriben i vores liv – og at vi skal overveje, hvad der er det gode liv samt selv tage kontrol.
PAPMACHEREGLEN af Hella Joof
Okay, det er ikke direkte en bog om at leve langsomt og finde ro. Men jeg synes alligevel den passer ind, for hele essensen i Hella Joofs bog er (som jeg læser det), at vi skal slappe lidt af og tage det sure med det søde.
Der er ingen som Hella Joof, der kan få tingene til at blive simple og enkle – også ret alvorlige og komplekse ting. Der er 25 livsregler i Papmachebogen – ikke regler som Hella har fundet på, men bare regler, der er. Og hvis man følger dem, bliver det hele meget mere simpelt.
For eksempel Rub & Stub reglen:
“Når man ser nogen, der har en virkelig smart nederdel på, så kunne man godt tænke “nøj, nogle flotte ben”. Altså man ser noget, man gerne vil være eller gerne vil have, og så begynder man at dæmonisere dem en smule. I stedet for det, så skal man lave rub-og-stub-øvelsen, hvor man må vælge hvilket-som-helst andet menneske i verden, som man så vil bytte liv med. Bytte med alt – rub og stub. Det er hele butikken, det er dine børn, din mand, din udsigt, dine hunde, det hele skal byttes ud med den anden. Så skal vi sidde og mærke efter – og så viser det sig, at der faktisk ikke er en eneste person, vi vil bytte med.”
og Banal-reglen:
“Reglen om banalt er den mest banale regel, der handler om, at det er de mindste ting, der gør os lykkelige.
Det skal ikke særligt meget til for at gøre os lykkelige. Det er meget banalt. Det er ikke noget særligt. Det er tit sådan noget med, at nogle laver mad til én. Nogle lægger armen omkring én, når man er ked af det. Eller at nogen siger, at man ikke ser træt ud.”
Emnerne er mange, og bogen er fuld af gode og finurlige anekdoter.
Jeg oplevede at se mere lyst på det hele – især efter at have hørt lydbogen, hvor Hella selv læser sin bog højt. Kan man andet?
Hellas anekdoter og vinkler på tingene får det hele til at være så banalt (positivt forstået), og man bliver sådan lidt “pyt” og samtidig; Hey, jeg skal sætte pris på de vigtige ting, for hvad betyder ellers noget?!
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab
Hver dag er der en ny artikel, om at nutidens forældre ikke gør det godt nok. Og artikler om forkert og dårlig opdragelse. Og mødre, der peger fingre af hinanden. Der er dagligt roller, der skal udfyldes; mor, kone, kvinde, veninde, medarbejder, datter… Ting, der skal varetages; sundhed, helbred, kærlighed, hjemmet, fødselsdage, to do-lister, ting der skal passes og plejes. Og hvad med det liv, du havde før, du blev mor? Måske du lige kan nå et teaterstykke eller en biograffilm eller i hvert fald bare at holde øje på Facebook med, hvad der sker i byen… Og nu skal sønnike have ny flyverdragt (den er blevet for lille), og skuret trænger virkelig til maling, og du skal have set de veninder, og være en god kæreste, og hvilken børnehave skal han skrives op til, hov, du burde også snart få løbet igen! og hvad med fødselsdagsgaven til din mor, og naboen du lovede at invitere til hygge, og …
Der er uden tvivl rigtig meget at se til som mor (og far). Og menneske i en moderne verden. Men måske dit nytårsfortsæt skal være, at få ro på? Okay, nogle ting er jo “need”, og de “nice” giver også livsglæde, men måske kan du skralde en masse af det unødvendige af, og finde ro og bare være til stede…og lave noget unyttigt, som dronning Margrethe sagde i sin nytårstale…hvis du har lyst?!
Vi har set på to bøger/livsstile, der måske kan inspirere dig – “Langsom Livsstil” af Karen Pallisgaard og “Gå Glip” af Svend Brinkmann:Læs mere ...