DIY Barnets Bog, uro og pynt til væggen

Uro til puslepladsen

IMG_7312

Jeg har kigget på mange uro’er. Ikke fordi det er en videnskab, og min  søn er nok ligeglad, blot der er noget, der bevæger sig og fanger hans opmærksomhed. Men ønsket har været, at det også var noget, vi som forældre har lyst til at se på.

Ret tidligt blev jeg vild med de fine luftballoner fra “Authentic models”, men deres uro er meget stor. Så jeg besluttede mig for at lave en selv.
Her er resultatet, og hvad jeg har brugt:

IMG_7318

– To luftballoner “Authentic Models” 8,5 cm fra onlinebutikken “Må jeg se dit værelse?”, 149 kr stykket HER
– Fiskesnøre og gennemsigtigt ophæng fra Panduro Hobby
– Smukke flettede stjerner, kreeret af Jesper Værn, som kan bestilles via Instagram-profilen “Folderi”

IMG_7319


Barnets Bog

IMG_7320

Min mor udfyldte på helt klassisk vis en “Barnets Bog” til mig med beskrivelse af fødslen, hvad jeg fik i dåbsgave og mine første ord, og det er der noget hyggeligt i.

Jeg kiggede lidt på udvalget af disse forproducerede bøger, der helt klart har den fordel, at der står, hvad man skal udfylde/skrive om.
Men de er meget nuttede med sutter og bamser, og jeg kastede mig i stedet ud i at lave min egen. Det kan ikke anbefales, hvis man ikke har god tid, for det har klart taget mere tid, end jeg havde forberedt mig på. Men hvis du skulle have mod på det, kan du måske lade dig inspirere.

IMG_7321

Jeg har købt en bog med ret tykke sider, så den ikke sådan lige går i stykker. Nogle sider har jeg beklædt med gavepapir som baggrund. Bogen er så fyldt med tekst og billeder. Det meste er skrevet på computer, men små kommentarer er så tilføjet med håndskrift.

IMG_7322

Jeg har både skrevet, om hans fars og mit møde og første tid. Den dag vi fandt ud af, at han var opstået i min mave. Om hans slægt. Graviditet og scanninger. Og en liste over, hvad han har faktisk allerede har “oplevet”, mens han har været inde i min mave.

IMG_7329


Pynt til væggen

IMG_7315

Med et ønske om selv at lave noget til væggen (måske jeg bare har savnet at tegne), har jeg tegnet et vejskilt med skilte til alle mulige eventyrsteder, der kan lede både små og store hjerner ud på alverdens smukke eventyr.

Det er et rip off fra grafiker Benjamin Noirs tegning med vejskilte, men jeg havde lyst til at sætte mit eget præg med nogle andre eventyr og ekstra steder, der har større betydning for mig, og som jeg også vil fortælle min søn om.

Men ellers er den noget nemmere løsning, at købe Benjamin Noirs vejskilt HER

En tanke om "DIY Barnets Bog, uro og pynt til væggen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *