Tøj til drenge – designet af en mor og hendes søn!

Drengetøj fra Boyish
Hue, sweatshirt og chinos fra boyish.dk

Af Maria Lyngsø Hougaard

Okay, der bør ikke være en særlig farve til piger og noget særligt tøj til drenge. Men hvis man som mig tænker, at der alligevel ikke er grund til at gå all in på kjoler og pigetøj til sønnike (før han selv beder om det), så er der faktisk ikke mange designere, der har deres fokus på drenge. Det er klart blevet bedre, men de fleste har en meget stor pigekollektion og en mindre basis/drengekollektion. I min undren begyndte jeg at researche på designere med fokus på drengetøj. Ikke på sådan en “der skal være biler og Star Wars ud over det hele”-måde, men på en cool og slidstærk måde.

Drengetøj fra Boyish
Sommerferie på Fanø i Emils grafitti t-shirt

Lad os dog lige kalde en spade for en spade; knægten på halvandet er selvfølgelig fuldstændig ligeglad med det tøj! Men måske man som forælder kan synes, det er meget sjovt at købe noget fedt, når det nu skal være. Drengen skal jo om alle omstændigheder have tøj på kroppen, ik 😉

Drengetøj fra Boyish
Virkelig fin termojakke fra drengetøjsmærket Boyish.dk

Boyish er et mærke som designes med henblik på drenge. Boyish er fairtrade og er lige fyldt 2 år. Det er beklædningsdesigner og mor Tine Skou Laursen, der står bag. Og så hendes søn Emil på 13 år!

Drengetøj fra Boyish
T-shirt fra boyish.dk

Det hele startede faktisk med en tegning, som Emil havde tegnet af en hånd med en grafittidåse og hængt op på sit værelse. Mor Tine, der er oplært i print og håndprinter alt på Godsbanen i Århus, syntes det var sjovt at trykke tegningen på en t-shirt, men da det er for dyrt blot at trykke en, så de trykkede 50. Og de blev revet væk!

Derfor røg flere i tryk. Og sådan kan en ny virksomhed tage sin begyndelse helt tilfældigt!

Drengetøj fra Boyish
T-shirt i et grafittispray-mønster som 13-årige Emil lavede i billedkunst

Jeg faldt for denne Charlie Tee, Nicolai Sweatshirt, Stephan Chinos og Sylvester Jacket – og der kommer en ny fin baby kollektion her efter sommerferien!

Det viste sig, at “plet”-mønstret på t-shirt og sweatshirt også er Emils værk. Han lavede et grafittispray-billede i Billedkunst, og det er blevet et gennemgående element i Boyishs kollektioner.

Drengetøj fra Boyish
Drengetøj fra boyish.dk

Tine har opdaget, at det er ret smart at spørge Emil, om han vil gå i tøjet, når et nyt design skabes. Og det virker, for det kan være svært som voksen at vide, hvad børn falder mest for. Samtidig lader hun sin yngste søn Storm lege i tøjet for at tjekke hvor slidstærkt, det er, hvilket er ret smart.

Vi har i hvert fald fundet et nyt mærke at holde øje med herhjemme og glæder os til at se, hvad der kommer fra Emil og Tines hånd næste gang!

Drengetøj fra Boyish
Fuld fart frem på Fanø i Boyish-tøj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *