Gør noget godt…for dig!

Hævede fødder og øm lænd er ofte nogle af de hyggelige følgere af en graviditet. Og så kommer de ømme skuldre ved amning. Men stor mave eller ej er der masser af dejlig massage derude.

Mor-skab anbefaler her tre steder, der bestemt også er et besøg værd, selvom du hverken er gravid eller ammer!

EZANZA
– fodbad og gravidmassage

Mine hævede fødder nærmest higer efter velvære, da jeg stikker dem i den brune træbalje med rosenblade og appelsinolie, der dufter som en solrig appelsinlund. Her sidder jeg i ti minutter og nyder de vægtløse fødder i vandet.

FullSizeRender

Min massør Stephanie kommer og tørrer mine fødder og fører mig ind i et rum med en gravidbriks – det er en massagebriks med hul til både mave og bryster, perfekt.
Stephanie spørger, hvad der trænger mest, og hun fokuserer på baggrund af det på min øverste del af ryggen og fødderne.

IMG_7300

En stor tung dyne tynger det områder af min krop, hvor Stephanie ikke er i gang med at opløse mine myoser – og det er rarere, end man lige skulle tro, og får mig helt sikkert til at slappe endnu mere af.
Stephanie har et godt tryk, og jeg føler hurtigt, at jeg sagtens kan sige, hvis det skal være blødere eller hårdere. Og det passer mig perfekt, at hun ikke er en af de massører, der snakker, for jeg trænger til bare at slappe helt af.

Mor-skab giver ♥♥♥♥♥—

Gravidmassage på specialbriks, 60 min – 550 kr.
Læs mere om Ezanza HER


MASSAGECENTRET
– gravidmassage med hårdt tryk

Hos Massagecentret er det Thorben, der er behandler, og hans største styrke er, at han virkelig kan tage fat. Det passer virkelig godt til en som mig, der hurtigt synes, at massage er noget nus. Men Thorben tager i den grad fat, og jeg kan nemt forestille mig, at det for nogle vil være for meget. Men jeg er vild med det. Min ryg bliver helt opløst, og selvom det i nuet kan gøre lige ondt nok, så er min ryg bagefter som blødt smør.

Foto001

Det var hos Massagecentret, at jeg første gang lå på en specialbriks for gravide, og det er en skøn følelse. Bare det at lægge på maven, når siden og måske ryggen er blevet de faste sovestillinger.
Hvis man har lyst, kan man også få masseret sin gravide mave. Tanken virkede umiddelbart lidt underlig for mig, men det er faktisk rigtig rart for den udspilede hud. Ikke at man her føler, at der er muskler, der løsnes, men det er mere en velvære der, der bestemt ikke skal kimses ad.

Mor-skab giver ♥♥♥♥♥♥

Gravidmassage på specialbriks, 60 min – 450 kr.
Læs mere om Massagecentret HER

Graviditetsmassage001


MASSAGE I HJEMMET
– ikke uden for en dør

Der er noget helt særligt ved det at få massage hjemme hos dig selv. Det kan både virke meget intimt, at der kommer en fremmed hjem i din stue og stiller en briks op, men også meget afslappet, at du ikke skal nogle steder. Så hvis du kan undlade at blive stresset over støv i hjørnerne og føle, at du skal byde på noget, så er det perfekt.
Jeg fik besøg af Louise Nabe, der også er ammerådgiver her på sitet og masserer nybagte mødre og babyer foruden at rådgive dem i amning. Men i dag nød jeg godt af hendes specialbriks til gravide.

Louise gav en rigtig god nakkemassage og fik løsnet op for stivheden der. Hun kunne også fortælle lidt om væske i fødderne, og det kunne mærkes, at hun ved noget om graviditet, hvilket var brugbart. Vi fik os også en god snak om amning.
Jeg valgte at sætte noget afslappende musik på anlægget derhjemme, hvilket kan anbefales.

Mor-skab giver ♥♥♥♥♥—

Gravidmassage på specialbriks, 60 min – 450 kr.
Læs mere om behandlingerne HER

Hjælp! Hvis du kender gode steder i Århus, Odense eller andre byer, så anbefal dem venligst i kommentar-feltet nedenfor!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *