I form efter fødslen – på 6 forskellige måder

Personlig træning med Lærke Rau fra Getfitmama.dk
Personlig træning med Lærke Rau fra Getfitmama.dk

Af Maria Lyngsø Hougaard

Efterfødselstræning. Vi ved det godt – kroppen skal trænes op efter en graviditet og fødsel. Begge dele er en kæmpe belastning, og du kan risikere at skulle leve med skavanker resten af livet, hvis du ikke får det gjort.

Heldigvis er der masser af forskellige muligheder, så du kan finde den form, der passer netop dig. Måske er du bedre til at træne alene, måske har du brug for andre. Måske med en træners stemme i ørerne på barnevogns-turen, på et hold med andre mødre eller måske med en personlig træner.

Her kan du blive inspireret, og læse om nogle af de fine tilbud en masse seje kvinder tilbyder indenfor efterfødselstræning!


PERSONLIG TRÆNER

Personlig træning med Lærke Rau fra Getfitmama.dk
Personlig træning med Lærke Rau fra Getfitmama.dk

Jeg har ikke prøvet personlig træning før, men det tiltale mig meget at træne med en, der tager udgangspunkt i, hvor jeg er, og hvad jeg kan. Omvendt var jeg før start bange for, at det ville blive for intenst, fordi alt fokus er på en selv.
Efter mit ønske mødte jeg Lærke Rau fra Getfitmama.dk i Søndermarken i København, da de virkelig tiltaler mig at træne udendørs. Inden mødet havde jeg udfyldt et skema fra Lærke med vægt, mål, stressniveau, søvn osv.
Lærke er super sød, og første dag testede hun min kondition og styrke, så vi kunne starte på det niveau, hvor jeg befinder mig.  Og det er meget hyggeligere, end jeg troede, selvom det er hårdt.
Der er ingen tvivl om, at du laver meget mere, end du ville gøre på et hold eller alene, fordi en personlig presser dig på en kærlig måde. *Og så er det super fedt med en specialist i efterfødselstræning, så du får styr på bækkenbund og de spredte mavemuskler.
Vi mødes én gang hver uge, og lektierne er nogle små trænings-pas hver anden dag, som kan laves hjemme i stuen evt. med baby som vægt. En personlig træner har også overskuddet til at underholde ens baby, hvis han/hun da ikke lige kan bruges som vægt.
Du kan finde en personlig træner i dit område eller læse mere om Lærke Rau på Getfitmama HER

På mor-skabs hjemmeside kan du hver uge se en ny video, hvor Lærke Rau giver et tip til din efterfødselstræning! 

KONKLUSION: En personlig træner er især godt for dig, der har rygrad som en regnorm, fordi du presses lidt og skal stå til ansvar for træneren. Plus hvis dit barn er lidt uroligt og ikke gider underholde sig selv.


ONLINEFORLØB

Onlineforløb hos Ann Sofie
Onlineforløb hos Ann Sofie

Træner og mor Ann Sofie Bækgaard har fået den geniale ide at lave et onlineforløb, der kører over det år, hvor mange mødre er på barsel. Her følger en stor del af træningen dit barns motoriske udvikling, så når baby har godt af at træne på maven, er det også din mave, det handler om. Baby er altså godt integreret i en stor del af træningen. Det er virkelig godt tænkt, at man følger sin babys udvikling i sin egen træning.
Træningen består af forskellige videoer, som du selv kan vælge imellem med alt fra bækkenbundstræning til dans med din baby i armene.
Det eneste du behøver er wi-fi. Og det er der fordele og ulemper ved. Det er super fedt, at du kan træne, når det passer ind i din dag, for det er ikke altid nemt at planlægge med en baby. Og du kan træne derhjemme, mens baby ligger på sit velkendte legetæppe.
Den store ulempe, hvis du spørger mig, er at der ikke er nogen til at holde dig i ørerne eller lægge mærke til, hvis du springer over. Så du skal have høj selvdisciplin for ikke at glide af på den. Eller måske kan du oprette et forum på Facebook med nogle andre mødre, hvor I kan notere, når I har trænet og give hinanden thumbs up for det!
Du kan købe kurset HER

KONKLUSION: Et onlineforløb er rigtig godt, hvis du har høj selvdisciplin, gerne vil kunne træne lidt spontant og ikke har brug for den sociale del


LYDFIL TIL BARNEVOGNS-TURENE

Trilletoning på lydfil
Trilletoning på lydfil

Thora fra Superfitmor.dk har fået den gode idé at lave en lydfil med guidet træning til alle de mange trilleture med barnevognen, som mødre har i deres barsel.
Det eneste du skal bruge er fx din iphone og et par høretelefoner, og så er det ellers bare ud og gå med barnevognen.
Thora guider dig så med musik i baggrunden til cirka 20 minutters træning, mens du går tur. Ja, det ser måske lidt sjovt ud for forbipasserende, men det giver virkelig god mening at udnytte de mange barnevognsture.
Thora retter løbende din holdning og dine armes vinkel, mens du for eksempel træner knæ, arme, er oppe og gå på tæerne, går i rask tempo osv.
Du kan købe Thoras lydfil med trilletoning HER

KONKLUSION: Er rigtig godt for den effektive mor, der gerne slår to fluer med et smæk!

EFTERFØDSELSYOGA

Efterfødselsyoga
Efterfødselsyoga

Efterfødselsyoga er virkelig hyggeligt, fordi der er ro på, og børnene kan ligge ved siden af mor på gulvet.  Vi gik til efterfødselsyoga hos Hélt på Frederiksberg i København.  Det er et lille sted, der passer godt til nyfødte babyer. Det giver mest mening, hvis man har gået til yoga før, da det klart er sværere at koncentere sig om yogastillinger og vejrtrækning, når baby er med.
Ulempen ved efterfødselsyoga kan nemlig netop være, hvis ens baby ikke gider ligge, fordi det så kan være svært at finde den ro og lave de stræk, yogaen byder på.
Du kan læse mere om Hélt efterfødselsyoga HER

KONKLUSION: Efterfødselsyoga er godt for dig, der har dyrket yoga i forvejen og har en baby, der er god til at ligge lidt selv eller som kan tage en lur imens


TRILLETRÆNING

Trilletræning
Trilletræning

Trilletræning, Pushymoms, og hvad det ellers hedder, er træning med andre mødre og barnevogne ude i naturen.
Til Trilletræning betaler man fra gang til gang, så man mister ikke penge, hvis man en dag misser en time, fordi det måske ikke lige går efter planen.
Der er en dejlig afslappet stemning, hvor en masse mødre møder op, parkerer barnevognen med det sovende barn eller placerer baby på et tæppe, hvorfra han/hun kan følge mors træning. En instruktør leder så den times træning, der følger, med både konditionstræning og styrketræning. Og der er hele tiden plads til amning, skiftning eller til at bruge sin baby som vægt.
Det er skønt at være udendørs, og der er mødre på alle niveauer. Det eneste minus ved Trilletræning er bagsiden af den fede location og stemning, der gør, at man lidt for nemt kan give sig selv et fripas og pauser, hvis ungen “trænger” til sin mor;-)
Du kan læse mere om Trilletræning HER

KONKLUSION: Trilletræning er et godt valg, hvis du gerne vil blende lidt ind i mængden og vil ud i naturen og socialisere med andre mødre


FITNESSCENTER

Flere centre har efterfødselshold med fokus på mor, men hvor du gerne må tage baby med.
Træningen minder om andre hold i et fitnesscenter, men efterfødselsholdet har fokus på bækkenbund, mave og ryg – de ting, der belastes ved graviditet og fødsel. Måske du allerede er medlem af et center, der har disse hold? I København har for eksempel Fysisk Form på Vesterbro og Amager efterfødselshold.

KONKLUSION: En location, der er rigtig god i dårligt vejr, hvis du for eksempel er på barsel i vinterhalvåret, plus et rigtig godt bud, hvis du allerede er medlem af et center.

HUSK at man anbefaler først at træne 8 uger efter fødslen og gerne efter et 8 ugers tjek hos lægen. Trilleture med barnevognen er dog altid en rigtig god og ret effektiv start;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *