Julegaven til far

Af Louise E.

Vi kommer ikke uden om det, julen nærmer sig med hastige skridt. Før vi får set os om, står vi midt i gaveræset, og sjovt nok kommer det bag på mig hvert eneste år, uanset hvor godt jeg prøver at forberede mig og være i god tid.

Men i år skal det være…. Året hvor alle gaver er i hus senest første uge i december, og resten af månedens fridage skal bruges på at julehygge med familien; bage julekager, gå ture, besøge et julemarked, pynte op, fælde juletræ osv. Ingen stress og jag her. Nej tak. I stedet ønskes rå mængder af indlevelse og nærvær. En hyggelig og stemningsfuld julemåned er hermed tankemæssigt sat i søen.

Hvis du ønsker det samme, altså at få den optimale hyggefaktor helt op at ringe i december (mens du med ro i sjælen skæver til de indkøbte og indpakkede gaver på kaminhylden) Så… hjælper jeg dig gerne lidt på vej, ved at strø nogle skønne og lækre gaveideer ud her på sitet. Gaver som du naturligvis kan shoppe hjemme fra din sofa og få leveret lige til din hoveddør! Jeg tænker for dig, og du bestiller. Aha – sikke en tidsbonus.

Vi starter med vores kære mænd. Gaven til ham fra dig.

Det kan være svært at finde den helt rette gave til manden der har alt. Personligt orker jeg ikke underbuks/sok kategorien på ønskesedlen. Jeg gider ikke at give sokker i julegave…. mere…… For åh jo jeg har været der – op til flere (læs: utallige) gange. Faktisk synes jeg, at det er meget hyggeligere med gaver man selv finder på, frem for at indkøbe efter en liste som i øvrigt ofte ligner en genbruger fra sidste år. Uden listen er man heller ikke afhængig af, at skulle vente på at modtage den, og man kan komme i gang med de tidlige julegaveindkøb når det passer en. (Black Friday og øvrige november rabatter – I er mine nye venner).

Jeg vil gerne give min mand en gave, der passer lige til ham, noget jeg ved der har hans interesse – samtidig med det overrasker ham og gør ham glad. Han skal kunne mærke, at jeg har overvejet mit indkøb og tænkt på ham. Jeg er derfor gået opmærksom på jagt efter den gode, kærlige, sjove og personlige gave….

Hvilken gave skal din mand have?

Julegaver til mænd

Ambassadøren af Stephanie Surrugue
Et biografisk værk der består af en lang række interviews om den amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Bogen er fyldt med humor og eftertænksomhed, og er generelt en interessant bog om en amerikaner, der lever den amerikanske drøm. Bogen er for manden der interesserer sig for USA og USA’s forhold til Danmark og diplomati.

Apple TV 4K
Med Apple TV 4K kan du se film og serier i imponerende 4K HDR-kvalitet – streame sport og nyheder direkte og få adgang til fantastisk indhold i apps som HBO Nordic, Netflix og Viaplay. Lige noget for enhver mand…. Vil jeg mene:-)

Star Wars Darth Vader opbevaring
Seriøse fans kan nu lade eventyret fortsætte derhjemme med et opbevaringshoved formet som Darth Vader der kan hjælpe med at holde orden i hjemmet. Toppen kan tages af og afslører den plads der kan opbevare de små ting der ligger og roder. Perfekt til kontoret eller mandeværelset.

Minimalistisk barbersæt med skraber, barberkost og holder
Barbersættet bestående af 3 dele. Sættet har forkromede detaljer og er lavet i sort kunstharpiks, som kræver et gedigent håndværk. Materialet er poleret og er meget holdbart. Sættes fås i flere forskellige prisvarianter. Til manden der kan lide en stilfuld barbering med tilhørende bløde kinder (win win for jer begge).

Trådløs højtaler
Marshall er et klassisk mærke, som alle guitarister med garanti har en mening om. Marshall har i mange år bygget nogle af verdens mest kendte guitarforstærkere, og mærket forbindes med rock’n’roll. Marshalls logo findes i dag også på forbrugerelektronik. Blandt andet denne pæne og vellydende højtaler i virksomhedens lækre design. Den falder helt sikkert i god jord hos din (rock)musik elskende mand.

Morter i træ
Urter og krydderier fortjener en god morter, så den gode smag kan komme til sin ret. Denne morter er i træ med tilhørende støder. Til manden der kan lide at bruge tid i køkkenet.

Burgerpresser
Med denne hamburgerpresser kan der nemt laves supergode hamburgerbøffer med forskelligt fyld – perfekte til at stege på grillen. Det er da lige noget for grill mesteren i huset.

Trådløse høretelefoner
aHead fra Kreafunk er en trådløs serie af høretelefoner i lækkert design med fantastisk lyd. aHead kan forbindes til mobiltelefonen via bluetooth og kan spille i op til 14 timer. Der er desuden indbygget mikrofon, så opkald kan besvares. De fås i mange funky farver – mon ikke du kan finde én, som matcher din mands personlighed?

Strik fra Knowledge Cotton Apparel
Knowledge Cotton Apparels kollektioner anvender kun 100% certificeret økologisk bomuld og andre bæredygtige materialer i respekt for vores klode. Det kan vi lide. En dejlig varm gave til din miljøbevidste mand.

Boksesæk
Så skal der trænes og afreageres på den sunde måde. Boksesækken omfatter en galvaniseret ophængningskæde til sikker montering i loftet. Man kan finde den i mange størrelser og prisklasser. Et must for den aktive sportsmand.

Design kalender 2018
Vægkalender fra Design Letters med ‘AJ Vintage ABC’ typografi designet af Arne Jacobsen i 1937. Den praktiske vægkalender viser 1 måned på hver side. Siderne er grå med hvide felter, hvor der er plads til at skrive månedens aftaler. Med i købet får du 140 klistermærker med ord som “Weekend”, “Holiday”, “Party” og “Relax” og andre hyggelige ikoner som f.eks. en kaffekop. Til manden der kan lide at have styr på sagerne og elsker det enkle og stilrene udtryk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *