Klumme: Et års morskab

Af Melissa Ejlersen

Jeg mødte Villas første gang en sen marts aften i 2016. De foregående 9 måneder havde jeg lagt mig i selen for at forberede mig på den udfordring, som jeg nu stod overfor. I virkeligheden havde jeg ingen ide om, hvad præcist det var, der ville ramme mig.

Barselsboblen og eksamensangst
Da epiduralrusen først havde lagt sig, og roen havde sænket sig over barselsstuen, blev jeg ramt, som i virkelig ramt! En helt ny og fuldstændig overvældende følelse af kærlighed overmandede mig, og selvom det efterhånden var halvandet døgn siden, at jeg havde sovet, kunne jeg ikke andet end at ligge og kigge ned på det lille vidunder i krybben.

I løbet af de næste ugers barselslykke sneg der sig alligevel en lille smule angst ind. For hvornår var den store test mon? Altså ligesom at man skal til eksamen, før man må forlade skolen, eller køreprøven før man må sætte sig bag rettet alene? Hvornår var det så, at mine evner som mor skulle testes?

De har ikke været her med testen endnu eller også var jeg ikke hjemme den dag… Under alle omstændigheder vil jeg også mene, at det er gået fortræffeligt, selvom både TV- og kostpolitikken har ændret sig markant undervejs.

Principperne, der røg sig en tur
For man har virkelig ingen ide… Jeg troede, at børn sov i deres egne senge bare sådan per automatik. Nu er jeg praktiserende samsover, og kan slet ikke sove, hvis ikke han ligger ved siden af mig! Jeg havde også en helt skarp holdning til TV, det måtte bestemt være noget, som hørte sig specielle lejligheder til! Indtil at jeg mødte Blaze, Dora og hvalpene fra Adventure Bay. For når ulvetimen presser sig på, og man står der på hovedet og synger ”Der bor en lille nissemand”, selvom vi er i maj måned, imens man forsøger at røre endnu en omgang frikadeller sammen, så er fjernsyn og figenstænger pludselig ikke så dårlig en idé alligevel.

Foto: Melissa Ejlersen

Far, mor og kærester
En af de ting, der har overrasket mig mest det seneste år er, hvor stort et pres parforholdet bliver sat under. Bevares! Jeg har da set og hørt mine veninder, som har fortalt om det, men jeg har aldrig rigtig taget det ind, og helt forstået det før nu. For samtidig med at jeg pludselig oplevede en uadskillelig samhørighed omkring vores søn og den kærlighed, som vi havde skabt ham ud fra, så følte jeg pludselig også, at der blev skabt en dybere og dybere kløft imellem os.

Før i tiden havde vi masser af tid til at forme vores liv, som vi havde lyst. Men pludselig skulle selv en tur i Fakta planlægges minutiøst. Hvis jeg kun måtte give ét godt råd til kommende førstegangsforældre, så ville det være:
Husk hinanden, og husk kærligheden. Drop opvasken og de høje forventninger til husførelsen, for alle de praktiske ting skal nok løse sig hen ad vejen, men kærligheden er fundamentet for hele familiens trivsel.

Planlægning og prioritering
Selvom et år er lang tid, var tiden pludselig fløjet af sted. Indkøringen i vuggestuen var på plads, og mor var tilbage i arbejdstøjet. Hvis man troede, at ens Tetris-skills blev testet, når man begiver sig rundt i offentlig transport med barnevogn, så kunne man nok godt tro om igen – This is the real deal!  For hvem henter? Hvem bringer? Hvem bliver hjemme, når junior er syg, og hvordan skal det egentlig nogensinde lykkedes at komme ud af døren om morgenen, uden alt for mange havregrøds- eller snotrester på tøjet. Sidstnævnte scenarie er grunden til, at man ALTID skal have vådservietter i tasken– også computertasken.

Planlægning og prioritering er nøgleordet for mig. Helt ærligt, så synes jeg ikke, at det er supersexet, at bruge sine weekender på at forberede varierede måltider til hver eneste hverdagsaften kl. 17:30. Herhjemme er vi indtil videre kommet ret langt med havregrød, rugbrødsmadder og omeletter– og var der ikke engang en der skrev, at kærligheden er fundamentet?

 

Foto: Melissa Ejlersen

Det seneste år har jeg muligvis bestilt mere take away end gennemsnitskøbenhavneren, stortudet mere end rigeligt, opnået en helt ny og anderledes tolerance for rod og jeg har fundet ud af præcis hvor mange dage, der går før, at ens mascara er helt slidt af.  Men det betyder ikke så meget, for til gengæld har jeg også oplevet den vildeste kærlighed, det higheste high og lært en hel ny side af mig selv at kende – MORSKABET

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *