Sansegyngen

Sansegyngen til motorik og leg

Barn i sansegynge
Sansegyngen

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejde med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, der er ønsket og nøje udvalgt af afsenderen! //Mor-skab

Af Maria Lyngsø Hougaard

Vi flyttede fra en lille lejlighed på Frederiksberg til hus på Amager ved årsskiftet, og da blomsterne begyndte at gå i flor i haven, og sønnike tog sine første skridt, begyndte jeg at google ‘gynger’ på nettet. Det store, nok 100 år gamle æbletræ, stod ligesom med sin øverste tykke gren og råbte på en gynge.

Sansegyngen er ret så fin og kan bruges til mange børn på en gang. Vi har gynget fire små børn på den på en gang under mange hvin og jubel. Den består af en stor rund ring med flet i, som barnet kan ligge på og holde fast i. Og så er der lavet en masse smart tilbehør, hvor det bedste, i følge min søn, er en madras og en blød rand, der gør, at selv små ikke triller ud.

Sansegynge med telt
Sansegyngen med telt

Og så har den jyske mand bag – Erik Hougaard (nej, vi er faktisk ikke i familie) – opfundet et telt, man kan putte på Sansegyngen. Mor her er vild med idéen, men sønnike på 16 måneder synes åbenbart, at der er lidt for mørkt og uhyggeligt derinde. Men det tror jeg, er et spørgsmål om tid.

Sansegyngen

Gyngen er lidt sjældent danskproduceret i Vonge med god gammeldags håndkraft. Det er tydeligt at Erik går op i sit værk. Gyngen er udtænkt til at styrke børns motorik og sælges til mange institutioner. Den kan lige så fint hænge indendørs, og man kan have forskellige længder ophæng, der gør, at man nemt kan skifte mellem ude og inde. Men nu hvor det er sommer, har vores fået en fin plads i det gamle æbletræ.

Sønnike gynger i sansegyngen
Ret så glad for gyngetur

Den eneste dårlige oplevelse vi har haft med Sansegyngen, var da min søn lidt usikkert stavrede rundt om den, snublede og hakkede munden ned i gyngens kant, der er ret hård. Det gjorde avs. Men sådan er det jo, når man leger vildt.

Gynge i fuld bevægelse
Fås de i voksenstørrelse?

En fed ting ved Sansegyngen er, at jeg forestiller mig, hvor fint den vokser med barnets alder. Helt små kan ligge på madrassen med den beskyttende rand, så de ikke triller ud. Lidt større kan ligge frit på nettet, som de kan holde fast i, mens man gynger vildt. Telten udgør en fantastisk hule både ude og inde. Og lidt større børn kan ligge på maven på den runde madras uden rand og tage en slapper eller læse en bog.

Sjov og ballade eller rolige og afslappende bevægelser.
Hvem der dog havde plads til en sansegynge til voksne;-)

Køb gyngen HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *