Hej Johanna
Jah det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, “hvorfor skal man nu have det skidt, når alt andet er godt”.? Det har jeg ofte spurgt mig selv om, men jeg tror at svaret skal findes i at, når alt andet er godt – så kan vi give slip og lade paraderne falde. Vi kan bedre slappe af, når alt andet er som det skal være. Og når vi så slapper, mister vi det krampagtige greb vi har i angsten – eller den har i os! Det er nu hvor alt andet er godt, at du skal bruge kræfterne på at arbejde med din angst. At give slip på angsten og finde en identitet uden den, kan være rigtig svær og kræve hårdt arbejde. Jeg har fundet ud af at distrahering hjælper mig rigtig meget! Jeg sætter mål og opgaver for dagen som jeg skal nå og gerne ting som jeg skal overvinde, ting som angsten kan være skyld i jeg ikke har gjort længe. For det giver mig andet at fokusere på, det distrahere mig og giver mig nogle sejre. Du må rigtig gerne skrive til mig på julieholmgaard@gmail.com, hvis du vil drøfte mere. Håber på det bedste for dig. Kærligst fra Julie

Kære Katrine… man jan sagtens være en god mor og lide af angst! Jeg ville aldrig ha fået 3 børn, hvis jeg troede at jeg var en dårlig mor! Jeg tror også på at børn kan mærke, at man ikke er helt som man gerne vil være! Men det sker der absolut intet ved! Så længe du stadig kan sørge for at dit barn får den opmærksomhed og omsorg din datter har brug for, gør det ikke noget hun kan mærke du måske ikke altid er helt på dupperne! At skjule det gør det kun værre for især dig og derved også din datter! Jeg tror vi får nogle utrolig empatiske og rummelige børn, os som har en psykisk sygdom og kan finde ud af at fungere samtidig! Der er jo altid forskellige grader af at være syg og det er selvfølgelig vigtigt at man opsøger hjælp til at håndtere dette! Jeg ved ikke hvor du bor, men her fik jeg vis sundhedsplejerske en “støttepædagog” tilknyttet, som kom for at snakke med mig og observere lidt på om min datter “tog skade”! Men det er en meget lang snak som jeg gerne vil dele med dig på anden vis.. du er meget velkommen til at skrive til mig på julieholmgaard@gmail.com…
Sender varme kærlige tanker din vej og håber at høre fra dig
Kærligst Julie

Hej Lise
Tusind tak for din ærlige og åbne kommentar <3
Mine tanker går virkelig til dig her i din svære tid! Kan sagtens følge og forstå dig. Jeg kan ikke rigtig spore om du får noget professionelt hjælp. Men jeg vil da stærkt råde dig til at tage kontakt til din læge og blive henvist til Psykiatrien som jeg blev. Der kan de tilbyde terapi til en enkeltvis og i gruppe. For dit vedkommende, vil det første nok være mest relevant. Jeg kan også anbefale min psykolog, som bruger tankefeltsterapi og DET har hjulpet mig meget! Du er meget velkommen til at kontakte mig på min mail: julieholmgaard@gmail.com, for at få lidt flere detaljer!

Og Husk Lise! Du er IKKE en dårlig mor! Du tager ansvar for dig selv og viser dine piger at man skal passe på sig selv! Og det er en vigtig egenskab! Og så skal du forsøge ikke slå dig selv i hovedet fordi du er hos dine forældre i øjeblikket! Se det som en mulighed for at restiturere, samle energi og glæd dig over at du har den mulighed at være der, fremfor at være alene <3
Tanker og kram til dig

Kærlig Hilsen Julie

Tusind tak Lykke <3

Tak Moster :-*

Tusind tak Karine!!