Skribenter

SKRIBENTER

Camilla
Camilla Anderson
Camilla er 35 år og bor i København med sin søn Bertram på 2 år.
Hun er uddannet pædagog med en overbygning i pædagogisk antropologi og kan derfor i sine skriverier trække på både sin uddannelse og sin erfaring som mor.

image
Ena Hajdari
Ena har ingen børn, men en kæmpe familie og et ønske om børn, når hun bliver ældre. Lige nu vil Ena i stedet følge drømmen om at blive journalist og færdiggøre sit Dansk-studie på universitetet. Da Ena ikke kan tale af erfaring, kaster hun sig i stedet ud i større temaer, interviews, filmanmeldelser og lignende.

melissa
Melissa Helene Ejlersen
Melissa elsker at skrive og er selv mor til lille Villas fra marts 2016. Hun synes, der er for mange mor-sider med lidt for meget køb og salg af børnetøj og udstyr og slet ikke nok fælleskab omkring det at være mor, og de tanker som følger med – det vil Melissa bidrage med på Mor-skab.


Sophie Rud
Sophie er 22-år gammel og bosiddende i Aalborg, hvor hun til dagligt studerer internationale studier og sprog. Hun har altid drømt om at blive forfatter, men fordi hun ikke kun har interesse for fiktionsprosa, har det længe været et ønske at blive involveret i skribent-arbejde med en mere journalistisk vinkel. Sofie håber, at hun med sin store interesse for verden samt sin forholdsvis store rejseerfaring vil kunne bidrage med en ny måde at tænke familieliv og samfundsforhold på.


Marie Vik Hessner

Marie er 36 år, gift med Anders, som hun bor med i Brøndbyvester. De har Dirch på 5 år og My på 4 år. Marie er uddannet Professions bachelor i Ernæring og Sundhed, og efterfølgende har hun taget en overbygning i Folkesundhedsvidenskab. For godt 2 år siden valgte hun at følge sin store passion – nemlig at arbejde med gravide. Marie er i dag fødselsforbereder og akupunktør særligt til gravide. Til dagligt arbejder hun deltid som epidemiologi på livmoderhalskræft screeningsprogrammet og deltid med sit eget lille firma Babymave.dk.


Catharina Andersen 
Catharina er 44 år og mor til to piger på 15 og 20 år, som hun bor alene med i en lejlighed i Odense. Hun er uddannet inden for kommunikation og har haft flere jobs, der indebar at arbejde med børn.
Ordsproget: ”Små børn, små problemer – store børn, store problemer”, tør hun godt at skrive under på, og hun kan trække på sin store erfaring som mor og sin store viden om børn i alle aldre.


Bettina Holst
Bettina er 41 år og bor i København med sin mand og tre børn på 9, 11 og 13 år. Hun er uddannet pædagog og Cand. Pæd. i Pædagogisk Psykologi og har arbejdet mange år indenfor børne- og ungeområdet. I dag er hun Familieplejekonsulent. Bettina vil videreformidle sin viden som forælder, hvor hun både trækker på sin erfaring privat og fagligt, særligt indenfor det udviklingspsykologiske område.


Nadia Barkov Jørgensen
Nadia er 29 år og bor i København med sin mand og to små børn, en dreng på 5 år og en pige på 2 år. Til daglig læser hun en kandidat i Dansk og Engelsk på Københavns Universitet, men når tiden tillader det elsker hun at fordybe sig i sine skriverier. Hun mener at vi mødre kan lære så utroligt meget af hinanden. Vi skal dyrke fællesskabet og gøre hver dag til en ny dag, hvor vi møder vores børn med friske øjne og et åbent sind.


Mette Nikolajsen
Mette er en 22-årig nordjyde med stor interesse for at udfolde sig skriftligt. Til dagligt studerer Mette Dansk på Aalborg Universitet, og har en drøm om, at denne uddannelse skal bane vejen for et fremtidigt arbejde i forlagsbranchen eller på en redaktion. Mette har ingen børn, men vil, foruden et bidrag indenfor sjov, kultur og morskab, kunne bidrage med tanker om børn og børneopdragelse fra et perspektiv, hvor dette endnu ikke er en fast del af ens hverdagstrummerum.


Ida Lantz
Ida er 28 år og bor på nørrebro. Hun har ingen børn selv, men har opdaget at livet som moster er en fest. Ida læser Analytisk journalistik i Aarhus og elsker at fordybe sig i andre menneskers historier.

**********************************************

TIDLIGERE SKRIBENTER


Louise E. Hemmingsen

Louise bor i Nordsjælland med sin mand og søn født i 2006. Louise sagde sit faste job op tilbage i 2008, og har siden da været beskæftiget som hjemmegående og som skribent og indretningskonsulent på boligbloggen LEI LIVING by Louise E. Hun vil her på sitet bidrage med gode tips og ideer til boligindretning tilpasset børnefamilier. Louise har desuden erfaring med præmature og sensitive børn, og vil nok ikke kunne lade være med at give sin mening til kende omkring emnet i form af artikler og debatter.

14794116_10154294627074213_374206026_n
Louise Vilhelmsdal

Louise kender i den grad til det at være mor og har strukket det over mange år. Hun bor på en gård på Falster sammen med sin mand, sin søn på 13 år og deres fælles datter på 4 år. Derudover har hun en datter på 19 år, der lige er flyttet hjemmefra samt en lille pige i maven med forventet ankomst februar 2017.
Louise har tidligere skrevet for Vores børn, og hun mener, at vi som mødre skal holde op med at dømme hinanden så hårdt og i stedet bakke hinanden op.


Kira Rosendahl Falsing
Kira er 29 år og mor til Hannah på halvandet år. Hun har en kandidat i dansk med tillægsuddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Efter at have boet på Vesterbro i Hannahs første leveår, tog hun og manden en stor beslutning og flyttede ud på landet 100 km fra København. Nu bor de med tre får, har selv slagtet grise, dyrker egne kartofler – og Kira går hjemme med datteren. Kira vil skrive om alt fra moderskabet, skridtet fra by til land, hjemmegående mor, sprogudvikling og alt muligt andet.


Peder Carlsen
Eneste mand i mor-skaben er pt Peter på 28 år, der vil tage en kandidat i Journalistik til sommer. Peter er ikke mor, og bliver det nok aldrig, men han er den yngste i en søskendeflok på 7 (!) og har 19 (!) søskendebørn, hvorfor han er absolut vant til børn og ved, hvad det drejer sig om. Og så kan han vigtigst af alt lide at skrive og har mange idéer.

IMG_7895
Julie Holmgaard Thomsen
Julie bor i nordjylland med sine tre små børn på 8, 5 og 1 år og mand. Julie afleverer hver måned en klumme om det at være mor eller moderskabet mere generelt med forskellige vinkler.
Og måske der også kommer andre spændende ting fra Julies hånd.
Instagram: kreamortil_3

– moderskab og morskab