Børnebøger: Eventyr, sang og leg

Eventyrbogen af peter Madsen

Af Maria Lyngsø Hougaard

Vi elsker bøger herhjemme. Faktisk var min søn ikke særlig gammel, før han nød at sidde selv om kigge i bøger. Og vi læser altid inden putning om aftenen, og gerne også om morgenen.
Her er en række af de bøger, vi er meget begejstret for for tiden – og som bestemt er gode ideer til julegaver. Læs mere ...

Gravid? Sådan kan du sove bedre om natten!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Stort set alle kvinder vil under graviditeten kunne mærke en vis ømhed i bækkenet. Det kan mærkes, at bækkenet gør sig klar til, at barnet kan fødes. Men faktisk oplever cirka halvdelen af alle gravide kvinder at få deciderede bækkensmerter – det er alligevel mange. Her får du gode råd til at sove bedre trods en stor mave samt en anmeldelse af Fossflakes Comfort-U pude, der netop kan støtte din gravide krop og bækken, når du ligger ned.

Hvorfor får vi ondt?
Normalt holdes vores bækken stabilt og stærkt af de muskler, sener og ledbånd, der sidder rundt omkring vores bækkenknogler. Men under graviditeten sker der flere hormonelle påvirkninger, som sikrer, at fødselsvejen bliver større, og der bliver bedre plads til at barnet kan fødes. Hormonerne gør, at leddene og musklerne ikke er i stand til at holde på og beskytte leddene på samme måde som før.

Rådene er blandt mange, at holde benene nogenlunde symmetrisk, ikke sidde med benene over kors og at holde knæene nogenlunde samlet, når du stiger ud af en bil, løfter på noget eller rejser dig op.

Støtte til nattesøvnen
Mange gravide oplever en forværring, når de skal sove. Og her kommer Fossflakes puder ind i billedet. Fossflakes laver mange forskellige puder fra den store Comfort-U pude til en lige pude, der kan lægges imellem knæene.

Det kan nemlig afhjælpe smerter, at have en pude mellem benene om natten, når du som gravid er overbelastet og måske allerede har ondt i bækken og lænd. En sådan pude giver dig  den rette afstand mellem benene, så du ikke ligger og vrider i kroppen eller belaster symfysen. Derudover er puderne også fantastiske at støtte op af, når du vil ligge på siden med din store, fyldige mave.

Da vi fik vores første søn, havde vi en Fossflakes ammepude, som både min kæreste og jeg faktisk elsker at bruge som pude under hovedet eller mellem knæene – gravid eller ej! Da jeg blev gravid igen, og vi tog den ned fra loftet, kom vi til at tale om, hvor dumt det er, at vi overhovedet lagde den derop. For nu slås vi nærmest igen om, hvem der får lov at sove med den som pude. Så jeg tror ikke, den kommer derop igen.

Brug en fast pude eller sammenrullet dyne! Læs mere ...

Rebozo – hva’ for noget?

Rebozo/vikler fra lillemys.dk

Af Marie Vik Hessner

Rebozo er for alvor begyndt at få sit indtog i Danmark både hos de gravide og som et redskab under fødslerne. Men hvad er rebozo egentlig? Og er det brugbart for alle gravide og fødende?

Rebozo er et spansk ord for ”sjal”. Rebozo stammer fra Mexico, hvor det er blevet brugt gennem flere århundrede. Rebozo bruges som forlængelse af hænderne til at massere, strække og vugge din krop. Den bruges til at løsne spændinger dybt inde i din krop og hjælper dit barn, så han/hun lægger sig optimalt med hovedet i dit bækken.

Allerede fra første trimester kan du som gravid opleve bækkengener eller muskelspændinger i lænd og nakke og senere i graviditeten kan muskler omkring den voksende livmoder give gener. Her er rebozo helt fantastisk til at afhjælpe spændinger.

Rebozo virkede under min egen fødsel
Første gang jeg hører ordet rebozo er midt under fødslen af mit første barn. Min lille dreng havde ligget skævt i mit bækken og fødslen havde haft meget lidt fremgang i 7 timer. Min fantastiske jordemoder siger så “Marie, må jeg ikke prøve at lave noget rebozo på dig?” Rebozo hva’ for noget, tænker jeg, men på det tidspunkt i min fødsel er jeg nærmest frisk på hvad som helst.
Min jordemoder finder et kæmpe klæde frem, får mig ned i albue/knæ-leje på sengen og får viklet det her klæde rundt om mine hofter. “Sig til mig, når du får en ve, Marie”, og inden hun når at sige sætningen færdig får jeg råbt “NU!” Og så strammer hun klædet hårdt rundt om mine hofter venter på, at veen aftager og begynder så at ryste mine hofter for fuld skrue med det store tørklæde.

WAUW, hvor var det rart. Det lyder banalt, men det var VIRKELIG rart og smertelindrende. Min jordemoder arbejder – altså sådan virkelig arbejder – i 20 min. og får rystet mig godt igennem. Hun og min mand får efterfølgende bakset mig ned på hug, og så skal jeg ellers love for, at der kom fut i min fødsel. Min jordemoders hårde arbejde havde givet potte. Min søn var angiveligt gledet rigtigt ned i mit bækken nu. Mine veer begyndte at have bedre effekt og under en time senere fik jeg presseveer og ud kom vores vidunderlige søn.

Baby i LilleMy’s vikle/rebozo

Men hvad er det med rebozo?
Jeg vil gerne vide noget mere om rebozo, og hvor ofte jordemødre egentlig bruger rebozo til de gravide både i graviditeten og på de danske fødegange. Jeg er derfor taget ind på Jordemoderhuset i Stenosgade i København for at blive klogere på emnet.

Da jeg træder ind i Jordemoderhuset bliver jeg mødt af et væld af søde jordemødre. Stemningen herinde er rolig og virkelig behageligt. På deres hylder observerer jeg, at der ligger en bunke med flotte rebozo’er, man kan købe i huset.

Medejeren af Jordemoderhuset Lea Toft kommer ud i receptionen og tager imod mig. Vi går sammen ind i et af deres lokaler. Det er som at gå rundt i en stor herskabslejlighed midt på Vesterbro med smalle knirkende gange og hyggelig små lokaler over det hele.
Vi sætter os i et af de hyggelige lokaler med en kop kaffe og hurtigt går samtalen ind på graviditet, fødsel og rebozo.

Lea er uddannet jordemoder fra 2008 og er selv mor til to. Hun har stor erfaring både fra hospitalsfødsler og hjemmefødsler.

Se her, hvordan du kan bruge rebozoen

En jordemoder forklarer:
Hun er medejer af både Jordemoderhuset på Stenosgade og Københavns Fødeklinik.

Hvad er din erfaring med rebozo? Har du brugt det under en fødsel?
Jeg har brugt rebozo under mange fødsler. Dels som smertelindring, men også ved fødsler hvor hovedet ikke har været indstillet korrekt i bækkenet, og hvor man ved hjælp af rebozo har kunne skabe den rotation der skulle til for, at barnet blev født.

Hvad er det rebozo kan i graviditeten og under en fødsel?
Rebozo kan være med til at skabe den bevægelse, der skal til i bækkenet for, at barnet indstiller sig korrekt. Ved at ryste/ bevæge bækkenet får barnets hoved mulighed for bedre at få sin hage ned på brystet og rotere ned i gennem bækkenet, så det følger fødekanalens vej på den nemmeste måde. Dette giver hurtigere og mindre smertefulde fødsler.

Rebozo virker også, fordi det får ligamenterne i bækkenet til at slappe af og derved mindsker det spændte ligamenter, der kan “holde” tilbage på barnets rotation gennem bækkenet.

Hvem vil du anbefale rebozo til?
Alle kan bruge rebozo. Meget blidt og vuggende rebozo, fungerer rigtigt fint som en slags afspændende massage.

Til fødsler, kan det også bruges af alle, også selv om man har brug for overvågning af barnet som f.eks. CTG.

Især kvinder med et barn, hvor hovedet “står højt” eller skævt, kan rebozo være det redskab, der skal til for at få fødslen på rette kurs.

Efter min snak med jordemoder Lea om rebozo, og efter jeg selv har prøvet det under min første fødsel kan jeg godt forstå, hvorfor rebozo er blevet så populært i Danmark. Jeg er i hvert fald ikke selv i tvivl om, at jeg skal have fingrene i sådan en rebozo, hvis jeg en dag bliver gravid igen.

Som en lille bonusinformation kan en rebozo anvendelse som vikle, når du har født. Så den kan bruges som to-i-en investering. En vikle giver den vigtige hud-mod-hud kontakt uden at måtte blive i sengen, hvilket kan være noget så praktisk hvis man for eksempel har flere børn og har brug for hænderne frie til større søskende, madlavning eller andet. Det tætte nærvær giver baby tryghed, glæde og masser af gode oplevelser sammen.

Se her, hvordan en jordemoder guider Zarah Zobel igennem rebozoens teknikker:

Biograffilm: “Den tid på året”

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Af Maria Lyngsø Hougaard

Det er snart jul – den tid på året, du ved – hvor familien samles. Julefilmen ‘Den tid på året’ handler kort sagt om familien på godt og ondt. Selvom vi er “sat” sammen af blodets bånd, er det de færreste familier, der ikke har lidt konflikter. Og hvilket mere oplagt tidspunkt at belyse dette end i julen.

Familiehygge og konflikter
I filmen møder vi Katrine og Mads, der forsøger at samle hele familien til den traditionsrige juleaften hjemme hos dem. Men allerede før gæsterne ankommer, mærker man tydeligt, hvilke rolle de hver især har, og hvad der er af udfordringer. Vi vælger jo ikke vores familie, som vi vælger vores venner, og Katrine og Mads har allerede på forhånd forestillinger om, hvad der vil opstå af problemer, hvem der melder fra i sidste øjeblik, og hvordan de skal håndtere tingene, så det glider nemmest muligt på denne hyggelige aften.

På en aften som denne er der naturligvis plads til alle; de fraskilte forældre, den rapkæftede lillesøster, hendes nye mand og ikke mindst familiens børn, som skal passe ind i forældrenes forestilling om hjerternes fest.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Intens – men også sjov 
Fra start kan man mærke den intense stemning af, at mange har et horn i siden på hinanden, men prøver at gemme det væk i julehygge og flettede hjerter. Som det er hos mange familier. Spydigheder fuger hen over den lækre julemad. Når man samler så mange familiemedlemmer, som Katrine og Mads gør her, så vil der bare, som filmen viser, være skjulte konflikter og ting, der ulmer – mest af alt, fordi de undertrykkes for at bevare den gode familiestemning.

I “Den tid på året” morer man sig på familiens bekostning, fordi man snildt kan genkende de små familiære udfordringer, der ulmer under flæskestegen, og som skuespillerne leverer fremragende. Ingen er perfekte, og dem der sværger til at give et sponsorbarn i julegave, viser sig at være blandt de mest griske, når det kommer til stykket. De fleste vil kunne genkende relationer, roller og konflikter fra deres egen familie – og det er da til at grine over!

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Mor-skab
Moderskabet er et centralt fokus i filmen. Vi har mormor, der er mor til tre døtre, der selv er mødre eller papmødre. Filmen tager nogle typiske forhold om mellem mødre og døtre; fra kvinden, der godt kan lide at være i fokus og samtidig spille den moderlige martyr til moderen, der helst vil gøre alt perfekt – lave maden ud fra den rigtige opskrift og selv sy børnenes fastelavnskostumer.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Stjernespækket film
Det er Paprika Steen, der spiller Katrine, og det er også Paprika, der er instruktør. Hun gør det rigtig godt i rollen som den helt almindelige mor og hustru – der måske ser sig selv som den, der gør det meste rigtigt, men også må sande at have fejl – ligesom alle de andre. Filmen er stjernespækket, og de gør det alle godt. De små børns replikker kan til tider blive en smule kunstige, men det er ikke noget, der vælter filmens oprigtighed.

“Den tid på Året” er dejligt underholdende, sjov og samtidig alvorlig og tankevækkende. Bestemt værd at se.

Vi giver filmen 5 ud af 6 hjerter ♥♥♥♥♥

Og advarsel: Du får altså en ustyrlig lyst til at male alle væggene i dit hjem i smukke douche farver…og til at spise en masse ris a la mande med kirsebærsauce;-)

Tablets kan ødelægge dit lille barns udvikling

Af Maria Lyngsø Hougaard

I følge ny forskning kan små børns brug af skærme være mere ødelæggende end vi måske gik og troede – eller vil se i øjnene.

“Få styr på dit barns digitale verden” hedder en ny bog af psykolog Ulla Dyrløv, der har speciale i børns trivsel. I bogen ‘viser’ den erfarne familieterapeut, hvorfor tablets til de mindste kan skade deres udvikling. Her er pointen, at små børn under 3 år ikke har godt af at bruge skærme og har meget bedre af at vente. Det tilfører ikke noget godt i den alder, som de ikke har bedre af at være foruden.

Når så børnene bliver større, kan en tablet sagtens tilføre noget godt, men det kræver, at vi forældre guider og sætter tydelige grænser for forbruget.

Er det flot, at en 1-årig kan bruge iPad?
Jeg stod selv for nogle år siden med et forældrepar, der stolte fortalte mig, at de havde brugt en del af deres påskeferie på at lære deres 1-årige at bruge iPad. Indeni tænkte jeg; er det nu en flot bedrift? Jeg var ikke selv mor dengang, men jeg var bevidst om, at jeg ikke ville se nogen grund til ligefrem at lære sin 1-årige at bruge en iPad.

Ifølge bogen – og de undersøgelser som Ulla Dyrlev bygger sin viden på – så er det direkte skadeligt for det lille barn under 3 år at bruge tablets. Simpelthen fordi barnet ikke får udviklet sin krop og sanser lige så godt som med fysisk legetøj og aktivitet – man ser faktisk, at de nyere generationer af børn har dårligere håndmotorik end tidligere generationer og er meget mere stillesiddende.

Tablets skaber afhængighed
Men hvad så, når lille Oda virker så glad for sin tablet? Det skyldes faktisk hjernens belønningssystem, hvor stoffet dopamin udløses, når barnet har en succesoplevelse på skærmen. Præcis som hvis det kæmper med at lære at gå og lykkes med det – det er bare meget hårdere! Derfor kan man risikere, at barnet vil foretrække skærmens udfordringen frem for virkelighedens.

Med fysisk legetøj og aktiviteter udvikler barnet sine motoriske evner, sin fantasi og lærer at kæmpe for at opnå mål.

Skærme er ikke bandlyst
Det er ikke, fordi Ulla Dyrlev og forskerne synes, at vi nu bare skal smide alle vores tablets ud. Det er kun børn under 3 år, der slet ikke bør bruge tablets. Det digitale er selvfølgelig en del af hverdagen for vores større børn og vi voksne. Men konklusionen er, at det er super vigtigt, at vi forholder os til udviklingen og sætter klare regler og grænser – at vi forholder os til, at brugen af tablets kan skabe store problemer i vores og vores børns liv. I bogen er der mange konkrete forslag til, hvordan man som forældre kan guide sine børn i deres forbrug.

Steve Jobs med sine børn

Steve Jobs børn måtte ikke bruge tablets
Er det ikke også opsigtsvækkende at selveste Steve Jobs nægtede sine egne børn at bruge iPhone og iPads?

I et interview fra 2010 spurgte Nick Bilton, journalist og ansat påThe New York Times, Jobs: “Dine børn elsker sikkert iPaden, ikke sandt?” Jobs svarede: “De har ikke brugt den, vi begrænser den mængde af teknologi, børnene må bruge i hjemmet.”

Faktisk er der et stort antal af ledere fra de berømte Sillicon Valley virksomheder, som begrænser deres børns tid foran computerskærmen, mobilen eller tabletten. Jobs var, i hvert fald i sit eget miljø, ikke mærkelig i den forstand.

For eksempel har Co-skaberen af Twitter, Ewan William, indrømmet, at han vil foretrække, at hans børn vokser op og udvikler sig ved hjælp af bøger i stedet for iPads. Han og hans kone, Sara, køber hundrede af printede bøger, som deres børn er interesseret i. De placerer dem rundt omkring i huset.

Dit digitale barn har brug for en voksen
Også i bogen “Dit digitale barn har brug for en voksen” af Lykke Møller Kristensen, mener Lykke, at vi som forældre skal tage styringen på vores børns digitale verden. For nok er de født ind i den digitale verden, men de er ikke digitalt indfødte. De skal guides.

Hun er ikke i tvivl om, at det ikke kun er muligt at ændre den nuværende tilstand, men også at det er højst nødvendigt. Og at ansvaret er de voksnes.

Bogen forbinder forskning og studier til gode råd og cases, uanset om det handler om et barn i indskolingsalderen, en teenager eller en ny på de sociale medier. Forfatterens fokus er på, hvad vi kan gøre for at opdrage, vejlede og lære af udviklingen.

Hvordan ændrer vi tingenes nuværende tilstand?
Uddrag fra “Dit digitale barn har brug for en voksen”: 
I takt med at de digitale medier udviklede sig, og vi udviklede os med, var der nogle, der forstod konsekvenserne og mulighederne. Det var ikke dem, der har ansvaret for børn og unges trivsel eller læring. Det var derimod den industri, der skulle sælge varer og markedsføre.

Udviklingen førte nogle initiativer med sig men medførte først og fremmest en digital brugerkultur, der har været mindre bevidst og mere hovedkulds.

Måske det er på tide at kigge nærmere på de ting, vi ikke gjorde eller kun sporadisk tog initiativ til undervejs, for at finde en metode til at ændre tingenes nuværende tilstand.

  • Vi har ikke haft tilstrækkelig dialog om emnet på en nysgerrig og åben måde. Dialogen har været sporadisk og afhængig af den en kelte forælder, gruppe, lærer eller skole. Der har været meget lidt offentlig dialog på tværs af faggrupper, fra politikere til fagpersoner, fra fagpersoner til forældre og fra fagperson til fagperson. Der har været for lidt sparring og for lidt beslutningskraft eller manglende viden til beslutning.
  • Vi har ikke taget emnet alvorligt nok og dermed ikke skilt emnet fra eksempelvis data-etik og digital udviklingskraft. Der har ikke været en offentlig konsensus i Danmark, ligesom ansvaret ligger et sted mellem flere ministerier.
  • Vi har ikke sat tidsnok ind. Hverken i forhold til, hvornår børn og unge fik adgang til skærme og sociale medier, spil og apps, eller i forhold til udviklingen. Vi var hurtigt ude, men satte for sent ind.
  • Vi har ikke formidlet love og regler – hverken de uskrevne eller gæl dende – til børn og unge men taget for givet, at de selv kunne regne dem ud.
  • Vi har ikke inddraget digital opdragelse i vores generelle forståelse af opdragelse. Med begrebet digital dannelse har vi i stedet skabt en opfattelse af, at den digitale verden krævede en særlig form for op dragelse.
  • Læs mere ...