Kategoriarkiv: Jordemoderen

Pressefasen: 10 ting du ikke vidste

Af Jordemoder Christina B. Friis

Du har garanteret allerede læst en hel masse om graviditet, fødsel og amning. Det kan absolut være en jungle at finde rundt i alle de filosofier, informationer og debatforums, der findes. Nogle vil sige, at det var som at skide en ananas, da baby kom ud – andre at det var som at smutte en mandel. Andre ting, taler man ikke om, selvom de er helt naturlige, normale og sker for alle.  Læs mere ...

Kejserinderne – følelser bag et kejsersnit

Af Nadia Jørgensen 

Alle fødsler er forskellige, som også alle mødre er det. Nogle mindes den måske med glædestårer i øjnene, mens andre husker det som et traumatisk øjeblik, hvor de gav slip på al kontrol. Når man som kvinde har født ved kejsersnit, kan der være brug for at få ordentlig gang i den fysiske og mentale helingsproces, fordi kejsersnittet måske ikke var planlagt, og fysikken er slået tilbage. Læs mere ...

MEYERMETODEN – Privat fødselsforberedelse

Af Maria Lyngsø Hougaard

Jeg glæder mig ikke til min fødsel
Jeg er gravid med søn nummer to. Jeg glæder mig ikke til min fødsel. Hvorfor ikke? Det er lidt svært at sætte ord på. Jeg var meget nysgerrig på min første fødsel for snart tre år siden – jeg er nysgerrig af natur, så selvfølgelig var jeg spændt på at opleve det. Vi forberedte os godt med fødselsforberedelse i privat regi, men den fødsel vi fik, var vi ikke forberedte på. Læs mere ...

Rebozo – hva’ for noget?

Rebozo/vikler fra lillemys.dk

Af Marie Vik Hessner

Rebozo er for alvor begyndt at få sit indtog i Danmark både hos de gravide og som et redskab under fødslerne. Men hvad er rebozo egentlig? Og er det brugbart for alle gravide og fødende?

Rebozo er et spansk ord for ”sjal”. Rebozo stammer fra Mexico, hvor det er blevet brugt gennem flere århundrede. Rebozo bruges som forlængelse af hænderne til at massere, strække og vugge din krop. Den bruges til at løsne spændinger dybt inde i din krop og hjælper dit barn, så han/hun lægger sig optimalt med hovedet i dit bækken.

Allerede fra første trimester kan du som gravid opleve bækkengener eller muskelspændinger i lænd og nakke og senere i graviditeten kan muskler omkring den voksende livmoder give gener. Her er rebozo helt fantastisk til at afhjælpe spændinger.

Rebozo virkede under min egen fødsel
Første gang jeg hører ordet rebozo er midt under fødslen af mit første barn. Min lille dreng havde ligget skævt i mit bækken og fødslen havde haft meget lidt fremgang i 7 timer. Min fantastiske jordemoder siger så “Marie, må jeg ikke prøve at lave noget rebozo på dig?” Rebozo hva’ for noget, tænker jeg, men på det tidspunkt i min fødsel er jeg nærmest frisk på hvad som helst.
Min jordemoder finder et kæmpe klæde frem, får mig ned i albue/knæ-leje på sengen og får viklet det her klæde rundt om mine hofter. “Sig til mig, når du får en ve, Marie”, og inden hun når at sige sætningen færdig får jeg råbt “NU!” Og så strammer hun klædet hårdt rundt om mine hofter venter på, at veen aftager og begynder så at ryste mine hofter for fuld skrue med det store tørklæde.

WAUW, hvor var det rart. Det lyder banalt, men det var VIRKELIG rart og smertelindrende. Min jordemoder arbejder – altså sådan virkelig arbejder – i 20 min. og får rystet mig godt igennem. Hun og min mand får efterfølgende bakset mig ned på hug, og så skal jeg ellers love for, at der kom fut i min fødsel. Min jordemoders hårde arbejde havde givet potte. Min søn var angiveligt gledet rigtigt ned i mit bækken nu. Mine veer begyndte at have bedre effekt og under en time senere fik jeg presseveer og ud kom vores vidunderlige søn.

Baby i LilleMy’s vikle/rebozo

Men hvad er det med rebozo?
Jeg vil gerne vide noget mere om rebozo, og hvor ofte jordemødre egentlig bruger rebozo til de gravide både i graviditeten og på de danske fødegange. Jeg er derfor taget ind på Jordemoderhuset i Stenosgade i København for at blive klogere på emnet.

Da jeg træder ind i Jordemoderhuset bliver jeg mødt af et væld af søde jordemødre. Stemningen herinde er rolig og virkelig behageligt. På deres hylder observerer jeg, at der ligger en bunke med flotte rebozo’er, man kan købe i huset.

Medejeren af Jordemoderhuset Lea Toft kommer ud i receptionen og tager imod mig. Vi går sammen ind i et af deres lokaler. Det er som at gå rundt i en stor herskabslejlighed midt på Vesterbro med smalle knirkende gange og hyggelig små lokaler over det hele.
Vi sætter os i et af de hyggelige lokaler med en kop kaffe og hurtigt går samtalen ind på graviditet, fødsel og rebozo.

Lea er uddannet jordemoder fra 2008 og er selv mor til to. Hun har stor erfaring både fra hospitalsfødsler og hjemmefødsler.

Se her, hvordan du kan bruge rebozoen

En jordemoder forklarer:
Hun er medejer af både Jordemoderhuset på Stenosgade og Københavns Fødeklinik.

Hvad er din erfaring med rebozo? Har du brugt det under en fødsel?
Jeg har brugt rebozo under mange fødsler. Dels som smertelindring, men også ved fødsler hvor hovedet ikke har været indstillet korrekt i bækkenet, og hvor man ved hjælp af rebozo har kunne skabe den rotation der skulle til for, at barnet blev født.

Hvad er det rebozo kan i graviditeten og under en fødsel?
Rebozo kan være med til at skabe den bevægelse, der skal til i bækkenet for, at barnet indstiller sig korrekt. Ved at ryste/ bevæge bækkenet får barnets hoved mulighed for bedre at få sin hage ned på brystet og rotere ned i gennem bækkenet, så det følger fødekanalens vej på den nemmeste måde. Dette giver hurtigere og mindre smertefulde fødsler.

Rebozo virker også, fordi det får ligamenterne i bækkenet til at slappe af og derved mindsker det spændte ligamenter, der kan “holde” tilbage på barnets rotation gennem bækkenet.

Hvem vil du anbefale rebozo til?
Alle kan bruge rebozo. Meget blidt og vuggende rebozo, fungerer rigtigt fint som en slags afspændende massage.

Til fødsler, kan det også bruges af alle, også selv om man har brug for overvågning af barnet som f.eks. CTG.

Især kvinder med et barn, hvor hovedet “står højt” eller skævt, kan rebozo være det redskab, der skal til for at få fødslen på rette kurs.

Efter min snak med jordemoder Lea om rebozo, og efter jeg selv har prøvet det under min første fødsel kan jeg godt forstå, hvorfor rebozo er blevet så populært i Danmark. Jeg er i hvert fald ikke selv i tvivl om, at jeg skal have fingrene i sådan en rebozo, hvis jeg en dag bliver gravid igen.

Som en lille bonusinformation kan en rebozo anvendelse som vikle, når du har født. Så den kan bruges som to-i-en investering. En vikle giver den vigtige hud-mod-hud kontakt uden at måtte blive i sengen, hvilket kan være noget så praktisk hvis man for eksempel har flere børn og har brug for hænderne frie til større søskende, madlavning eller andet. Det tætte nærvær giver baby tryghed, glæde og masser af gode oplevelser sammen.

Se her, hvordan en jordemoder guider Zarah Zobel igennem rebozoens teknikker:

Din fødsel set fra jordemoderens vinkel

Hvordan er fødslen fra jordemoderens vinkel?

Af Camilla Anderson, Mor til Bertram

Alle vi mødre har hver især vores unikke fødselsoplevelser.  Jeg har selv en lettere tåget erindring om min egen fødsel som noget med stor smerte, følelser i alle retninger, (mange) dybe vejrtrækninger, en tidsfornemmelse som helt flød ud og til sidst to små meget mørkeblå øjne, som kiggede direkte ind i mine. Jeg kan også (svagt) huske den søde jordemoder, som hjalp min søn til verden og som tak fik blod på sit tøj. Men jeg har ingen anelse om, hvordan hun egentlig oplevede min fødsel.
Derfor har jeg talt med jordemoder Hanne Albrecht Sylvest Munch fra Hillerød Hospital for at blive klogere på, hvordan en fødsel opleves fra jordemoderens synspunkt.

Jordemoder Hannes personlige oplevelse af fødslen
At Hanne er blevet jordemoder er ikke helt tilfældigt. Hendes far er fødselslæge, så hun er blevet inspireret en del af ham.
I niende klasse fik hun muligheden for at komme i erhvervspraktik på en fødegang og blev så grebet af et naturens vidundere under fødslen, at hun endte med at blive jordemoder. I dag er hun glad for den forskel, hun kan gøre for familierne via sit job, og hun kan stadig blive så grebet af et fødselsforløb, at hun bagefter må en tur ud i vagtstuen, og dele det med det andet sundhedspersonale:
”Jamen jeg får bare så stor respekt for, at vores kroppe er bygget til at kunne føde,” fortæller hun med begejstring i stemmen.

Da jeg spørger Hanne, hvilken del af fødslen hun synes bedst om, tøver hun, men svarer så:
”Det er klart afslutningen på fødslen; selve pressefasen som er højdepunktet og mest spændende. Altså tidspunktet hvor kvinden skal presse hovedet ud, og hun skal guides nænsomt, men bestemt.
Ellers er min yndlingsfase også lige, når barnet er født og kommet op til mor (og far). Det er så rørende hver eneste gang.”

Men der kan også være en hage ved pressefasen, påpeger hun:
”Jeg kan godt blive lidt nervøs, hvis det er en kvinde, der lader til at føde hurtigt, og jeg ikke er forberedt på det med diverse ting, der skal være på stuen, udpakning af fødebord mm. Men det er nu sjældent et problem.”

Hanne fortæller, at det ofte ses som en negativ ting, når man må skifte jordemoder midt i en fødsel, og hun synes også selv, at det kan være svært at slippe en familie, som hun har fulgt i mange timer. Alligevel understreger hun, at der også findes et positivt aspekt i skiftet, idet en ny frisk jordemoder, kan bringe fornyet energi til fødestuen.

Jordemoder Hanne

Hannes gode råd til de forskellige faser:

Før fødslen
Før fødslen er det en god ide at opsøge en form for fødselsforberedelse. Ifølge Hanne føder kvinder, som har gået til fødselsforberedelse generelt hurtigere og ankommer senere til fødegangen, fordi de føler sig tryggere ved forløbet. På den måde bliver hele oplevelsen af fødslen anderledes.:
”Jo mere man kan arbejde med sine veer derhjemme, jo bedre.” mener Hanne.
Desuden er det en god ide at orientere sig om, hvilke former for smertelindring der findes, og hvornår man kan bruge det. En epiduralblokade er eksempelvis ikke noget, som kan lægges under hele forløbet. Hanne understreger i øvrigt, at jordemødre generelt ikke er modstandere af epiduralblokade, men at den kan forstyrre fødslen – og hvis den bliver lagt for sent har den ingen positiv effekt, og så får man kun de negative bivirkninger, den kan have.

Udvidningsfasen
Her skal du tænke i afslapning og afspænding, hvis du kan. Få tanket op med mad, drikke og hvile. Når veerne begynder at nive så prøv at bruge en varmepude, tage et varmt brusebad og tag Panodil.
Det er bedst at vente med at komme på fødegangen, til man er i aktiv fødsel for ellers kommer fødslen til at opleves som værende meget lang.  Jo længere man kan blive hjemme i rolige, trygge omgivelser, jo bedre. Ind imellem kan man ringe ind og blive beroliget af en jordemoder, og det er vigtigt, at man har en aftale med hospitalet, inden man kører ind, så jordemoder og fødestue er klar.

Nedtrængningsfasen
Når barnet skal ned gennem bækkenet, er det vigtigt at arbejde med veerne og bruge tyngdekraften til at skubbe barnet barnet længere ned med. Dvs. at man ikke bør ligge i den samme stilling, og at man ind imellem kommer op at sidde eller stå.
Selve den stilling man vil føde i til sidst, skal man aftale med jordemoderen, fordi hun skal kunne støtte mellemkødet og holde igen på barnets hoved når barnet presses ud.

Pressefasen
De fleste har en tendens til at presse oppe i hovedet, men når barnet skal ud, skal man presse ligesom, når man skal på toilettet. Det er hårdt for mor og barn at presse, så pressefasen skal helst være så kort som muligt.

Når barnet er kommet ud
Når moderen har født barnet, skal hun også føde moderkagen, men den er blød og typisk nem af føde. Jordemoderen holder på maven og på navlestrengen, mens det sker, fordi det kan forebygge blødning.
Baby skal helst ligge hos moderen de første to timer, da det er den tryggeste overgang for barnet. Jordemoderen sørger for, at familien kan få ro så hurtigt som muligt.
Hvis det er muligt, vil det være en fordel ikke at have alt for mange besøgende i starten.
Hvis man ønsker at amme, så forsøg at påbegynde amningen inden for de første par timer på fødestuen. Amning er noget som skal læres, så det er ikke udsædvanligt med lidt startvanskeligheder. Det vigtigste er, ifølge Hanne, at man tror på at det kommer til at lykkes, selv om det er svært i starten.

“Den normale fødsel”

Den normale fødsel indledes af spontane veer eller vandafgang mellem 37. og 42. graviditetsuge. De fleste fødsler starter med veer. Kun 10-20 procent starter med vandafgang (slimproppen kan dog gå op til flere uger inden fødslen).

Starter fødslen med vandafgang, skal man helst have født inden for et døgn pga. risiko for infektion hos mor eller barn. Man bør derfor kontakte fødestedet hvis man er i tvivl om vandet er gået.

Fødslen deles op i:

Udvidningsfasen. Livmodermunden skal udvide sig 10 cm. For førstegangsfødende er omkring ½ -1 cm i timen normalt. Når livmodermunden er åbnet 4 cm og der ingen livmoderhals er tilbage, defineres det som udgangspunkt som, at man er i aktiv fødsel.

Nedtrængningsfasen. I denne fase skal barnet trænge helt ned gennem bækkenet.

Pressefasen. Når barnet kommer længere ned, begynder man at få pressetrang og veerne føles anderledes. Først når barnet står helt nede i bækkenbunden, må man begynde at presse.

Når barnet og moderkagen er født, er fødslen overstået

Kilde: sundhed.dk og Hanne A. S. Munch

CHILIPLASTER, REBOZO OG KYS – Naturlig smertelindring til fødslen

IMG_7372

Mamaprofylax – der har den mest fantastiske fødselsforberedelse (læs interview med jordemoder derfra HER) – afholder indimellem gratis Temadage om smertelindring til fødslen.

Mor-skab var med, da jordemoder Tina viste og fortalte om alle de interessante måder at lindre på. Og foredraget kan varmt anbefales, hvis du står overfor en fødsel.
Tinas hovedbudskab er, at du selv skal træffe valg på et oplyst grundlag, så det giver mening for dig. Det handler om at få en god oplevelse. Men det kan også være, at du tror, du har brug for noget, du ikke har brug for, hvis du bare får den rette støtte.
Måske er naturlig smertelindring nok for dig!

Her får du de overraskende og brugbare råd.

IMG_7370


NATURLIG SMERTELINDRING

Chili plaster
Chili plaster kan du putte på lænden eller foran, alt efter hvor sammentrækningerne og smerten er. Det varmer og lindrer. Du putter plastret på, når veerne begynder, og så virker det efter ½ time og de efterfølgende 12 timer. Plastret kan også klippes i mindre stykker, da smerten ofte sidder et meget konkret sted.
Kamferplaster har samme virkning.
NB hvis det rødmer rundt om plastret, kan du ikke tåle det og skal tage det af.
Chili plaster kan fx købes HER

Positive tanker
Hjernen forstår ikke, at ve-smerter ikke er farlige. Den reagerer bare på smerter, som ved alle andre smerter. Så det er godt at øve sig på gode og positive tanker om, at ve-smerten ikke er farlig. Den hjælper dig! Hæng evt. post-its op med budskaberne og læs dem hver dag

Ingefærvand på klude
Ingefær er muskellindrende. Du koger revet ingefær godt igennem i vand og fryser det så ned, så det er klar. Når fødslen starter, koger du det op igen og putter vandet på klude, som du eller din kæreste kan holde på sammentrækningerne. Vandet kan evt. medbringes til hospitalet i en termokande

Vejrtrækninger
En meget vigtig smertelindring er vejrtrækninger! Du kan fx gå på et Mamaprofylax-kursus og lære dem. Og ellers er det bare vigtigt at huske at trække vejret – start med dyb vejrtrækning, så længe du kan det, ind ad næsen og ud af munden, dybt ned i maven.
Du kan læse om Mamaprofylax’ fødselsforberedelse HER

Zonepunkter
På knæ, arme, skuldre og på toppen af hovedet er der punkter, der kan lindre smerten, hvis din fødselshjælper trykker her.
Tina fik zoneterapeut Lisbeth Hecksher til at vise os hvor og hvordan – se videoer og billeder.
Du kan også søge på You Tube under ”Arkupressure birth”.

IMG_7381
Punkter til smertelindring

Varmepude
Tina fortæller, at det kan være ret smertelindrende med en varmepude der, hvor sammentrækningerne er. Du kan købe eller selv sy en pude, der kan varmes i microbølgeovnen eller den almindelige ovn, så der ikke er en ledning, der holder dig fra, at bevæge dig rundt. De varmer også gerne på hospitalet, hvis du medbringer den.

Kærtegn, kys, berøring, ros og massage
Berøring, nus og massage øger Oxytocinen, der øger ve-produktionen, og er meget vigtig for fødslen. Her er det din fødselspartner, der skal give den gas. Det kan være godt at medbringe olie på hospitalet til massagen.

Varmt vand
Om det er bruser eller karbad, så lindrer det at blive omsluttet af varmt vand eller få varme klude på smerte-punkterne. Men put ikke olie og salt i vandet i karbadet, da det ikke er godt at få op til barnet. NB Brug gerne lavendelduft fx i form af røgelse, da det beroliger.

Rebozo
Læs mere ...

Jordemoder Signes tips til din fødsel

IMG_6561

Jordemoder: Signe Hasseriis
Job: Jordemoder på Hvidovre Hospital og underviser hos fødselsforberedelsen MamaProfylax

1) Hvorfor kan det være godt at tage fødselsforberedelse ud over det offentliges?
Meget af det fødselsforberedelse, der tilbydes i det offentlige, giver rigtig god information og viden om en fødsel, men det handler ikke særlig meget om det kropslige og mentale aspekt af en fødsel.
Mange kvinder ved godt, at de skal spænde af i musklerne under deres fødsel, men når der er en livmodermuskel på omkring 1 kg, som arbejder under fødslen, er der mange, som bliver udfordret i at spænde af i kroppen.
Hos MamaProfylax lærer man, hvordan man spænder af, og man lærer en vejrtrækningsteknik med 3 forskellige gear, som kan hjælpe én med afspændingen og samtidig give en lindrende effekt i fødselsarbejdet . Fordi mange kvinder synes det kan være svært, klæder vi partneren godt på til at kunne støtte kvinden under fødselsarbejdet. Hvis hun har god støtte i sin partner, er hun allerede rigtig langt!
Os der underviser hos MamaProfylax ser til dagligt, hvad det er for nogle processer, kvinderne går igennem, både fysiologisk og psykologisk, under en fødsel, og dette forsøger vi at formidle videre til parrene i undervisningen.

2) Hvad oplever du, at de gravide får ud af det?
Min erfaring med kvinder, som går til MamaProfylax er, at de oplever større selvtillid og overskud under deres fødsel. De får en forståelse for, at man faktisk kan gøre noget selv for at påvirke fødselsarbejdet positivt. Mange kvinder ser det også som en gave, at de har en partner med til deres fødsel, som også tager initiativ og ansvar og som har en række konkrete redskaber, som kan hjælpe hende undervejs i fødselsarbejdet. Mange oplever en følelse af, at det er noget, de har gjort sammen.

3) Hvad er det vigtigste for den fødende at huske til fødslen?
Læs mere ...