Af Camilla Anderson, Mor til Bertram

Alle vi mødre har hver især vores unikke fødselsoplevelser.  Jeg har selv en lettere tåget erindring om min egen fødsel som noget med stor smerte, følelser i alle retninger, (mange) dybe vejrtrækninger, en tidsfornemmelse som helt flød ud og til sidst to små meget mørkeblå øjne, som kiggede direkte ind i mine. Jeg kan også (svagt) huske den søde jordemoder, som hjalp min søn til verden og som tak fik blod på sit tøj. Men jeg har ingen anelse om, hvordan hun egentlig oplevede min fødsel.
Derfor har jeg talt med jordemoder Hanne Albrecht Sylvest Munch fra Hillerød Hospital for at blive klogere på, hvordan en fødsel opleves fra jordemoderens synspunkt.

Jordemoder Hannes personlige oplevelse af fødslen
At Hanne er blevet jordemoder er ikke helt tilfældigt. Hendes far er fødselslæge, så hun er blevet inspireret en del af ham.
I niende klasse fik hun muligheden for at komme i erhvervspraktik på en fødegang og blev så grebet af et naturens vidundere under fødslen, at hun endte med at blive jordemoder. I dag er hun glad for den forskel, hun kan gøre for familierne via sit job, og hun kan stadig blive så grebet af et fødselsforløb, at hun bagefter må en tur ud i vagtstuen, og dele det med det andet sundhedspersonale:
”Jamen jeg får bare så stor respekt for, at vores kroppe er bygget til at kunne føde,” fortæller hun med begejstring i stemmen.

Da jeg spørger Hanne, hvilken del af fødslen hun synes bedst om, tøver hun, men svarer så:
”Det er klart afslutningen på fødslen; selve pressefasen som er højdepunktet og mest spændende. Altså tidspunktet hvor kvinden skal presse hovedet ud, og hun skal guides nænsomt, men bestemt.
Ellers er min yndlingsfase også lige, når barnet er født og kommet op til mor (og far). Det er så rørende hver eneste gang.”

Men der kan også være en hage ved pressefasen, påpeger hun:
”Jeg kan godt blive lidt nervøs, hvis det er en kvinde, der lader til at føde hurtigt, og jeg ikke er forberedt på det med diverse ting, der skal være på stuen, udpakning af fødebord mm. Men det er nu sjældent et problem.”

Hanne fortæller, at det ofte ses som en negativ ting, når man må skifte jordemoder midt i en fødsel, og hun synes også selv, at det kan være svært at slippe en familie, som hun har fulgt i mange timer. Alligevel understreger hun, at der også findes et positivt aspekt i skiftet, idet en ny frisk jordemoder, kan bringe fornyet energi til fødestuen.

Hannes gode råd til de forskellige faser:

Før fødslen
Før fødslen er det en god ide at opsøge en form for fødselsforberedelse. Ifølge Hanne føder kvinder, som har gået til fødselsforberedelse generelt hurtigere og ankommer senere til fødegangen, fordi de føler sig tryggere ved forløbet. På den måde bliver hele oplevelsen af fødslen anderledes.:
”Jo mere man kan arbejde med sine veer derhjemme, jo bedre.” mener Hanne.
Desuden er det en god ide at orientere sig om, hvilke former for smertelindring der findes, og hvornår man kan bruge det. En epiduralblokade er eksempelvis ikke noget, som kan lægges under hele forløbet. Hanne understreger i øvrigt, at jordemødre generelt ikke er modstandere af epiduralblokade, men at den kan forstyrre fødslen – og hvis den bliver lagt for sent har den ingen positiv effekt, og så får man kun de negative bivirkninger, den kan have.

Udvidningsfasen
Her skal du tænke i afslapning og afspænding, hvis du kan. Få tanket op med mad, drikke og hvile. Når veerne begynder at nive så prøv at bruge en varmepude, tage et varmt brusebad og tag Panodil.
Det er bedst at vente med at komme på fødegangen, til man er i aktiv fødsel for ellers kommer fødslen til at opleves som værende meget lang.  Jo længere man kan blive hjemme i rolige, trygge omgivelser, jo bedre. Ind imellem kan man ringe ind og blive beroliget af en jordemoder, og det er vigtigt, at man har en aftale med hospitalet, inden man kører ind, så jordemoder og fødestue er klar.

Nedtrængningsfasen
Når barnet skal ned gennem bækkenet, er det vigtigt at arbejde med veerne og bruge tyngdekraften til at skubbe barnet barnet længere ned med. Dvs. at man ikke bør ligge i den samme stilling, og at man ind imellem kommer op at sidde eller stå.
Selve den stilling man vil føde i til sidst, skal man aftale med jordemoderen, fordi hun skal kunne støtte mellemkødet og holde igen på barnets hoved når barnet presses ud.

Pressefasen
De fleste har en tendens til at presse oppe i hovedet, men når barnet skal ud, skal man presse ligesom, når man skal på toilettet. Det er hårdt for mor og barn at presse, så pressefasen skal helst være så kort som muligt.

Når barnet er kommet ud
Når moderen har født barnet, skal hun også føde moderkagen, men den er blød og typisk nem af føde. Jordemoderen holder på maven og på navlestrengen, mens det sker, fordi det kan forebygge blødning.
Baby skal helst ligge hos moderen de første to timer, da det er den tryggeste overgang for barnet. Jordemoderen sørger for, at familien kan få ro så hurtigt som muligt.
Hvis det er muligt, vil det være en fordel ikke at have alt for mange besøgende i starten.
Hvis man ønsker at amme, så forsøg at påbegynde amningen inden for de første par timer på fødestuen. Amning er noget som skal læres, så det er ikke udsædvanligt med lidt startvanskeligheder. Det vigtigste er, ifølge Hanne, at man tror på at det kommer til at lykkes, selv om det er svært i starten.