Af Maria Lyngsø Hougaard
Jeg glæder mig ikke til min fødsel
Jeg er gravid med søn nummer to. Jeg glæder mig ikke til min fødsel. Hvorfor ikke? Det er lidt svært at sætte ord på. Jeg var meget nysgerrig på min første fødsel for snart tre år siden – jeg er nysgerrig af natur, så selvfølgelig var jeg spændt på at opleve det. Vi forberedte os godt med fødselsforberedelse i privat regi, men den fødsel vi fik, var vi ikke forberedte på.
Fødslen blev sat i gang med piller 12 dage over termin og startede med fuld kraft. Det var meget overvældende. Jeg kunne bestemt bruge de vejrtrækningsteknikker, jeg havde lært, men min kærestes redskaber til at smertelindre mig og få mig til at slappe af mellem veerne, var svære at bruge, fordi veerne væltede ind over mig som en storm.
En ting er, at jeg ikke ligefrem glæder mig til næste fødsel. Noget andet er, at jeg på det sidste har mærket en angst for at skulle igennem det igen. Derfor kontaktede jeg jordemoder Heidi Meyer Vallentin, der er praktiserende jordemoder og har skrevet bogen “Meyermetoden – den naturlige epidural”.
Heidis private fødselsforberedelse tager nemlig udgangspunkt i det specifikke par og deres individuelle udgangspunkt med fokus på angstbearbejdelse og kontrol af fysisk og mental afspænding med forskellige værktøjer.
Lige fra start kunne jeg mærke, hvor sød og engageret Heidi er. Hun er sådan en, der skriver, at hun glæder sig til at se en igen og arbejde videre med os – som om vi er hendes eneste par (det er vi så ikke!). Hun brænder tydeligvis for de her familier og kan med julelys øjnene fortælle om en speciel fødsel, hvor babys hånd kom med hovedet ud, og en assistent tog baby i hånden, og Heidi blev helt misundelig. Tænk sig, at man med så mange fødsler alligevel ikke ser det som en ud af mange – og et job, der bare skal eksekveres. Men kan virke så dedikeret til hver fødsel.
Heidi vil gerne gennemgå vores fødselsjournal med os, hvilket viser sig at være en virkelig stor hjælp. Hun kan nemlig forklare alle de lægefaglige ord, som vi ikke selv forstår, og det viser sig, at der er ting, vi har misforstået. For eksempel da vi i slutningen af sidste fødsel får at vide, at vores søn skal hurtigt ud, fordi han påvirkes af de hyppige veer, og selve chefjordemoderen kommer ind og hjælper, der virker det ret voldsomt i vores hoveder. Men det viser sig i journalen, at det var chefjordemoderen, der kom ind, fordi assistenten var optaget. Og at der altså ikke var brug for præcis en chefjordemoder, fordi der var tiltro til, at jeg selv kunne føde ham i tide. Det er virkelig rart at få gennemgået.
Jeg lægger tippet op på Mor-skabs Facebookside, og det afføder faktisk nogle kommentarer fra kvinder, der har prøvet det og mener, at det gør en forskel.
Heidi fortæller, at der er stor forskel på oplevelsen af fødselssmerte og om de mange grunde, der er til det. Samt hvordan man kan få indflydelse på smerteoplevelsen. Det er spændende at høre om, hvordan fødselssmerte som et fænomen er opstået gennem religionens historier, og hvor mange beviser, Heidi kan komme med, som viser, at det slet ikke er meningen, at det skal gøre så ondt. Heidi viser os, hvor stor indflydelse vi kan have på smerteoplevelsen med afledningsteknikker og selve Meyermetodens fokustryk.
(Se video af Meyermetodens tryk nederst i denne artikel)
Ved den sidste fødselsforberedende gang med Heidi spørger hun ind til, hvordan det går med min nervøsitet for fødslen. Hun fortæller, at det er helt normalt at blive nervøs her 3-4 uger før termin. At der går psyken lidt op og ned.
Vi bestemmer – det er vores fødsel
Vi laver en oversigt over, hvilke udfald, der kan være ved en fødsel – både gode og dårlige ting – og det er tydeligt, at mine dårlige forstillinger stadig overskygger de gode. Heidi viser mig, hvordan jeg kan tage hvert udfald og nedskrive, hvad der er af løsninger til dem.
Fx er et udfald “Medicinsk igangsættelse” ligesom sidst. Her skriver vi, at jeg denne gang har haft en privat jordemoder til fødselsforberedelse, jeg har lært hormonarbejde, jeg skal igennem Heidis fødselsmodning, og Heidi laver en plan for igangsættelse (hvis det skulle ske), der er meget stille og rolig, og hvor jeg har mig selv med. Min reaktion er: “Jamen, det kan da ikke lade sig gøre i virkeligheden på en travl fødselsafdeling”. Heidi siger, at vi skal tro mere på, at vi faktisk kan stille krav og sætte foden ned – det er vores fødsel!
Derudover viser vi Heidi Meyermetodens tryk, som vi har øvet os på siden sidst, og min kæreste får stor applaus. Heidi viser os også, hvor han kan trykke, hvis jeg ikke lige ligger, så hele kroppen kan trykkes igennem. Samt nogle tips til massage af lænd og bækken.
Heidi har igennem hele forløbet et stort fokus på psyken i en fødsel. Vi har fået mange tips til smertelindring, men også til at arbejde med psyken. Det er både i tiden op til fødslen med positive affirmationer, men også under veerne, hvor vi får små tips til at mestre smerterne mentalt.
Nogle af Heidis mentale tips:
– Forestil dig en tsunami der skyller imod dig og ser helt uoverskuelig ud. Du visualiserer, at du dykker ned under den, ned i vandet hvor der er ro
– Få din fødselspartner til at tælle ned i 10 sek intervaller (en ve tager ca 45 sek)
– Brug positive affirmationer, guiding i bydeform, ros og hep
– Brug sceneskift, hvor din partner fx beder dig gå fra liggende til stående
– Forestil dig, at din andet barn (hvis du har andre) kommer ind i rummet, og du vil berolige ham/hende; “Lille skat, der sker ingenting, jeg er bare ved at føde, snart skal vi møde lillebror” (kroppen mærker din beroligelse)
– Partneren hiver jeres målbilleder frem
– Det kan være forløsende at græde
– “Ankeret”; på forhånd har I udvalgt 3 situationer som er positive, og som I gemmer og kan hive frem fx kan det være fra en dag, hvor I var ved at dø af grin (du skal huske et visuelt billede fra situationen), som kan hives frem.
Vejrtrækning
Heidi gennemgår selvfølgelig også en fokuseret vejrtrækningsteknik, som også er en del af hendes metode og giver gode råd til at bruge lyd og bevægelse under vejrtrækningen. Hun forklarer også, hvor vigtigt det er, samt hvordan, man kommer hurtigt ud af veen og får nulstillet, så man får længere og bedre pauser imellem veerne.
Og her har Heidi også givet os nogle tips til at fortælle baby, at han er velkommen:
– Hold fødderne varme (ellers tror kroppen ikke, at urkvinden har fundet en god hule at føde i)
– Spis og drik godt (ellers tror kroppen ikke, du er klar til at give en baby liv og mad)
– Stress af og hyg jer
– Når der kommer jag i skeden op til fødslen, så blev venner med dem, byd dem fx velkommen med hop istedet for at spænde op = signaler at du er klar.
Det har været en stor oplevelse at få indsigt i alt Heidis viden. Nogle gange glæder jeg mig endda til at afprøve det hele (en sjælden gang imellem;-)). Så nu er det bare om at øve sig og tricke hjernen.
Heidi laver tryk på fødselspartneren, så han/hun kan mærke, hvad små justeringer kan betyde
En tanke om "MEYERMETODEN – Privat fødselsforberedelse"