Kategoriarkiv: Sandheden fra teenagere

Skab kontakt til din teenager

Foto fra Instagram-serien “Karma” (Yle)

Af Catharina Andersen – mor til teenagere

Jeg har selv to teenagepiger. Teenagere vil helst hænge ud med deres venner eller ligge og flade ud på sofaen, men forældre må også tro på, at teenagere gider at lave noget sammen med deres forældre indimellem. Men hvordan får man skabt kontakt til teenagere under den hårde hjerneskal? Jeg har søgt råd hos John Mejlgren, en af Danmarks mest erfarne coaches med speciale i teenagere.

Hvordan får man skabt kontakt til en teenager, som ikke gider snakke med forældrene, men blot ønsker at bruge teenageårene på sofaen eller med venner?
”Først og fremmest er det vigtigt at vide, at teenageårene er den periode af livet, hvor der sker de største forandringer i ens liv – det er både hormonelt, mentalt og fysisk”
, udtaler John Mejlgren og fortsætter: ”Det er en periode med løsrivelse fra forældrene og et goddag til en helt ny verden på næsten egen hånd. Herudover er der store krav for en selv og omverdenen om at klare sig godt, få en god uddannelse, et godt job, en god fremtid, og så skal du endda tage stilling til uddannelsesvalg, som skal præge de næste 60 år af ens liv. Det er en stor mundfuld og det er ikke mærkeligt, at mange teenagere altid er trætte og mister fokus”.
John Mejlgren mener dog ikke, det skal være en sovepude, for der er bestemt mange ting man som ung kan gøre for at lette denne tilstand:
”Kost, motion og søvn er tre vigtige faktorer, og der halter det rigtig meget for nutidens unge. De spiser forkert, dyrker sjældent motion og får alt for lidt søvn. Alene de tre områder ville gøre underværker i en teenagers liv, hvis det kom på skinner”, fastslår John Mejlgren. Læs mere ...