Om mor-skab

  • Morskab; det at more sig og have det sjovt
  • Moderskab; at være eller blive mor

Velkommen til Mor-skab!
– Et online magasin om at være gravid og mor med tanken om, at moderskab ikke skal være uden morskab.

Siden forener tips og tricks om alt fra hvilken barnevogn, der er bedst til info om barselsunderholdning. Seriøse artikler om at miste et barn eller ikke føle den umiddelbare romantiske moderbinding. Sjove klummer om, hvordan man egentlig er nogens mor. En god bunke kultur-indsprøjtninger, for mødre skal da også se gode film, kigge på streetart og spise lækkert med eller uden krapylen. Og der vil ikke mindst deles erfaringer ud om gode lagersalg, fødselsforberedelse, udstyrslister og meget andet.
Alt inden for moderskab og morskab. Læs mere ...

5 veje: hjælp søskendekærlighed på vej

Af psykolog Heidi Agerkvist

Psykolog Heidi Agerkvist er familiepsykolog og parterapeut med base i Århus. Heidi har bygget et stort onlineunivers op på heidiagerkvist.dk, hvor hun i sin karakteristiske ligetil og meget konkrete stil formidler solid psykologisk viden og blogger om familielivet, parforholdet og forældreskabet. Du kan ”møde” Heidi ved at tilmelde dig hendes nyhedsbrev (via hjemmesiden).
Her har hun fokus på søskende. Læs mere ...

Bog: Alle veje fører til moR

Af Mette Nikolajsen

Alle veje fører til moR er en bog baseret på en mors og datters mailkorrespondance, da datteren flytter hjemmefra. Det er dog ikke en helt almindelig flytte-hjemmefra-situation, for datteren rejser til den italienske hovedstad, Rom.

Bogen er ikke ny – den er fra 2018 – men jeg synes, den har vigtig vinkel på moderskabet. For mødre med små børn vil det være så fjernt, at ens børn en dag forlader en. Nogle gange ønsker du sikkert en pause fra moderskabet…bare en formiddag…eller måske en helt weekend med mig-tid. Men så kan det måske også hjælpe lidt at blive mindet om, hvordan du en dag (nok) får det, når børnene flyver fra reden. Læs mere ...

MEYERMETODEN – Privat fødselsforberedelse

Af Maria Lyngsø Hougaard

Jeg glæder mig ikke til min fødsel
Jeg er gravid med søn nummer to. Jeg glæder mig ikke til min fødsel. Hvorfor ikke? Det er lidt svært at sætte ord på. Jeg var meget nysgerrig på min første fødsel for snart tre år siden – jeg er nysgerrig af natur, så selvfølgelig var jeg spændt på at opleve det. Vi forberedte os godt med fødselsforberedelse i privat regi, men den fødsel vi fik, var vi ikke forberedte på. Læs mere ...

SÆT DIN FØDSEL I GANG!

Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
Photo: melissajean.com.au
#melissajeanbabies

Af Maria Lyngsø Hougaard (genpubliceret – oprindelig fra 29. februar 2016)

Kan man det, tænker du nok? Altså sætte sin fødsel i gang.
Hvis du spørger zoneterapeuter og arkupunktører, så er svaret ja, hvis kroppen altså er klar til det, men bare har brug for et lille spark. Og ellers kan behandlingerne være med til at modne systemet og afkorte livmoderhalsen, så fødslen faktisk bliver kortere – heller ikke dårligt!

Hvis du er omkring termin og ved at blive utålmodig, kan du besøge en af de dygtige behandlere i dit nærområde.
Jeg var hos den dygtige og utroligt søde zoneterapeut Lisbeth Hecksher på Østerbro i København for at hjælpe min fødsel i gang. Og forbi Henny Jensen, der er jordemoder og akupunktør.
Her kan du læse om mine oplevelser med det plus lære, hvad du selv kan gøre for at fremskynde processen.


MOR-SKAB TIL ZONETERAPI 

Jeg har fra flere veninder hørt, at det ikke er specielt fedt at blive sat i gang på hospitalet, hvis man går over tid. Det skulle gøre mere ondt, og kroppen er ikke rigtig med, fordi det ikke er kommet naturligt.

Så dagen før min termin aflagde jeg zoneterapeut Lisbeth Hecksher et besøg i hendes klinik på Østerbro for at hjælpe fødslen i gang. Hun har en succesrate på, at 75 % føder inden for 48 timer.

Zoneterapi er tryk på forskellige punkter på fødderne, og det siges, at hvis kroppen er klar, kan man give den skubbet, så den sætter i gang. Jeg gik ind til behandlingen med åbent sind, og Lisbeth er den sødeste og hyggeligste kvinde, så det ville blive en god oplevelse lige meget hvad.

Lisbeth kører sin finger frem og tilbage på de cirka 5 cm over hælen
Lisbeth kører sin finger frem og tilbage på de cirka 5 cm over hælen

Lisbeth tog imod i sin lejlighed på Østerbro, hvor hun har sit behandlingsrum. Her viste hun på sin planche af en gravid krop, hvordan hun får livmoderens muskler til at trække sig frem og tilbage og på den måde miste elasticitet, så barnet til sidst ryger længere ned og trykker på systemet.

Det var først og fremmest utroligt dejligt at blive trykket på fødderne af Lisbeth. Jeg har prøvet zoneterapi før, men Lisbeth har det helt rigtige tryk! Så det var bestemt også en velvære-oplevelse for de ømme skanker. Imens forklarede Lisbeth og viste punkterne, som man fint kan behandle derhjemme også – eller endnu bedre; få ens kæreste til at trykke. Få ham til at trykke 20-30 sekunder hvert sted, så videre til næste punkt og tilbage til første punkt igen.
Behandlingen hos Lisbeth tog 45 minutter, men hun skiftede hele tiden fod og punkter, så det ikke bliver irriterende at blive trykket det samme sted.

Lisbeth arbejder på stykket ved hælen, som hun viser her
Lisbeth arbejder på stykket ved hælen, som hun viser her
Den lille pude/forhøjning her har også godt af nogle tryk
Den lille pude/forhøjning her har også godt af nogle tryk

Efter behandlingen blev jeg sendt ud og gå en halv times tid, og det samme senere på dagen og om aftenen. Dertil skulle jeg også drikke 3 kopper hindbærbladethe dagligt, for det giver sammentrækninger i livmoderen. Man får i det hele taget en masse ud af behandlingen hos Lisbeth, der også gerne giver tips til babys fordøjelse, hvordan de lærer at bruge sut, amning og andre vigtige ting – hun er bestemt en vidende og spændende kvinde.

Resultat:
På gåturen efter Lisbeths behandling kunne jeg mærke min søn tynge godt ned i bækkenet, som om han røg længere ned. Og jeg er fortsat med tryk, og de tips jeg fik fra Lisbeth. Jeg har været forbi Lisbeth en ekstra gang. Desværre er jeg alligevel endt med at skulle sættes i gang i morgen, 12 dage efter termin. Men mit system er i den grad modnet. På hospitalet kunne de fortælle, at livmoderhalsen er helt væk og min søn ligger så langt nede, han overhovedet kan! Så jeg kan måske springe (igangsættelses) piller over og få prikket hul på fosterhinden istedet for.

Zoneterapeut Lisbeth kan kontaktes HER, hvis du gerne vil have en behandling hos hende – modning af systemet fra 37+0 eller en igangsættelse.

Tryk selv fødslen i gang derhjemme Læs mere ...

Biofilm: Honning Margrethe og eventyrhaven

Af Maria Lyngsø Hougaard

Der er ikke så meget nyt under solen i Honning Margrethes eventyrhave. Selve historien er gammel; to meget forskellige personligheder mødes og forelsker sig. Den hvis vej er skrevet på forhånd (dronningen) ønsker sig at være almindelig. Og en anden ønsker sig med magtliderlighed at tage hendes plads.

Så historien er der ikke noget overraskende ved. Men for min søn var den bestemt underholdende. Han sad med underlæben hængende det meste af filmen.

Animationsfilmen handler om fårekyllingen Apollo, der ankommer til kongeriget Eventyrhaven. Her hersker Honning Margrethe, der bare godt gad at være helt almindelig – hun må også kun komme udenfor en gang om året til sit jubilæum, så man forstår hende godt.
Hun sniger sig dog ud om natten, og her møder hun Apollo, og de forelsker sig.
Men Margrethes kusine Wendy, der er hveps, har planer om at overtage tronen og får Margrethe kidnappet. Og så ruller dramaet ellers.
Læs mere ...

Julegaver til gravid og baby

 

Af Maria Lyngsø Hougaard

Mange af os er heldigvis så privilegerede, at vi har mange af de materielle ting, vi ønsker os. Men nu er julen over os, og familien er måske begyndt at spørge efter en ønskeseddel. Hvis du er gravid eller nybagt forælder, så har vi her nogle forslag til gode ting at ønske sig – måske lige den idé, du mangler til ønskesedlen. Læs mere ...

Lola Jensens guide: Få en god (børne) jul!

Julen er ikke perfekt

Af Nadia Jørgensen

Kalenderlyset er brændt helt i bund, og juleaften står nu endelig for døren – nu skal der julehygges. Vi skal spise både and og flæskesteg, se Disneys juleshow og til gudstjeneste, spise ris à la mande og se julekalender, danse om juletræet og åbne gaver, lege pakkeleg og måske endda få besøg af selveste Julemanden.

Men hvordan manøvrerer vi rundt i disse forskellige traditioner? Og er der overhovedet tid til det hele på samme aften, når nu familien er blevet udvidet med en lille nisse, som har både faste sove- og spisetider?

Ifølge familievejleder Lola Jensen kan det være en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvilke traditioner man vil føre videre.
Specielt efter man selv er blevet forældre, kan julen generobre en særlig plads som årets højtid, og mange siger da også, at julen er børnenes tid.

Lolas råd til at få en hyggelig jul:

1) Afstem jeres forventninger
Ifølge Lola er der ingen grund til panik, når julen nærmer sig, og to-do listen er fyldt til randen med alt det, som skal planlægges, shoppes og gøres. Det gælder om at være i god tid, og skabe en jul med de traditioner, som både du selv og din partner vægter højest.

“Som en lille ny familie er det en god start at forventningsafstemme med sin partner”, siger Lola og fortsætter:
“Det er vigtigt at gøre det i god tid, og i samme tid melde ud til familien omkring, hos hvem og hvor man holder jul. Vælg hvilke traditioner som er de vigtigste for jeres nye familie og indse, at det ikke nødvendigvis er muligt at nå det hele. Man må give lidt og tage lidt, som det er i alle andre henseender, når man skal tilpasse sig hinanden”.

Det handler om at finde frem til nærværet og hyggen i julen, og efter der er kommet ét eller flere børn i familien, så kan det blive nødvendigt at justere en smule på juleaften.

“Alle dem fra min generation siger, at vi jo ikke sådan lavede om på juleaften for børnenes skyld. Vi spiste klokken 18, pakkede gaver op klokken 20, og børnene kom brugte i seng sent på aftenen. Og det er også rigtig, ” siger Lola og uddyber:
“Forskellen på den gang og nu er dog simpelthen den, at børnene har en anden hverdag nu, end de havde den gang, og det gælder også for julen.”

I dag er hverdagen langt mere travl for børnefamilier, og julen kan hurtigt ende med nedsmeltninger på stribe. Hvis vi vil undgå det, så er vi nødt til at tilpasse juleaften en smule til børnene.

“Det handler om at skabe nogle traditioner, hvor der ikke danses rundt om børnenes behov, men som dog alligevel tilgodeser dem og dermed også deres forældre”, pointerer Lola.

På samme måde kan det måske også være en god ide at starte juleaften tidligere end klokken 17.30. Der er jo ikke nogen som siger, at det ikke kunne være en god ide allerede at mødes klokken 15. Så har man mere tid til at hjælpes ad med det sidste, og børnene kan lege lidt rundt imens.

2) Undgå gaveræset
For nogle familier kan gaveræset blive en udfordring, og måske er man så mange samlet til jul, at gavestrømmen nærmest ingen ende vil tage. Ifølge Lola kan en mulig løsning på dette være at lave en aftale om, at alle må give to gaver maksimum.

“På den måde undgår vi, at julestemningen forsvinder i gaveræs, og vi bevarer plads til hyggen og julemagien”.

Det kan således også være en god ide, at de mindste kan pakke gaver op inden maden. Så kan de små blive puttet efter maden, hvor det så er de større børn og voksne, som deler gaver ud og danser om juletræet. På den måde undgår vi, at den lille kravlenisse er blevet helt skæv i øjnene af træthed, og nu slet ikke kan overkomme at skulle forholde sig til gaver.

Børnene bliver trætte, selvom det er juleaften, derfor er der ingen ide i, at alt det med gaver og dansen om juletræet nødvendigvis skal forskubbes til efter klokken 20. Hvis først vi har udkørte børn, så bliver det sjældent hyggeligt for hverken dem eller mor og far. Derfor mener Lola, at det hele skal tilpasses lidt, hvilket sagtens kan lade sig gøre uden at miste den traditionelle jul.

3) Julemand og mandelgave
De fleste voksne vil nok tilslutte sig, at julemanden ikke findes, mens han for de fleste mindre børn, fremstår meget virkelig. Vi Forældre fortæller, ifølge Lola, alt for levende om Julemanden og nisser, og vi skal passe på, at det ikke bliver på de voksnes præmisser.

“Jeg elsker traditioner, men med hensyn til Julemanden, så skal det forblive på børnenes præmisser og på et niveau, som de kan forstå og er trygge ved”, siger Lola.

I sin bog ”Må vi så få ro!” præciserer hun dette nærmere og lægger vægt på, at vi forældre ikke må bruge Julemanden som et hjælpemiddel til god opførsel. Det kan skabe en uro og usikkerhed i de små, som er unødvendig.

Ligesom det siges, at der kun er én Julemand, er der i mange familier også kun én mandel i ris à la manden med tilhørende gave. Også selvom der måske er flere børn tilstede som alle spiser hurtigt op i sin iver på at finde mandlen.

Her er beskeden klar fra Lola:
“Det er bare med at komme i gang. Jo tidligere vi starter med at lære vores børn det, jo nemmere bliver det for dem at håndtere det. Tab og vind med samme sind, det er denne situation en oplagt mulighed til at vise dem”.

4) Julen som et glansbillede
Der er intet galt med at se tilbage på sin egen barndoms jul og mindes den søde tid med familien samlet, og et julebord der bugnede. Det er dog bare ikke hele sandheden, mener Lola.

“Det er ligesom om, at der er en tendens til, at folk nærmest får juleglimmer i øjnene, når de tænker tilbage på juletiden fra deres barndom. Den gang kunne det også ske, at man glemte at komme sukker i dejen eller brændte vaniljekransene på, men det lagde man ikke mærke til og derfor er det heller ikke det, vi husker”.

Det bedste råd som Lola kan give, er derfor, at vi prøver at slippe ideen om, at julen skal være det perfekte glansbillede.

“For når vi først har indstillet os på det, så kan vi bedre tåle det, når noget går galt. Julen bliver garanteret ikke som tænkt, men det gør ikke noget, vi skal bare skrue ned for forventningerne”, afslutter hun.

Lola er uden tvivl en stor fortaler for både traditioner, fællesskab og jul, men hun mener, det er vigtigt, at vi ikke forsøger at overgå hinanden på alle mulige planer.
Hendes afsluttende råd er derfor at der skrues ned for noget af al julevirakken og i stedet skrues op for nærvær og hygge.

Og så er der vidst kun tilbage at sige – Rigtig Glædelig Jul!

***********

Familievejleder Lola Jensen

Om eksperten:

Lola Jensen er familievejleder, og kendt fra bl.a. TV2 Go` Morgen Danmark, hvor hun rådgiver om problematikker i forbindelse med børn og familier.

Hun er desuden forfatter til bogen ”Må vi så få ro!” som udkom på Politikens Forlag i august 2017. Læs mere ...

Solomor til donorbarn

Af Bettina Holst

Camilla Hall Mauritzen er 37 år. Hun har valgt at være solomor og har netop født sit første barn, Alvin. Før fødslen interviewede jeg Camilla om hendes tanker omkring rollen som solomor, og tankerne hun gjorde sig op til graviditeten.

Hvordan opstod tanken om at blive solomor?
Jeg kan ikke helt huske, hvordan tanken opstod, men jeg har gået i mange år og haft lyst til at blive mor. Jeg har været i gang i et par år, for at prøve at blive gravid. Det er hårdt, når man ser veninder og familie få børn, også selvom, det er rigtig dejligt, og jeg elsker deres børn, men man kan godt føle sig sat udenfor. Det er faktisk det, jeg synes har været det største problem; at man bliver udelukket. Folk tænker; ”hun er single, hun gider nok ikke komme til børnefødselsdag”, så man bliver ofte fravalgt uden at ville det. Det føltes lige pludselig så ensomt at ”miste sine veninder”.

Hvad har været din bevæggrund for valget?
Den største bevæggrund har været mit eget behov, mit eget ønske. Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle være mor, jeg drømte om at have mit eget barn, som de fleste kvinder jo gør. I marts 2015 mistede jeg min mormor. Hun var den eneste bedsteforælder, jeg havde, og vi var meget tæt knyttet, så det tog hårdt på mig. Jeg kan huske at efter et par måneder sneg tanken sig ind, det med døden og familie. Det gjorde mig så ondt, at jeg aldrig havde nået at sige til hende, at hun skulle være oldemor. Jeg havde en lang snak med min mor, hvor jeg nævnte de her ting og sagde: ”jeg har virkelig lyst til at gøre det nu, hvad synes du? ” Og så sagde hun; ”vi står bag dig uanset hvad, der er ikke noget at vente på”.

I lang tid har jeg ikke haft nogle faste forhold. Jeg har haft flere mænd, hvor jeg tænkte, at det kunne være potentielt at blive forældre sammen, men de har ikke haft samme mening som mig. Dem jeg har mødt har været sådan: én havde børn i forvejen og ville ikke have flere, en anden ville slet ikke have børn, så det har bare ikke passet ind.

Jeg havde gået i tiden op til, som 34 årig, og tænkt, at det måske var for tidligt at vælge at blive solomor og havde tanken om, at jeg jo stadig kunne nå at møde en, og om jeg var lidt for ivrig og impulsiv. Men min mor sagde; ”hvis det er det, du gerne vil, så synes jeg, du skal gøre det”. Så skulle jeg sige det til min far, og han var bare sådan ”det var noget værre pjat”. Han skulle lige finde ud af, hvad det var for noget, men derefter var han helt ombord, og det har min familie og mine veninder været lige fra start.

Hvordan startede du op på behandling?
Jeg gik i gang i 2015, så jeg har været i gang i 3 år. Der er en lang ventetid og lang venteliste, og jeg startede i fertilitetsbehandling på klinikken Trianglen i Hellerup. Der havde jeg 4 insemineringsforsøg. Jeg fik ikke hormoner, men man skal have checket, hvor mange æg man har, og checket ens æggeledere – og ja, den var led, den der æglederundersøgelse, det gjorde så ondt. Men det viste sig, at jeg havde færre æg end der var normalt for en kvinde på min alder, så min læge sagde; ”hvis du ved at du vil have børn, så gå i gang nu”. Så gik jeg så i gang.

I alt har jeg haft 7 insemineringer og 6 IVF forsøg på henholdsvis privatklinik og hospitalet. Jeg blev gravid i 2016, men tabte det, da jeg kun var et par uger henne. Alle de gange jeg har stået med negative tests, og så pludselig stå med en positiv og så alligevel ikke, det har været hårdt.

Derefter holdt jeg faktisk en pause, hvor jeg startede på en coachuddannelse. Det havde jeg brug for, for det er sindssygt hårdt psykisk at være i behandling. Jeg holdt en pause i 6-7 mdr. og blev uddannet som coach den 14. januar og var inde ugen efter og få sat et æg op. Jeg fik at vide den 14. februar, at jeg var gravid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den indsigt jeg fik, og den ro som den coachuddannelse gav mig, medførte at min krop blev rolig og klar til at være gravid.

Nogle læger sammenligner det at være i fertilitetsbehandling med at have en kræftsygdom, fordi det er så psykisk hårdt. Bare perioden fra du er blevet insemineret, og de 14 dage indtil du har fået svar, de dage er ”mindblowing”, fordi du skal prøve ikke at tænke på det, selvom du ikke kan lade være med at tænke på det. Du kan i realiteten være gravid, så der er nogle ting, du ikke vil gøre, f.eks. drikke alkohol. Omverdenen har ikke vidst noget om min fertilitetsbehandling, kun dem der var tæt på mig vidste, hvad jeg gennemgik.

Hvordan har dine venner og familie reageret på din graviditet?
Læs mere ...

Børnebøger: Eventyr, sang og leg

Eventyrbogen af peter Madsen

Af Maria Lyngsø Hougaard

Vi elsker bøger herhjemme. Faktisk var min søn ikke særlig gammel, før han nød at sidde selv om kigge i bøger. Og vi læser altid inden putning om aftenen, og gerne også om morgenen.
Her er en række af de bøger, vi er meget begejstret for for tiden – og som bestemt er gode ideer til julegaver. Læs mere ...

Gravid? Sådan kan du sove bedre om natten!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Stort set alle kvinder vil under graviditeten kunne mærke en vis ømhed i bækkenet. Det kan mærkes, at bækkenet gør sig klar til, at barnet kan fødes. Men faktisk oplever cirka halvdelen af alle gravide kvinder at få deciderede bækkensmerter – det er alligevel mange. Her får du gode råd til at sove bedre trods en stor mave samt en anmeldelse af Fossflakes Comfort-U pude, der netop kan støtte din gravide krop og bækken, når du ligger ned.

Hvorfor får vi ondt?
Normalt holdes vores bækken stabilt og stærkt af de muskler, sener og ledbånd, der sidder rundt omkring vores bækkenknogler. Men under graviditeten sker der flere hormonelle påvirkninger, som sikrer, at fødselsvejen bliver større, og der bliver bedre plads til at barnet kan fødes. Hormonerne gør, at leddene og musklerne ikke er i stand til at holde på og beskytte leddene på samme måde som før.

Rådene er blandt mange, at holde benene nogenlunde symmetrisk, ikke sidde med benene over kors og at holde knæene nogenlunde samlet, når du stiger ud af en bil, løfter på noget eller rejser dig op.

Støtte til nattesøvnen
Mange gravide oplever en forværring, når de skal sove. Og her kommer Fossflakes puder ind i billedet. Fossflakes laver mange forskellige puder fra den store Comfort-U pude til en lige pude, der kan lægges imellem knæene.

Det kan nemlig afhjælpe smerter, at have en pude mellem benene om natten, når du som gravid er overbelastet og måske allerede har ondt i bækken og lænd. En sådan pude giver dig  den rette afstand mellem benene, så du ikke ligger og vrider i kroppen eller belaster symfysen. Derudover er puderne også fantastiske at støtte op af, når du vil ligge på siden med din store, fyldige mave.

Da vi fik vores første søn, havde vi en Fossflakes ammepude, som både min kæreste og jeg faktisk elsker at bruge som pude under hovedet eller mellem knæene – gravid eller ej! Da jeg blev gravid igen, og vi tog den ned fra loftet, kom vi til at tale om, hvor dumt det er, at vi overhovedet lagde den derop. For nu slås vi nærmest igen om, hvem der får lov at sove med den som pude. Så jeg tror ikke, den kommer derop igen.

Brug en fast pude eller sammenrullet dyne! Læs mere ...

– moderskab og morskab