Guide: Lær dit barn at cykle

Reklame: Artiklen er i samarbejde med Kokua.dk,
men holdningerne kommer fra hjertet.

De fleste børn fascineres af hjul, og derfor er det stort, når man for første gang kan få et køretøj til at rulle afsted. Først er det måske den klassiske scooter, så har de fleste børn i dag en løbecykel, før den rigtig cykel skal betrædes. “Pedalcyklen” som Anker på 5 år kalder den herhjemme, hvilket netop viser, hvor knyttet han har været til sin løbecykel, før han fik sin flotte pedalcykel.

Her har vi samlet eksperters råd til, hvordan man bedst fører sit barn igennem pedalparken i de små år.

Anker på cykeltur ved stranden
  1. Start gerne tidligt
    Begynd gerne tidligt, hvis interessen er der. Børn er ofte mere frygtløse, når de er små. Men det er også en god ide at begynde med løbecyklen, for på den lærer de balancen, og så går det ofte hurtigt med at lære at cykle, når de først kommer over på en almindelige cykel
  2. Find en cykel, der passer i størrelsen
    Det er selvsagt super vigtigt for at føle sig tryg i sadlen, at cyklen passer til dit barn – få hjælp hos cykelhandleren til at finde de rette “tommer”.
  3. Klar til at cykle
    Er dit barn mentalt klar? Det skal være en leg. Start fx på en legeplads. Du kan også tegne en cykelbane med kridt. Gør dit barn tryg og stop hellere lidt for tidligt, mens legen er god. Hvis først angsten opstår så drop det for en periode og start igen, når det er glemt.


Støttehjul eller kosteskaft?
Cyklistforbundet skriver: “Kosteskaft! Støttehjul er gode, når barnet skal lære at træde i pedalerne, men de giver barnet en falsk fornemmelse af, at det holder balancen. Løbecyklen er langt bedre forberedelse, når det gælder om at lære at holde balancen. Med kosteskaftet bag på cyklen kan den voksne gå ved siden af og slække grebet eller slippe helt – og tage fat igen, når barnet kommer ud af balance. Tålmodighed er nøglen – ikke mindst for den voksne.
Præsenter cyklingen som en leg for barnet, og stop, når barnet bliver træt eller ikke gider mere. Måske skal kosteskaftet sidde på cyklen i flere måneder. Måske kun en time.”

Der er bare en frihed i at cykle – både løbecykel og pedalcykel

Fra løbecykel til pedalcykel
Vi oplevede, at det gik helt vildt hurtigt, og kosteskaft var slet ikke nødvendigt. Anker har i flere år kørt på løbecykel – først Kokuas lille løbecykel og så deres udgave til større børn (den er ret fed!). Læs evn mere om løbecykler i denne tidligere artikel.

Han var egentlig fint tilfreds med sin store løbecykel her i en alder af 5 år, men vi ved, at de snart skal til at cykle ture i trafikken med børnehaven, så vi tænkte, at det var på tide, at vi i hvert fald tilbød ham muligheden for at betræde en pedalcykel. Og han var meget stolt, da han stod med sin nye cykel – også en Kokua, da vi er vilde med deres meget lette vægt.

Da jeg skulle lære at cykle med pedaler i 80’erne, husker jeg, hvordan min far løb efter og holdt i et påsat kosteskaft. Og hvordan man kæmpede med balancen efter at have vænnet sig til støttehjul. Dengang var løbecykler slet ikke en “ting” på samme måde som i dag. Løbecyklen simpelthen en gave på mange planer, men også på vejen til at lære at cykle med pedaler. Specielt hvis den sidste løbecykel passer til barnets højde, så balancen kan trænes svarende til den kommende pedalcykel. Svend på 2 år holder allerede en brag balance på sin løbecykel, når han sætter fart på og så hiver benene op. Så er det eneste han skal lære senere faktisk bare at træde pedalerne rundt!

God fornøjelse med de to-hjulede!

Kilder:
Kokua.dk
Cyklistforbundet.dk
ALT.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *