Af Ida Lantz

Har vi et tykfobisk samfund? Det mener Line Reiff, der hele sit liv har kæmpet med kiloene og gik helt ned med flaget, da en læge påbød hende at tabe sig yderligere for at få fertilitetshjælp. 

Line og hendes mand besluttede kort inden deres bryllup, at hun skulle stoppe med at tage p-piller. De havde ikke travlt med projekt-baby, men det føltes alligevel som et naturligt skridt for dem begge. 

“Det var i 2016, da min mand og jeg skulle giftes. En måned inden brylluppet går vi en tur med hunden, og vi snakker fremtid og bryllup, og så kommer vi selvfølgelig ind på det her med børn. Casper har været klar længe, hvor jeg har været sådan lidt; vi venter lige lidt”

Efter snakken besluttede de sig alligevel for, at Line skulle smide p-pillerne, og de ville tage det hele som det kom. Efter et år var Line stadig rolig, hun ville ikke stresse over, at hun ikke var blevet gravid.

“Der gik et år, og der var ikke sket noget, men vi var sådan lidt, vi gider ikke stresse over det, fordi jeg havde været på p-piller i langt tid. Men da der var gået to år, eller sådan noget, så tænkte vi, at det kunne godt være, vi skulle begynde at få noget hjælp”

Efter to år hvor de ikke blev gravide, gik de derfor til deres læge som uden videre henviste dem til fertilitetsbehandling.

70 kilo tabt var ikke nok
“Vi kom til det første sted, og jeg blev undersøgt, og min mands sædkvalitet blev undersøgt, og vi tænkte; det her, det er sgu da meget godt. Men til den sidste samtale fik vi så at vide, at jeg var for tyk til at få hjælp af det offentlige, og at jeg helst skulle ned på 90 kilo.”

Line havde i 2015 gennemgået et stort vægttab og havde samtidigt fundet fred med sin krop, som hun endelig følte sig tilpas i efter mange års kamp. Dette var dog ikke nok for at kunne blive godkendt til fertilitetsbehandling i det offentlige system og efter et helt liv med kommentarer om, at det ville være bedst, hvis hun tabte sig, accepterede Line lægens anvisning om et yderligere vægttab på trods af hendes nyfundne accept af sin krop. 

“Jeg var jo selvfølgelig lidt ked af det. På det tidspunkt vejede jeg nok omkring 105 kilo, og jeg fik at vide, at det ville være bedst, hvis jeg kunne tabe mig, og det vidste jeg jo godt. På det her tidspunkt havde jeg fået en fedmeoperation i 2015 og havde tabt mig 70 kilo, men det var jo så heller ikke nok.”

Jeg magtede ikke mere vægttab
På trods af den trælse udmelding om yderligere vægttab fik Line og hendes mand gode nyheder omkring de resterende testresultater i forhold til deres fertilitet. 

“De sagde at alt ved mig så fint ud. Jeg fik ros for mine æggestokke og min mands sædkvalitet er over det gennemsnitlige, så det var jo rigtig dejligt, for det var vi selvfølgelige nervøse for. Men så får vi jo så at vide, at jeg skal tabe mig. Jeg var faktisk rigtig glad for min størrelse, og jeg magtede bare ikke mere vægttab, fordi hele mit liv har jo handlet om vægttab. Jeg har jo altid været tyk. Men vi går i krig. Vi prøvede at leve rigtig sundt og stadigvæk have et liv. På det her tidspunkt har jeg et natarbejde, hvor jeg arbejder 45 timer i ugen, plus jeg er oppe i træningscenteret fire-fem gange i ugen”

Nu har jeg været sygemeldt i to år og taget 20 kilo på
Lægens udmelding om, at Line lige kunne tabe sig de sidste 15 kilo uden problemer og så få hjælp til fertilitet, sendte hende og hendes mand ud i et hårdt slankeprojekt, som Line ellers endelig havde lagt bag sig efter et helt liv med slankekure, forstyrret spisning og psykiske lidelser. 

Måske var det lægens manglende indblik i Lines fortid, der fik det til at se overkommeligt ud at tabe sig 15 kilo og påbegynde fertilitetsbehandling gennem det offentlige. Men livsstilen med træning og kontrolleret kost hjalp bestemt ikke på projekt-baby, og sendte i stedet Line ned i et dybt sort hul. 

“Den levemåde vi havde gang i med alt den træning og fokus på kost hele tiden, fik mig helt ned med flaget. Og så bliver jeg sygemeldt, og så ser man mig i dag; jeg har været sygemeldt i to år, og har taget 20 kilo på”

Sygemeldingen gav både ro på så Line kunne finde sig selv igen efter flere års kamp for at blive godkendt af det offentlige fertilitets system, men det satte også en stopper for projekt-baby, da kravet om vægttab var skadende for Lines psykiske helbred. 

“I den tid jeg har været sygemeldt, har jeg arbejdet med mig selv psykisk og har fået det bedre og også med synet på mig selv, men det hjalp jo ligesom ikke på babyprojektet, fordi jeg jo har taget mere på”

Fra fokus på vægt til fokus på cyklus
Da Line kiggede sin mand i øjnene på deres gåtur med hunden en måned inden deres bryllup, hvor hun besluttede sig for at smide p-pillerne, havde Line aldrig forestillet sig, alt det hun skulle igennem. Efter fire år var Line stadig i kamp med kiloene og kæmpede stadig for overhovedet at få lov til at komme i fertilitetsbehandling. 

“Vi havde egentlig bare lagt det på hylden i noget tid, og så blev jeg gjort opmærksom på min Instagram, at der er et sted i Aarhus, som er privat, så man selv skal betale, men at de tager tykke kvinder ind og vil gerne inseminere dem. Det troede jeg jo ikke på, så jeg fandt den her klinik og skrev til dem med det samme. Jeg skrev en lang besked til dem. Det var meget vigtigt for mig at skrive alt, at jeg var fedmeopereret, at jeg havde vejet så og så meget, og jeg vejer det her nu, og jeg er tyk, og min BMI er meget høj. Jeg havde nærmest brug for og beskytte mig selv. De var sådan; ja ja det er fint nok med din BMI, men hvordan er din cyklus? Og jeg var sådan helt; øh øh hvad? Og jeg havde jo slet ikke styr på min cyklus, fordi jeg var jo bare vant til at det handlede om min vægt”

På trods af det skriftlige svar, hvor klinikken ikke interesserede sig for Lines vægt for at hjælpe med hendes fertilitet, sad angsten fra de seneste års møder med fertilitetslæger stadig i kroppen, og det var svært for Line helt at stole på, at hendes vægt slet ikke ville have nogen betydning på denne fertilitetsklinik. 

“Jeg kan huske, at jeg tænkte, okay de er sikkert rigtig søde, men det skal nok passe, at jeg skal vejes, eller jeg lige skal få at vide, at jeg skal tabe mig, og det kunne jeg bare mærke med min psyke, hvis de begyndte at nævne min vægt, så ville jeg knække”

For første gang i Lines liv blev hun dog positivt overrasket og lidt forvirret, fordi hun jo var så vant til at hendes vægt og krop var i fokus. 

“Ikke en eneste gang spurgte de ind til min vægt. Det endte faktisk med, at jeg selv bragte det på banen og spurgte; skal I ikke høre, hvad jeg vejer, og der sagde lægen; næ jeg er faktisk mere interesseret i din cyklus. Jeg fandt ud af, da jeg kom til samtale hos dem, at jeg nærmest havde fået en form for angst for det her, fordi jeg hele tiden skal blive dømt og vejet og alle øjnene var på mig, og det har bare været så pisse hårdt, altså jeg knækkede jo på det”

Lines plads i et tykfobisk samfund
Line har levet som tyk i et tykfobisk samfund hele sit liv, og hun har kæmpet med sit indre for at være stærk nok til at kæmpe imod stigmatiseringen af den tykke krop, for at få lov til at være en del af denne verden og ikke gemme sig væk. Kampen har gjort Line stærkere og i dag bruger hun sin styrke til at belyse området på Instagram ved at vise sit liv som tyk og sin kamp for at blive mor i et tykfobisk samfund, hvor hun ikke kan få hjælp af det offentlige.

“Jeg er kropspositiv. Jeg er, you do you. Jeg føler nærmest, at man tvinger folk til ikke at må være tykke. Stresset træning bare for at blive tynd. Og hvis jeg så var blevet gravid, hvad havde det så hjulpet? Fint så fik det barn en totalt ødelagt mor, fordi mor skulle jo være tynd. Hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at være tynd? Vi er nu i gang med fertilitetsbehandling på et for mig sundere grundlag, også selvom vi selv skal betale for det.”