Kategoriarkiv: Fokus på mad

Få børnene til at spise grønt

Af Maria Lyngsø Hougaard

Hvis vi vil klimaet (og kroppen) det godt, skal vi introducere flere planter i vores aftensmad – og mindre kød. Men hvad så med ungerne – kan de lide kost, der er brygget på grøntsager? Og hvad er der af børnevenlig grøn mad?

Vi har taget ungerne med i køkkenet for at gøre dem glade for plantebaseret kost samt talt med en madglad-ekspert, der har gode råd til, hvordan man får sine børn til at spise mere grønt!

Mission: Mere grønt på menuen
Herhjemme vil jeg meget gerne have mere plantebaseret kost på menuen. Jeg tænker sket ikke at gå 100 % vegansk eller vegetarisk for den sags skyld, men hvorfor er det, at maden ofte er centreret omkring kødet?! Nu er der kommet så mange geniale erstatninger til kød – prøv bare at kigge i din lokales fryseboks; der er erstatning til kyllingestrimler, pølser, hakket kød etc. Men det er også fedt at ændre hele sin tankegang omkring det at skulle erstatte kødet med noget andet 1:1. Jeg boede på et tidspunkt med en flok vegetarer, og de tænkte måltidet på en hel anden måde. Læs mere ...

To be or not to be ”veganerbaby”

Af Ena Hajdari og Maria Lyngsø Hougaard

I en tid med store klimaforandringer og snak om, at det kan hjælpe, hvis vi spiser mindre kød, der er der kommet et større fokus på plantebaseret kost. Det virker til, at flere familier har indført en kødfri dag om ugen, og på min arbejdsplads er flere gået over til vegetar-kost til frokost, selvom de ikke er vegetarer. Faktisk lever mere end 160.000 voksne danskere som veganere og vegetarer, og tallet er stigende.

Der er dog et område, hvor vegansk og vegetarisk kost er mere udskældt; til små børn. Mange mener, at det er for farligt, fordi børn vil mangle nogle vigtige ingredienser, og kosten vil være for ensidig.

Diætist Maria Felding er specialiseret inden for plantebaseret ernæring, og hun er i gang med at skrive en bog om plantebaseret kost stil børn ammen med jurist, forfatter og veganer Mia Sommer:

Risici forbundet med vegansk/vegetarisk kost til småbørn
Med hensyn til vegansk/vegetarisk ernæring til de helt små, så anbefaler sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen det ikke. Årsagen til det er, at de ikke mener, at man ikke får sammensat den rigtige ernæring, der giver kroppen de nødvendige vitaminer, mineraler, proteiner mm. Der kan med andre ord være risici i forhold til mangler.”Maria er dog ikke afvisende for en vegansk kost til de små:

”Det kan man rette op på, hvis man er sikker på at sammensætte den rigtige kost. Dermed kan man sikre sig, at man får al den næring som kroppen skal bruge, og samtidig undgå kød og andre dyrebaserede produkter.

Jeg mener også, at danskerne spiser usundt. En dansk kost bliver hurtigt mangelfuld. Vi spiser ganske enkelt ikke særlig sundt i Danmark. Vi spiser ikke særlig mange grøntsager eller fuldkorn og frø, som vi jo bliver anbefalet at spise. Så når vi i forvejen ikke spiser særlig sunde fødevarer, og derudover går ind og fjerner kød, mælk, ost og æg, så mangler kroppen endnu flere næringsstoffer, end den gjorde før. Derfor er det vigtigt at sammensætte en god og planlagt kost, hvis man vælger at blive vegetar/veganer.”

Det kan være svært at finde en ekspert på området, som kan guide en til at sammensætte en ideel kost. Derfor er det ikke let for den almindelige borger i Danmark at søge viden og information om en plantebaseret kost, uden at skulle arbejde for meget for det.

Sundhedsstyrelsen godkender vegetarkost – men ikke vegansk
Spørger man Sundhedsstyrelsen, kan vegetarkost sagtens gå an. Men styrelsen siger nej til vegansk kost til børn under to år.

»Børn på vegansk kost kan let komme til at mangle B12-vitamin, og det kan være farligt«, siger professor Kim Fleischer Michaelsen, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om spædbørns ernæring. Han uddyber:

»Vi er bekymrede, da vi har set børn indlagt med irreversible hjerneskader, fordi de mangler B12 på grund af veganerkost. Hjernen vokser mindre, og deres psykomotoriske udvikling kan blive reduceret«.

Barnets ernæring under graviditeten og de to første leveår er vigtig, fordi den skaber de grundlæggende byggesten for deres videre vækst og udvikling.

Det er svært at gøre på en ren veganerkost, så i Sundhedsstyrelsens håndbog til sundhedspersonale frarådes den, og det tilrådes, at barnets vækst følges nøje, hvis familien insisterer på kostformen. Det er dog noget andet med vegetarbabyer:

»Der ligger solid forskning bag anbefalingerne, som skal sikre, at børn i den første sårbare periode af deres liv får præcis den ernæring, de behøver for at vokse optimalt. Vi fastslår også, at vegetarisk kost kan give tilstrækkelig ernæring til børn under to år, så formuleringen om at vegetarbabyer bliver mistænkeliggjort, undrer os lidt«, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen.
(kilde: Politiken.dk)

Maria Felding mener dog ikke, at det er så stort et problem at lade sine børn leve vegansk, hvis bare man sætter sig ordentlig ind i det:

“Mangel på B12 vitamin kan nemt forebygges ved at tage et tilskud af det. Sundhedsmyndighederne i flere andre lande har allerede anerkendt, at en velplanlagt vegansk kost er passende til alle stadier i livet. Det behøver ikke at være svært at ernære sine børn vegansk, man skal bare vide hvordan”, forklarer Maria Felding.

Veganer Mia Sommer med to af hendes tre børn

Familie på fem: Vi er veganere
Læs mere ...

Ny bog: Til kamp for amning!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Amning er faktisk ikke så nemt. Det er naturligt, ja. Men det kommer ikke nødvendigvis naturligt til mor og barn at mestre amning. Overrasket?

Det er desværre det, mange tror, og samfundet ligger op til, når de sender nybagte mødre og nyfødte babyer hjem fra hospitalet efter en dag eller blot få timer. I gamle dage boede generationer tæt sammen, så der kunne man lære fra kvinderne i generationen over en. Så blev fødslerne flyttet til hospitalerne, og der lå mødre og babyer i en uges tid – ikke for at drikke kaffe – men blandt andet for at lære at amme og få korrekt gang i mælkeproduktionen, så der også var mælk nok senere hen i forløbet (hvis ikke alle mælkekirtler bliver aktiveret efter fødslen, går de i dvale, og kan ikke vækkes, når baby bliver stor og har brug for endnu mere!).

Ny bog skal hjælpe mødrene
Nu er to jordemødre gået til kamp for amning med en ny bog, der skal lære mødre og babyer at amme uden smerte og effektivt!
De synes nemlig, tendensen er så ærgerlig – ja faktisk forfærdelig. Alle de mange mødre, der rigtig gerne vil amme, men enten må stoppe på grund af smerten eller fordi der ikke er nok mælk. Og faktisk er det et lillebitte fåtal, der ikke kan amme af fysiologiske grunde. Langt de fleste har bruge lige brug for at lære det og ikke bare blive sendt hjem med en baby, der heller ikke ved hvordan.

For som jordemødrene fra Baby Instituttet og Det Private Barselshotel siger, så er amning er en naturlig ting ja – men amning er ikke noget, der nødvendigvis kommer naturligt. Det skal læres! Vi går til fødselsforberedelse for at lære at føde. Men med nedskæringer og få eller ingen dage på barselsgangen, hvor skal kvinder så lære, hvordan de ammer? Amning er et håndværk, der skal læres – samtidig med, at det optimalt set, skal fungere fra dag 1. for at give den bedste teknik, bedste produktion og inden smerter.

Effektiv, Smertefri Amning
Den nye bog hedder 
“Amning med ESA metoden” – det står for Effektiv, Smertefri Amning – og den skal give kvinderne den viden og lærdom, der skal til. Jeg har læst bogen, og det bedste ved den er, at den er så nem at slå op i og brugbar. Nogle gange når man læser sådanne bøger, så sidder man bagefter og skal bruge det i praksis og tænker; Hvad var det så egentlig, jeg skulle gøre?!
Eller også er det lidt hokus pokus eller en eller anden søvnmetode, man ikke helt ved, hvad man synes om – og alle eksperter mener noget forskelligt.

Denne ammebog er ikke hokus pokus eller en eller anden underlig opfunden metode. Det er oldschool jordemoder-ekspert-viden. Fra nogle seje damer, der har haft et utal af babyer og bryster i hånden. De ved, hvad de taler om, og de leverer med tekst og masser af billeder how-to trin for trin. Så du kan tage din egen baby op og efterligne den ammeteknik, der gør, at du får aktiveret den mælkekirtel, der sidder øverst på brystet. Eller får baby til at tage ved, så det ikke gør ondt (for nej, det skal og bør ikke gøre ondt).

En praktisk hands-on bog
Forfatterne og jordemødrene Charlotte Utzon og Ditte Bach åbnede i 2009 “Det Private Barselshotel” i Gentofte, der blev efterfulgt af vidensdelings-sitet “Baby Instituttet”. Begge dele kom på baggrund af mange år som jordemødre i det offentlige system, hvor de ikke følte, at der var tid og overskud til at hjælpe de nybagte mødre og nyfødte ordentligt.

Den nye ammebog udkommer i morgen, den 4. december

I morgen – den 4. december 2017 – udkommer deres ‘hands on’ bog om den metode, de bruger, når rigtig mange kvinder lægger vejen forbi Det Private Barselshotel for at få hjælp med amning. “ESA-metoden”, der bygger på de teknikker, som Ditte og Charlotte har udviklet for selv at kunne lægge babyerne korrekt til, og for at kunne lære mødrene at gøre det samme.

Den første rigtig praksis-ammebog

“Det er den første rigtige praksis-ammebog, jeg er stødt på”, påpeger Ditte Bach, jordemoder og forfatter af bogen: Læs mere ...

Hybenmel og skål med sugekop – klar til babymad!

Mandelsmør og brændnældemel er et hit i babys mad - se hvorfor længere nede i artiklen!
Mandelsmør og brændnældemel er et hit i babys mad – se hvorfor længere nede i artiklen!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Det er en helt ny verden, der åbner sig, når din baby skal til at have skemad. Indtil da har det været rimelig nemt med mælk (måske noget du først rigtig kan mærke, når skemaden er begyndt).
Men skemad er også en sjov ny ting, der skal udforskes og som kan bringe meget hyggeligt med sig, hvis du er tålmodig og giver tid.

At se sit barn smage andet end mælk første gang er sjovt i sig selv. Som regel introduceres skemaden et sted imellem 4-6 måneder, selvom Sundhedsstyrelsen faktisk anbefaler, at man fuldammer til barnet fylder 6 måneder. Mange oplever dog, at barnet er for sultent til at mætte med mælk, og andre er af den overbevisning, at barnet er mere modtagelig for at smage før de 6 måneder.

Fra 6 måneder skal barnet have tre måltider om dagen plus kød eller andet protein, og det kan også være et argument for at begynde lidt før, så det er en mere stille tilvænning med forskellige milde grødtyper eller simpelt mos – og kun et enkelt måltid om dagen til en start. Men det er ligesom med så meget andet inden for moderskabet; man må føle efter, hvad der virker mest rigtigt!

Vi har kigget på en række hjælpemidler, forskellige fremgangsmåder, superfood, bøger og tips – og vi håber, du bliver inspireret!


HJÆLPEMIDLER
Der er efterhånden mange sjove og ikke mindst praktiske hjælpemidler på markedet, når baby skal til at spise fast føde. Vi har samlet nogle af de bedste her.

Ske med temperaturmåler og skål med sugekopimg_0595

KidsMe har lavet en smart skål med sugekop i bunden, der får den til at stå fast, selvom baby kaster om sig med armene. Og den står altså godt fast! Jeg har indimellem haft lidt svært med at få den op af håndvasken, når den har klæbet sig fast – den er effektiv.
Og så er der en tilhørende ske, der skifter farve, hvis
grøden er over 40 grader og dermed for varm. Det er da smart!
Skeen er lidt for bred til helt de helt små og passer nok bedst til babyer omkring de 8 måneder.
Ske og skål kan købes hos Kids-world HER

Food Feeder og Food Squeezer fra KidsMeimg_0120

Åh, jeg har evigt angst for, at min søn skal få noget mad galt i halsen! Men jeg kan jo ikke give ham mos resten af livet, og her kommer Food Feeder og Squeezer, der kan købes hos Kids-world, altså virkelig til hjælp.
De to hjælpemidler sørger for, at barnet kan smage på en masse mad uden at få det galt i halsen. Feederen er særlig god til frugt, grøntsager og fisk. Med silikonesutten kan barnet tygge på og suge maden ud af hullerne. På den måde kan barnet spise selv og udforske uden at få maden galt i halsen. Håndtaget er ergonomisk udformet, så barnet selv kan styre den.
Og Squizeren er særlig god til grød, mos, vælling og smootie. Der 
medfølger to silikonesutter: Til halvflydende mad passer sutten med runde huller og til flydende mad bruges den med krydser. Og så kan barnet ellers sidde og hygge sig med at sutte maden ud.
PS: Om sommeren kan de begge med frossen/nedkølet mad køle en varm baby ned på linje med en is eller bruges til at køle ømme gummer med.
Feeder og Squeezer kan købes hos Kids-world HER

Opbevaring af mosimg_0654
Det er helt sikkert smart at lave en stor omgang mos, når du alligevel er i gang, men hvordan skal det så opbevares?! Det er jo vigtigt, at du kan tage en lille del op ad gangen, der passer lige til en omgang babymad.
Jeg har læst flere steder, at folk anbefaler isterninge-bakker, men det synes jeg, er for småt. Her er de små beholdere fra Naturebaby.dk altså perfekte. Ind i fryseren med dem og så tag én op ad gangen. De kan stilles i en matchende bakke, så de ikke står og vælter rundt i fryseren.
Du kan købe bakken med æsker HER


Fyld-selv-mos poser
img_0593
De fleste forældre på farten kender de populære “Ellas Kitchen” og andre retter og smoothies på tube. De er smarte, fordi barnet selv kan suge maden ude og dermed ikke sviner. Der er så mange forskellige, og de er økologiske, så jeg vil mene, at man sagtens kan bruge dem med god samvittighed.
Men det kan hurtigt blive lidt dyrt for pengepungen at købe dem. Så her er det genialt, at Naturebaby.dk har disse poser, som man selv kan fylde mange gange med sin egen mad. Det er miljørigtigt og besparende. Så kan baby have fars æblemos med på tur!
De smarte poser til mos kan købes HER

Højstol med bord
Læs mere ...