Kategoriarkiv: Indretning

Familiefotos giver børn selvværd

Af Maria Lyngsø Hougaard

Vi tager billeder af vores børn som aldrig før. Den digitale verden får os faktisk til at knipse løs. Og hold nu op, hvor er det dejligt at kunne se tilbage på en masse gode stunder – og se ens børn udvikle sig. Men men men, billederne ligger bare for ofte i den digitale sky og putter sig. Desværre. Der var engang, hvor vi fik printet vores fotos ud, puttede dem i lommer i fotoalbummet og med kuglepen skrev en lille tekst til. Eller hang dem op. Dengang fik vi set på dem igen og igen. Læs mere ...

Giv børneværelset en forårsopdatering

af Louise E. / www.leiliving.blogspot.com

Vi skriver marts…. Det er forår (med sne)!

Gisp, allerede forår? Var det ikke nytår for en måneds tid siden? Eller er det bare mig?

Nå. Men… faktum er, at de lyse tider kalendermæssigt er på vej, og DET er jo virkelig dejligt. Jeg elsker det men bliver altid først lige sådan lidt åh-nej-hvor-ser-her-ud agtig, når lyset strømmer ind gennem de (møgbeskidte) vinduer. Det er tiltrængt tid til den grundige forårsrengøring, den der kommer i hjørnerne både ude, inde, oppe og nede… Og jeg er helt bestemt den mærkværdige type, der knuselsker følelsen af renhed og orden, især efter sådan en gennemgribende omgang med støveklud og desinficerende væsker… (ECO certificerede naturligvis). Det føles så befriende dejligt! Jeg bliver ligesom først helt klar til foråret, når Froggy og vennerne har været på weekendbesøg.

Forny børneværelset
Med rengøringsvanviddet følger også altid trangen til at forny i indretningen, en lille pude her og en ny plante der, jo vi trænger bestemt, det er jo kun forår en gang om året….

Og børneværelset – det skal heller ikke overses i den forbindelse. Det er for mange en on-going lidt farveladeagtig og rodet omgang, der rumsterer derinde – men det vigtigste er – selvfølgelig, at børnene kan lide det og har lyst til at lege og hygge sig på deres værelse. Indretningen af børneværelset bør altid skabe glæde og god trivsel for dit barn. Det skal opfordre til leg, fantasi og hygge. Derfor er det vigtigt, at  indretningen afspejler barnets interesser og skaber et fristed, hvor der er plads til at lade fantasien udfolde sig i fuld flor. Så lad børnene være med, når der indrettes.

Indretning, som både du og dit barn kan holde ud
Hvis det bliver for anstrengt for dig at holde dine indretter sniffer helt for dig selv (læs: får tics af farvebombardementet, løs tingeltangel, støv og rod, som lille Idapige og frække Permand da bare synes er helt okay…) ja så er der faktisk et par ting eller flere, som du kan overveje at gøre noget ved for at opnå et hyggeligt og overskueligt udtryk, uden det ødelægger den skønne børnestemning. Og på den måde opnå en indretning som både du og dit barn drømmer om.

Hermed 6 halv-hurtige tips:

  • Pladsen skal udnyttes – er der skunk, kroge og hjørner – så brug det i indretningen. Møblerne skal have de rigtige mål, så de ikke fylder unødigt. Undgå spildplads. Indret værelset i zoner alt efter alder og behov.
  • Brug rummets højde. En (halv)høj seng er oplagt, så er pladsen fri under sovepladsen til opbevaring og/eller hulebyggeri. Brug også reolkasser på væggene – lad tingene komme op, så gulvet holdes nogenlunde frit. En knagerække kan rumme mange fine ting og se dekorativ ud samtidig.
  • Tænk over farverne, også på væggen. Et børneværelse kan hurtigt virke rodet, og derfor er en rolig og nogenlunde ens farvepalet en fordel. Du kan male reoler, hylder og knagerække i samme nuance, så forsvinder de lidt ”ind i væggen” og skaber ro. Tapeter giver også en skøn effekt, men igen vælg noget der ikke larmer for meget. En enkelt væg med tapet eller maling, er ofte nok til at give stemning i rummet.
  • Skab fleksibilitet – brug kasser og opbevaring med hjul, køb telte og legehuse der nemt kan klappes sammen og stilles væk, når de ikke er i brug. En gynge og gymnastikringe kan sagtens tænkes ind. En krog eller to i loftet, brug og tag ned efter behov. En ribbe fylder kun vægplads – og er bare et hit til både børn og voksne. Ligesom en foldemadras er perfekt til både koldbøtter og som sidde- eller soveplads til overnattende kammerater. Multifunktionalitet – det styrer!
  • Blødgør rummet med et større løst gulvtæppe, og pynt med grønne planter, fine gardiner samt puder og plaider. Alt sammen også oplagte materialer til både hygge og leg (hule, jungle, pudekamp, læseplads…).
  • Sørg for at belysningen er i orden. En overordet lampe med blødt lys i loftet der ikke blænder, og flere gode lamper i hjørnerne, sørg for at minimum den ene af dem kan flyttes rundt efter behov. (Lys i hulen er et absolut must!) Og så er en lyskæde jo altid hyggelig.
  • Læs mere ...

    Få baby til bords

    Af Maria Lyngsø Hougaard

    Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er altid fra hjertet. Produkter, der fremvises, er ting vi selv bruger, ønsker os eller elsker! //Mor-skab

    Han er lige født, men er allerede med til bords. Øjnene følger de halvslørede elementer, en baby nu engang kan se, og der trækkes på smilebåndene, når mor og far læner sig frem og kigger mod babyindsatsen. Han er nemlig en del af sin nye familie – også når de spiser, laver mad og sågar bader!

    Anker i højstolen “Nomi”


    Fra ble til skægstubbe
    Det er ikke altid til at finde rundt i det kæmpestore sortiment, der er til babyer, og man kan som forælder nemt fylde hjemmet op med alverdens ting. Derfor kiggede vi især efter ting, der kan bruges længe, og som man virkelig får brugt!

    Da vi skulle finde en højstol, som kunne bruges helt fra spædbarn til teenager (forestiller mig dog ikke, at en ranglet fyr med bumser og sporadiske skægstubbe vil bruge den), faldt vi hurtigt over “Nomi”, fordi den er let og ergonomisk, og fordi sikkerheden er testet i hovede og røv (sorry).
    Vi bruger nu “Nomi Baby”, som er en babyindsats, vi kan sætte på Nomi stolens smukke ege-stamme, så baby kan være med ved bordet helt fra fødslen. Det smarte ved babyindsatsen er, at den både kan fungere som en skråstol og med et enkelt vip, kan den lægges vandret, hvis han skulle falde i søvn. Babyer har nemlig ikke godt af at sidde i skråstole i mere end 10-15 min ad gangen, men liggende er der ikke samme begrænsning.

    IMG_8763

    På første parket i badet
    Babyindsatsen giver os mulighed for at sidde roligt og spise, fordi vores søn ikke føler sig overladt til sig selv, men derimod er med, og på den måde bliver underholdt og føler nærhed.
    Jeg har set flere placere babyen på selve bordet i en skråstol eller i en babynest, men det kræver en vis opmærksomhed, da baby kan trille ned. Her er han sikret med en lille sele i babyindsatsen.
    Stol og baby har også været med i køkkenet, når der skal laves mad. Og en dag opdagede min kæreste, at han med stolen kunne have vores søn stående inde på vores micro badeværelse, når far er i bad. Så hvis man som forælder føler, at ens lille diktator til tider bestemmer, om man må sove, spise eller gå i bad, kan det give en frihed, at han kan følge én rundt i lejligheden.

    FullSizeRender

    Næste stilling er altid den bedste
    “Nomi” er gennemtænkt ergonomisk, så den ikke resulterer i en dårlig ryg, som begge vi forældre lider af herhjemme. Fysioterapeuters motto er ofte ”næste stilling er altid den bedste”, og derfor tiltalte det os, at Nomi-stolen netop lægger op til dette.
    Når vores søn bliver omkring 6 måneder, skifter man babyindsatsen ud med et sæde og en fodplade, der kan indstilles efter barnets højde. Og her vil han kunne bevæge sig frit, rejse sig op på fodpladen, læne albuen bagover, og endda selv skubbe sig væk fra bordet, eftersom stolens bageste ben har små hjul, så stolen triller baglæns i stedet for at tippe. Fodskamlen har også en lille forhøjning, som kan stimulere barnets fod.
    Se stolen i brug af større børn HER

     

    Designer Peter Opsvik med sit barnebarn
    Designer Peter Opsvik med sit barnebarn i fuld bevægelighed – tanken bag “Nomi”

    Designet er kendt, men ikke manden bag
    Alle danske børnefamilier har hørt om “Tripp Trapp”, vil jeg påstå. Men navnet Peter Opsvik siger måske de færreste noget.
    Peter Opsvik er møbelarkitekten bag Tripp Trapp, der i 1972 tegnede den klassiske børnehøjstol til sin søn. Og det er faktisk ham, der også står bag “Nomi” – nu designet til sit barnebarn ud fra ønsket om at skabe verdens bedste børnehøjstol!
    Det er sjovt, at han ikke gør meget ud af sig selv og sit navn, men lader stolene tage anerkendelsen – det kan jeg godt lide ved ham. Han virker som en rigtig idealist.
    Når man læser om Peter Opsvik, står der, at han ofte bruger gulvet som legeplads, når han som bedstefar leger med sine børnebørn, og på samme måde mener han, at man i en stol skal kunne bevæge sig rundt. Det er derfor Nomi er endt, som den er.

    "Nomi" før den samles
    “Nomi” før den samles

    Vores førstehåndsindtryk
    Stolen var meget nem at samle, og vi skulle ikke bruge vores værktøj – der sidder umbraconøgler under stolen, så de altid er ved hånden.

    Man kan selv sammensætte stolen som et puslespil ud fra de farver og den træsort, man bedst kan lide. Vi har valgt stammen i eg, da den skal passe til vores spisebordsstole i eg.
    Stolens plastikdele, der er fri for parabener, valgte vi i hvid (den er kødsauce-testet) og betrækket til “Nomi baby” i grå, da vores teori er, at der nok skal komme rigeligt med farverige ting i vores hjem, når man får et barn. Så der kan være en idé i at holde møbler og grundting i simple basisfarver, og så skal det andet nok komme. Ellers kan man hurtigt føle, at ens hjem bliver omdannet til en vuggestue.

    "Nomi Baby" i fuld figur
    “Nomi Baby” i fuld figur

    Hvad synes baby så?
    Ja, han er jo egentlig den vigtigste testperson…
    Cirka en måned gammel fandt han ud af, at han kunne sætte fra med fødderne på bordkanten og skubbe sig væk i kraft af de små hjul, som stolen har på de bageste ben. Det giver anledning til mange smil og benspjæt.
    Hvis han ikke gider ligge på sit aktivitetstæppe eller i slyngevuggen, er det ofte fordi, han vil være, hvor vi er, og her hjælper det, når vi placerer ham imellem os ved bordet.

    FullSizeRender_2

    Er der ulemper ved Nomi? Læs mere ...

    Favoritter til sovehjørnet – bliv inspireret!

    IMG_8012
    Bedside crib fra Babysam, Sengetøj og rand fra Roommate og uro-arm med ugle-uro fra Franck & Fischer

    Af Maria Lyngsø Hougaard

    Når man bor i en 74 kvm (lille) lejlighed, der er helt fyldt op – i alle hjørner og under sengen – skal der udtænkes lidt løsninger, når en baby melder sin ankomst. Vores søn har ikke fået sit eget værelse, men en vugge ved siden af mor og fars seng, et puslehjørne i vores ekstra værelse og et hygge/legehjørne i stuen.

    Generelt har jeg ingen intentioner om, at blå skal være den dominerende farve, blot fordi jeg har fået en søn – tværtimod – der skal være plads til alle farver. Det kan blive meget ensformigt med de såkaldte pige- og drengefarver.  Eller for den sags skyld typiske børnefarver – både mor, far og søn have noget pænt at kigge på!
    Jeg har også tænkt meget i at blande nyt og brugt og støtte op om en del danske virksomheder.

    IMG_8019

    Vuggen
    Vores soveværelse er meget smalt og med et ønske om, at vores søn skal sove i sin egen seng, men ved siden af os, havde vi lidt svært ved at finde den rette bedside crib (seng uden den ene side), da den max måtte være 47 cm. Løsningen var ved at blive at lave den selv, men så fandt vi en hos “Babysam” med en bredde på 45 cm, der er pæn og simpel.
    Fordelen ved en bedside crib er, at babyen sover i sin egen seng, men samtidig lige ved siden af sine forældre, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Og så er det nemt for mor lige at tage baby over og amme eller give sutten.
    “My Baby Room Side by Side” vugge koster 800 kr. (købt under Januarudsalget)
    Kan købes HER 

     

    Sengetøj og sengerand fra Roommate
    Sengetøj og sengerand fra Roommate

    Sengetøj og sengerand
    Jeg har valgt økologisk sengetøj og sengerand med gult mønster og en elefant fra det danske firma “Roommate”. Jeg er vild med den douchede lidt karrygule farve, og elefanten er super fin og minder mig om eksotiske rejser – forhåbentlig er der også gemt en lille globetrotter i min søn.
    Sengeranden er for stor til vores babyseng, men den kan smart nok lægges dobbelt og dermed både bruges her, og når han skal over i en junior seng.
    Sengetøjet var lidt for stift til at starte med, så vi valgte at sove med det i vores seng, før han blev født, og det hjalp faktisk, og gjorde det blødere. Nu er det efter flittig brug blevet fint blødt.
    Sengeranden koster 625 kr., Sengetøjet koster 375 kr.
    Kan købes HER

     

    Uro med ugler på BabyAmuse - det hele fra Franck&Fischer
    Uro med ugler på holderen “BabyAmuse” – det hele fra Franck&Fischer

    Uro giver ro!
    Urostangen BabyAmuse fra det danske firma “Franck & Fischer” er simpelthen så fin og praktisk. Den sidder direkte på vuggen, så der skal ikke hænges noget fra loft eller væg – smart! Det er meget praktisk, når man har et lille soveværelse og skal flytte vuggen for at støvsuge.
    Franck & Fischer laver ting i de fineste farver, der passer perfekt til en mor som mig, der ikke er til det stereotype babyblå og babylyserød. Her for eksempel deres fine ugleuro, hvor de ikke er bange for at bruge brune, orange, grønne, røde, blå osv. farver og i douchede lækre nuancer.
    Min søn smiler og kigger nysgerrigt, når han ligger under den, og uglerne er vendt lidt skråt, så de kigger tilbage på ham, og ikke som ved mange uroer, hvor de egentlig er sjovest set fra siden.
    Bonus er, at de to kvinder bag mærket tager deres miljømæssige og sociale ansvar meget alvorligt. Sejt!
    BabyAmusen koster 399 kr., Uroen med ugler koster 349 kr.
    Kan købes HER

    IMG_7955

     

    Ammepuden
    Jeg læste om forskellige ammepuder og kunne hurtigt læse, at dem med små kugler som indmad ændrer form, fordi kuglerne blive flade. Derfor valgte jeg en ammepude fra “Fossflakes”, der indeholder specielle flager, der holder på luft, så de ikke ændrer form og spændstighed.

    Fossflakes ammepude i brug
    Fossflakes ammepude i brug

    Efter brug kan jeg sige, at den dog bliver lidt blødere i det, men holder rigtig fin form i forhold til dem med kugler. Og så er puden udviklet, designet og sågar fremstillet i Danmark. Det tiltaler mig også, at ammepuden kan vaskes ved 60 grader og er allergivenlig.

    Jeg har brugt puden allerede i graviditeten, hvor den er genial at sove med mellem knæene eller sidde med i ryggen. Herhjemme er vi sågar ude i, at far også stjæler puden til at have i nakken, når han skal læse i sengen om aftenen, så jeg forestiller mig ikke, at puden bliver pakket ned efter endt amning.
    PS: ammepuden er her med betræk fra “Cam Cam”
    Ammepuden koster 399 kr.
    Kan købes HER

    Ammepude med Fossflakes med betræk fra CamCam
    Ammepude med Fossflakes med betræk fra CamCam

     

    Babyalarm uden pulserende stråling
    Det giver frihed og nemhed at have en babyalarm, og når det ikke kræver meget lange afstande, er “Smart Nova Babycall” god. Den har nemlig ikke den længste rækkevidde på markedet med sine (umiddelbart rigelige) 450 meter, men den har til gengæld ingen pulserende stråling – som den eneste på markedet! – hvilket er rigtig rart i et samfund, hvor der er nok skadelig stråling overalt.
    Så den er perfekt, hvis baby for eksempel sover i værelset, og man selv sidder et andet sted i lejligheden måske med musik tændt eller andet, der kan gøre det svært at høre den lille. Den har nemlig også en vibrator-effekt, der gør det rigtig nemt i larm.

    Babyalarm Nova Baby Smart
    Babyalarm Smart Nova Babycall

    Babyalarmen ligner en iphone, men jeg blev lidt skuffet, da jeg fik den i hænderne, for den er nemlig en del mere plastik-agtig end man forventer. Det er i bund og grund fair nok, for det er dog kun en babyalarm – jeg tror simpelthen, at iphone-udseendet gør, at man forventer, at den er tungere og i andet materiale.

    FullSizeRender

    Den er også lidt stor at have hængende rundt om halsen, hvis man er til det. Men en meget positiv overraskelse er, at der ikke er den sædvanlige susen, som mange andre babyalarmer har, når de registrerer alle mulige små lyde. Den er nærmest så stille, at man bliver i tvivl om, hvorvidt den er tændt – fedt!
    Babyalarmen har også mange andre gode features som temperaturmåling, talk-back funktion, batteriindikator, meget lang levetid på en opladning og mulighed for at justere sendestyrken.
    Smart Nova Babycall alarm koster 1299 kr.
    Læs mere om alarmen HER

     

    Baby i "Ergobaby" svøb
    Baby i “Ergobaby” svøb

    Baby i svøb
    Især i de første måneder kan en lille baby føle sig lidt utryg i den nye meget store verden. Derfor kan det være rigtig godt at svøbe de små spjættende arme ind til kroppen og på den måde skabe tryghed og efterligne den snævre tid i mors mave. Til det har vi et svøb fra “Ergobaby”. Den lille mand er ikke altid helt tilfreds, lige når han bliver svøbt, men så falder han til ro.

    Første trin
    Første trin

    Når jeg ammer ham i søvn, ender han ofte irriterende nok med at vække sig selv igen med de flyvske arme, som spædbørn har, og der er det bare noget helt andet, når den sidste amning inden nat foregår i svøb. Og så tager han sig nogle lange nattestræk i sin trygge “spændetrøje” – hurra!

    Andet trin
    Andet trin

    Videnskabelige undersøgelser har også vist, at babyer der svøbes får en roligere vejrtrækning, bedre temperaturregulering, mindre kolik og sover bedre og længere.
    Man kan også bruge en dyne, et tæppe eller en stofble. Men svøbet fra “Ergobaby” er ligesom deres andre produkter nemme at anvende og ergonomisk korrekte. Og det er meget nemt og ligetil, når der ligefrem er lommer til armene og en salgs sovepose til benene.
    Ergobaby svøb kan købes HER

    Tredje trin
    Tredje trin

    Mam og Natursut
    Ingen fødslen af min søn fik jeg at vide, at det gør tingene meget nemmere, hvis ens baby kan bruge sut, for så kan de trøstes på anden vis en med bryst – og dermed har faderen også en chance.
    Så efter få dage stak jeg lillemanden en sut fra “Mam”, selvom man faktisk anbefaler at vente, til amningen for alvor kører. Fordelen ved Mam er, at den ikke har en hank, der kan gøre, at vægten uden for munden, gør det for hårdt for baby at holde den indenbords.

    Sut fra Mam

    Sut fra Mam

    Senere har jeg dog tænkt mig at introducere sut fra “Natursutten”, da den ser dejlig naturlig ud. Den er uden skadelig kemi, og så ejes firmaet af den søde danske mor til tre, Anne-Dorthe Schrøder, der går op i sundhed, økologi og bæredygtighed. Hun startede firmaet, fordi hun selv manglede en sut til sin lille søn, som hun vidste var uden skadeligt indhold.
    En natursut koster 50 kr.
    Kan købes HER

    Natursutten
    Natursutten

    Læs vores Favoritter til puslehjørnet HER

    Favoritter til puslehjørnet – bliv inspireret!

    645E020A-0BD1-4947-8E6E-5EB11C9EE587

    Da vores toilet/bad i vores københavner-lejlighed er ret lille, giver det ikke mening at have puslebordet der. Heller ikke et ophængt et, da det ville blive meget trængt.

    Derudover er det også rart med noget opbevaring til babytøj og ting. Så vi fandt et brugt puslebord via Den Blå Avis, der er enkelt, men med gode store skuffer. Og så henter vi vand i en lille hvid balje.
    Over puslebordet har vi hængt en hylde fra “Trævarefabrikkernes udsalg”, som koster 499 kr. Kan købes HER
    Puslepuden er fra “Cam Cam” og kan købes HER

    IMG_8101

     

     

    Sky-lampe fra Ferm Living
    Sky-lampe fra Ferm Living

    Lys til natten
    Til at kaste et hyggeligt, men afdæmpet lys, når vores søn skal skiftes om natten, har vi fundet den perfekte Smoked Oak lampe formet som en sky fra det danske firma “Ferm Living”. Med kun en enkelt LED-pære i (den er beregnet til to) giver den lige præcis så lidt lys ved puslepladsen om natten, at baby ikke vågner helt, men man dog kan se, hvad der er i bleen. Lyset falder så smukt i stråler, som fra en rigtig sky, og han elsker at ligge og falde i staver over det.
    Træmatrialet står rigtig fint til den hvide kommode og de farverige babyting, og signalerer ro og enkelthed.
    Sky-lampe koster 499 kr.
    Kan købes HER

    7C0C078C-AB70-4C4A-9FF3-717940123E9B


    Pynt til puslebriksen
    Uroen er hjemmelavet. Jeg har længe haft et godt øje til de fine luftballoner, der laves af det engelske firma “Authentic Models”, med deres små detaljer. Men deres uro er meget stor, så jeg valgte at lave min egen, men indrage to små super fine luftballoner. Dertil fik jeg nogle smukke hjemmeflettede stjerner fra en god ven, Jesper Værn, der selv fletter og sælger de smukke stjerner.
    Stjernerne kan købes og specialbestilles via Instagramprofilen “Folderi”
    Luftballonerne koster 149 kr. stykket i den lille størrelse.
    Læs mere om uroen i vores DIY artikel.
    Kan købes hos onlinebutikken “Må jeg se dit værelse” HER

    IMG_7312

    Jeg havde lyst til at bidrage med noget hjemmelavet til væggen for at gøre det mere personligt. Med inspiration fra tegneren “Benjamin Noir” har jeg lavet et vejskilt med skilte til eventyrsteder, som jeg kan huske fra min egen barndom.
    Læs mere om tegningen i vores DIY artikel.
    Benjamin Noirs plakat koster fra 265 kr.
    Kan købes HER

    Bøger om børn
    Når man googler ting om babyer og børn på nettet, dukker der ofte kloge ord op af sundhedsplejersken Helen Lyng Hansen. Derfor står nogle af hendes bøger nu på hylden sammen med blandt andet klassikeren “De små synger” og søvn-bogen “Kaninen der gerne ville sove”. Helen Lyng Hansen virker nemlig ret ligetil, nede på jorden og klog på området.
    Læs vores anmeldelse af bøgerne!
    Helens bøger koster 250 kr.
    Kan købes HER

    IMG_8109


    Brugte sager
    Jeg har haft rigtig meget held med at finde fine brugte ting på appen “Reshopper”, hvor forældre sælger brugte ting til hinanden. Deriblandt denne fine brune cardigan i uld og den blå vest.
    Brugt cardigan kostede 75 kr. og blå vest 20 kr.

    Brugt strik fra Reshopper
    Brugt strik fra Reshopper

    Her fandt jeg også den fine retro-ugle-spilledåse fra “Ferm living”, som vi tænder hver gang, han skiftes. Og det er endt med, at han er blevet rigtig tryg ved melodien, så den også kan bruges, når han i andre sammenhænge er utryg.
    Lignende og meget andet godt kan findes på Reshopper (app)

    IMG_7961


    Bleer på fad

    Det er rigtig rart, at bleerne er nemt indenfor rækkevidde, når baby skal skiftes. Jeg fandt for eksempel dette gamle vaskefad til formålet.

    IMG_7963


    Det beskidte tøj

    I babys vasketøjskurv har vi hængt en skopose til uldtøjet, så det ikke ryger med i den almindelige vask. Uld skal vaskes så lidt som muligt, men det kan jo være nødvendigt. I så fald er der uldvaskeprogram på vaskemaskinen og ellers kan Galdesæbe og en gang håndvask anbefales.
    Vi lægger altid en stofble på puslepuden, da remouladelorten farver godt og grundigt. Og når stofbleen så bliver ramt, skylder vi det værste af, lader bleen tørre på kurvens kant og sprayer så Vanish på, så det nemmere går af i den rigtige vask.

    IMG_7962

    Lad dig inspirere til de mange gåture med barnevogn i vores anden inspirationsartikel HER Læs mere ...

    DIY Barnets Bog, uro og pynt til væggen

    Uro til puslepladsen

    IMG_7312

    Jeg har kigget på mange uro’er. Ikke fordi det er en videnskab, og min  søn er nok ligeglad, blot der er noget, der bevæger sig og fanger hans opmærksomhed. Men ønsket har været, at det også var noget, vi som forældre har lyst til at se på.

    Ret tidligt blev jeg vild med de fine luftballoner fra “Authentic models”, men deres uro er meget stor. Så jeg besluttede mig for at lave en selv.
    Her er resultatet, og hvad jeg har brugt:

    IMG_7318

    – To luftballoner “Authentic Models” 8,5 cm fra onlinebutikken “Må jeg se dit værelse?”, 149 kr stykket HER
    – Fiskesnøre og gennemsigtigt ophæng fra Panduro Hobby
    – Smukke flettede stjerner, kreeret af Jesper Værn, som kan bestilles via Instagram-profilen “Folderi”

    IMG_7319


    Barnets Bog

    IMG_7320

    Min mor udfyldte på helt klassisk vis en “Barnets Bog” til mig med beskrivelse af fødslen, hvad jeg fik i dåbsgave og mine første ord, og det er der noget hyggeligt i.

    Jeg kiggede lidt på udvalget af disse forproducerede bøger, der helt klart har den fordel, at der står, hvad man skal udfylde/skrive om.
    Men de er meget nuttede med sutter og bamser, og jeg kastede mig i stedet ud i at lave min egen. Det kan ikke anbefales, hvis man ikke har god tid, for det har klart taget mere tid, end jeg havde forberedt mig på. Men hvis du skulle have mod på det, kan du måske lade dig inspirere.

    IMG_7321

    Jeg har købt en bog med ret tykke sider, så den ikke sådan lige går i stykker. Nogle sider har jeg beklædt med gavepapir som baggrund. Bogen er så fyldt med tekst og billeder. Det meste er skrevet på computer, men små kommentarer er så tilføjet med håndskrift.

    IMG_7322

    Jeg har både skrevet, om hans fars og mit møde og første tid. Den dag vi fandt ud af, at han var opstået i min mave. Om hans slægt. Graviditet og scanninger. Og en liste over, hvad han har faktisk allerede har “oplevet”, mens han har været inde i min mave.

    IMG_7329


    Pynt til væggen

    IMG_7315

    Med et ønske om selv at lave noget til væggen (måske jeg bare har savnet at tegne), har jeg tegnet et vejskilt med skilte til alle mulige eventyrsteder, der kan lede både små og store hjerner ud på alverdens smukke eventyr.

    Det er et rip off fra grafiker Benjamin Noirs tegning med vejskilte, men jeg havde lyst til at sætte mit eget præg med nogle andre eventyr og ekstra steder, der har større betydning for mig, og som jeg også vil fortælle min søn om.

    Men ellers er den noget nemmere løsning, at købe Benjamin Noirs vejskilt HER