Alle indlæg af mor-skab

Tyngdedyne – virker den?

Ja, den gør! Det er det korte svar hjemme hos os, hvor vores søn på snart 8 år finder ro under den tunge dyne. Nu har vores baby også fået en.

Af Maria Lyngsø Hougaard – ANNONCE


Min søn Anker på snart 8 år har altid haft svært ved at finde ro ved putning. Han er en dreng med meget i hovedet, og han har svært ved at lukke ned. Vi fandt ud af, at det hjalp ham rigtig meget, hvis kroppen blev “tvunget” til at forholde sig i ro, så da han var lille blev han svøbt, og senere sov han i en tyngde-sovepose.

Tyngde til junior
Da han startede i skole, blev hoved og krop igen urolige. Det hjalp, når vi lagde os sammen med ham og holdt rundt om hans arme med god tyngde. Men der kunne vi desværre ikke ligge hver aften, så vi skaffede en tyngdedyne til voksne – ikke optimalt, men det hjalp ham, selvom han syntes, den var lidt for tung.
Derfor var det kærkomment, da der blev lanceret en Junior Plus-tyngdedyne fra Hush Little One, og den giver ham lige tilpas tyngde, uden at være for meget.
Læs mere ...

Gem babys stamceller

Efter et brystkræftforløb gjorde Maria noget ved de overvejelser, hun også have haft ved sit andet barn. Tredje barn skulle have opbevaret sine stamceller – måske til gavn for hele familien på nu 5 medlemmer.

Af Maria Lyngsø Hougaard – ANNONCE

Da jeg i januar 2019 skulle have mit andet barn Svend, var jeg også inde og kigge på Cellavivas hjemmeside. Jeg synes, sådan noget er enormt spændende, og man ved jo aldrig, hvad man rammes af. Men samtidig kender jeg ingen, der har fået gemt stamceller, da det jo er en ukendt ting for mange, så jeg slog det hen igen. 
Læs mere ...

To dage i Astrid Lindgrens Verden

Med en kæmpe kærlighed til Astrid Lindgrens fortællinger to vi to voksne og to børn til den del af Sverige, hvor alt ligner en Lindgren-kulisse og hvor hendes “verden” ligger.

Af Maria Lyngsø Hougaard

Astrid Lindgrens verden – den har vi længe talt om at besøge. Svend på nu 4 år har været kæmpe fan af Pippi. Og Anker på 7 år har været virkelig opslugt af Ronja Røverdatter.
Så nu skulle det være. Vi havde hørt fra andre, at man skulle bruge to dage som minimum, så vi lejede en ødegård en times tid derfra og planlagde to dage i parken.
Læs mere ...

Gode råd – to år efter kræft

Af Maria Lyngsø Hougaard, brystkræftpatient og mor til to små drenge 

Artiklen er betalt af Avène, der laver hudplejeprodukter, som er velegnede  til kræftpatienter, men de gode råd kommer direkte fra hjertet. Læs mere ...

Fra familie i byen til familie på landet

Af Kira Rosendahl Falsing 

Vi har altid god tid om morgenen. Hannah er 22 måneder og bliver nemlig passet hjemme. Hannah starter dagen med æg. Hver morgen uden undtagelser, efterspørger hun æg, når øjnene slår op. Hun henter selv sit æg hos hønsene, når vi lukker dem ud. Efter hønsene går turen til fårene. Vi har fire, men det ene ligger nu i kummefryseren. Hønsene fik vi med i huskøbet i marts, men fårene fik min kæreste leveret til døren af en lokal cowboyder, der fragtede dem på bagsædet af sin Suzuki for en stressfri kørsel.

Vi har boet her for enden af grusstien på en lille mørkerød gård siden marts 2017. Men før det havde jeg ikke forestillet mig at gå i den her retning. Jeg er 29 år, og min kæreste er 30 år og gymnasielærer. Vi er flyttet fra København til den lille by Kærby – og passer vores datter hjemme.

Min nye jobbeskrivelse
Hun smiler sødt: ”En tår vaaand”. Hun opererer primært med bydeform, så jeg skynder mig at fylde et glas, inden chefen ombestemmer sig. Hun kniber øjnene sammen og rækker glasset ud i strakt arm og bliver pludselig alvorlig. Som om hun overvejer mulighederne, der foreligger i sådan et fyldt glas vand. I et snuptag vender hun bunden i vejret på glasset, hælder det ned af sig selv og brøler; ”DEN ANDEN GLAS VAND!! DEN ANDEN!!”.
Min chef er uretfærdig. Hun prikker mig dagligt i ansigtet og fortæller mig, at jeg har ”et lille sår på kinden”. Hun er ubeslutsom, vægelsindet og utilregnelig, og hun har trukket tårer frem i frokostpausen, mere end nogen anden arbejdsplads ville tillade. Sådan er jobbeskrivelsen herhjemme, og jeg tilføjer dagligt nye adjektiver på listen over flere, spændende kvalifikationer. Omstillingsparat, tålmodig, (passivt aggressiv), bevarer overblikket i pressede situationer (nogen leger sandkasse i kattebakken med en grydeske), hurtig (tøj af-tøj på), og så sætter jeg punktum-punktum-komma-streg som den Cand.mag., jeg trods alt også er.

Ikke en nemmere løsning
I starten når jeg fortalte andre, at jeg går hjemme med vores datter, vidste jeg ikke lige, hvordan jeg skulle forklare det. Vi ser det ikke som mig, der er hjemmegående, men i stedet vores datter der er hjemme. Nogle får måske den opfattelse, at jeg mangler ambitioner for mig selv eller ikke ønsker at arbejde. Min kæreste er den, der hiver dollars hjem, mens jeg laver glutenprøve på speltboller derhjemme, og det placerer os i et flot kønnet familiemønster anno 1950, som vi langt fra identificerer os med. Men det handler ikke om mig, men derimod om vores datter og vores fælles familieliv.

Jeg kan se hos andre familier, at det også er en (sen)moderne tendens at give det rolige liv et skud. Og en reaktion på pressede daginstitutioner med for mange børn og for få hænder, får måske nogle forældre til at holde børnene hjemme. Der er mange forskellige årsager til at passe hjemme, men mit indtryk er, at langt de fleste selvfølgelig indretter sig på den her måde, fordi det giver mening for familielivet. Ikke fordi det er en nemmere løsning end at arbejde.

Egoistisk valg
Inden vi forlod Vesterbro i foråret, havde vi besluttet os for at prøve at holde vores datter hjemme. Hun havde blot et enkelt leveår i bleen, og vi syntes begge, at hun virkede så lille at sende afsted i vuggestue. Tilfældighederne ville, at jeg lige havde afsluttet seks år på universitet inden min barsel, mens min kæreste havde fast arbejde på et gymnasium. Derfor var det oplagt, at jeg blev hjemme. Men næste gang – eller på et andet tidspunkt – er det min kæreste, der overtager husholdningen. Jeg nåede at have et par møder hos min a-kasse, hvor jeg luftede mine tanker omkring det, inden vi besluttede os. Jobkonsulenten var overraskende positiv, og hun forsikrede mig, at jeg jo ikke har mistet ambitioner – de er bare blevet justeret, efter jeg har fået barn.

Både min kæreste og jeg vil begge opleve starten på livet sammen med vores datter, og for os føltes det helt mærkeligt at overlade de fleste af hendes vågne timer hos andre, når vi gerne ville tilbringe en masse tid sammen alle sammen og havde muligheden for at gøre noget andet. Det var et ganske egoistisk valg fra vores side, men heldigvis med god mavefornemmelse.

“Bliver du ikke bims?”
Jeg oplever tit, at folk spørger, hvad vi mon får dagen til at gå med, og om ”jeg ikke bliver bims”? Hånden på hjertet, så synes jeg, at min datter er strålende selskab, og at dagen går rimelig hurtigt, inden hendes far er hjemme ved 14.30-tiden. Vi vågner ved 8-tiden. Spiser morgenmad, går udenfor og leger, tager i legestue, når vi har tid og lyst, og får besøg af bedsteforældre eller tager hen til venner, der også har taget rykket fra by til land samtidig med os.

Nogle mødre, der overvejer at hjemmepasse, er måske bekymrede for, om de kan underholde og stimulere på samme niveau som en uddannet pædagog, der kan alle vers af ”Fem små aber” med tilhørende armgymnastik. Der kan jeg berolige med, at man kan komme langt med to melodier, lidt enderim og et hop på stedet og tramp i gulvet. Jeg føler egentlig ikke, jeg skal tilbyde en særlig slags stimuli, som kun uddannede pædagoger kan tilbyde. Børn har været ved deres mødre og fædre og ”fulgt flokken” altid, så vi behøver ikke otte-kantede legedimser med bjælder i for at blive stimuleret tilstrækkeligt i hverdagen.
Jeg må indrømme, vi hører mere Rihanna end Åh abe, og min datter kan sagtens være med i køkkenet, selvom hun kun er halvandet år. Hun skal selvfølgelig ikke lave spaghettisquash på mandolinjernet, ligesom vi venter med at stavblende, til hun er på den anden side af to år. Pointen er nok, at vi egentlig laver det, vi har lyst til i løbet af dagen. Om det så er at lege med traktor og lastbiler, eller om det er at lægge vasketøj sammen, så er det en fest for hende, når hun får lov at være med.

Hvad med det sociale?
Modsat den opfattelse nogle måske har, om ungerne nu får set andre børn og bliver socialiseret, stimuleret, aktiveret osv., så giver hjemmepasningen faktisk gode muligheder for at skabe nære relationer til mennesker, som man selv vælger til. For selvom vi hygger os med de jævnaldrende i legestuen, er det tydeligt, at min datter griner vildere, når hun løber om kap med sin farfar eller læser bog med farmor, og hun synger højere, når hun spiller guitar med sin mormor. Sammen med sin veninde på 3,5 år leger de to helt uforstyrret og fantasifuldt og bygger huler uden forældres indblanden. I legestuen leger børnene mest ved siden af hinanden, mens vi voksne en gang i mellem bruger lidt krudt på konfliktløsning, når flere tunger savler over den samme plysbjørn.
Flere sundhedsplejersker og psykologer bekræfter også, at børn først efter 2 års-alderen kan blive enige om, at det er sjovt at stable klodser i fællesskab. Men derfor er det stadig fint at have et netværk i f.eks. en legestue for både mor/far og barn, når man passer hjemme.

Tilskud til pasning af eget barn
Man behøver ikke spise havregrød tre gange om ugen, men det er en klar prioritering at passe hjemme alligevel. Vi er heldige, at vi er flyttet til en kommune, der giver tilskud til pasning af eget barn. Inden vi forlod København, var vi ret opsatte på projektet, og det lykkedes os. Men generelt er vi ret fornuftige med forbruget, når ikke min kæreste online-shopper (flere) dyr. Vi købte for eksempel en varmepumpe i stedet for at tage på bryllupsrejse. Heldigvis kan vi hurtigt få 28 grader indendørs og med Club Tropicana på anlægget, savner vi ikke syden. Vi er enige om, at det kan vente. Nogle kommuner giver op til 7000 kroner om måneden i tilskud til pasning af eget barn i et år, og faktisk kan man spare op til 4000 kroner om måneden ved ikke at betale institutionsplads. Hvis man er lidt kreativ og undersøger sin a-kasse, fagforening osv. kan man få nedsat kontingent på de forskellige medlemsskaber, man måtte have.

Tid til lange morgener
Det er altid en prioritering, for vi kunne jo have væsentligt flere sedler i banken, hvis vi havde to fuldtidsindtægter. Men frem for at vælge arbejdsindkomster fra, er det for os mere et valg om at vælge tid til. Tiden sammen og til hinanden og særligt imens, vores datter er lille. Det er livet lige nu. Når perioden med tilskud udløber, vil vi stadig passe vores datter hjemme. Dog vil jeg gerne arbejde også og har mulighed for at arbejde om eftermiddagen og om aftenen. På den måde skaber vi en fin balance i familieliv og arbejdsliv, så alle trives i bedste velgående – og vi stadig har god tid om morgenen.

Boganmeldelse: Harry Potter illustreret udgave

Den smukkeste bog jeg længe har set! Sådan vil jeg beskrive de illustrerede udgaver af Harry Potter fra Gyldendal. Bog nr 2 er lige udkommet.

Smukke fold-ud-sider
Bøgerne “Harry Potter og de vises sten” (bog 1) og “Harry Potter og hemmelighedernes kammer” (bog 2) er med smukke illustrationer på alle sider og på nogle sider er der fold ud elementer i papir fx Harry Potters invitation til troldmandsskolen og en fold ud af gaden, hvor Harry køber sin første tryllestav. Det smukke papirhåndværk er lavet af det internationalt anerkendte designerpar MinaLima. Læs mere ...

Pressefasen: 10 ting du ikke vidste

Af Jordemoder Christina B. Friis

Du har garanteret allerede læst en hel masse om graviditet, fødsel og amning. Det kan absolut være en jungle at finde rundt i alle de filosofier, informationer og debatforums, der findes. Nogle vil sige, at det var som at skide en ananas, da baby kom ud – andre at det var som at smutte en mandel. Andre ting, taler man ikke om, selvom de er helt naturlige, normale og sker for alle.  Læs mere ...

Jonathan er regnbuebarn

Tegnet af Helena

Af Camilla Anderson

”Drrrriiiinng”. Forestil dig, at det ringer på døren. Udenfor står dén mand, som du nøje har udvalgt til at blive dit kommende barns far. Med sig bringer han en plastikkop med låg, hvor han opbevarer sit ”bidrag” til det ønskede fælles barn. Han er cyklet derhen med koppen i armhulen, for at holde den varm hele vejen. Nu er det så din tur til at fuldende hjemmeinsemineringen med en kanyle. Lyder det som et akavet scenarie? Det var det også for Mathilde, som har fået sin søn Jonathan på denne måde ved hjemmeinseminering.

Hvorfor få et barn ved hjemmeinseminering?
En del singlekvinder, som ønsker at få et barn, men som ikke kan finde ”den eneste ene”, bliver i dag insemineret med en ukendt donor. Ulempen (eller fordelen, afhængigt af øjnene der ser) er, at barnet ikke får en deltagende far:

”Jeg tror, det er et voksende fænomen.” siger Mathilde: ”Måske især et storbyfænomen. Vi er mange singler i storbyen, men vi kan ikke rigtig ‘finde’ hinanden. I hvert fald kun for en kortere periode, og vi kan ikke comitte os nok, til at turde få børn sammen.”

Mathilde var selv single og ønskede at få et barn, men hun ville gerne have, at der også var en far, som hun bl.a. kunne dele alle barnets små sejre med. Derfor valgte hun at oprette en profil på Regnbuebarn.dk, hvor hun fandt en mand, som også brændende ønskede at få et barn.

Regnbuebarn.dk
Når man klikker sig ind på Regnbuebarn.dk, ligner det næsten en form for datingside. Man kan oprette en profil, hvor der er plads til, at man kan give udtryk for sine ønsker. Alle kan oprette en profil uanset køn, seksuel orientering og kulturel baggrund. Til forskel fra datingsiderne, er det dog ikke ønsket om den store kærlighed (eller casual sex), der er det bærende for, at man opretter en profil her. Nej, det er ønsket om at skabe et nyt liv sammen. Alligevel beskriver Mathilde optakten til den store beslutning, næsten som om det handlede om dating.

 ”Jeg havde faktisk en form for ”lurerprofil” i 2-3 år, dengang jeg stadig var i overvejelsesfasen. Altså en profil uden tekst, hvor jeg kunne se det hele lidt an. Min overvejelsesfase var nok lidt lang, for det er jo en stor beslutning, men da jeg besluttede at jeg ville gøre det, så skrev jeg denne tekst”.

Nedenstående er et udsnit af Mathildes profil på Regnbuebarn.dk:

”Ham jeg endte med at vælge, havde skrevet at han boede her i nærheden. Det var vigtigt for mig, at han ikke boede alt for langt væk, fordi jeg tænkte at det ville gøre hverdagen mere besværlig ift. vores barn.” Fortæller Mathilde og fortsætter:
”Da vi havde skrevet lidt sammen, begyndte vi at ”date”. Vi var bl.a. på cafe i Holmbladsgade, hvor vi talte om vores jobs og andre lidt mere praktiske ting.
Efter første date tænkte jeg, at han virkede fornuftig og velovervejet, og jeg havde en god fornemmelse, så vi fortsatte med at ”date”. Efter tredje møde holdt vi på et tidspunkt for rødt lys med vores cykler. Jeg kan huske, at han vendte sig mod mig og sagde ”dét her, det vil jeg rigtig gerne”. Vi var begge to meget glade og følelsesmæssigt påvirkede. Vi var ikke forelskede, som man måske kan blive, når man ellers dater, men man kan vel sige, at vi var forelskede i projekt baby.”

Mathilde og faderen til hendes kommende barn mødtes derefter en gang om ugen i løbet af det næste halve år, hvor de brugte tiden på at lære hinanden bedre at kende. Første gang de prøvede at inseminere hjemme hos Mathilde var ved juletid i 2012.

”Vi havde været inde på en inseminationsklinik først, hvor vi havde købt os til en samtale og fik ”et kit” med hjem med plastikkopper, den rigtige type sprøjter og nogle foldere med informationer. Vi skulle prøve at inseminere to gange i hver cyklus, og tredje gang lykkedes det,” fortæller Mathilde med et smil.

Tegnet af Regitze

En anderledes familie
Men selv om det umiddelbart er en rigtig god løsning, og at Regnbuebarn.dk har været udgangspunktet for mange glade regnbuefamilier, er det dog ikke kun ren lykke.

”Det her er min plan B.” fortæller Mathilde. ”Det er en stor sorg for mig, at jeg ikke har oplevet dén der kombination af forelskelse og en baby. Jeg ville hellere have haft en kernefamilie. Jeg synes, at min søn Jonathan betaler prisen for, at jeg gerne vil have et barn. Hans livsvilkår er jo, at han skal bo to steder, og det har jeg det ikke godt med. Jeg har talt med Jonathans far om, at vi gerne vil bo endnu tættere på hinanden, så Jonathan selv kan gå mellem os.”

Fordelene er dog alligevel også til at få øje på. ”Jeg kommer ikke hjem til Jonathan hver eneste dag og jeg tror, at jeg bliver en bedre og mere nærværende mor af, at jeg også har noget mig-tid. Jeg kan være mere på, når jeg har haft et par dage uden ham. Men jeg savner ham, når han er hos sin far.”

 

Mathildes gode råd, hvis man overvejer at få et regnbuebarn:

  • Man skal have snakket de vigtigste ting igennem først – også de svære ting. Altså fx hvordan man vil dele barnet. Det er ikke alt man kan aftale på forhånd, men man kan forsøge at forventningsafstemme.
  • Man bør være indstillet på, at aftaler kan ændres undervejs, hvis barnets behov eller forældrenes livsvilkår ændres.
  • Moderen skal i højere grad end i en traditionel familie, lære at kunne give slip på barnet. Det bliver nødt til i en vis grad at ske i moderens tempo og det stiller kæmpe store krav til faderens tålmodighed. Jonathan overnattede første gang hos sin far, da han var omkring 7 måneder, for der var min barsel slut.
  • Spring ud i det før I er for gamle. Jeg ville selv ønske, at vi var startet tidligere, for så kunne jeg være i Jonathans liv længere.
  • Lav en kontrakt. I vores står der bl.a. at den ene ikke må flytte fra Storkøbenhavn, uden at den anden er indforstået med det. Et andet vigtigt punkt, som vi har tilføjet senere er, at hvis den ene part synes der er problemer og har brug for familieterapi, så må den anden ikke sige nej.Du kan læse mere på www.regnbuebarn.dk
  • Læs mere ...

    Martin Høgsted – en sjov farmand!

    Af Ena Hajdari

    Stand-up komikeren Martin Høgsted savner på ingen måde at komme hjem klokken 5 om morgenen fra en bytur. Han ved, at det nye liv som familiefar er det helt rigtige for ham. Så rigtigt, at han har nok på hjerte til at lave podcasten ”Farmænd” sammen med vært og ven Jasper Ritz.

    Martin bor med sin svenske kæreste Johanna i Københavns Nordhavn sammen med sønnen Sixten på 3,3 år og datteren Sally på 11 måneder. Han fester aldrig mere, men har lige været i Lalandia – hvilket giver det ret godt billede af den kontrast mange mænd oplever, når de bliver fædre.

    Hvad tænker du om far-rollen:
    ”At være far til to er for mig helt naturligt – så naturligt, at det kom bag på mig”, fortæller Martin, mens han kører hjem til København fra Sverige, med sine to små børn sovende i bilen.

    Hvordan vil du gerne opdrage dine børn?
    ”Jeg mener, at man er nødt til at lytte til sine børn, og mærke efter, hvad de egentlig har behov for i stedet for bare at skære igennem”

    Sådan lærer man sin søn at gå på potte;-)

    Hvad tænker du om den tid, du er sammen med dine børn?
    ”Jeg vil gerne være en ven og støtte til mine børn. Og så nyder jeg heldigvis at være sammen med dem. Jeg glæder mig faktisk til at hænge ud med dem!”

    Mange mænd får skyld for at prioritere arbejde frem for børn – hvordan prioriterer du? Læs mere ...