Af Bettina Holst
Julie Ugleholdt (født 1987) udkom i 2018 med sin første bog ”Projekt Baby”. Bogen er en personlig fortælling om hendes første år som mor, med særligt udgangspunkt i de udfordringer hun stod overfor, i sin nye rolle som forælder, med en fødselsdepression. Det er tanker om drømme og håb, en spirende karriere og en let tilgang til det at skulle balancere karriere og baby.
Den nye bog “Tryk og glad godnatlæsning” er skrevet af zoneterapeut Katrine Birk, sprogpsykolog Lena Adalberth og forfatter Anne Marie Berså. Bogen kombinerer metoder fra blid akupressur og zoneterapi med de små godnathistorier om Lille Tumle. Med Tryk og glad godnatlæsning vil de tilbyde et mere helhedsorienteret alternativ – både til den klassiske godnatseance, men også til tendensen til at lade skærmtid overtage godnathistoriens plads.
Af Mette Nikolajsen
Alle veje fører til moR er en bog baseret på en mors og datters mailkorrespondance, da datteren flytter hjemmefra. Det er dog ikke en helt almindelig flytte-hjemmefra-situation, for datteren rejser til den italienske hovedstad, Rom.
Bogen er ikke ny – den er fra 2018 – men jeg synes, den har vigtig vinkel på moderskabet. For mødre med små børn vil det være så fjernt, at ens børn en dag forlader en. Nogle gange ønsker du sikkert en pause fra moderskabet…bare en formiddag…eller måske en helt weekend med mig-tid. Men så kan det måske også hjælpe lidt at blive mindet om, hvordan du en dag (nok) får det, når børnene flyver fra reden.
Af Maria Lyngsø Hougaard
Vi elsker bøger herhjemme. Faktisk var min søn ikke særlig gammel, før han nød at sidde selv om kigge i bøger. Og vi læser altid inden putning om aftenen, og gerne også om morgenen.
Her er en række af de bøger, vi er meget begejstret for for tiden – og som bestemt er gode ideer til julegaver.
Af Maria Lyngsø Hougaard
I følge ny forskning kan små børns brug af skærme være mere ødelæggende end vi måske gik og troede – eller vil se i øjnene.
“Få styr på dit barns digitale verden” hedder en ny bog af psykolog Ulla Dyrløv, der har speciale i børns trivsel. I bogen ‘viser’ den erfarne familieterapeut, hvorfor tablets til de mindste kan skade deres udvikling. Her er pointen, at små børn under 3 år ikke har godt af at bruge skærme og har meget bedre af at vente. Det tilfører ikke noget godt i den alder, som de ikke har bedre af at være foruden.
Når så børnene bliver større, kan en tablet sagtens tilføre noget godt, men det kræver, at vi forældre guider og sætter tydelige grænser for forbruget.
Er det flot, at en 1-årig kan bruge iPad?
Jeg stod selv for nogle år siden med et forældrepar, der stolte fortalte mig, at de havde brugt en del af deres påskeferie på at lære deres 1-årige at bruge iPad. Indeni tænkte jeg; er det nu en flot bedrift? Jeg var ikke selv mor dengang, men jeg var bevidst om, at jeg ikke ville se nogen grund til ligefrem at lære sin 1-årige at bruge en iPad.
Ifølge bogen – og de undersøgelser som Ulla Dyrlev bygger sin viden på – så er det direkte skadeligt for det lille barn under 3 år at bruge tablets. Simpelthen fordi barnet ikke får udviklet sin krop og sanser lige så godt som med fysisk legetøj og aktivitet – man ser faktisk, at de nyere generationer af børn har dårligere håndmotorik end tidligere generationer og er meget mere stillesiddende.
Tablets skaber afhængighed
Men hvad så, når lille Oda virker så glad for sin tablet? Det skyldes faktisk hjernens belønningssystem, hvor stoffet dopamin udløses, når barnet har en succesoplevelse på skærmen. Præcis som hvis det kæmper med at lære at gå og lykkes med det – det er bare meget hårdere! Derfor kan man risikere, at barnet vil foretrække skærmens udfordringen frem for virkelighedens.
Med fysisk legetøj og aktiviteter udvikler barnet sine motoriske evner, sin fantasi og lærer at kæmpe for at opnå mål.
Skærme er ikke bandlyst
Det er ikke, fordi Ulla Dyrlev og forskerne synes, at vi nu bare skal smide alle vores tablets ud. Det er kun børn under 3 år, der slet ikke bør bruge tablets. Det digitale er selvfølgelig en del af hverdagen for vores større børn og vi voksne. Men konklusionen er, at det er super vigtigt, at vi forholder os til udviklingen og sætter klare regler og grænser – at vi forholder os til, at brugen af tablets kan skabe store problemer i vores og vores børns liv. I bogen er der mange konkrete forslag til, hvordan man som forældre kan guide sine børn i deres forbrug.
Steve Jobs børn måtte ikke bruge tablets
Er det ikke også opsigtsvækkende at selveste Steve Jobs nægtede sine egne børn at bruge iPhone og iPads?
I et interview fra 2010 spurgte Nick Bilton, journalist og ansat påThe New York Times, Jobs: “Dine børn elsker sikkert iPaden, ikke sandt?” Jobs svarede: “De har ikke brugt den, vi begrænser den mængde af teknologi, børnene må bruge i hjemmet.”
Faktisk er der et stort antal af ledere fra de berømte Sillicon Valley virksomheder, som begrænser deres børns tid foran computerskærmen, mobilen eller tabletten. Jobs var, i hvert fald i sit eget miljø, ikke mærkelig i den forstand.
For eksempel har Co-skaberen af Twitter, Ewan William, indrømmet, at han vil foretrække, at hans børn vokser op og udvikler sig ved hjælp af bøger i stedet for iPads. Han og hans kone, Sara, køber hundrede af printede bøger, som deres børn er interesseret i. De placerer dem rundt omkring i huset.
Dit digitale barn har brug for en voksen
Også i bogen “Dit digitale barn har brug for en voksen” af Lykke Møller Kristensen, mener Lykke, at vi som forældre skal tage styringen på vores børns digitale verden. For nok er de født ind i den digitale verden, men de er ikke digitalt indfødte. De skal guides.
Hun er ikke i tvivl om, at det ikke kun er muligt at ændre den nuværende tilstand, men også at det er højst nødvendigt. Og at ansvaret er de voksnes.
Bogen forbinder forskning og studier til gode råd og cases, uanset om det handler om et barn i indskolingsalderen, en teenager eller en ny på de sociale medier. Forfatterens fokus er på, hvad vi kan gøre for at opdrage, vejlede og lære af udviklingen.
Hvordan ændrer vi tingenes nuværende tilstand?
Uddrag fra “Dit digitale barn har brug for en voksen”:
I takt med at de digitale medier udviklede sig, og vi udviklede os med, var der nogle, der forstod konsekvenserne og mulighederne. Det var ikke dem, der har ansvaret for børn og unges trivsel eller læring. Det var derimod den industri, der skulle sælge varer og markedsføre.
Udviklingen førte nogle initiativer med sig men medførte først og fremmest en digital brugerkultur, der har været mindre bevidst og mere hovedkulds.
Måske det er på tide at kigge nærmere på de ting, vi ikke gjorde eller kun sporadisk tog initiativ til undervejs, for at finde en metode til at ændre tingenes nuværende tilstand.
Af Maria Lyngsø Hougaard og søn Anker på 2 1/2 år
Hjemme hos os elsker vi børnebøger!
Vi læser faktisk mange hver dag – altid 2-3 stykker ved sengetid, men ofte også under morgenmaden eller om eftermiddagen efter vuggestuen. Og ved puslebordet ligger der en bunke pixibøger, som min søn kigger i, når ham bliver skiftet.
Her er en række børnebøger, vi gerne vil anbefale:
Min dag i børnehave af Ina Victoria Schou Haller
Efter årsskiftet skal min søn starte i børnehave. Det er svært for ham at forstå nu – nogle gange siger han, at han allerede går i børnehave. Med denne bog vil vi have god anledning til at tale med ham om det, når den tid kommer.
Bogen handler om Frederik og Katinka, der er glade for at gå i børnehave. De har mange venner, som de leger med. Men sådan en hel lang dag kan også være svær. Der kan opstå mange situationer, der kan være svære at håndtere, når man kun er et lille barn.
Bogen beskriver alle tænkelige situationer i en børnehave fra den første dag til den velkendte daglige farvelscene. Det er dejligt, at de her helt konkrete ting beskrives. Der lægges op til samtaler om svære situationer og alle de mange følelser, et lille barn går igennem.
“Min dag i børnehave” giver faktisk forslag til samtaleemner og forslag til aktivitet. Det er vældig fint og lige til at bruge for pædagogen eller forældrene. Der skal bestemt sættes tid af til at tale sammen, når den bog læses.
Bogen er udgivet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnets Antimobbeprogram.
*************
Noter om planeten jorden af Oliver Jeffers
Velkommen til planeten Jorden. Det kan være et forvirrende sted, især hvis du lige er ankommet. Dit hoved vil være fyldt med spørgsmål, så lad os se nærmere på vores planet og hvordan vi lever på den.
Det er essensen af bogen Noter om Planeten jorden. En meget fin bog, der beskriver den planet, vi bor på, og de mennesker og dyr vi har omkring os, så selv små børn kan være med.
Forfatteren skrev den faktisk til sin egen nyfødte søn:
“Til min søn, Harland. Denne bog blev skrevet de første to måneder af dit liv, fordi jeg ville prøve at forklare det hele for dig. Her er de ting, som jeg synes, at du bør vide noget om.” – Oliver Jeffers
Af Melissa Ejlersen
”Det gør ondt i maven , mor”, er skrevet af Iben Sandahl og Sarah Zobel. Det overordnede tema for bogen er, hvordan vi skaber mere nærvær, mindre stress og flere smukke øjeblikke med vores børn, og med ordet KÆRLIGHED som omdrejningspunkt for de 9 kapitler, har de begået 196 sider med betragtninger, ærlige personlige fortællinger og guidance til læserens egen refleksion.
Samvær eller nærvær?
Jeg når kun frem til side 11, før jeg synes, at de to damer slår hovedet på sømmet første gang, her tager de fat i forskellen mellem samvær og nærvær. Samtidig med at jeg læser det, kan jeg høre lyden af det raslende hamsterhjul på overdrev, som jeg ofte ynder at sammenligne mit eget familieliv med.
Jeg kan nemlig godt lide at betragte mig selv som nærværende og inkluderende, men er jeg i virkeligheden det? For når alt kommer til alt, så bruger jeg måske nok mest tid på at koordinere familielivet, og knap så meget på at deltage aktivt.
Jeg synes for eksempel, at det er enormt vigtigt, at vi spiser sammen. Uden indblanding fra tablets, telefoner eller tegnefilm. De sidste par dage har jeg dog lagt mærke til, at den tid jeg skaber til nærvær, får jeg selv vekslet til planlægningstid hvor jeg, henover hovedet på min 2-årige, afkræver min kæreste svar på det næste kvartals aktiviteter. Ikke ligefrem en opfyldelse af mit nærværende selvbillede – det er nok ikke så underligt, at den 2-årige engang imellem kaster en falaffel i hovedet på mig eller, at den 35-årige sukker dybt.
Google det!
I debatten omkring børneopdragelse fylder skærmbrug en del. En negativ del det meste af tiden. I en verden hvor digitaliseringen vinder indpas, finder jeg det naivt blot at afvise brugen af skærme, som efterhånden er pensum helt ned i vuggetuerne. I min optik skal vi i højere grad diskutere forældrenes forbrug! For at kunne undgå at opdrage en uempatisk, konstant kattevideo-seende, meme senende, SoMe opdaterende generation, må vi nødvendigvis se indad, og gøre os umage for at være gode rollemodeller.
Sarah og Iben deler i afsnit 6 ”Google det!” nogle skønne refleksioner og brugbare erfaring, til at håndtere denne nye verden. Det er forfriskende at høre to eksperter anerkende, at skærme rent faktisk er kommet for at blive. I stedet for at tage afstand og behandle området negativt, tager de aktivt stilling og sætter rammer og vejleder deres børn i brugen af skærme.
Teori i øjenhøjde
Jeg har efterhånden tærsket igennem en del litteratur fra børneopdragelsesafdelingen i den lokale boghandel, men det her er første gang, hvor jeg føler mig ”talt til” i øjenhøjde og ikke ”talt henover hovedet”.
Uden at pådutte læseren anbefalinger, rammer de den helt perfekte balance imellem teorien og de personlige erfaringer. Jeg vil ikke anbefale bogen til nybagte forældre, for uden mine egne erfaringer som mor, ville jeg nok ikke fundet den lige så relevant. Til gengæld tror jeg at den ender som et opslagsværk i min bogreol, fordi den både rummer de helt små og de store teenagebørn, som jeg endnu har til gode.
Bøger til gravide: Her kan du få indblik i nogle bøger, der omhandler graviditeten. Der er både bogen, om det liv, der vokser i din mave, og hvordan det udvikler sig. Bogen med redskaber til en god fødsel. Og ikke mindst Barnets Bog, der allerede skal udfyldes fra graviditeten.
Jeg er personligt ikke fan af alt det pussenussede, der kan følge med det at få en baby. Derfor har jeg været på udkig efter en Barnets Bog, der var det modsatte. Og her er den: Withwhites Barnets Bog er så fin og simpel.
Og du kan sagtens sætte dit eget præg på den ved at farvelægge, tegne, putte billeder eller udklip i. Det er så fint at den kan udvikles i en personlig retning, der afspejler barnet/familien.
Det er også virkelig smart, at bogen er et ringbind. Jeg hører så ofte forældre med dårlig samvittighed over de mange tomme sider, der er i deres barns bog. Men her kan du bare tage de sider ud, som du ikke får udfyldt. Så virker bogen ikke tom og uudfyldt. Og omvendt kan du putte flere sider ind, hvis du pludselig får skrivelyst, og der mangler sider.
Det er en virkelig fin Barnets Bog. Withwhite har mange andre fine ting i samme stil i deres sortiment fx milepæle-kort og højdemåler. Du kan se det hele på deres hjemmeside.
Koden =&0=& – den giver 10% på shoppen!
……………………..
Af Maria Lyngsø Hougaard
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab
Min søn på 2 år skal være storebror til januar 2019 – der vil han være ca 2 år og 10 måneder. Han er meget stolt, og vil meget gerne løfte op i min bluse og tale med lillebror derinde.
Men samtidig er vi i tvivl om, hvor meget han egentlig forstår – selv vi voksne synes jo, det er surrealistisk.
Der er dog sket noget, efter vi har læst en række bøger med ham om emnet. Det er som om, der er faldet nogle brikker på plads, og han er vild med de bøger. Hver eneste aften skal vi læse en af dem. Selv da han skulle passe hos farmor og farfar ville han have dem med.
Her kan I læse mere om de bøger, som vi er blevet rigtig glade for herhjemme:
Anker skal være storebror/Emily skal være storesøster
Bøgerne fra minbedstebog.dk er bøger, der laves personlige, ved at man udfylder barnets navn, hår- og øjenfarve – og det samme gælder mor og far – og ved bøgerne om at blive storebror eller søster, oplyser man også, hvad den lille ny skal kaldes fx “lillebror” eller “baby”.
Det er virkelig fint i sig selv! Et barn som min på 2 år synes det er vildt fedt, at det er ham, der er skrevet om. Jeg tror også, at det giver en følelse af at gennemleve det lidt – altså det at få en lillebror.
Bogen handler om en storebror/storesøster i tiden op til fødslen, under fødslen (hvor man kan skrive, hvem der skal passe barnet imens) og efter lillebror eller søster er kommet til.
Kan købes HER
…………..
Willi bliver storebror (af Kirsten Sonne Harild og Inger Tobiasen)
Vi har i forvejen bogen “Willi i trafikken”, som har været super god til at give min søn en forståelse for trafik og det med at stoppe og kigge sig for.
“Willi bliver storebror” handler om Willi, hvis mor har en tyk mave. Willi kan ikke forestille sig andet, end at det er en lillebror, der er på vej, og han ser for sig, hvordan de skal lege sammen. Det viser sig dog at være en lillesøster. Men Willi finder ud af, at det er lige så godt.
Det er fedt at bogen tager det op med at ønske sig et bestemt køn, for mon ikke, det er meget normalt, at mange børn ønsker sig det køn, de selv er eller kender andre babyer, der har. Det er fedt, at Willi-bøgerne tager forskellige emner op, for der er genkendelse i, at det er Willi, der oplever dem – og han er dejlig ligefrem i sine tanker, og det han gør.
………………..
Mor har en baby inde i maven (af Lars Daneskov)
Denne bog minder lidt om den app (eller oldschool Politikens tykke opslagsværk), som mange forældre bruger i graviditeten til at følge barnets udvikling inde i maven. Det her er bare lavet til storebror/storesøster.
Uge for uge gennemgås det, hvor stor babyen er blevet samt den udvikling, der sker – men i børnehøjde. Babyen sammenlignes med et stykke slik, og der grines af, at den tisser på sig selv derinde. Teksten er sjovt skrevet, og illustrationerne følger trop.
Super fin idé til at give storebror/storesøster en idé om, hvad der sker derinde i maven!
Min søn på 2 1/2 kan dog ikke vente, så han vil have læst flere uger op på en gang. Måske det med at vente en uge ad gangen passer bedre til børn, der er lidt ældre. Omvendt har han intet imod, at vi læser det samme flere gange.
………………
Der er en baby i mors mave (flere forfattere)
Første gang jeg læste overskriften, krummede jeg tæer. Det var svært for mig at forstå, hvordan jeg skulle få min søn til at opføre sig ordentligt uden at opdrage, irettesætte eller synliggøre konsekvensen af hans handlinger. Men efter at have læst bogen, har jeg nu fået fyldt min værktøjskasse godt og grundigt op.
Drop opdragelsen – hvad er den nu af?
På trods af en titel der kan minde en om unger, der hænger i gardinerne og raserer bedsteforældrenes hus, mens mor og far trækker på skuldrene, så er det langt fra tilfældet. Fie beskriver på fineste vis værdien af at skifte udskammende sprog og konsekvensopdragelse ud med personlige grænser og klar kommunikation. Da jeg er skeptisk af natur, måtte jeg selvfølgelig prøve det af i praksis, før jeg for alvor købte ind på metoden.
Som alle andre 2-årige, finder min søn stor fornøjelse i at hælde indholdet af sit krus udover bordet. Som alle mødre til 2-årige, er jeg efterhånden ved at være træt af at tørre op efter ham. Jeg ved godt, at han ikke gør noget for at provokere eller med vilje. I disse tilfælde kommer jeg ofte til at optrappe konflikten ved, at bruge en masse ord til at forklare ham, hvorfor at det ikke er i orden. I søndags da der igen var plasket en deciliter mælk udover spisebordet, besluttede jeg mig for at prøve Fies metode af, så i stedet for min sædvanlige tilgang, som så ofte har resulteret i mere spildt mælk, sagde jeg helt roligt; ”Jeg vil ikke have, at du hælder din mælk ud på bordet”, og sørme om det ikke så ud til at barnet lyttede! Faktisk har han slet ikke hældt mælk udover bordet siden – ikke med vilje i hvert fald.
Lederskab i relationen
Selvom Fie i bogen lægger stor vægt på den ligeværdige relation, understreger hun samtidig også vigtigheden af, at forældrene tager lederskabet. Forældrene bærer ansvaret for at sætte personlige grænser på en ordentlig måde, hvor både toneleje og ord er afgørende for, hvordan modtageren, i dette tilfælde barnet, opfatter budskabet.
Gennem hele bogen kunne jeg ikke undgå at drage paralleller til mit professionelle liv, hvor jeg i høj grad gør mig umage for at kommunikere ordentligt, men efter kl. 16 nok nærmere indtager rollen som pædagog, hvilket ifølge bogen er uhensigtsmæssigt. Børn har brug for autentiske forældre, som sætter klare rammer, fremfor at forklare og gå på kompromis med egne overbevisninger og grænser. Er det ikke i virkeligheden også det, som vi i bund og grund alle sammen ønsker at lære vores børn, at være i stand til at sætte personlige grænser og være autentiske i deres relationer?
En klassisk konflikt
I kapitel 7 tager Fie måltidet op til revision. I en travl hverdag er aftensmåltidet et samlingspunkt og en klassisk skueplads for konflikter. Under overskiften ”Lad det fælles måltid være en invitation”, giver Fie sit bud på, hvordan måltider skal håndteres, så de bliver mindre konfliktfyldte. Her foreslår hun blandt andet, at forældrene undgår at blande sig i hvor meget eller hvad børnene vælger at spise, og at vi streger den gamle devise om, at der skal spise op. Ved at kontrollere børnenes indtag af mad, undertrykker vi i virkeligheden deres evne til at mærke efter og sætte deres egne personlige grænser. Derudover rammer Fie i min optik hovedet på sømmet, når hun i kapitlet understreger, at det ofte er forældrenes uindfriede forventninger til måltidets grad af ”hygge”, som skaber en stor del af konflikterne.
Den vigtigste læring, som jeg tager med fra bogen er, at det i sidste ende ”blot” handler om anderkendelse, nærvær og at give plads til barnets naturlige reaktioner. Når vi sætter sætter grænser og bestemmer, hvad de må og ikke må, er det helt naturligt, at de vil reagere med både tårer og mindre fine gloser – og det er okay! Vores vigtigste rolle som forældre er så at rumme dem og vise dem, hvordan man forholder sig respektfuldt til både sig selv og andre mennesker.
Med bogen ”Drop opdragelsen – vis hvem du er og bliv hørt” har Fie Hørby begået en anbefalelsesværdig håndbog til børnefamiler, som ønsker at undgå dagligdagens konflikter. Bogen byder på lige dele teori og praksis, som gør den let læselig og relaterbar. Underbygget med gode eksempler og øvelser, byder Fie op til en refleksion over ens eget forældreskab – uden at nedgøre eller gøre brug af den ”banke oveni hovedet retorik” som ellers ofte kendetegner forældreskabsdebatten.
