Af Camilla Anderson

Bogen “Madro” af Anne Gaardmand og Morten Elsøe handler ikke om den klassiske opfattelse af madro, som indebærer stilhed og mangel på tale, mens man spiser. Tværtimod kan man næsten sige.

Opfattelsen af madro vendes her i bogen på hovedet, og defineres i stedet som en modsætning til madstress. Anne Gaardmand og Morten Elsøe definerer i bogen madstress som værende: frygt, forvirring, angst, tvivl, overfokusering, overanalysering, kontroltab, overspisning, dårlig samvittighed, selvlede, skam og bekymrede tanker om fremtiden. Kort sagt et anstrengt forhold til mad og til egen krop, hvilket de færreste forældre nok ønsker for deres børn. Madro definerer de som: fraværet af negative tanker om mad og kropsvægt. 

”Madro er ganske enkelt noget af det bedste, vi kan give vores børn med hjemmefra. Det giver dem det optimale udgangspunkt for at få sunde spisevaner og et sundt forhold til mad og krop. Det gør dem i stand til nemt at kunne modstå fristelser i fremtiden og befrier dem fra et liv fyldt med kure og kostplaner, overspisning og yoyo-vægt. Madro giver kort og godt frihed.” (s.9-10)

”Madro” ser ikke på her og nu slanke- (eller opfednings-) kure, eller på konkrete madplaner. Den ser på reaktionen på forskellige tilgange til mad på længere sigt, frem for lige nu og her. Der er en fin gennemgang af, hvilke fælder vi, i bedste mening, som forældre kan falde i, og hvilken tilgang vi i stedet kan benytte os af, for at give vores børn madro.  

Da bogen ikke giver sig i kast med konkrete madplaner, men mere fokuserer på at give et afslappet og naturligt forhold til mad, henvender den sig både til forældre som har børn der spiser for meget og forældre hvor børnene spiser for lidt. Men den henvender sig også til alle, som bare gerne vil give deres børn en god tilgang til måltidet med videre i livet. Som sidegevinst giver den undervejs også os voksne lidt at tænke over, i vores egen tilgang til mad. 

Fælder
Bogen bringer forskellige fælder op, som man som forældre kan falde i, når man sidder ved middagsbordet. Når man læser om alle de fælder man kan falde i, kan man let komme til at tænke ”åh nej, jeg er jo faldet i adskillige af de fælder. Jeg har ødelagt min søns/datters forhold til mad, og nu ender han/hun med at blive over- eller undervægtig.” Hver fælde som beskrives, fortæller også hvilke konsekvenser det kan have for barnet på længere sigt, så det er let at blive lidt nervøs. Heldigvis skriver Anne og Morten at man ikke skal fortvivle. Det er aldrig for sent at ændre tilgangen til mad og motion og de nævnte fælder er netop taget med i bogen, fordi det er dem, som de fleste forældre falder i. 

Af typiske fælder man kan falde i, nævner de bl.a.

Mor er på kur-fælden
”Puha, i morgen skal mor vist på kur igen.”
”Ej, jeg er også blevet for tyk. SÅ er det slut med hygge i hverdagen.”  

Udtalelserne er kun to af mange, som tages frem i kapitlet. Mor og far er børns ultimative rollemodeller og de vil kopiere forældrenes adfærd og, i dette tilfælde, forhold til mad og motion. Ifølge Anne og Morten opfordrer diætkulturen til, at man aldrig er tilfreds med sin krop, og generelt taler negativt om den. Da børnene vil spejle deres forældre, vil de også vokse op med et negativt billede af deres egen krop. 

Generelt henstiller de til, at man tager afstand til diætkulturen, hvilket bl.a. indebærer, at man ikke taler negativt om sin egen krop foran børnene og at man ikke ser bestemte madvarer som syndige. At man så at sige ”tager magten fra slikket”, ved ikke at ophøje det til noget man får til særlige begivenheder, men derimod lægger vægt og fokus på al det lækre frugt/grøntsager man kan få. I stedet for at fredagsslik ophøjes til det lækre, som man kun må få én gang om ugen, kan man fx vælge friske, sprøde gulerødder og sige, at det kun må spises én gang om ugen. På den måde snyder man hjernen til at tænke, at det er guleroden som er det lækre. Dette uddyber de meget mere i bogen. 

Hvis man som forældre gerne vil gå på kur, anbefaler de, at man gør det ”under radaren”. Altså uden børnenes viden. Samtidig skriver de dog, at en kur ikke er løsningen på, at tabe sig og henviser enten til at benytte bogens mange gode redskaber på sig selv, eller til deres podcast ”Detox din hjerne” https://www.mortenelsoe.com/podcasts/detoxdinhjerne

”Du har ikke godt af mere-fælden” 
Hvis man har et barn, som ligger lidt højt på vægtkurven, kan man godt have en tendens til at bede sit barn om at spise lidt mindre eller langsommere, eller evt. sige ting som, at hvis han/hun ikke passer på, får han/hun en stor mave lige som mor. Ifølge Anne og Morten giver det dog ikke barnet lyst til at spise mindre eller sundere. Tværtimod risikerer man faktisk, at barnet spiser i smug i stedet for, og samtidig skammer sig over det. Altså kan det få dårlig samvittighed og opleve selvlede og skam, hvis vi skal vende tilbage til deres definition af madstress. En tilgang til mad, som kan følge dem hele livet igennem. Derudover sender det et signal til barnet om, at det ikke selv er i stand til at mærke, hvor meget mad det har brug for. Når barnet bliver voksent, kan der derfor være en risiko for, at det søger ud i forskellige diæter, for at finde hjælp til, hvad og hvor meget det skal spise. 

”Vi bør løbe en tur fælden”
”Vi bør løbe en tur-fælden handler om, at man gør bevægelse og motion til noget man gør, for at opnå noget andet. For at kunne spise en stor is, for at få et stykke legetøj eller anden form for belønning. Hvis man motiverer sit barn (eller sig selv) til motion, for at få en belønning, ser man ikke selve motionen som noget positivt, men kun som et redskab til at opnå noget andet. Hvis man i stedet har det sjovt med bevægelse, og som sidegevinst får motion ud af det, vil man føle en helt anden form for medbestemmelse og kontrol ift. hvordan man bruger sin tid. 

Sådan ruster du dit barn til at modstå diætkulturen

Lær dem at skønhed er forskellighed

Hvis dit barn fx siger, at det er for tyk på maven eller har en grim kropsdel, er det en god ide at udfordre den tankegang. Mange forældres første respons til sådan en udtalelse vil være at benægte det, men det vil ikke få barnet til at føle sig anerkendt i sin opfattelse. I stedet kan det være en god ide fx at sige: 

”det er heldigvis fuldstændigt ligegyldigt, hvilken form ens mave har. Hvad synes du mon er vigtigere; at dine venner er søde, sjove og hjælpsomme, eller at de har en flad mave?” (s. 32)

På den måde lægger man vægt på noget andet end udseendet. Alternativt kan man også tale om, hvor godt det er, at vi alle ser forskellige ud. Man kan fx sammenligne med hunde og sige, at nogle godt kan lide store hunde og andre godt kan lide små. Det er det samme med mennesker. De findes i alle mulige former og farver, så alle kan finde en, som passer præcis til dem. 

Giv dem rollemodeller der ikke ser perfekte ud

Rollemodeller er gode at have, men de forkerte rollemodeller kan have en negativ indflydelse. Man kan derfor hjælpe sit barn med at finde nogle, som ikke er uopnåeligt perfekte, eller som kun har fokus på udseende og slankhed. En måde du kan hjælpe dem til ikke at finde de forkerte rollemodeller kan fx være, at gennemgå de sociale medier som dit barn er på (hvis det har alderen til det) og lave en ”digital detox”, så dem dit barn følger, har et bredere fokus og menneskesyn. 

Flyt fokus til kroppens kunnen 

I stedet for at have fokus på kroppens udseende, kan det ifølge Anne og Morten være en god ide, at flytte fokus til kroppens kunnen. I stedet for at sige ”min krop er for tyk/tynd/kort/lang” eller andet, så sig ”hvor er det dejligt at løbe hurtigt/hoppe højt/danse o.lign.”.

”Målet er snarere at tænke mindre på, hvordan kroppen ser ud. (…) Kroppen er en ekstremt pålidelig maskine, der kan skabe nydelse, mærke nærvær, flytte os fra sted til sted, give vores hjerne en pause gennem bevægelse, få os til at føle os frie og selvbestemmende.” (s.37)

Bogen generelt
Bogen gennemgår mange flere fælder, løsninger og tilgange til mad end her beskrevet. Generelt går det igen igennem hele bogen, at det er et meget lystbetonet fokus de forsøger at fremelske. Lyst til sund mad og mod til at prøve nye madvarer. Lyst til bevægelse og motion. Lyst i stedet for ”bør”.  Lyst, så man føler, at man selv har valget og kontrollen i eget liv. 

Anne Gaardmand og Morten Elsøe nævner mange gode eksempler fra deres eget liv som forældre, og kombinerer eksemplerne med gode råd. Eksemplerne gør bogen mere let og levende at læse. Forfatterne har begge en ernæringsmæssig baggrund, men arbejder i dag primært med adfærdspsykologi og vaneændringer. De er begge forældre og kender derfor til de udfordringer man som familie kan have ved madbordet.

I bogen opsummerer de efter hvert kapitel, hvilket gør det let og overskueligt at læse, huske det hele og anvende i praksis. Alt i alt en rigtig god og anvendelig bog, for alle forældre der gerne vil give deres børn ”madro”. 

Bogen kan fx købes HER.