Kategoriarkiv: Højtider

Julegaver til gravid og baby

 

Af Maria Lyngsø Hougaard

Mange af os er heldigvis så privilegerede, at vi har mange af de materielle ting, vi ønsker os. Men nu er julen over os, og familien er måske begyndt at spørge efter en ønskeseddel. Hvis du er gravid eller nybagt forælder, så har vi her nogle forslag til gode ting at ønske sig – måske lige den idé, du mangler til ønskesedlen. Læs mere ...

Lola Jensens guide: Få en god (børne) jul!

Julen er ikke perfekt

Af Nadia Jørgensen

Kalenderlyset er brændt helt i bund, og juleaften står nu endelig for døren – nu skal der julehygges. Vi skal spise både and og flæskesteg, se Disneys juleshow og til gudstjeneste, spise ris à la mande og se julekalender, danse om juletræet og åbne gaver, lege pakkeleg og måske endda få besøg af selveste Julemanden.

Men hvordan manøvrerer vi rundt i disse forskellige traditioner? Og er der overhovedet tid til det hele på samme aften, når nu familien er blevet udvidet med en lille nisse, som har både faste sove- og spisetider?

Ifølge familievejleder Lola Jensen kan det være en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvilke traditioner man vil føre videre.
Specielt efter man selv er blevet forældre, kan julen generobre en særlig plads som årets højtid, og mange siger da også, at julen er børnenes tid.

Lolas råd til at få en hyggelig jul:

1) Afstem jeres forventninger
Ifølge Lola er der ingen grund til panik, når julen nærmer sig, og to-do listen er fyldt til randen med alt det, som skal planlægges, shoppes og gøres. Det gælder om at være i god tid, og skabe en jul med de traditioner, som både du selv og din partner vægter højest.

“Som en lille ny familie er det en god start at forventningsafstemme med sin partner”, siger Lola og fortsætter:
“Det er vigtigt at gøre det i god tid, og i samme tid melde ud til familien omkring, hos hvem og hvor man holder jul. Vælg hvilke traditioner som er de vigtigste for jeres nye familie og indse, at det ikke nødvendigvis er muligt at nå det hele. Man må give lidt og tage lidt, som det er i alle andre henseender, når man skal tilpasse sig hinanden”.

Det handler om at finde frem til nærværet og hyggen i julen, og efter der er kommet ét eller flere børn i familien, så kan det blive nødvendigt at justere en smule på juleaften.

“Alle dem fra min generation siger, at vi jo ikke sådan lavede om på juleaften for børnenes skyld. Vi spiste klokken 18, pakkede gaver op klokken 20, og børnene kom brugte i seng sent på aftenen. Og det er også rigtig, ” siger Lola og uddyber:
“Forskellen på den gang og nu er dog simpelthen den, at børnene har en anden hverdag nu, end de havde den gang, og det gælder også for julen.”

I dag er hverdagen langt mere travl for børnefamilier, og julen kan hurtigt ende med nedsmeltninger på stribe. Hvis vi vil undgå det, så er vi nødt til at tilpasse juleaften en smule til børnene.

“Det handler om at skabe nogle traditioner, hvor der ikke danses rundt om børnenes behov, men som dog alligevel tilgodeser dem og dermed også deres forældre”, pointerer Lola.

På samme måde kan det måske også være en god ide at starte juleaften tidligere end klokken 17.30. Der er jo ikke nogen som siger, at det ikke kunne være en god ide allerede at mødes klokken 15. Så har man mere tid til at hjælpes ad med det sidste, og børnene kan lege lidt rundt imens.

2) Undgå gaveræset
For nogle familier kan gaveræset blive en udfordring, og måske er man så mange samlet til jul, at gavestrømmen nærmest ingen ende vil tage. Ifølge Lola kan en mulig løsning på dette være at lave en aftale om, at alle må give to gaver maksimum.

“På den måde undgår vi, at julestemningen forsvinder i gaveræs, og vi bevarer plads til hyggen og julemagien”.

Det kan således også være en god ide, at de mindste kan pakke gaver op inden maden. Så kan de små blive puttet efter maden, hvor det så er de større børn og voksne, som deler gaver ud og danser om juletræet. På den måde undgår vi, at den lille kravlenisse er blevet helt skæv i øjnene af træthed, og nu slet ikke kan overkomme at skulle forholde sig til gaver.

Børnene bliver trætte, selvom det er juleaften, derfor er der ingen ide i, at alt det med gaver og dansen om juletræet nødvendigvis skal forskubbes til efter klokken 20. Hvis først vi har udkørte børn, så bliver det sjældent hyggeligt for hverken dem eller mor og far. Derfor mener Lola, at det hele skal tilpasses lidt, hvilket sagtens kan lade sig gøre uden at miste den traditionelle jul.

3) Julemand og mandelgave
De fleste voksne vil nok tilslutte sig, at julemanden ikke findes, mens han for de fleste mindre børn, fremstår meget virkelig. Vi Forældre fortæller, ifølge Lola, alt for levende om Julemanden og nisser, og vi skal passe på, at det ikke bliver på de voksnes præmisser.

“Jeg elsker traditioner, men med hensyn til Julemanden, så skal det forblive på børnenes præmisser og på et niveau, som de kan forstå og er trygge ved”, siger Lola.

I sin bog ”Må vi så få ro!” præciserer hun dette nærmere og lægger vægt på, at vi forældre ikke må bruge Julemanden som et hjælpemiddel til god opførsel. Det kan skabe en uro og usikkerhed i de små, som er unødvendig.

Ligesom det siges, at der kun er én Julemand, er der i mange familier også kun én mandel i ris à la manden med tilhørende gave. Også selvom der måske er flere børn tilstede som alle spiser hurtigt op i sin iver på at finde mandlen.

Her er beskeden klar fra Lola:
“Det er bare med at komme i gang. Jo tidligere vi starter med at lære vores børn det, jo nemmere bliver det for dem at håndtere det. Tab og vind med samme sind, det er denne situation en oplagt mulighed til at vise dem”.

4) Julen som et glansbillede
Der er intet galt med at se tilbage på sin egen barndoms jul og mindes den søde tid med familien samlet, og et julebord der bugnede. Det er dog bare ikke hele sandheden, mener Lola.

“Det er ligesom om, at der er en tendens til, at folk nærmest får juleglimmer i øjnene, når de tænker tilbage på juletiden fra deres barndom. Den gang kunne det også ske, at man glemte at komme sukker i dejen eller brændte vaniljekransene på, men det lagde man ikke mærke til og derfor er det heller ikke det, vi husker”.

Det bedste råd som Lola kan give, er derfor, at vi prøver at slippe ideen om, at julen skal være det perfekte glansbillede.

“For når vi først har indstillet os på det, så kan vi bedre tåle det, når noget går galt. Julen bliver garanteret ikke som tænkt, men det gør ikke noget, vi skal bare skrue ned for forventningerne”, afslutter hun.

Lola er uden tvivl en stor fortaler for både traditioner, fællesskab og jul, men hun mener, det er vigtigt, at vi ikke forsøger at overgå hinanden på alle mulige planer.
Hendes afsluttende råd er derfor at der skrues ned for noget af al julevirakken og i stedet skrues op for nærvær og hygge.

Og så er der vidst kun tilbage at sige – Rigtig Glædelig Jul!

***********

Familievejleder Lola Jensen

Om eksperten:

Lola Jensen er familievejleder, og kendt fra bl.a. TV2 Go` Morgen Danmark, hvor hun rådgiver om problematikker i forbindelse med børn og familier.

Hun er desuden forfatter til bogen ”Må vi så få ro!” som udkom på Politikens Forlag i august 2017. Læs mere ...

Biograffilm: “Den tid på året”

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Af Maria Lyngsø Hougaard

Det er snart jul – den tid på året, du ved – hvor familien samles. Julefilmen ‘Den tid på året’ handler kort sagt om familien på godt og ondt. Selvom vi er “sat” sammen af blodets bånd, er det de færreste familier, der ikke har lidt konflikter. Og hvilket mere oplagt tidspunkt at belyse dette end i julen.

Familiehygge og konflikter
I filmen møder vi Katrine og Mads, der forsøger at samle hele familien til den traditionsrige juleaften hjemme hos dem. Men allerede før gæsterne ankommer, mærker man tydeligt, hvilke rolle de hver især har, og hvad der er af udfordringer. Vi vælger jo ikke vores familie, som vi vælger vores venner, og Katrine og Mads har allerede på forhånd forestillinger om, hvad der vil opstå af problemer, hvem der melder fra i sidste øjeblik, og hvordan de skal håndtere tingene, så det glider nemmest muligt på denne hyggelige aften.

På en aften som denne er der naturligvis plads til alle; de fraskilte forældre, den rapkæftede lillesøster, hendes nye mand og ikke mindst familiens børn, som skal passe ind i forældrenes forestilling om hjerternes fest.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Intens – men også sjov 
Fra start kan man mærke den intense stemning af, at mange har et horn i siden på hinanden, men prøver at gemme det væk i julehygge og flettede hjerter. Som det er hos mange familier. Spydigheder fuger hen over den lækre julemad. Når man samler så mange familiemedlemmer, som Katrine og Mads gør her, så vil der bare, som filmen viser, være skjulte konflikter og ting, der ulmer – mest af alt, fordi de undertrykkes for at bevare den gode familiestemning.

I “Den tid på året” morer man sig på familiens bekostning, fordi man snildt kan genkende de små familiære udfordringer, der ulmer under flæskestegen, og som skuespillerne leverer fremragende. Ingen er perfekte, og dem der sværger til at give et sponsorbarn i julegave, viser sig at være blandt de mest griske, når det kommer til stykket. De fleste vil kunne genkende relationer, roller og konflikter fra deres egen familie – og det er da til at grine over!

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Mor-skab
Moderskabet er et centralt fokus i filmen. Vi har mormor, der er mor til tre døtre, der selv er mødre eller papmødre. Filmen tager nogle typiske forhold om mellem mødre og døtre; fra kvinden, der godt kan lide at være i fokus og samtidig spille den moderlige martyr til moderen, der helst vil gøre alt perfekt – lave maden ud fra den rigtige opskrift og selv sy børnenes fastelavnskostumer.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Stjernespækket film
Det er Paprika Steen, der spiller Katrine, og det er også Paprika, der er instruktør. Hun gør det rigtig godt i rollen som den helt almindelige mor og hustru – der måske ser sig selv som den, der gør det meste rigtigt, men også må sande at have fejl – ligesom alle de andre. Filmen er stjernespækket, og de gør det alle godt. De små børns replikker kan til tider blive en smule kunstige, men det er ikke noget, der vælter filmens oprigtighed.

“Den tid på Året” er dejligt underholdende, sjov og samtidig alvorlig og tankevækkende. Bestemt værd at se.

Vi giver filmen 5 ud af 6 hjerter ♥♥♥♥♥

Og advarsel: Du får altså en ustyrlig lyst til at male alle væggene i dit hjem i smukke douche farver…og til at spise en masse ris a la mande med kirsebærsauce;-)

Julegaven til kvinder …. (altså os selv)

Af Louise E.

Fik du købt gave til manden din?

Min ”far” gave er klaret, ligesom alle de andre – næsten – også er. Glorien pudses, jeg gjorde det i år! Og det føles ret skønt! Julehyggen er i gang uden udsigt til lange køer, enorme mængder af mennesker og en lettere stresset stemning. Gaverne er på plads. Fokus er nu på hjerternes fest!

Ud over julebag, juletræsfældning og julehygge, kan jeg jo så også virkelig koncentrere mig om – min gave! Eller rettere: Mine julegaveønsker. Jo jo, man er vel typen, der kræver ønsker ind fra alle andre i midten af november, for så at være enorm lang tid om at returnere egne ønsker. Jeg har modtaget første rykker fra min mor, og min mand har flere gange tålmodigt sagt; ”skat, du husker lige de der ønsker til mig, ikke?… inkl. størrelser” (hvorfor er det lige, at ens mand aldrig får styr på det – størrelserne…?) for så kan jeg jo få købt noget til dig, du rigtig gerne vil have.”

Well, når du siger det på den måde…… Julegaveønskerne er hermed undervejs!

Jeg mangler jo en taske, min bedste ”gå i byen” taske kører på sidste vers trods en forholdsvis dyr indkøbspris… (anskaffet før jeg blev mor). Hvad pokker er det – kan en taske ikke holde mere end 12 år?? Okay så, nok tid til fornyelse der. En taske. DET ønsker jeg mig.

Eller… måske jeg hellere skulle ønske mig en blød og hyggelig badekåbe til morgenerne med uglet hår, kaffedrikning og madpakkesmørring… det mangler jeg jo faktisk også. Ligesom jeg helt sikkert kan bruge en flyverdragt (gerne lidt lækker) til alle de kolde herlige dage ude med mand, barn og hund…

Svært valg. Det ene behøver selvfølgelig ikke udelukke det andet, så jeg skriver det hele på listen. Man må jo ønske sig hvad man vil…

Og dog… Julen handler jo i bund og grund slet ikke om alle de materialistiske ting, der som oftest skrives på ønskesedlen. Jeg elsker jo netop julen for al kærligheden, samværet og hyggen med min dejlige familie og vores søde venner. Det understreger jeg lige med FED! Næstekærlighed og omsorg i gigantiske mængder blandet med kram, knus og nærvær – det er helt sikkert det allerbedste ved julen!

…… Men det skader selvfølgelig ikke at kombinere al den herlige kærlighed og varme med en fin neglelak, vel?

Rigtig glædelig december til dig og dine!

Gaven til kvinder (dig selv)

Thekande i smedejern
Traditionel asiatisk tekande fra Bredemeijer i sort støbejern, med sort emalje på indersiden og med integreret tesi i kanden. Kanderne fremstilles på maskiner, men bliver håndpoleret for at opnå et perfekt resultat. Lige noget for hende der elsker en god kop the og et godt design.

Eames House Bird
En fugl?? Ja en fugl. Jeg er helt vild med designerparret Charles & Ray Eames – og de står bag denne skønne Eames house bird, der er en af mange fantastiske design objekter, som ægteparret havde i deres private bolig. Den er oprindeligt designet i 1910, og blev for nogle år siden sat i produktion af Vitra. Designet er udelukkende baseret på den originale fugl. Perfekt gave til den designelskende kvinde.

Blondebluse
En lækker blonde bluse går man aldrig galt i byen med, efter min mening. Den er fin alene, så længe du husker BH eller body under…. Men den er også ganske fin under en skjorte hvor krave og ærmerib er synlig. Til alle de mødre der kan lide sorte blonder… (og deres mænd).

Taske i ruskind med kæderem
Jo tak! MÅ eje. Kort sagt. Cross body taske i sort ruskind med grå kæder fra Noir Desire. Jeg er faldet for pladask for dette brand. Smart er det nemlig – man kan aftage kæderne samt de åbne ringe og bruge tasken som clutch. Ligesom du kan tilkøbe nye kæder og læderremme i forskellige farver og længder. Perfekt! Langtidsholdbar og lækker løsning! Til kvinden der ønsker sig sæsonens it taske (som modefolket siger).

Øjenskygge palet
En vildt smuk palet fra Clarins med 4 farver i mineralske konsistenser. Kan skabe et satinagtigt, mat eller regnbueskinnende finish alt efter anvendelse – øjenskyggerne kan bruges våde eller tøre for mere eller mindre intens effekt. Til den kvalitetsbevidste Mama der ønsker at have den ultimative ”all in one” i sin makeuppung.

Ansigtspeeling fra Amazing Space
Juicy Mandarin Sorbet er en mikropeelende ansigts exfoliering med enzymer fra eksotisk ananas og tamarind frugt, samt exfolierende knust mineral-pudder. Produktet lover at exfolieringen sætter gang i hudens cellefornyelse, og virker foryngende på hudoverfladen. Modvirker uren hud, linier og rynker samt forfiner porerne. Whats not to like? Lækker gave til den skønne mor.

PEACE flyverdragt
Skøn letvægtsflyvedragt i et cool design fra The Dalset. PEACE dragten føles som blød beskyttelse, dejlig forkælelse og et varmt kram i en rå og kold tid. Lige til at tage på til turen på legepladsen, gåturen, hundeluftningen, havearbejdet mv. Praktisk og lækker på en gang! Perfekt gave til den aktive kvinde, der elsker udelivet året rundt.

Hårspænde i guld
Super fint guldbelagt hårspænde i fra SOHO. Kan bruges både til hverdag og festlige lejligheder. Spændet er med en kliklås der holder rigtig godt på håret og glider dermed ikke ud. Til moderen med det halvlange hår der er vild med elegante accessories.

Nøglering Key Buddy
Nøglering lavet i sort læder med sølv ring og nitte. Nøgleringen er håndlavet med kærlighed og omhu af Stolbjerg Copenhagen. Find selv den tekst der passer bedst til hende, der mangler en ny fancy nøglering.

Neglelak fra Chanel
Chanel er min no. 1 favorit når det kommer til neglelak. De kommer i et utal af smukke farver, de er nemme at påføre, og så holder de virkelig længe. Ren kærlighed til en mor der elsker lækker lak.

Mount Everest morgenkåbe Læs mere ...

Jul i Tivoli – winter wonderland

Indgangen til winter wonderland

Af Maria Lyngsø Hougaard

Jul i Tivoli er en årligt tilbagevendende tradition, men er det noget for en på 22 måneder? Vi tog tre generationer i Tivoli; mormor, mor og sønnike. Og det var et hit!

Det sner i Tivoli!

Det at gå rundt og beundre udsmykningen kan sagtens være en stor ting for en lille mand; juletræer med sne, lys og farver.

I Tivoli kan du fortælle julemanden, hvad du ønsker dig til jul

Et højdepunkt var selvfølgelig et besøg hos julemanden, selvom det også var lidt skræmmende. Når man har læst om ham, set tegninger og små julemænd blandet julepynten, så er det altså lidt vildt at se ham i levende live. Men selvom munden var helt lukket under besøget, så blev der talt rigtig meget om julemanden bagefter.

Når man så virkelig sidder foran ham, kan det godt være en smule skræmmende
Ønsker, der kun venter på at blive opfyldt

Der er ikke så meget i Tivoli at prøve for en, der er knap 2 år – hvilket er helt fair. Men den smukke karrusel kunne lige tage ham på en rolig tur med mor ved sin side.

Smuk karusel i vinter-udsmykning

Lille mand, smukt træ

Det var et lille eventyr i sig selv at beundre den fine udsmykning – når man ikke er ældre, er de små ting store oplevelser, hvilket faktisk er en fordel, når de voksne gerne vil gå og kigge på haven.

Hjertetræ

I år havde Tivoli stillet an med et tog, der pustede røg og sagde fut fut. Det ramte perfekte for den lille tog-entuatiast. Indenfor var der også et mindre tog, der kørte rundt langs loftet. Toget er en del af juleudstillingen, der skifter hvert år alt efter tema.

Når man er 2 år og vild med tod, er det her helt perfekt

Postmand Per er en trofast mand i Tivoli, men det gør ham ikke mindre interessant

Vores konklusion er, at alle aldre kan hygge sig i juletivoli. Og der skal ikke nødvendigvis forlystelser til med fart og kilden i maven. For de små er det helt fint bare at gå rundt og kigge – bare ænderne, der render rundt blandt juletræerne fangede hans opmærksomhed:-).

Ænder og juletræ er lidt utraditionelt, men fedt for en 2-årig

Den bedste julegave til din mor

Af Melissa Ejlersen

Julen står for døren! Midt i æbleskiverne, konfekten og julelysenes skær bliver ønskesedlerne delt rundt, og lige så stille melder gaveræset sig på banen. Du kan måske allerede mærke sveden pible og pulsen stige, imens du overvejer den smarteste måde at koordinere dine juleindkøb, som du inderst inde godt ved, alligevel ender med at blive fortaget i 11. time.

Hvis du kun skal gøre dig umage med én gave i år, så foreslår jeg, at det bliver med din mors. Hende, der har påtaget sig fuldtidsjobbet med permanent tilkaldevagt gennem hele dit liv  (hvis du selv er blevet mor, ved du hvad jobbet indebærer af hårde ting;-)).

Herunder finder du mine 3 forslag til, hvordan man skruer lidt ekstra op for julecharmen.


Oplev noget sammen!
Da du var helt lille, delte I stort set alle oplevelser, og selvom du ikke kan huske det, så kan jeg love dig for, at hun kan! Lige fra din første lyd, til  den dag hvor hun afleverede den sidste flyttekasse i din første lejlighed. Som årene bliver flere, bliver de fælles oplevelser færre. Hvis du virkelig vil gøre indtryk i år, så trækker du en oplevelse op af gaveposen!

Den hurtige og nemme løsning ligger lige til højrebenet – oplevelsesgavekortet! De kommer i alle afskygninger og prisklasser, og du kan uden tvivl også finde en, som passer godt til jer.

Men skal du for alvor inkassere point, så planlægger du oplevelsen selv! Inviter din mor ud på en lækker middag, hvor der bliver kræset om detaljen. Genskab barndommens minder med en tur i Zoo, hvor i med hver sin vaffelis i hånden ser elefanterne bliver fodret, ligesom dengang du var lille og overbevist om, at alle dyr sagde ”vov”!

Den helt luksuriøse udgave: Tag hende med på weekendtur til Paris, og forkæl hende med croissanter, cappuccinoer med udsøgt mælkeskum, hvidvin og muslinger på toppen af Montmartre, imens solen går ned over Sacre Cour – Villas, hvis du læser med, så ville det være ok, at du forærede mig sådan en tur i år…

Tid til mor
At være mor er et fuldtidsjob med permanent tilkaldevagt og en uopsigelig kontrakt. På trods af at det jo er verdens dejligste job, så er det også temmelig opslidende, og du er ikke mange måneder i tjeneste, før de første par grå hår melder deres ankomst. Alle mødre fortjener en pause indimellem, så hvorfor ikke lægge en sådan under træet til din i år?

Send hende på spaophold, giv hende gavekort til en lækker massage eller skønhedsbehandling, send hende til frisøren eller til negledamen med frit valg på alle behandlingshylder. Giv hende et yoga klippekort, eller et medlemskab til den lokale biografklub, så hun én gang om måneden kan synke ned i biografsædet og lade hverdagens praktikaliteter passe sig selv for en stund.

Giv din mor lidt tid til sig selv, som tak for al den tid hun har investeret i dig.

Match interessen
Er din mor bidt af en gal porcelænskat, så tøv ikke med at besøge Royal Copenhagen udstillingen i din lokale isenkræmmer. Her vil du med garanti kunne finde et styks blåblomstret herlighed, som kan få selv den ivrigste porcelænsjunkie til at gå bagover i begejstring. Er hun derimod en kulinarisk opdagelsesrejsende, så find ud af hvilket køkken hun udforsker netop nu, og bidrage til turen med en lækker kogebog, eller lige det der ekstra lækre stykke køkkenværktøj, som gør hele forskellen.

Det vigtige er ikke hvad der ender under træet, gaver definerer ikke kærlighed og medmindre, at du har været heldig og skrabet dig til 10 juletræer, på den julekalender som hun  har givet dig, og som du (igen i år) er kommet til at skrabe på én gang, så er det vel også de færreste af os, der har plads til de store ekstra udskejelser i julebudgettet. Det er ikke tallet på prismærket, destinationen eller størrelsen på silkesløjfen som er den afgørende faktor. Det er omhuen med hvilken gaven er udvalgt. Så gør dig lidt ekstra umage i år! Drop gaveæsken fra Matas, lad være med, at få din partner eller storesøster købe gaven for dig, og undgå at klikke noget tilfældigt hjem til hende på Black Friday. Julen er hjerternes fest, vis hende at hun er i dit!

Ovenstående råd udløber i øvrigt ikke til januar, de er også gangbare til fødselsdag, Mors dag, jubilæer, julen 2018 og ”bare fordi” anledninger… Husk din mor!
 

Julegaven til far

Af Louise E.

Vi kommer ikke uden om det, julen nærmer sig med hastige skridt. Før vi får set os om, står vi midt i gaveræset, og sjovt nok kommer det bag på mig hvert eneste år, uanset hvor godt jeg prøver at forberede mig og være i god tid.

Men i år skal det være…. Året hvor alle gaver er i hus senest første uge i december, og resten af månedens fridage skal bruges på at julehygge med familien; bage julekager, gå ture, besøge et julemarked, pynte op, fælde juletræ osv. Ingen stress og jag her. Nej tak. I stedet ønskes rå mængder af indlevelse og nærvær. En hyggelig og stemningsfuld julemåned er hermed tankemæssigt sat i søen.

Hvis du ønsker det samme, altså at få den optimale hyggefaktor helt op at ringe i december (mens du med ro i sjælen skæver til de indkøbte og indpakkede gaver på kaminhylden) Så… hjælper jeg dig gerne lidt på vej, ved at strø nogle skønne og lækre gaveideer ud her på sitet. Gaver som du naturligvis kan shoppe hjemme fra din sofa og få leveret lige til din hoveddør! Jeg tænker for dig, og du bestiller. Aha – sikke en tidsbonus.

Vi starter med vores kære mænd. Gaven til ham fra dig.

Det kan være svært at finde den helt rette gave til manden der har alt. Personligt orker jeg ikke underbuks/sok kategorien på ønskesedlen. Jeg gider ikke at give sokker i julegave…. mere…… For åh jo jeg har været der – op til flere (læs: utallige) gange. Faktisk synes jeg, at det er meget hyggeligere med gaver man selv finder på, frem for at indkøbe efter en liste som i øvrigt ofte ligner en genbruger fra sidste år. Uden listen er man heller ikke afhængig af, at skulle vente på at modtage den, og man kan komme i gang med de tidlige julegaveindkøb når det passer en. (Black Friday og øvrige november rabatter – I er mine nye venner).

Jeg vil gerne give min mand en gave, der passer lige til ham, noget jeg ved der har hans interesse – samtidig med det overrasker ham og gør ham glad. Han skal kunne mærke, at jeg har overvejet mit indkøb og tænkt på ham. Jeg er derfor gået opmærksom på jagt efter den gode, kærlige, sjove og personlige gave….

Hvilken gave skal din mand have?

Julegaver til mænd

Ambassadøren af Stephanie Surrugue
Et biografisk værk der består af en lang række interviews om den amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Bogen er fyldt med humor og eftertænksomhed, og er generelt en interessant bog om en amerikaner, der lever den amerikanske drøm. Bogen er for manden der interesserer sig for USA og USA’s forhold til Danmark og diplomati.

Apple TV 4K
Med Apple TV 4K kan du se film og serier i imponerende 4K HDR-kvalitet – streame sport og nyheder direkte og få adgang til fantastisk indhold i apps som HBO Nordic, Netflix og Viaplay. Lige noget for enhver mand…. Vil jeg mene:-)

Star Wars Darth Vader opbevaring
Seriøse fans kan nu lade eventyret fortsætte derhjemme med et opbevaringshoved formet som Darth Vader der kan hjælpe med at holde orden i hjemmet. Toppen kan tages af og afslører den plads der kan opbevare de små ting der ligger og roder. Perfekt til kontoret eller mandeværelset.

Minimalistisk barbersæt med skraber, barberkost og holder
Barbersættet bestående af 3 dele. Sættet har forkromede detaljer og er lavet i sort kunstharpiks, som kræver et gedigent håndværk. Materialet er poleret og er meget holdbart. Sættes fås i flere forskellige prisvarianter. Til manden der kan lide en stilfuld barbering med tilhørende bløde kinder (win win for jer begge).

Trådløs højtaler
Marshall er et klassisk mærke, som alle guitarister med garanti har en mening om. Marshall har i mange år bygget nogle af verdens mest kendte guitarforstærkere, og mærket forbindes med rock’n’roll. Marshalls logo findes i dag også på forbrugerelektronik. Blandt andet denne pæne og vellydende højtaler i virksomhedens lækre design. Den falder helt sikkert i god jord hos din (rock)musik elskende mand.

Morter i træ
Urter og krydderier fortjener en god morter, så den gode smag kan komme til sin ret. Denne morter er i træ med tilhørende støder. Til manden der kan lide at bruge tid i køkkenet.

Burgerpresser
Med denne hamburgerpresser kan der nemt laves supergode hamburgerbøffer med forskelligt fyld – perfekte til at stege på grillen. Det er da lige noget for grill mesteren i huset.

Trådløse høretelefoner Læs mere ...

Hjælp et barn til jul

img_1727Af Melissa Ejlersen

Den søde juletid er over os, men det er ikke alle, for hvem juletiden er sød.

Allerede i 1848 da Peter Faber skrev teksten til ”Højt fra træets grønne top”, varede julen længe og kostede mange penge, og det er ikke alle familier, der har det ekstra økonomiske råderum.

Heldigvis er der en lang række initiativer, hvor de kan søge hjælp og støtte. Herunder finder du en liste over nogen af de steder, hvor du kan donere, og dermed hjælpe et barn til jul.

img_1726

Røde Kors
Hos Røde Kors giver de ikke kun en hjælpende hånd med madvarerne og gaverne til juleaften, men tilbyder også hjælp og støtte resten af året i de områder hvor de har familierettede aktiviteter. I 2016 forventer de at dele julehjælp ud til mindst 7.300 udsatte børnefamilier. Du kan bla. donere via hjemmesiden www.rodekors.dk eller ved at sende en SMS til 1240 hvori der står skrevet JULEGAVE.

Mødrehjælpen
Når du donerer et beløb til Mødrehjælpens julehjælp går pengene ikke kun, til hjælp med madvarer og gaver til juleaften. Du bidrager også Mødrehjælpens langsigtede indsats. Du kan donere via www.moedrehjaelpen.dk eller via MobilePay til 42 26 26 26.

Frelsens Hær
Frelsens Hær delte i 2015 julehjælp ud til 9000 børnefamiler, og er den største udbyder af julehjælp. I skrivende stund har de indsamlet 187.049 kr. til årets indsats. Du kan donere via www.giv.frelsenshaer.dk .

img_1724

Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet står hvert år bag en indsamling til julehjælpen. Du kan bidrage via www.folkehjaelp.dk . Beløbet går ubeskåret videre til de trængende familier, og skulle der være penge i overskud, bliver de overført til næste års indsamling.

Coop
I alle Coop´s butikker hjælper de Røde Kors med at samle ind til julehjælpen. Du bidrager ved at købe en stregkodekupon i kassen når du betaler dine varer.

Julehjælpen.dk
www.julehjaelpen.dk Bestemmer du selv omfanget af din donation – skal det være en klassisk julemiddag, et par gavekort, bamser eller noget helt fjerde. Julehjælpen.dk formidler udelukkende kontakten mellem doner og modtager, logistik og praktik skal man selv aftale når kontakten er oprettet.

Husk på; lidt har også ret og selv den mindste donation kan gøre en stor forskel. Så hjælp et barn til jul, hvis du og dine egne børn har rigeligt. Glædelig jul!

img_1725

 

10 gode råd til julehygge med børn

Julehygge på sofaen
Julehygge på sofaen – Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies

Af Louise Vilhelmsdal, mor til snart fire

  • Træf en beslutning om, hvad I som familie synes, er det vigtigste og hyggeligste at bruge de korte decemberdage på. Især familier med flere aktive børn i forskellige aldre, hvor mængden af julearrangementer er nærmest uoverskuelig, og ofte ender med overtrætte unger, der er sukkerkolde på æbleskiver og forældre, der glæder sig til at putte dem. Børn tager ikke skade af at gå glip af noget, tværtimod.
  • De fleste børn elsker traditioner og gentagelser. Men det kan sagtens være små ting, som at der i december altid er levende lys på bordet, at nissen bliver lagt til at sove hver aften eller at noget af julepynten altid hænger på det samme sted.
  • Gennemtænk på forhånd om julehyggeprojektet passer til barnets alder. Ja det er hyggeligt at koge klejner og lave bolcher, men ikke med små børn. Der er brunkage,r hvor dejen kan laves i god tid og sagtens kan holde sig i dagevis i køleskabet meget bedre. Så kan man bage så længe det er hyggeligt og stoppe mens leget er god – og der indgår ikke kogende olie!!
    skaermbillede-2016-10-27-kl-20-28-08
    Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
  • Husk at det er processen ikke produktet, der er vigtigt. Muligvis bliver juniors kreationer ikke egnet til billeder på facebook, men måske kommer der en dag, hvor den skæve nisse med kun et øje i midten bliver en elsket juleting. Husk at skrive navn og årstal i det børnene laver.
  • Hav en ordentlig stak ”Pyt-kort”i ærmet. Måske ender den hyggelige skovtur, hvor børnene med friske røde kinder skulle samle kogler til dekorationer med et barn i flyverdragt, der ligger i skovbunden og skriger, at de ikke gide lave juledepressioner, så trækker man pytkortet tager hjem og sover til middag – og bagefter laver man bare dekorationer uden kogler.

    Louises egen datter elsker jul
    Louises egen datter elsker jul
  • Snyd hvor du kan slippe afsted med det, hvis færdiglavet risengrød varmet i mikroovnen giver dig en ekstra halv time til at sidde under et tæppe og læse julehistorier for børnene, så er det måske meget godt givet ud.
  • Slap af!! Synes du, der er 100000 ting, du skal nå i december så stop op og overvej, hvilke der egentlig betyder noget i det lange løb. Måske blev julen med de snavsede vinduer, køberødkålen og sidste-øjebliks-julekorts-mailen den allerbedste, fordi der var tid til at være sammen.
    11165163_10153368767808553_2067658932329603115_o
    Familiehygge frem for stress – Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
  • Lær børnene glæden ved at give, glæden ved at finde eller lave den perfekte gave til farmor og snakke om, hvor glad hun bliver. Man kan også støtte velgørende formål og tale om, at julen handler om, at vi skal være passe på og hjælpe hinanden.
  • Hold juledag fri. Efter juleaften trænger mange børnefamilier til at gå rundt i nattøj og lege med julegaver. Det kan koste en del sværdslag, når nu moster Oda plejer at holde julefrokost der, men hvis man skal vælge mellem overtrætte børn eller en sur moster Oda, der må flytte sin julefrokost eller holde den uden os, foretrækker jeg det sidste.
  • Drop den dårlige samvittighed, for der findes ingen facitliste over den rigtige måde at jule på. De bedste juleminder kan sagtens være de små ting; når man sprøjtede mandarinsaft ind i stearinlyset, og det knitrede og duftede af jul eller når ens far sad med en i armen og så julekalender, selvom han altid faldt i søvn imens.
  • Læs mere ...

    Har du råd til jul?

    img_4345
    Har du råd til jul?

    Af Andreas Høstbo – finansøkonomi studerende

    Julen betyder utrolig meget i den danske kultur, og det betyder også, at børnene i familien ofte har store forventninger til julen. En undersøgelse har vist, at mange forældre ligger søvnløse i løbet af julen, da de ikke føler, at de har råd til at kunne leve op til barnets forventning.

    For at undgå den følelse kan du, hvis du har mulighed for det, forebygge den store økonomiske omkostning, der er i december måned. Hvis du ikke har overskuddet til dette økonomisk eller mentalt, er der også andre muligheder for at få hjælp.

    I denne artikel kommer vi ind på, hvad du kan gøre for at spare op i løbet af et år før næste jul, ligesom at vi kommer ind på, hvordan du kan søge forskellige tilskud til julen for at klare den.

    Spar op i løbet af året
    Befinder du dig ikke i en svær økonomisk situation, har du mulighed for at spare op i løbet af året. Det er altid en god idé at starte så tidligt som muligt, og selvom at det kan være svært mentalt at ligge lægge penge til side i januar til noget, der først sker i december, vil det betale sig, når vi når til december måned.

    For at være sikker på, at du ikke kommer til at ”tage” af opsparingen, kan du få din bankrådgiver til at lave en låst opsparingskonto, som laver en årlig udbetaling i december måned.

    For at det ikke skal være helt kedeligt, kan I gøre opsparingen til en leg for jer selv. En af de opsparingsmetoder, der er populær hos mange unge er, at du ligger en tyver til side, hver gang du har været ude og handle.

    Handler du omkring fire gange i måneden, vil du kunne nå at have sparet ((20×4)x11) = 880 kroner til december måned, hvilket godt kan gå hen og blive til en gave til den lille og en god julemiddag.

    img_4347

    Udsatte børnefamilier kan få hjælp
    Befinder I jer i kategorien ”udsatte børnefamilier” (hvilket i sig kan være et nedladende navn), er der gode muligheder for at få hjælp til at holde en god jul. Som udgangspunkt er der to store aktører, som tilbyder julehjælp:

    1) Mødrehjælpen
    Mødrehjælpen er en landsdækkende organisation, som hvert år indsamler penge. En del af dette indsamlingsresultat går til julehjælp. I modsætning til den anden aktør, Røde Kors, overfører Mødrehjælpen penge til din bankkonto.

    Hos mødrehjælpen ser satserne for hjælp således ud:
    400 kroner pr. barn
    300 kroner til mad
    100 kr. for hvert ekstra barn (til mad)
    Hvis vi tager udgangspunkt i, at I er en familie med et barn, vil I derfor kunne få 400 kroner (for barnet) + 300 kroner (til mad) = 700 kroner i alt. Dette beløb er skattefrit jf. ligningsloven §7 stk. 22. Udover dette beløb har du også mulighed for at få rådgivning til, hvordan I kan undgå ikke at have råd til at fejre jul.

    For at kunne modtage støtte fra Mødrehjælpen, skal du passe ind i deres boks for, hvad en udsat børnefamilie er. Som udgangspunkt skal du have et hjemmeboende barn, ligesom du skal have et lavt rådighedsbeløb, og være i en situation der gør, at du/I ikke kan overskue privatøkonomien.

    Læs mere om mødrehjælpen HER. På hjemmesiden har du også mulighed for at give julehjælp.

    2) Røde Kors
    En af de andre aktører på markedet er Røde Kors. I modsætning til Mødrehjælpen har Røde Kors et fast beløb, de giver pr. ansøger; nemlig 800 kroner i form af et gavekort til COOP. Du har også mulighed for at få en julekurv med samme værdi i stedet for gavekortet.

    For at finde ud af om du er berettiget til julehjælpen samarbejder Røde Kors med mange kommuner. De benytter sig af et mere kompliceret system, som du har mulighed for at høre nærmere om ved at kontakte deres kontaktperson i den kommune, som hvor du bor i.

    Du finder din kontaktperson HER. Og kan læse mere om Røde Kors HER.

    Skulle en af de to aktører ikke dele julehjælp ud i dit område, findes der mange flere. Nogle af de andre store der findes er:

  • Dansk Folkehjælp
  • Frelsens hær
  • Børnenes kontor
  • Kirkens Korshær
    Derudover har din kommune med garanti en masse frivillige organisationer, som støtter julehjælp på en eller anden måde.
  • Læs mere ...