Kategoriarkiv: Kooltur

Julegaver til gravid og baby

 

Af Maria Lyngsø Hougaard

Mange af os er heldigvis så privilegerede, at vi har mange af de materielle ting, vi ønsker os. Men nu er julen over os, og familien er måske begyndt at spørge efter en ønskeseddel. Hvis du er gravid eller nybagt forælder, så har vi her nogle forslag til gode ting at ønske sig – måske lige den idé, du mangler til ønskesedlen. Læs mere ...

Lola Jensens guide: Få en god (børne) jul!

Julen er ikke perfekt

Af Nadia Jørgensen

Kalenderlyset er brændt helt i bund, og juleaften står nu endelig for døren – nu skal der julehygges. Vi skal spise både and og flæskesteg, se Disneys juleshow og til gudstjeneste, spise ris à la mande og se julekalender, danse om juletræet og åbne gaver, lege pakkeleg og måske endda få besøg af selveste Julemanden.

Men hvordan manøvrerer vi rundt i disse forskellige traditioner? Og er der overhovedet tid til det hele på samme aften, når nu familien er blevet udvidet med en lille nisse, som har både faste sove- og spisetider?

Ifølge familievejleder Lola Jensen kan det være en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvilke traditioner man vil føre videre.
Specielt efter man selv er blevet forældre, kan julen generobre en særlig plads som årets højtid, og mange siger da også, at julen er børnenes tid.

Lolas råd til at få en hyggelig jul:

1) Afstem jeres forventninger
Ifølge Lola er der ingen grund til panik, når julen nærmer sig, og to-do listen er fyldt til randen med alt det, som skal planlægges, shoppes og gøres. Det gælder om at være i god tid, og skabe en jul med de traditioner, som både du selv og din partner vægter højest.

“Som en lille ny familie er det en god start at forventningsafstemme med sin partner”, siger Lola og fortsætter:
“Det er vigtigt at gøre det i god tid, og i samme tid melde ud til familien omkring, hos hvem og hvor man holder jul. Vælg hvilke traditioner som er de vigtigste for jeres nye familie og indse, at det ikke nødvendigvis er muligt at nå det hele. Man må give lidt og tage lidt, som det er i alle andre henseender, når man skal tilpasse sig hinanden”.

Det handler om at finde frem til nærværet og hyggen i julen, og efter der er kommet ét eller flere børn i familien, så kan det blive nødvendigt at justere en smule på juleaften.

“Alle dem fra min generation siger, at vi jo ikke sådan lavede om på juleaften for børnenes skyld. Vi spiste klokken 18, pakkede gaver op klokken 20, og børnene kom brugte i seng sent på aftenen. Og det er også rigtig, ” siger Lola og uddyber:
“Forskellen på den gang og nu er dog simpelthen den, at børnene har en anden hverdag nu, end de havde den gang, og det gælder også for julen.”

I dag er hverdagen langt mere travl for børnefamilier, og julen kan hurtigt ende med nedsmeltninger på stribe. Hvis vi vil undgå det, så er vi nødt til at tilpasse juleaften en smule til børnene.

“Det handler om at skabe nogle traditioner, hvor der ikke danses rundt om børnenes behov, men som dog alligevel tilgodeser dem og dermed også deres forældre”, pointerer Lola.

På samme måde kan det måske også være en god ide at starte juleaften tidligere end klokken 17.30. Der er jo ikke nogen som siger, at det ikke kunne være en god ide allerede at mødes klokken 15. Så har man mere tid til at hjælpes ad med det sidste, og børnene kan lege lidt rundt imens.

2) Undgå gaveræset
For nogle familier kan gaveræset blive en udfordring, og måske er man så mange samlet til jul, at gavestrømmen nærmest ingen ende vil tage. Ifølge Lola kan en mulig løsning på dette være at lave en aftale om, at alle må give to gaver maksimum.

“På den måde undgår vi, at julestemningen forsvinder i gaveræs, og vi bevarer plads til hyggen og julemagien”.

Det kan således også være en god ide, at de mindste kan pakke gaver op inden maden. Så kan de små blive puttet efter maden, hvor det så er de større børn og voksne, som deler gaver ud og danser om juletræet. På den måde undgår vi, at den lille kravlenisse er blevet helt skæv i øjnene af træthed, og nu slet ikke kan overkomme at skulle forholde sig til gaver.

Børnene bliver trætte, selvom det er juleaften, derfor er der ingen ide i, at alt det med gaver og dansen om juletræet nødvendigvis skal forskubbes til efter klokken 20. Hvis først vi har udkørte børn, så bliver det sjældent hyggeligt for hverken dem eller mor og far. Derfor mener Lola, at det hele skal tilpasses lidt, hvilket sagtens kan lade sig gøre uden at miste den traditionelle jul.

3) Julemand og mandelgave
De fleste voksne vil nok tilslutte sig, at julemanden ikke findes, mens han for de fleste mindre børn, fremstår meget virkelig. Vi Forældre fortæller, ifølge Lola, alt for levende om Julemanden og nisser, og vi skal passe på, at det ikke bliver på de voksnes præmisser.

“Jeg elsker traditioner, men med hensyn til Julemanden, så skal det forblive på børnenes præmisser og på et niveau, som de kan forstå og er trygge ved”, siger Lola.

I sin bog ”Må vi så få ro!” præciserer hun dette nærmere og lægger vægt på, at vi forældre ikke må bruge Julemanden som et hjælpemiddel til god opførsel. Det kan skabe en uro og usikkerhed i de små, som er unødvendig.

Ligesom det siges, at der kun er én Julemand, er der i mange familier også kun én mandel i ris à la manden med tilhørende gave. Også selvom der måske er flere børn tilstede som alle spiser hurtigt op i sin iver på at finde mandlen.

Her er beskeden klar fra Lola:
“Det er bare med at komme i gang. Jo tidligere vi starter med at lære vores børn det, jo nemmere bliver det for dem at håndtere det. Tab og vind med samme sind, det er denne situation en oplagt mulighed til at vise dem”.

4) Julen som et glansbillede
Der er intet galt med at se tilbage på sin egen barndoms jul og mindes den søde tid med familien samlet, og et julebord der bugnede. Det er dog bare ikke hele sandheden, mener Lola.

“Det er ligesom om, at der er en tendens til, at folk nærmest får juleglimmer i øjnene, når de tænker tilbage på juletiden fra deres barndom. Den gang kunne det også ske, at man glemte at komme sukker i dejen eller brændte vaniljekransene på, men det lagde man ikke mærke til og derfor er det heller ikke det, vi husker”.

Det bedste råd som Lola kan give, er derfor, at vi prøver at slippe ideen om, at julen skal være det perfekte glansbillede.

“For når vi først har indstillet os på det, så kan vi bedre tåle det, når noget går galt. Julen bliver garanteret ikke som tænkt, men det gør ikke noget, vi skal bare skrue ned for forventningerne”, afslutter hun.

Lola er uden tvivl en stor fortaler for både traditioner, fællesskab og jul, men hun mener, det er vigtigt, at vi ikke forsøger at overgå hinanden på alle mulige planer.
Hendes afsluttende råd er derfor at der skrues ned for noget af al julevirakken og i stedet skrues op for nærvær og hygge.

Og så er der vidst kun tilbage at sige – Rigtig Glædelig Jul!

***********

Familievejleder Lola Jensen

Om eksperten:

Lola Jensen er familievejleder, og kendt fra bl.a. TV2 Go` Morgen Danmark, hvor hun rådgiver om problematikker i forbindelse med børn og familier.

Hun er desuden forfatter til bogen ”Må vi så få ro!” som udkom på Politikens Forlag i august 2017. Læs mere ...

Børnebøger: Eventyr, sang og leg

Eventyrbogen af peter Madsen

Af Maria Lyngsø Hougaard

Vi elsker bøger herhjemme. Faktisk var min søn ikke særlig gammel, før han nød at sidde selv om kigge i bøger. Og vi læser altid inden putning om aftenen, og gerne også om morgenen.
Her er en række af de bøger, vi er meget begejstret for for tiden – og som bestemt er gode ideer til julegaver.

Eventyrbogen af Peter Madsen

Jeg kan huske Peter Madsens tegninger fra min barndom. Det bedste var at tage på biblioteket og låne Valhalla-tegneserierne. Jeg elskede dem.

Derfor kunne jeg ikke få armene ned, da jeg så Eventyrbogen, der indeholder 25 af de allerbedste, klassiske eventyr. Både meget kendte eventyr som Snehvide, Hans og Grete og De tre Bukke Bruse samt lidt mindre kendte som Prinsessen på glasbjerget, Drengen, der ville lære frygten at kende og Soria Moria slot.

Bogen er 200 sider lang og er illustreret med 175 store farveillustrationer af Peter Madsen, som man sådan får lyst til at printe ud og hænge op på børneværelset. Det er en meget flot bog.

Eventyrbogen af peter Madsen

***********

Leg og Lær – Dyr

Leg og lær – dyr

Herhjemme elsker vi LEGO (både barn og voksne faktisk). Derfor er denne lille bog perfekt. Her kan børnene med en bunke grund lEGO-klodser bygge dyr – bogen viser hvordan – fra krokodiller til hunde.

Herhjemme sætter vi LEGO højt, fordi det udvikler motorisk, og man kan skabe ud af “ingenting”. Bogen giver enkle og let aflæselige trin for trin-fotografier, der hjælper med at gøre det nemt at bygge og måske udvikle egne dyr.

Leg og lær – dyr

***********

Syng sammen – de bedste sange med melodier for børn af Bente Bech Læs mere ...

Biograffilm: “Den tid på året”

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Af Maria Lyngsø Hougaard

Det er snart jul – den tid på året, du ved – hvor familien samles. Julefilmen ‘Den tid på året’ handler kort sagt om familien på godt og ondt. Selvom vi er “sat” sammen af blodets bånd, er det de færreste familier, der ikke har lidt konflikter. Og hvilket mere oplagt tidspunkt at belyse dette end i julen.

Familiehygge og konflikter
I filmen møder vi Katrine og Mads, der forsøger at samle hele familien til den traditionsrige juleaften hjemme hos dem. Men allerede før gæsterne ankommer, mærker man tydeligt, hvilke rolle de hver især har, og hvad der er af udfordringer. Vi vælger jo ikke vores familie, som vi vælger vores venner, og Katrine og Mads har allerede på forhånd forestillinger om, hvad der vil opstå af problemer, hvem der melder fra i sidste øjeblik, og hvordan de skal håndtere tingene, så det glider nemmest muligt på denne hyggelige aften.

På en aften som denne er der naturligvis plads til alle; de fraskilte forældre, den rapkæftede lillesøster, hendes nye mand og ikke mindst familiens børn, som skal passe ind i forældrenes forestilling om hjerternes fest.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Intens – men også sjov 
Fra start kan man mærke den intense stemning af, at mange har et horn i siden på hinanden, men prøver at gemme det væk i julehygge og flettede hjerter. Som det er hos mange familier. Spydigheder fuger hen over den lækre julemad. Når man samler så mange familiemedlemmer, som Katrine og Mads gør her, så vil der bare, som filmen viser, være skjulte konflikter og ting, der ulmer – mest af alt, fordi de undertrykkes for at bevare den gode familiestemning.

I “Den tid på året” morer man sig på familiens bekostning, fordi man snildt kan genkende de små familiære udfordringer, der ulmer under flæskestegen, og som skuespillerne leverer fremragende. Ingen er perfekte, og dem der sværger til at give et sponsorbarn i julegave, viser sig at være blandt de mest griske, når det kommer til stykket. De fleste vil kunne genkende relationer, roller og konflikter fra deres egen familie – og det er da til at grine over!

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Mor-skab
Moderskabet er et centralt fokus i filmen. Vi har mormor, der er mor til tre døtre, der selv er mødre eller papmødre. Filmen tager nogle typiske forhold om mellem mødre og døtre; fra kvinden, der godt kan lide at være i fokus og samtidig spille den moderlige martyr til moderen, der helst vil gøre alt perfekt – lave maden ud fra den rigtige opskrift og selv sy børnenes fastelavnskostumer.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Stjernespækket film
Det er Paprika Steen, der spiller Katrine, og det er også Paprika, der er instruktør. Hun gør det rigtig godt i rollen som den helt almindelige mor og hustru – der måske ser sig selv som den, der gør det meste rigtigt, men også må sande at have fejl – ligesom alle de andre. Filmen er stjernespækket, og de gør det alle godt. De små børns replikker kan til tider blive en smule kunstige, men det er ikke noget, der vælter filmens oprigtighed.

“Den tid på Året” er dejligt underholdende, sjov og samtidig alvorlig og tankevækkende. Bestemt værd at se.

Vi giver filmen 5 ud af 6 hjerter ♥♥♥♥♥

Og advarsel: Du får altså en ustyrlig lyst til at male alle væggene i dit hjem i smukke douche farver…og til at spise en masse ris a la mande med kirsebærsauce;-)

Tablets kan ødelægge dit lille barns udvikling

Af Maria Lyngsø Hougaard

I følge ny forskning kan små børns brug af skærme være mere ødelæggende end vi måske gik og troede – eller vil se i øjnene.

“Få styr på dit barns digitale verden” hedder en ny bog af psykolog Ulla Dyrløv, der har speciale i børns trivsel. I bogen ‘viser’ den erfarne familieterapeut, hvorfor tablets til de mindste kan skade deres udvikling. Her er pointen, at små børn under 3 år ikke har godt af at bruge skærme og har meget bedre af at vente. Det tilfører ikke noget godt i den alder, som de ikke har bedre af at være foruden.

Når så børnene bliver større, kan en tablet sagtens tilføre noget godt, men det kræver, at vi forældre guider og sætter tydelige grænser for forbruget.

Er det flot, at en 1-årig kan bruge iPad?
Jeg stod selv for nogle år siden med et forældrepar, der stolte fortalte mig, at de havde brugt en del af deres påskeferie på at lære deres 1-årige at bruge iPad. Indeni tænkte jeg; er det nu en flot bedrift? Jeg var ikke selv mor dengang, men jeg var bevidst om, at jeg ikke ville se nogen grund til ligefrem at lære sin 1-årige at bruge en iPad.

Ifølge bogen – og de undersøgelser som Ulla Dyrlev bygger sin viden på – så er det direkte skadeligt for det lille barn under 3 år at bruge tablets. Simpelthen fordi barnet ikke får udviklet sin krop og sanser lige så godt som med fysisk legetøj og aktivitet – man ser faktisk, at de nyere generationer af børn har dårligere håndmotorik end tidligere generationer og er meget mere stillesiddende.

Tablets skaber afhængighed
Men hvad så, når lille Oda virker så glad for sin tablet? Det skyldes faktisk hjernens belønningssystem, hvor stoffet dopamin udløses, når barnet har en succesoplevelse på skærmen. Præcis som hvis det kæmper med at lære at gå og lykkes med det – det er bare meget hårdere! Derfor kan man risikere, at barnet vil foretrække skærmens udfordringen frem for virkelighedens.

Med fysisk legetøj og aktiviteter udvikler barnet sine motoriske evner, sin fantasi og lærer at kæmpe for at opnå mål.

Skærme er ikke bandlyst
Det er ikke, fordi Ulla Dyrlev og forskerne synes, at vi nu bare skal smide alle vores tablets ud. Det er kun børn under 3 år, der slet ikke bør bruge tablets. Det digitale er selvfølgelig en del af hverdagen for vores større børn og vi voksne. Men konklusionen er, at det er super vigtigt, at vi forholder os til udviklingen og sætter klare regler og grænser – at vi forholder os til, at brugen af tablets kan skabe store problemer i vores og vores børns liv. I bogen er der mange konkrete forslag til, hvordan man som forældre kan guide sine børn i deres forbrug.

Steve Jobs med sine børn

Steve Jobs børn måtte ikke bruge tablets
Er det ikke også opsigtsvækkende at selveste Steve Jobs nægtede sine egne børn at bruge iPhone og iPads?

I et interview fra 2010 spurgte Nick Bilton, journalist og ansat påThe New York Times, Jobs: “Dine børn elsker sikkert iPaden, ikke sandt?” Jobs svarede: “De har ikke brugt den, vi begrænser den mængde af teknologi, børnene må bruge i hjemmet.”

Faktisk er der et stort antal af ledere fra de berømte Sillicon Valley virksomheder, som begrænser deres børns tid foran computerskærmen, mobilen eller tabletten. Jobs var, i hvert fald i sit eget miljø, ikke mærkelig i den forstand.

For eksempel har Co-skaberen af Twitter, Ewan William, indrømmet, at han vil foretrække, at hans børn vokser op og udvikler sig ved hjælp af bøger i stedet for iPads. Han og hans kone, Sara, køber hundrede af printede bøger, som deres børn er interesseret i. De placerer dem rundt omkring i huset.

Dit digitale barn har brug for en voksen
Også i bogen “Dit digitale barn har brug for en voksen” af Lykke Møller Kristensen, mener Lykke, at vi som forældre skal tage styringen på vores børns digitale verden. For nok er de født ind i den digitale verden, men de er ikke digitalt indfødte. De skal guides.

Hun er ikke i tvivl om, at det ikke kun er muligt at ændre den nuværende tilstand, men også at det er højst nødvendigt. Og at ansvaret er de voksnes.

Bogen forbinder forskning og studier til gode råd og cases, uanset om det handler om et barn i indskolingsalderen, en teenager eller en ny på de sociale medier. Forfatterens fokus er på, hvad vi kan gøre for at opdrage, vejlede og lære af udviklingen.

Hvordan ændrer vi tingenes nuværende tilstand?
Uddrag fra “Dit digitale barn har brug for en voksen”: 
I takt med at de digitale medier udviklede sig, og vi udviklede os med, var der nogle, der forstod konsekvenserne og mulighederne. Det var ikke dem, der har ansvaret for børn og unges trivsel eller læring. Det var derimod den industri, der skulle sælge varer og markedsføre.

Udviklingen førte nogle initiativer med sig men medførte først og fremmest en digital brugerkultur, der har været mindre bevidst og mere hovedkulds.

Måske det er på tide at kigge nærmere på de ting, vi ikke gjorde eller kun sporadisk tog initiativ til undervejs, for at finde en metode til at ændre tingenes nuværende tilstand.

  • Vi har ikke haft tilstrækkelig dialog om emnet på en nysgerrig og åben måde. Dialogen har været sporadisk og afhængig af den en kelte forælder, gruppe, lærer eller skole. Der har været meget lidt offentlig dialog på tværs af faggrupper, fra politikere til fagpersoner, fra fagpersoner til forældre og fra fagperson til fagperson. Der har været for lidt sparring og for lidt beslutningskraft eller manglende viden til beslutning.
  • Vi har ikke taget emnet alvorligt nok og dermed ikke skilt emnet fra eksempelvis data-etik og digital udviklingskraft. Der har ikke været en offentlig konsensus i Danmark, ligesom ansvaret ligger et sted mellem flere ministerier.
  • Vi har ikke sat tidsnok ind. Hverken i forhold til, hvornår børn og unge fik adgang til skærme og sociale medier, spil og apps, eller i forhold til udviklingen. Vi var hurtigt ude, men satte for sent ind.
  • Vi har ikke formidlet love og regler – hverken de uskrevne eller gæl dende – til børn og unge men taget for givet, at de selv kunne regne dem ud.
  • Vi har ikke inddraget digital opdragelse i vores generelle forståelse af opdragelse. Med begrebet digital dannelse har vi i stedet skabt en opfattelse af, at den digitale verden krævede en særlig form for op dragelse.
  • Læs mere ...

    FILMANMELDELSE: COLETTE

    Filmen Colette har premiere i dag

    Af Nadia Jørgensen

    Forestil dig at stå på sidelinjen, mens din mand uden kvaler høster den succes, som i virkeligheden tilkommer dig!

    Wash Westmoreland har instrueret et gribende og aktuelt portræt om netop dette, i den autentiske dramatiske fortælling om den franske forfatterinde Colette, som i den parisiske storhedstid må manøvrere mellem kærlighed og magt, og kæmpe for at bryde fri af tidens traditioner.

    Stærk kvindelig rollemodel
    Hvis du ligesom jeg, bare elsker dramaer med stærke kvindelige rollemodeller, og kan fortabe dig i kærlighedens mange nuancer – så er det herbestemt filmen for dig!

    Året er 1892, og vi følger Colette (Knightley), som er en ung pige fra landet, gennem hendes ægteskab med sin mand Willy (West) der lever som litterær iværksætter i hjertet af Frankrig. Ægteskabet tager Colette med ind i det fremmedartede og prætentiøse parisiske bohemeliv, hvor hun under pres hurtigt udvikler sig som forfatter. I denne pseudoluksuriøse arena hvor humøret er højt og samtalerne flyder henover glassene, agerer hun som gratis arbejdskraft for sin mand, som er mere end velkendt i de parisiske saloner. Hun skriver flere bøger der, som en selvfølge af tiden, bliver udgivet i Willys navn – bøgerne bliver en stor succes, men ægteskabet slår revner.

    Monogami ikke er nogen af parternes stærke side, og værre endnu er den nøgne sandhed som Willy må indse; hans hustru overgår ham i litteraturen og har et medfødt talent for at skrive.

    Alt har sin pris…

    Willy fremstår, med sin høje hat og voluminøse vom, som én stor magtbegærlig autoritet, der dog ikke udelukkende er en tyran. West gør det virkelig godt på skærmen hvor han, på trods af datidens modedikterede skæg, drager publikums øjne næsten lige så meget til sig som hovedpersonen selv.

    Kiera er formidabel
    Kiera Knightley, som er hovedrolleindehaveren, optræder formidabelt og autentisk, og tilskueren får et berigende indblik i alle de facetter som er tilknyttet det ydre univers, men som også skildrer den indre spænding og personlige kamp, som gør hovedrollen levende og interessant.

    Hun var den første kvindelige forfatter som fik en statsbegravelse efter sin død i 1954

    Gennem intime bekendtskaber og en utilsigtet ménage à trois, ser vi den frisindede Colette vokse i karakter og følger hendes opgør med de traditionelle normer – kønsroller, seksualitet og kvindefrigørelse er alle emner som problematiseres på æstetisk og ærlig vis i denne film.

    Det er netop de forskellige relationer som skaber kraften i filmen – referencen mellem magt og kærlighed skildres på brutal maner, og vi bliver på nysgerrig vis indlemmet i en verden af begær, pligt, løfter og svigt.

    Colette er i den grad stadig aktuel i vores samtid

     Instruktør og co-manuskriptforfatter Wash Westmoreland (Still Alice) har virkelig skabt en uforglemmelig film som på én gang er samtidsrelevant, underholdende, ærlig og oplysende. Dette bliver da også kun bedre af det fortræffelige manuskript, som binder tilskuerens opmærksomhed til skærmen og som endda kan fremtvinge et lille smil, i en ellers meget alvorlig kontekst.

    Sceneskiftene er mange, men filmen trækker til tider lidt i langdrag. Jeg vil dog mene at filmoplevelsen alligevel er  berigende, da man både frustreres og fascineres af handlingen og karaktererne.

    Jeg gik ind i salen uden at have læst et eneste værk af Colette, men efter filmen er det bestemt et forfatterskab jeg slet ikke kan vente med at stifte bekendtskab med.

    Derfor giver Mor-Skab 5 ud af 6 hjerter til denne film!
    ♥♥♥♥♥

    Virkelighedens Colette

    Podcast: Hæng ud med to sjove kvinder

    Sitter – Iben Hjejle og Signe Lindkvist

    Af Sophie Rud

    Det er efterår, og selvom danskerne muligvis aldrig har oplevet så solrig og mild en oktober som 2018’s, lægger den mørke måned stadig op til indendørsaktiviteter. Men hvis børnene ikke lige giver dig tid til at læse en god bog, så er det om at hive en podcast frem – den kan høres, mens du alligevel laver mad eller rydder op. Vi har set nærmere på en podcast der, hitter: “Sitter”. Iværksat af kendisdamerne Iben Hjejle og Signe Lindkvist.

    “Babysitter, parasitter, pomfritter, sitter de godt?
    Med disse ord introduceres 1. afsnit af podcasten “Sitter”, der indtil videre er 1 ud af 7 afsnit, der alle varer en lille time. Iværksætterinderne bag programmet gør inden for de første 5 minutter af programmets præmiereafsnit dagsordenen klar ved at pointere, at pointen bag programmet er at snakke om, “hvad vi selv synes rumsterer inde i vores hoveder. Det kan være utrolig småt og overfladisk og banalt, eller det kan være meget store, tunge emner”.

    Podcasten er derudover optaget i Ibens og Signes egne hjem, og har derfor intet med studier eller radioplatforme at gøre. Lytteren bliver med andre ord inviteret indenfor “til en kop kaffe” og får så lov til at sidde som fluen på væggen, imens de to vært- og veninder vender verdenssituationen – eller manglen på samme.

    Hæng ud med to sjove kvinder
    Da jeg indledningsvis selv lyttede til 1. afsnit af “Sitter” på en køretur fra Aarhus til København, trykkede jeg på play-knappen med det mindset, at det måske i virkeligheden ikke er så superspændende at lytte til et program omhandlende også overfladiske og banale tanker udtænkt af i teorien to fremmede kvinder, jeg aldrig kommer til at møde. Men da jeg, ligesom når jeg blandt andet lytter til folkekære Mads & Monopolet, hurtigt blev småforelsket i de to dynamiske værtinder, kunne jeg ikke lade være med at spørge mig selv, om interessen for “at hænge ud med de kendte” er en ny trend, eller om den stikker lidt dybere end som så.

    Sitter – Iben Hjejle og Signe Lindkvist

    Samtalebog eller podcast?
    Ovennævnte kommunikationsform samt underholdningsmedie har muligvis sine rødder fra blandt andet Karen Thisteds succesfulde samtalebog fra 2002: “Det skal mærkes at vi lever”. Denne bog består af samtaler mellem danske Benny Andersen og Johannes Møllehave omhandlende deres liv på godt og ondt. Samtalebogskonceptet, der primært har til formål at gengive samtaler mellem to eller flere mennesker, har siden vokset sig til et populært koncept blandt både kendte danskere og danske læsere, og der er sidenhen udgivet et utal af bøger i denne genre.

    Til trods for at denne artikel ikke har til formål at sammenligne samtalebøger med samtalepodcasts, da de to medier udskiller sig markant i deres platform, er det bemærkelsesværdigt, at der er en efterspørgsel efter at komme ind under huden på kendte danskere. Et koncept også set anvendt i blandt andet aktuelle tv-programmer som Toppen af poppen og Vild med dans, der giver dets seere mulighed for at lære kendte danskere at kende på et mere personlig plan end måske tidligere skildret offentligt.

    Hvad er sitter? Hvem er Sitter? Hvor kommer det fra?
    Som beskrevet af Iben og Signe selv er “Sitter” kælenavnet på den afdøde, danske skuespillerinde Sigrid Horne-Rasmussen, der ifølge podcastens værtinder bedst huskes for sin titel som danske Dirch Passers hustru. Værtinderne beskriver Sitter som værende “skide fræk og sjov og slagkraftig”, hvilket på daværende tidspunkt ikke var karaktertræk, der blev værdsat hos datidens kvindelige skuespillerinder.

    Har man set både Iben og Signe in action i deres virke, kræver det ikke mange minutters Tv-bekendtskab, før man hurtigt kan konkludere, at alle 3 ovennævnte kvinder tilsyneladende må dele en forkærlighed for humor, kækhed samt en mangel på frygt for at skille sig ud i mængden. Dette bærer den overordnede dosmerseddel for Sitter-podcasten præg af, da værtindernes interne samtale er rå og ucensureret og fyldt med både skrattende latter, volapyk og bandeord. Der tales råt for usødet, og ligegyldigt om man så mener, at podcastens budskab har for lidt ”lad os redde verden”-kapital, får den skabt en feministisk diskurs, der gør det legitimt som kvinde at tale om alt og intet – lytterens køn underordnet.

    Sitter – Iben Hjejle og Signe Lindkvist

    Passer ikke ind i mængden Læs mere ...

    Fine børnebøger til højtlæsning

    Højtlæsning – Anker og oldefar

    Af Maria Lyngsø Hougaard og søn Anker på 2 1/2 år

    Hjemme hos os elsker vi børnebøger!
    Vi læser faktisk mange hver dag – altid 2-3 stykker ved sengetid, men ofte også under morgenmaden eller om eftermiddagen efter vuggestuen. Og ved puslebordet ligger der en bunke pixibøger, som min søn kigger i, når ham bliver skiftet.

    Her er en række børnebøger, vi gerne vil anbefale:

     Min dag i børnehave af Ina Victoria Schou Haller

    Efter årsskiftet skal min søn starte i børnehave. Det er svært for ham at forstå nu – nogle gange siger han, at han allerede går i børnehave. Med denne bog vil vi have god anledning til at tale med ham om det, når den tid kommer.

    Bogen handler om Frederik og Katinka, der er glade for at gå i børnehave. De har mange venner, som de leger med. Men sådan en hel lang dag kan også være svær. Der kan opstå mange situationer, der kan være svære at håndtere, når man kun er et lille barn.

    Bogen beskriver alle tænkelige situationer i en børnehave fra den første dag til den velkendte daglige farvelscene. Det er dejligt, at de her helt konkrete ting beskrives. Der lægges op til samtaler om svære situationer og alle de mange følelser, et lille barn går igennem.

    “Min dag i børnehave” giver faktisk forslag til samtaleemner og forslag til aktivitet. Det er vældig fint og lige til at bruge for pædagogen eller forældrene. Der skal bestemt sættes tid af til at tale sammen, når den bog læses.

    Bogen er udgivet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnets Antimobbeprogram.


    *************

    Noter om planeten jorden af Oliver Jeffers

    Velkommen til planeten Jorden. Det kan være et forvirrende sted, især hvis du lige er ankommet. Dit hoved vil være fyldt med spørgsmål, så lad os se nærmere på vores planet og hvordan vi lever på den.

    Det er essensen af bogen Noter om Planeten jorden. En meget fin bog, der beskriver den planet, vi bor på, og de mennesker og dyr vi har omkring os, så selv små børn kan være med.

    Forfatteren skrev den faktisk til sin egen nyfødte søn:

    “Til min søn, Harland. Denne bog blev skrevet de første to måneder af dit liv, fordi jeg ville prøve at forklare det hele for dig. Her er de ting, som jeg synes, at du bør vide noget om.” – Oliver Jeffers Læs mere ...

    Bog: Det gør ondt i maven, mor

    Forsiden til bogen “Det gør ondt i maven, mor”

    Af Melissa Ejlersen

    ”Det gør ondt i maven , mor”, er skrevet af Iben Sandahl og Sarah  Zobel.  Det overordnede tema for bogen er, hvordan vi skaber mere nærvær, mindre stress og flere smukke øjeblikke med vores børn, og med ordet  KÆRLIGHED som omdrejningspunkt for de 9 kapitler, har de begået 196 sider med betragtninger, ærlige personlige fortællinger og guidance til læserens egen refleksion.

    Samvær eller nærvær?
    Jeg når kun frem til side 11, før jeg synes, at de to damer slår hovedet på sømmet første gang, her tager de fat i forskellen mellem samvær og nærvær. Samtidig med at jeg læser det, kan jeg høre lyden af det raslende hamsterhjul på overdrev, som jeg ofte ynder at sammenligne mit eget familieliv med.

    Jeg kan nemlig godt lide at betragte mig selv som nærværende og inkluderende, men er jeg i virkeligheden det? For når alt kommer til alt, så bruger jeg måske nok mest tid på at koordinere familielivet, og knap så meget på at deltage aktivt.

    Jeg synes for eksempel, at det er enormt vigtigt, at vi spiser sammen. Uden indblanding fra tablets, telefoner eller tegnefilm. De sidste par dage har jeg dog lagt mærke til, at den tid jeg skaber til nærvær, får jeg selv vekslet til planlægningstid hvor jeg, henover hovedet på min 2-årige, afkræver min kæreste svar på det næste kvartals aktiviteter. Ikke ligefrem en opfyldelse af mit nærværende selvbillede – det er nok ikke så underligt, at den 2-årige engang imellem kaster en falaffel i hovedet på mig eller, at den 35-årige sukker dybt.

    Forfatterne med deres børn

    Google det!
    I debatten omkring børneopdragelse fylder skærmbrug en del. En negativ del det meste af tiden. I en verden hvor digitaliseringen vinder indpas, finder jeg det naivt blot at afvise brugen af skærme, som efterhånden er pensum helt ned i vuggetuerne. I min optik skal vi i højere grad diskutere forældrenes forbrug! For at kunne undgå at opdrage en uempatisk, konstant kattevideo-seende, meme senende, SoMe opdaterende generation, må vi nødvendigvis se indad, og gøre os umage for at være gode rollemodeller.

    Sarah og Iben deler i afsnit 6 ”Google det!” nogle skønne refleksioner og brugbare erfaring, til at håndtere denne nye verden. Det er forfriskende at høre to eksperter anerkende, at skærme rent faktisk er kommet for at blive. I stedet for at tage afstand og behandle området negativt, tager de aktivt stilling og sætter rammer og vejleder deres børn i brugen af skærme.

    Teori i øjenhøjde
    Jeg har efterhånden tærsket igennem en del litteratur fra børneopdragelsesafdelingen i den lokale boghandel, men det her er første gang, hvor jeg føler mig ”talt til” i øjenhøjde og ikke ”talt henover hovedet”.

    Uden at pådutte læseren anbefalinger, rammer de den helt perfekte balance imellem teorien og de personlige erfaringer. Jeg vil ikke anbefale bogen til nybagte forældre, for uden mine egne erfaringer som mor, ville jeg nok ikke fundet den lige så relevant. Til gengæld tror jeg at den ender som et opslagsværk i min bogreol, fordi den både rummer de helt små og de store teenagebørn, som jeg endnu har til gode.

     

    Bøger til gravide

    Af Maria Lyngsø Hougaard

    Bøger til gravide: Her kan du få indblik i nogle bøger, der omhandler graviditeten. Der er både bogen, om det liv, der vokser i din mave, og hvordan det udvikler sig. Bogen med redskaber til en god fødsel. Og ikke mindst Barnets Bog, der allerede skal udfyldes fra graviditeten.

    Withwhites Barnets Bog

    Jeg er personligt ikke fan af alt det pussenussede, der kan følge med det at få en baby. Derfor har jeg været på udkig efter en Barnets Bog, der var det modsatte. Og her er den: Withwhites Barnets Bog er så fin og simpel.

    Og du kan sagtens sætte dit eget præg på den ved at farvelægge, tegne, putte billeder eller udklip i. Det er så fint at den kan udvikles i en personlig retning, der afspejler barnet/familien.

    Det er også virkelig smart, at bogen er et ringbind. Jeg hører så ofte forældre med dårlig samvittighed over de mange tomme sider, der er i deres barns bog. Men her kan du bare tage de sider ud, som du ikke får udfyldt. Så virker bogen ikke tom og uudfyldt. Og omvendt kan du putte flere sider ind, hvis du pludselig får skrivelyst, og der mangler sider.

    Det er en virkelig fin Barnets Bog. Withwhite har mange andre fine ting i samme stil i deres sortiment fx milepæle-kort og højdemåler. Du kan se det hele på deres hjemmeside.

    Koden =&0=& – den giver 10% på shoppen!

    …………………….. Læs mere ...