Jeg hørte Jojo Moyes bog ”Sidste brev fra din elsker” på lydbog for et års tid siden og blev som altid draget af hendes kvindeuniverser. Derfor var det også med gensynets glæde, da de to kvindelige hovedroller tonede frem på det store lærred i filmatiseringen, der har premiere i dag. 

Som i andre af hendes bøger lader forfatteren to kvinder i hver sin tidsperiode flette sine historier ind i hinanden. Vi møder smukke Jennifer Stirling (Shailene Woodley”) i 60’erne i et ulykkeligt og kærlighedsløst ægteskab med en rig og magtfuld mand. Jennifer indleder en affære, der viser sig at være den helt store kærlighed. Men hun glemmer alt om sin store kærlighed i en tragisk ulykke. Først da hun finder nogle af de gamle kærlighedsbreve, finder hun sandheden, og opdager, at hun er blevet ført bag lyset. 

I nutidens London følger vi journalisten Ellie Haworth (Felicity Jones), der støder ind i den passionerede historie, da hun finder et af de gamle kærlighedsbreve. Hun bliver så opslugt af den smukke og ulykkelige historie om den helt store kærlighed, at hun begynder et stort detektivarbejde for at finde ud af, hvad der egentlig skete med det elskende par.

Det er en dejlig film, hvis man trænger til et romantisk boost og til at blive rørt. Jeg elsker, når en historie fletter to kvindeskæbner sammen på trods af forskellig tid og sted. Shailene Woodley er virkelig godt castet som en 60’er skønhed, og det er Felicity Jones sådan set også som den lidt skrappe journalist, men jeg synes, hun var lidt for påtaget ”for meget” i begyndelsen. Hun vokser dog på en. 

Rigtig god fornøjelse!

Filmen får 5 ud af 6 stjerner
(eller det burde være hjerter ved denne romantiske film)