Kategoriarkiv: Film

Biofilm: Honning Margrethe og eventyrhaven

Af Maria Lyngsø Hougaard

Der er ikke så meget nyt under solen i Honning Margrethes eventyrhave. Selve historien er gammel; to meget forskellige personligheder mødes og forelsker sig. Den hvis vej er skrevet på forhånd (dronningen) ønsker sig at være almindelig. Og en anden ønsker sig med magtliderlighed at tage hendes plads.

Så historien er der ikke noget overraskende ved. Men for min søn var den bestemt underholdende. Han sad med underlæben hængende det meste af filmen.

Animationsfilmen handler om fårekyllingen Apollo, der ankommer til kongeriget Eventyrhaven. Her hersker Honning Margrethe, der bare godt gad at være helt almindelig – hun må også kun komme udenfor en gang om året til sit jubilæum, så man forstår hende godt.
Hun sniger sig dog ud om natten, og her møder hun Apollo, og de forelsker sig.
Men Margrethes kusine Wendy, der er hveps, har planer om at overtage tronen og får Margrethe kidnappet. Og så ruller dramaet ellers.
Læs mere ...

Biograffilm: “Den tid på året”

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Af Maria Lyngsø Hougaard

Det er snart jul – den tid på året, du ved – hvor familien samles. Julefilmen ‘Den tid på året’ handler kort sagt om familien på godt og ondt. Selvom vi er “sat” sammen af blodets bånd, er det de færreste familier, der ikke har lidt konflikter. Og hvilket mere oplagt tidspunkt at belyse dette end i julen.

Familiehygge og konflikter
I filmen møder vi Katrine og Mads, der forsøger at samle hele familien til den traditionsrige juleaften hjemme hos dem. Men allerede før gæsterne ankommer, mærker man tydeligt, hvilke rolle de hver især har, og hvad der er af udfordringer. Vi vælger jo ikke vores familie, som vi vælger vores venner, og Katrine og Mads har allerede på forhånd forestillinger om, hvad der vil opstå af problemer, hvem der melder fra i sidste øjeblik, og hvordan de skal håndtere tingene, så det glider nemmest muligt på denne hyggelige aften.

På en aften som denne er der naturligvis plads til alle; de fraskilte forældre, den rapkæftede lillesøster, hendes nye mand og ikke mindst familiens børn, som skal passe ind i forældrenes forestilling om hjerternes fest.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Intens – men også sjov 
Fra start kan man mærke den intense stemning af, at mange har et horn i siden på hinanden, men prøver at gemme det væk i julehygge og flettede hjerter. Som det er hos mange familier. Spydigheder fuger hen over den lækre julemad. Når man samler så mange familiemedlemmer, som Katrine og Mads gør her, så vil der bare, som filmen viser, være skjulte konflikter og ting, der ulmer – mest af alt, fordi de undertrykkes for at bevare den gode familiestemning.

I “Den tid på året” morer man sig på familiens bekostning, fordi man snildt kan genkende de små familiære udfordringer, der ulmer under flæskestegen, og som skuespillerne leverer fremragende. Ingen er perfekte, og dem der sværger til at give et sponsorbarn i julegave, viser sig at være blandt de mest griske, når det kommer til stykket. De fleste vil kunne genkende relationer, roller og konflikter fra deres egen familie – og det er da til at grine over!

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Mor-skab
Moderskabet er et centralt fokus i filmen. Vi har mormor, der er mor til tre døtre, der selv er mødre eller papmødre. Filmen tager nogle typiske forhold om mellem mødre og døtre; fra kvinden, der godt kan lide at være i fokus og samtidig spille den moderlige martyr til moderen, der helst vil gøre alt perfekt – lave maden ud fra den rigtige opskrift og selv sy børnenes fastelavnskostumer.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Stjernespækket film
Det er Paprika Steen, der spiller Katrine, og det er også Paprika, der er instruktør. Hun gør det rigtig godt i rollen som den helt almindelige mor og hustru – der måske ser sig selv som den, der gør det meste rigtigt, men også må sande at have fejl – ligesom alle de andre. Filmen er stjernespækket, og de gør det alle godt. De små børns replikker kan til tider blive en smule kunstige, men det er ikke noget, der vælter filmens oprigtighed.

“Den tid på Året” er dejligt underholdende, sjov og samtidig alvorlig og tankevækkende. Bestemt værd at se.

Vi giver filmen 5 ud af 6 hjerter ♥♥♥♥♥

Og advarsel: Du får altså en ustyrlig lyst til at male alle væggene i dit hjem i smukke douche farver…og til at spise en masse ris a la mande med kirsebærsauce;-)

FILMANMELDELSE: COLETTE

Filmen Colette har premiere i dag

Af Nadia Jørgensen

Forestil dig at stå på sidelinjen, mens din mand uden kvaler høster den succes, som i virkeligheden tilkommer dig!

Wash Westmoreland har instrueret et gribende og aktuelt portræt om netop dette, i den autentiske dramatiske fortælling om den franske forfatterinde Colette, som i den parisiske storhedstid må manøvrere mellem kærlighed og magt, og kæmpe for at bryde fri af tidens traditioner.

Stærk kvindelig rollemodel
Hvis du ligesom jeg, bare elsker dramaer med stærke kvindelige rollemodeller, og kan fortabe dig i kærlighedens mange nuancer – så er det herbestemt filmen for dig!

Året er 1892, og vi følger Colette (Knightley), som er en ung pige fra landet, gennem hendes ægteskab med sin mand Willy (West) der lever som litterær iværksætter i hjertet af Frankrig. Ægteskabet tager Colette med ind i det fremmedartede og prætentiøse parisiske bohemeliv, hvor hun under pres hurtigt udvikler sig som forfatter. I denne pseudoluksuriøse arena hvor humøret er højt og samtalerne flyder henover glassene, agerer hun som gratis arbejdskraft for sin mand, som er mere end velkendt i de parisiske saloner. Hun skriver flere bøger der, som en selvfølge af tiden, bliver udgivet i Willys navn – bøgerne bliver en stor succes, men ægteskabet slår revner.

Monogami ikke er nogen af parternes stærke side, og værre endnu er den nøgne sandhed som Willy må indse; hans hustru overgår ham i litteraturen og har et medfødt talent for at skrive.

Alt har sin pris…

Willy fremstår, med sin høje hat og voluminøse vom, som én stor magtbegærlig autoritet, der dog ikke udelukkende er en tyran. West gør det virkelig godt på skærmen hvor han, på trods af datidens modedikterede skæg, drager publikums øjne næsten lige så meget til sig som hovedpersonen selv.

Kiera er formidabel
Kiera Knightley, som er hovedrolleindehaveren, optræder formidabelt og autentisk, og tilskueren får et berigende indblik i alle de facetter som er tilknyttet det ydre univers, men som også skildrer den indre spænding og personlige kamp, som gør hovedrollen levende og interessant.

Hun var den første kvindelige forfatter som fik en statsbegravelse efter sin død i 1954

Gennem intime bekendtskaber og en utilsigtet ménage à trois, ser vi den frisindede Colette vokse i karakter og følger hendes opgør med de traditionelle normer – kønsroller, seksualitet og kvindefrigørelse er alle emner som problematiseres på æstetisk og ærlig vis i denne film.

Det er netop de forskellige relationer som skaber kraften i filmen – referencen mellem magt og kærlighed skildres på brutal maner, og vi bliver på nysgerrig vis indlemmet i en verden af begær, pligt, løfter og svigt.

Colette er i den grad stadig aktuel i vores samtid

 Instruktør og co-manuskriptforfatter Wash Westmoreland (Still Alice) har virkelig skabt en uforglemmelig film som på én gang er samtidsrelevant, underholdende, ærlig og oplysende. Dette bliver da også kun bedre af det fortræffelige manuskript, som binder tilskuerens opmærksomhed til skærmen og som endda kan fremtvinge et lille smil, i en ellers meget alvorlig kontekst.

Sceneskiftene er mange, men filmen trækker til tider lidt i langdrag. Jeg vil dog mene at filmoplevelsen alligevel er  berigende, da man både frustreres og fascineres af handlingen og karaktererne.

Jeg gik ind i salen uden at have læst et eneste værk af Colette, men efter filmen er det bestemt et forfatterskab jeg slet ikke kan vente med at stifte bekendtskab med.

Derfor giver Mor-Skab 5 ud af 6 hjerter til denne film!
♥♥♥♥♥

Virkelighedens Colette

Bioanmeldelse: Fifty Shades Fri

 

Fifty Shades Fri starter med et bryllup

Af Maria Lyngsø Hougaard

Husmoderporno blev det kaldt, da Fifty Shades bøgerne i sin tid landede på boghylderne. Og så kom filmene – med en hel del sex. Og nu den nyeste og sidste film i rækken Fifty Shades Fri.

Og man kan vælge at se den nye Fifty Shades film fra forskellige vinkler. Hvis man trænger til en afslappende romantisk film – ind ad det ene øre, ud af det andet – lidt let underholdning, der samtidig byder på romantik, en hel del sex og en smuk mand i alt for lidt tøj – jamen, så er det lige præcis den rette film at læne sig tilbage til. Og nogle gange er det bare den slags underholdning, man trænger til i en travl hverdag.

Ret så veltrænet…men også ret så jaloux…og besidderisk

Men hvis man søger en film med bare lidt dybde og noget nyt at byde på, så skal man bestemt ikke se den nye Fifty Shades film.

Den bliver faktisk for meget på flere planer. Hovedrollerne – Mr. Grey og Anastasia ender meget ofte i sex – som i meget ofte – og det kan ikke komme bag på nogen, hvis man kender bare lidt til Fifty Shades, men ikke desto mindre kan det godt blive lidt for meget. Og så er Mr. Grey faktisk ret irriterende i denne sidste film – han er for besidderisk og jaloux – og så sætter han sig gudhjælpemig til klaveret og synger en pladderromantisk sang for sin udkårne, som var han med i et boyband – det virker i hvert fald ikke på mig. Men veltrænet, det er han i den grad;-)
Anastasia er til gengæld blevet cool – der er noget girlpower over hende, og det er ret fedt.

Filmskaberne har også tilføjet en skefuld thriller til denne film, hvilket trods alt giver den noget handling. Men alt i alt bliver den meget pladderromantisk!

Se traileren HER.

PS Filmen kræver lidt, at man har set de foregående film, for der er en hel del henvisninger til foregående handling.

♥♥_ _ _ _

Bryllupsrejsen går selvfølgelig til Paris

Biofilm: Bad Moms Christmas

 Af Ena Hajdari

Bad moms Christmas anmeldelse

Julen er den travleste måned på året for de fleste forældre, især for Amy (Mila Kunis), Kiki (Kristin Bell) og Carla (Chathryn Hahn), der denne jul beslutter sig for at bryde med julenormerne og holde en afslappet, utraditionel juleaften. Men tingene ændrerrsig drastisk, når pigernes mødre kommer på besøg, og skubber dem ud i ekstreme juleskavanker.

”Mødre slapper aldrig af”

Bad moms Christmas anmeldelse

Direktørerne af filmen Jon Lucas og Scott Moore har formået at skabe en humoristisk udgave af alle typer mødre – fra pylremødre til hardcore rock & roll mamas. Vi ser dem alle knokle og svede i køkkenet, i indkøbscentrene og på gulvet af stuen med støvsugerhovedet presset ned under sofaen. Kvinderne spilles af stærke skuespillerinder som ovennævnte Kunis, Bell og Hahn – som leverer en intens, seksuel og humoristisk rolle – samt oscarvinderen Susan Saradon, Cheryl Hines og Christine Baranski i rollerne som Amys, Kikis og Carlas mødre.

Kvinder, kvinder og flere kvinder.

Bad moms Christmas anmeldelse

Filmen dækker over emner som traditioner, kærlighed, familie og ikke mindst – mor-datter forhold. Amy, Kiki og Carla udfordres som mødre og døtre. En kontrollerende mor, en pylremor og en mor, der kun kommer, når hun har brug for penge. De stereotyper som skuespillerinderne præsterer, er mere forudsigelige, end bemærkelsesværdige.
Sjov, det er filmen bestemt, men som de fleste hollywood komedier kan man hurtigt fornemme hvordan filmen slutter. Dog er der mange sjove overraskelser undervejs i filmens forløb.

Bad moms Christmas anmeldelse
Sjov, det er filmen bestemt, men som de fleste hollywood komedier kan man hurtigt fornemme hvordan filmen slutter

Filmens fokus er udelukkende på kvinderne – og få gange på børnene. Mændene derimod er nærmest fuldkommen tilsidesat. Vi ser en rolig kæreste, en ligegyldig far og nogle næsten ikke tilstedeværende ægtemænd i ny og næ. Det giver kvinderne i filmen plads til at begå fejl, græde, grine, hade, elske og tilgive.

Filmen giver dig bestemt en god omgang grin, men man savner længere scener og dybere samtaler, som ville skabe noget mere ud over vores grin over mødrenes kaos.

Mor-skab giver filmen 3 og en halv stjerne. Dog er den stadig værd at se – bare for at gøre julen lidt sjovere.

 

 

Anmeldelse af “Bridget Jones’ baby”

Nostalgi, ikke?
Nostalgi, ikke?

Af Maria Lyngsø Hougaard og Misha Ringgaard-Krohn

Bridget Jones er tilbage!…hende med dagbogen, mormortrussen og to mænd.

Da jeg så reklamen for den nye film “Bridget Jones’ baby”, tænkte jeg først og fremmest nostalgi! Den første film om den buttede pige og hendes dagbog gik i biografen for hele 15 år siden, og jeg elskede hendes uperfekthed og historien om singlelivets op og nedture.
Og nu er hun så tilbage med en baby i maven, hvilket falder perfekt ned i min egen barsels-tidslomme.

Mellem to mænd...igen
Mellem to mænd…igen

=&0=&Igen står den nu 43-årige Bridget mellem to mænd. Denne gang er hun dog samtidig succesfuld og vellidt tv-producer – og hun er meget mere stilet og slank end sidst vi så hende. Dog ikke så stilet, som den unge karrierekvinde, der kommer ind fra højre og skal “ungdomifisere” tv-stationen – og så er det altså ikke nemt at være 43 år og gravid!
Nå, men det med graviditet leder os tilbage til mændende, for Bridget og gode gamle Mark Darcy har efter en årrække droppet at få det til at fungere mellem dem, efter alt for mange skuffelser på grund af Marks arbejde, der fylder alt. Men en enkelt gensyns-nat med ham…og en anden nat med stenrige Mcdreamy fører en overraskelse med sig…men hvem er så faderen? Og hvem vil Bridget egentlig gerne have er faderen?

b3
Hvem er mon faderen?

=&1=&“Bridget Jones Baby” er en sød film og et dejligt gensyn med vores allesammens uperfekte Bridget, der trods uperfektheden igen kan vælge imellem to mænd. Hurra for den seje kvinder!
Samtidig er der også flere sjove episoder omkring det at være gravid.  At være single og forvirret. Og skulle vælge mellem karrieren, og hvad man egentlig mener er fair.

Filmen har bestemt også mange morsomme øjeblikke, men den kommer desværre aldrig op på niveau med den første film. Det er den lidt for forudsigelig og jævn til.

Men hvis du trænger til at slappe af med genkendelighed og grin, så er den bestemt fin til det. Især sammen med en veninde eller din mødregruppe!

b4

Mor-skab giver ❤️❤️❤️❤️_ _

Du kan se traileren HER

Babybio

Babybio i Falkoner Biograf...de første i salen ;-)
Babybio i Falkoner Biograf…de første i salen 😉

Maria Lyngsø Hougaard

Da jeg var gravid, var der var flere, der sagde, at jeg skulle huske at gå meget i biografen, for det er en af de ting, man kommer til at savne med en baby.

Og det er da også rigtigt; de der stille og rolige hyggeaftener med kæresten eller veninden, hvor man blander en hulens masse bland-selv-slik og slapper helt af i mørket til en god film.
Men sådan er der jo så meget, der forandres, når man har en baby. Og derfor er det virkelig kærkomment, at en del biografer landet over har lavet et koncept, hvor man går i biografen med sin baby om formiddagen.

Mor-skab til Babybio
Jeg ankom en torsdag formiddag i Falkoner Biografen på Frederiksberg. De afholder nemlig Babybio hver torsdag kl. 10, hvor man kan vælge imellem omkring fem forskellige film, og jeg har hørt dem blive rost for deres babybio.
Og jeg var bestemt heller ikke den eneste, der havde lyst til en lille biograftur, selvom jeg nu er blevet mor, så der var et stort opbud af mødre og nogle enkelte fædre.

Barnevogne på rad og række
Barnevogne på rad og række

Jeg blev hurtigt imponeret over, hvor struktureret det er. For med hjælp fra personalet blev barnevognene placeret i snorlige rækker, således at personalet kunne nå hen til de barnevogne, hvor babyer i lur, begyndte at give lyd fra sig. På styret skulle man placere sin snip fra billetten, så personalet kunne finde sal og (u)heldig mor på præcis række og sæde. Genialt.

Det var så helt op til én selv, om man ville lade baby tage en lur i en overvågende entre eller tage den lille med ind i salen. Min søn på fem måneder røg med ind på et tomt sæde ved siden af mig. Jeg havde medbragt min ammepude og noget legetøj, så han havde noget blødt at ligge på og noget underholdning, når den store skærm alligevel blev for meget for ham. Det skal lige nævnes, at de skruer ned for lyden, og der er lidt lys i salen, så man kan finde sutten.

Jo yngre, jo nemmere
Jeg kunne ret hurtigt fornemme, at jo yngre baby, jo nemmere. De helt små sov bare i mors arme, mens de ældre var mere krævende og nysgerrige. Men alligevel gik det over alt forventning. Min søn så lidt med på skærmen, blev ammet eller legede med min hånd og et stykke legetøj. Og jeg fik overraskende meget ud af filmen “Captain Fantastic” (som by the way er en super fin film om forældreskabet).

Under filmen leges der lidt med legetøj med ammepuden som støtte til ryggen
Under filmens leges der lidt med legetøj med ammepuden som støtte til ryggen

En lur midt i filmen
Midtvejs puttede jeg ham ude i barnevogns-rækkerne, og det var rigtig rart at vide, at der stod nogle søde mennesker klar på spring, for babyalarmen duede ikke nede i salen.
Stemningen i salen var meget afslappet, og et enkelt barn kravlede endda rundt på trappen, mens mor prøvede at følge med i filmen samtidig. Når en baby gav lyd fra sig, smilede de andre bare. Og efter lidt tilvænning, hørte jeg ikke rigtig lydene mere – kun dem fra filmen.

Babybio er et super koncept til mødre, der stadig gerne vil have noget af det gamle morskab, når de er på barsel.

Du kan bestille billet til babybio HER
Under den valgte biograf, kan du se, hvad de viser af film og hvilke, der vises i deres Babybio.

Anmeldelse af filmen “Swinger”

IMG_5551

Af Ena Hajdari

Mikkel Munch-fals har skrevet og instrueret en film der – ved siden af al komikken – afspejler størstedelen af de konflikter der hærger i ægteskab og parforhold. Den hedder “Swinger”.

Filmen serverer det gode og det mindre gode fra det rige, selvstændige voksne par, til det unge kunstneriske studerende par, og man kan intet andet end at grine og krumme tær fra start til slut.

IMG_5548

Den romantiske komedie præsenterer Adam (Martin Buch) som den almene familiefar og ægtemand og Iris (Mille Dinesen). Sammen lever de med deres næsten voksne søn i et parcelhus i Hundige og har faste jobs. For at give deres sexliv lidt kant, tager Adam og Iris regelmæssigt på weekendophold på Ærø, hvor de her – sammen med fire andre par – tager på Swinger.

Men selv dét er blevet for almindeligt for Adam, indtil den unge studerende Patricia (Natalie Madueño) og hendes musikerkæreste Patrick (Emil Birk Hartmann) tilslutter sig gruppen. Adam gør det eneste, man ikke må på Swinger, nemlig forelske sig i en anden, og han falder pladask for den unge, smukke og livlige Patricia, der vel og mærke er ret eftertragtet hos Adams rige rival Jørgen (Rasmus Botoft). Hér starter det skøre eventyr på Ærø på Swinger, blandt 6 par og ét sexrum.

IMG_5552

Historien tager udgangspunkt i den del af kærlighedslivet, som ingen taler om, og alle helst gerne ville undvære. Og med de fremragende skuespillere og den gode mængde klassiske danske humor har Mikkel Munch-Fals formået at kreere en gribende film om det gode og det mindre gode i parforholdet.

Lidt mindre sex og lidt mere drama ville nu have fanget mig endnu mere, men det er trods alt en dansk film og komedie, så Mor-skab giver Swinger

♥♥♥♥_ _

IMG_5553

Anmeldelse af “Bad Moms”

BAD MOMS
BAD MOMS

Af Maria Lyngsø Hougaard

Speltboller, bæredygtigt tøj, kreative navne og farvekoordinerede babyværelser. Man kan hurtigt blive stresset i en verden, hvor mange stræber mod at være perfekte mødre.
Men hvad nu hvis alle blev enige om at være dårlige mødre? Eller i hvert fald ‘dårligere’ mødre…

Amy (Mila Kunis) har et smukt hjem, en fed karriere, søde børn og en  dejlig mand. Eller det er han egentlig ikke. For da hun tager ham i at være utro i et onlineunivers (meget moderne), smider hun ham ud. På jobbet er hun omgivet af lalleglade og useriøse 20-årige kollegaer, og deltidsjobbet er mere fuldtid med deltidsløn. Børnene er også vildt stressede over at skulle præstere og være perfekte. Og mødrene presser hinanden til at bage kager uden sukker, mel, gluten, nødder etc. og deltage i et hav af møder med forældreforeningen (PTA) på skolen.
Amy får forståeligt nok et sammenbrud og møder midt i det to andre uperfekte mødre. Sammen beslutter de sig for at skide det hele et stykke…

BAD MOMS
BAD MOMS

Man kan som mor virkelig selv mærke lettelsen, da Amy og de to medsammensvorne (Kristen Bell og Kathryn Hahn) giver PTA-møderne og ikke mindst miss-perfect-lederen Gwendolyn fingeren sammen med hele idéen om at være perfekte.

“Bad Moms” er en meget amerikansk film…som i virkelig amerikansk. Og hvor befriende med en underholdende komedie, for ingen er så perfekte mødre, at de kun vil se franske noir-film, vel! 😉

BAD MOMS
BAD MOMS

Selvom filmen er rendyrket underholdning, er budskabet yderst vigtigt; vi mødre skal holde op med at søge det perfekte! For måske kan vores børn godt selv, hvis vi bare lader dem. Måske bliver de også vildt stresset af mors perfektionisme. Og måske har de godt af at se, at mor også kan te sig åndsvagt, drikke sig plørefuld og glemme at smøre madpakke!

Så smæk fødderne op og læg huskeseddel og speltmel fra dig …sammen med de dårlige mødre. Hvilken mor har ikke brug for det?!

Som god gedin mor-underholdning får “Bad Moms” ♥♥♥♥♥_

Kan ses i biografen fra den 28. Juli 2016
Se trailer HER

BAD MOMS

BAD MOMS