Kategoriarkiv: Fødslen

Få fotograferet din fødsel

Af Maria Lyngsø Hougaard

En kaotisk tandbørstning, som alle andre aftener. Begejstring over livretten i gryden. En sommerdag med bare maver i haven. Det er livet, det er familieliv.

Frederikke Brostrup er familiefotograf. Det vil sige, at hun er specialiseret i at dokumentere familiers liv. Hun kan simpelthen hyres ud til at følge en familie en dag i deres liv – her fotograferer hun virkeligheden – ikke opstillede portrætter – og familien får nogle minder for livet. Ikke kun af, hvordan de ser ud det år, men også hvad de lavede, hvad børnene gik op i, hvordan samspillet i familien var. Læs mere ...

Fødselsberetning: Rammerne var perfekte!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Jeg håber, at andre ved at læse min beretning, kan få en god følelse med deres kommende fødsel. Alt for ofte fortæller kun de kvinder, der har haft en dårlig oplevelse – også selvom man står højgravid ved siden af dem, og det er det sidste, man har brug for.

13 dage over termin blev vi ringet op om morgenen – Hvidovre Hospital var klar til at tage vandet. Vi kunne roligt afvente, at farmor kom og tog storebror, og da vi ankom på hospitalet, var der stille og god tid. En rigtig sød jordemoder ved navn Emilie tog imod os. Hun havde læst, at jeg var nervøs for fødslen, så måske derfor tog hun sig god tid, gav mig tid til et langt bad, en god frokost og bookede fødegangens største fødestue med et kar, der kunne lyse badevandet op i alle mulige farver. Læs mere ...

Epi-no – træn op til din fødsel

Af Maria Lyngsø Hougaard

Har du nogensinde hørt om en epi-no? Jeg havde ikke hørt om den, før jeg begyndte at læse på nettet, om man kan gøre noget for at træne op til sin fødsel. En Epi-no er en lille ballon med en pumpe og ur-skive. 

Ideen, som førte til udviklingen af EPI-NO, stammer fra Afrika, hvor gravide kvinder forsigtigt indsætter en calabash i skeden for at strække bækkenbundsmusklerne og mindske risikoen for bristninger. Fra denne oldgamle afrikanske skik er EPI-NO og EPI-NO metoden udviklet med hjælp fra gynækologer, jordemødre og gravide kvinder.

Den kan bruges både til at træne din bækkenbund – gravid eller ej. Og til at træne din fornemmelse af at blive udvidet forneden og udfordre dit mellemkød for at undgå bristninger – og måske få mere ro omkring, at der skal en baby ud dernede. Læs mere ...

MEYERMETODEN – Privat fødselsforberedelse

Af Maria Lyngsø Hougaard

Jeg glæder mig ikke til min fødsel
Jeg er gravid med søn nummer to. Jeg glæder mig ikke til min fødsel. Hvorfor ikke? Det er lidt svært at sætte ord på. Jeg var meget nysgerrig på min første fødsel for snart tre år siden – jeg er nysgerrig af natur, så selvfølgelig var jeg spændt på at opleve det. Vi forberedte os godt med fødselsforberedelse i privat regi, men den fødsel vi fik, var vi ikke forberedte på. Læs mere ...

SÆT DIN FØDSEL I GANG!

Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
Photo: melissajean.com.au
#melissajeanbabies

Af Maria Lyngsø Hougaard (genpubliceret – oprindelig fra 29. februar 2016)

Kan man det, tænker du nok? Altså sætte sin fødsel i gang.
Hvis du spørger zoneterapeuter og arkupunktører, så er svaret ja, hvis kroppen altså er klar til det, men bare har brug for et lille spark. Og ellers kan behandlingerne være med til at modne systemet og afkorte livmoderhalsen, så fødslen faktisk bliver kortere – heller ikke dårligt!

Hvis du er omkring termin og ved at blive utålmodig, kan du besøge en af de dygtige behandlere i dit nærområde.
Jeg var hos den dygtige og utroligt søde zoneterapeut Lisbeth Hecksher på Østerbro i København for at hjælpe min fødsel i gang. Og forbi Henny Jensen, der er jordemoder og akupunktør.
Her kan du læse om mine oplevelser med det plus lære, hvad du selv kan gøre for at fremskynde processen.


MOR-SKAB TIL ZONETERAPI 

Jeg har fra flere veninder hørt, at det ikke er specielt fedt at blive sat i gang på hospitalet, hvis man går over tid. Det skulle gøre mere ondt, og kroppen er ikke rigtig med, fordi det ikke er kommet naturligt.

Så dagen før min termin aflagde jeg zoneterapeut Lisbeth Hecksher et besøg i hendes klinik på Østerbro for at hjælpe fødslen i gang. Hun har en succesrate på, at 75 % føder inden for 48 timer.

Zoneterapi er tryk på forskellige punkter på fødderne, og det siges, at hvis kroppen er klar, kan man give den skubbet, så den sætter i gang. Jeg gik ind til behandlingen med åbent sind, og Lisbeth er den sødeste og hyggeligste kvinde, så det ville blive en god oplevelse lige meget hvad.

Lisbeth kører sin finger frem og tilbage på de cirka 5 cm over hælen
Lisbeth kører sin finger frem og tilbage på de cirka 5 cm over hælen

Lisbeth tog imod i sin lejlighed på Østerbro, hvor hun har sit behandlingsrum. Her viste hun på sin planche af en gravid krop, hvordan hun får livmoderens muskler til at trække sig frem og tilbage og på den måde miste elasticitet, så barnet til sidst ryger længere ned og trykker på systemet.

Det var først og fremmest utroligt dejligt at blive trykket på fødderne af Lisbeth. Jeg har prøvet zoneterapi før, men Lisbeth har det helt rigtige tryk! Så det var bestemt også en velvære-oplevelse for de ømme skanker. Imens forklarede Lisbeth og viste punkterne, som man fint kan behandle derhjemme også – eller endnu bedre; få ens kæreste til at trykke. Få ham til at trykke 20-30 sekunder hvert sted, så videre til næste punkt og tilbage til første punkt igen.
Behandlingen hos Lisbeth tog 45 minutter, men hun skiftede hele tiden fod og punkter, så det ikke bliver irriterende at blive trykket det samme sted.

Lisbeth arbejder på stykket ved hælen, som hun viser her
Lisbeth arbejder på stykket ved hælen, som hun viser her
Den lille pude/forhøjning her har også godt af nogle tryk
Den lille pude/forhøjning her har også godt af nogle tryk

Efter behandlingen blev jeg sendt ud og gå en halv times tid, og det samme senere på dagen og om aftenen. Dertil skulle jeg også drikke 3 kopper hindbærbladethe dagligt, for det giver sammentrækninger i livmoderen. Man får i det hele taget en masse ud af behandlingen hos Lisbeth, der også gerne giver tips til babys fordøjelse, hvordan de lærer at bruge sut, amning og andre vigtige ting – hun er bestemt en vidende og spændende kvinde.

Resultat:
På gåturen efter Lisbeths behandling kunne jeg mærke min søn tynge godt ned i bækkenet, som om han røg længere ned. Og jeg er fortsat med tryk, og de tips jeg fik fra Lisbeth. Jeg har været forbi Lisbeth en ekstra gang. Desværre er jeg alligevel endt med at skulle sættes i gang i morgen, 12 dage efter termin. Men mit system er i den grad modnet. På hospitalet kunne de fortælle, at livmoderhalsen er helt væk og min søn ligger så langt nede, han overhovedet kan! Så jeg kan måske springe (igangsættelses) piller over og få prikket hul på fosterhinden istedet for.

Zoneterapeut Lisbeth kan kontaktes HER, hvis du gerne vil have en behandling hos hende – modning af systemet fra 37+0 eller en igangsættelse.

Tryk selv fødslen i gang derhjemme Læs mere ...

Rebozo – hva’ for noget?

Rebozo/vikler fra lillemys.dk

Af Marie Vik Hessner

Rebozo er for alvor begyndt at få sit indtog i Danmark både hos de gravide og som et redskab under fødslerne. Men hvad er rebozo egentlig? Og er det brugbart for alle gravide og fødende?

Rebozo er et spansk ord for ”sjal”. Rebozo stammer fra Mexico, hvor det er blevet brugt gennem flere århundrede. Rebozo bruges som forlængelse af hænderne til at massere, strække og vugge din krop. Den bruges til at løsne spændinger dybt inde i din krop og hjælper dit barn, så han/hun lægger sig optimalt med hovedet i dit bækken.

Allerede fra første trimester kan du som gravid opleve bækkengener eller muskelspændinger i lænd og nakke og senere i graviditeten kan muskler omkring den voksende livmoder give gener. Her er rebozo helt fantastisk til at afhjælpe spændinger.

Rebozo virkede under min egen fødsel
Første gang jeg hører ordet rebozo er midt under fødslen af mit første barn. Min lille dreng havde ligget skævt i mit bækken og fødslen havde haft meget lidt fremgang i 7 timer. Min fantastiske jordemoder siger så “Marie, må jeg ikke prøve at lave noget rebozo på dig?” Rebozo hva’ for noget, tænker jeg, men på det tidspunkt i min fødsel er jeg nærmest frisk på hvad som helst.
Min jordemoder finder et kæmpe klæde frem, får mig ned i albue/knæ-leje på sengen og får viklet det her klæde rundt om mine hofter. “Sig til mig, når du får en ve, Marie”, og inden hun når at sige sætningen færdig får jeg råbt “NU!” Og så strammer hun klædet hårdt rundt om mine hofter venter på, at veen aftager og begynder så at ryste mine hofter for fuld skrue med det store tørklæde.

WAUW, hvor var det rart. Det lyder banalt, men det var VIRKELIG rart og smertelindrende. Min jordemoder arbejder – altså sådan virkelig arbejder – i 20 min. og får rystet mig godt igennem. Hun og min mand får efterfølgende bakset mig ned på hug, og så skal jeg ellers love for, at der kom fut i min fødsel. Min jordemoders hårde arbejde havde givet potte. Min søn var angiveligt gledet rigtigt ned i mit bækken nu. Mine veer begyndte at have bedre effekt og under en time senere fik jeg presseveer og ud kom vores vidunderlige søn.

Baby i LilleMy’s vikle/rebozo

Men hvad er det med rebozo?
Jeg vil gerne vide noget mere om rebozo, og hvor ofte jordemødre egentlig bruger rebozo til de gravide både i graviditeten og på de danske fødegange. Jeg er derfor taget ind på Jordemoderhuset i Stenosgade i København for at blive klogere på emnet.

Da jeg træder ind i Jordemoderhuset bliver jeg mødt af et væld af søde jordemødre. Stemningen herinde er rolig og virkelig behageligt. På deres hylder observerer jeg, at der ligger en bunke med flotte rebozo’er, man kan købe i huset.

Medejeren af Jordemoderhuset Lea Toft kommer ud i receptionen og tager imod mig. Vi går sammen ind i et af deres lokaler. Det er som at gå rundt i en stor herskabslejlighed midt på Vesterbro med smalle knirkende gange og hyggelig små lokaler over det hele.
Vi sætter os i et af de hyggelige lokaler med en kop kaffe og hurtigt går samtalen ind på graviditet, fødsel og rebozo.

Lea er uddannet jordemoder fra 2008 og er selv mor til to. Hun har stor erfaring både fra hospitalsfødsler og hjemmefødsler.

Se her, hvordan du kan bruge rebozoen

En jordemoder forklarer:
Hun er medejer af både Jordemoderhuset på Stenosgade og Københavns Fødeklinik.

Hvad er din erfaring med rebozo? Har du brugt det under en fødsel?
Jeg har brugt rebozo under mange fødsler. Dels som smertelindring, men også ved fødsler hvor hovedet ikke har været indstillet korrekt i bækkenet, og hvor man ved hjælp af rebozo har kunne skabe den rotation der skulle til for, at barnet blev født.

Hvad er det rebozo kan i graviditeten og under en fødsel?
Rebozo kan være med til at skabe den bevægelse, der skal til i bækkenet for, at barnet indstiller sig korrekt. Ved at ryste/ bevæge bækkenet får barnets hoved mulighed for bedre at få sin hage ned på brystet og rotere ned i gennem bækkenet, så det følger fødekanalens vej på den nemmeste måde. Dette giver hurtigere og mindre smertefulde fødsler.

Rebozo virker også, fordi det får ligamenterne i bækkenet til at slappe af og derved mindsker det spændte ligamenter, der kan “holde” tilbage på barnets rotation gennem bækkenet.

Hvem vil du anbefale rebozo til?
Alle kan bruge rebozo. Meget blidt og vuggende rebozo, fungerer rigtigt fint som en slags afspændende massage.

Til fødsler, kan det også bruges af alle, også selv om man har brug for overvågning af barnet som f.eks. CTG.

Især kvinder med et barn, hvor hovedet “står højt” eller skævt, kan rebozo være det redskab, der skal til for at få fødslen på rette kurs.

Efter min snak med jordemoder Lea om rebozo, og efter jeg selv har prøvet det under min første fødsel kan jeg godt forstå, hvorfor rebozo er blevet så populært i Danmark. Jeg er i hvert fald ikke selv i tvivl om, at jeg skal have fingrene i sådan en rebozo, hvis jeg en dag bliver gravid igen.

Som en lille bonusinformation kan en rebozo anvendelse som vikle, når du har født. Så den kan bruges som to-i-en investering. En vikle giver den vigtige hud-mod-hud kontakt uden at måtte blive i sengen, hvilket kan være noget så praktisk hvis man for eksempel har flere børn og har brug for hænderne frie til større søskende, madlavning eller andet. Det tætte nærvær giver baby tryghed, glæde og masser af gode oplevelser sammen.

Se her, hvordan en jordemoder guider Zarah Zobel igennem rebozoens teknikker:

Hjemmefødsel: ”Jeg ville mærke min baby blive født naturligt”

Af Ena Hajdari

Diane Soa var ikke i tvivl – hun ville føde sin baby i stuen, helt naturligt. For hende var der ingen tvivl om, at hendes søn Astor skulle fødes under de mest naturlige omstændigheder. Diane ville mærke, hvordan det virkelig føltes at føde – uden smertestillinde, uden medicin, i sit eget hjem, i et bassin fyldt med varm vand og duften af røgelsespinde svævende i rummet. Det gør hende i stand til at forklare fødselsprocessen, når den er helt naturlig. Læs mere ...

Din fødsel set fra jordemoderens vinkel

Hvordan er fødslen fra jordemoderens vinkel?

Af Camilla Anderson, Mor til Bertram

Alle vi mødre har hver især vores unikke fødselsoplevelser.  Jeg har selv en lettere tåget erindring om min egen fødsel som noget med stor smerte, følelser i alle retninger, (mange) dybe vejrtrækninger, en tidsfornemmelse som helt flød ud og til sidst to små meget mørkeblå øjne, som kiggede direkte ind i mine. Jeg kan også (svagt) huske den søde jordemoder, som hjalp min søn til verden og som tak fik blod på sit tøj. Men jeg har ingen anelse om, hvordan hun egentlig oplevede min fødsel.
Derfor har jeg talt med jordemoder Hanne Albrecht Sylvest Munch fra Hillerød Hospital for at blive klogere på, hvordan en fødsel opleves fra jordemoderens synspunkt.

Jordemoder Hannes personlige oplevelse af fødslen
At Hanne er blevet jordemoder er ikke helt tilfældigt. Hendes far er fødselslæge, så hun er blevet inspireret en del af ham.
I niende klasse fik hun muligheden for at komme i erhvervspraktik på en fødegang og blev så grebet af et naturens vidundere under fødslen, at hun endte med at blive jordemoder. I dag er hun glad for den forskel, hun kan gøre for familierne via sit job, og hun kan stadig blive så grebet af et fødselsforløb, at hun bagefter må en tur ud i vagtstuen, og dele det med det andet sundhedspersonale:
”Jamen jeg får bare så stor respekt for, at vores kroppe er bygget til at kunne føde,” fortæller hun med begejstring i stemmen.

Da jeg spørger Hanne, hvilken del af fødslen hun synes bedst om, tøver hun, men svarer så:
”Det er klart afslutningen på fødslen; selve pressefasen som er højdepunktet og mest spændende. Altså tidspunktet hvor kvinden skal presse hovedet ud, og hun skal guides nænsomt, men bestemt.
Ellers er min yndlingsfase også lige, når barnet er født og kommet op til mor (og far). Det er så rørende hver eneste gang.”

Men der kan også være en hage ved pressefasen, påpeger hun:
”Jeg kan godt blive lidt nervøs, hvis det er en kvinde, der lader til at føde hurtigt, og jeg ikke er forberedt på det med diverse ting, der skal være på stuen, udpakning af fødebord mm. Men det er nu sjældent et problem.”

Hanne fortæller, at det ofte ses som en negativ ting, når man må skifte jordemoder midt i en fødsel, og hun synes også selv, at det kan være svært at slippe en familie, som hun har fulgt i mange timer. Alligevel understreger hun, at der også findes et positivt aspekt i skiftet, idet en ny frisk jordemoder, kan bringe fornyet energi til fødestuen.

Jordemoder Hanne

Hannes gode råd til de forskellige faser:

Før fødslen
Før fødslen er det en god ide at opsøge en form for fødselsforberedelse. Ifølge Hanne føder kvinder, som har gået til fødselsforberedelse generelt hurtigere og ankommer senere til fødegangen, fordi de føler sig tryggere ved forløbet. På den måde bliver hele oplevelsen af fødslen anderledes.:
”Jo mere man kan arbejde med sine veer derhjemme, jo bedre.” mener Hanne.
Desuden er det en god ide at orientere sig om, hvilke former for smertelindring der findes, og hvornår man kan bruge det. En epiduralblokade er eksempelvis ikke noget, som kan lægges under hele forløbet. Hanne understreger i øvrigt, at jordemødre generelt ikke er modstandere af epiduralblokade, men at den kan forstyrre fødslen – og hvis den bliver lagt for sent har den ingen positiv effekt, og så får man kun de negative bivirkninger, den kan have.

Udvidningsfasen
Her skal du tænke i afslapning og afspænding, hvis du kan. Få tanket op med mad, drikke og hvile. Når veerne begynder at nive så prøv at bruge en varmepude, tage et varmt brusebad og tag Panodil.
Det er bedst at vente med at komme på fødegangen, til man er i aktiv fødsel for ellers kommer fødslen til at opleves som værende meget lang.  Jo længere man kan blive hjemme i rolige, trygge omgivelser, jo bedre. Ind imellem kan man ringe ind og blive beroliget af en jordemoder, og det er vigtigt, at man har en aftale med hospitalet, inden man kører ind, så jordemoder og fødestue er klar.

Nedtrængningsfasen
Når barnet skal ned gennem bækkenet, er det vigtigt at arbejde med veerne og bruge tyngdekraften til at skubbe barnet barnet længere ned med. Dvs. at man ikke bør ligge i den samme stilling, og at man ind imellem kommer op at sidde eller stå.
Selve den stilling man vil føde i til sidst, skal man aftale med jordemoderen, fordi hun skal kunne støtte mellemkødet og holde igen på barnets hoved når barnet presses ud.

Pressefasen
De fleste har en tendens til at presse oppe i hovedet, men når barnet skal ud, skal man presse ligesom, når man skal på toilettet. Det er hårdt for mor og barn at presse, så pressefasen skal helst være så kort som muligt.

Når barnet er kommet ud
Når moderen har født barnet, skal hun også føde moderkagen, men den er blød og typisk nem af føde. Jordemoderen holder på maven og på navlestrengen, mens det sker, fordi det kan forebygge blødning.
Baby skal helst ligge hos moderen de første to timer, da det er den tryggeste overgang for barnet. Jordemoderen sørger for, at familien kan få ro så hurtigt som muligt.
Hvis det er muligt, vil det være en fordel ikke at have alt for mange besøgende i starten.
Hvis man ønsker at amme, så forsøg at påbegynde amningen inden for de første par timer på fødestuen. Amning er noget som skal læres, så det er ikke udsædvanligt med lidt startvanskeligheder. Det vigtigste er, ifølge Hanne, at man tror på at det kommer til at lykkes, selv om det er svært i starten.

“Den normale fødsel”

Den normale fødsel indledes af spontane veer eller vandafgang mellem 37. og 42. graviditetsuge. De fleste fødsler starter med veer. Kun 10-20 procent starter med vandafgang (slimproppen kan dog gå op til flere uger inden fødslen).

Starter fødslen med vandafgang, skal man helst have født inden for et døgn pga. risiko for infektion hos mor eller barn. Man bør derfor kontakte fødestedet hvis man er i tvivl om vandet er gået.

Fødslen deles op i:

Udvidningsfasen. Livmodermunden skal udvide sig 10 cm. For førstegangsfødende er omkring ½ -1 cm i timen normalt. Når livmodermunden er åbnet 4 cm og der ingen livmoderhals er tilbage, defineres det som udgangspunkt som, at man er i aktiv fødsel.

Nedtrængningsfasen. I denne fase skal barnet trænge helt ned gennem bækkenet.

Pressefasen. Når barnet kommer længere ned, begynder man at få pressetrang og veerne føles anderledes. Først når barnet står helt nede i bækkenbunden, må man begynde at presse.

Når barnet og moderkagen er født, er fødslen overstået

Kilde: sundhed.dk og Hanne A. S. Munch

SKAL man være ked af et kejsersnit?

Melissa med sin søn Villas efter kejsersnittet
Melissa med sin søn Villas efter kejsersnittet

Af Melissa Ejlersen

Hun læner sig tæt ind mod mig, og nærmest hvisker: ”Hvordan har du det efter dit kejsersnit?”. ”Fint, jeg er faktisk rigtig glad for det”, svarer jeg forsigtigt . Hun ånder lettet op og smiler ”Det er jeg også, mine to var endda planlagte – det var bare bedre for mig”.

For første gang i 6 måneder sad jeg overfor en kvinde, som ligesom jeg selv ikke følte sig frarøvet en oplevelse eller traumatiseret af det faktum, at hendes børn var kommet til verden ved et kejsersnit – og hvor var det dog forfriskende endelig at møde én.

Hver 5. fødsel er et kejsersnit
Ifølge Sundhedsstyrelsen udgjorde kejsersnit 21,2% af alle fødsler i 2012, det er altså ca. hvert 5. Barn, som blev forløst igennem maveskindet fremfor på naturlig vis.

Efter et vellykket og veludført akut kejsersnit var det en overraskelse for mig at møde en overvægt af historier, hvor kvinderne i lang tid efter måtte bearbejde følelsen af at være blevet snydt for en naturlig fødsel og faktisk at være mindre kvindelig.

Er det ærgerligt, når det ender med kejsersnit?
Man skal selvfølgelig skelne imellem planlagte og akutte kejsersnit, hvoraf der er betydeligt flere risici forbundet med det sidste. Alligevel fandt jeg det interessant, hvordan jeg  efterfølgende har fået medlidende blikke og velmenende kommentarer med på vejen om, ”at det vel nok var ærgerligt, at det endte med et kejsersnit”.
For det synes jeg faktisk ikke, at det var.

Jeg føler mig på ingen måde snydt, mindre kvindelig eller ærgerlig over, at jeg endte på operationsbordet. Derimod følte jeg en lettelse, ikke kun fordi jeg på det tidspunkt havde været i gang i næsten et døgn, men også fordi det for mig betød et mere kontrolleret forløb, hvor jeg kunne få konkrete fakta samt en på forhånd planlagt proces.

Bliver ikke forberedt på kejsersnit
Udfordringen for mig var dog, at jeg ikke følte mig forberedt på, at min fødsel kunne tage den drejning. Hverken i jordemoderkonsultationen eller til hospitalets fødselsforberedelse, var der nogen, der havde oplyst mig om, hvad det betyder at få foretaget et kejsersnit. Det resulterede i, at jeg ikke havde skænket det en tanke. Jeg troede simpelthen ikke, at det kunne ske.

Heldigvis havde jeg et par uger forinden indfundet mig nysgerrigt foran skærmen, da DR viste et kejsersnit live, hvilket i høj grad havde afdramatiseret det for mig. Jeg undrer mig dog stadig over, at det ikke vægtes højere, når man forbereder kvinder på deres fødsel.

Hvad så næste gang jeg skal føde
Jeg gik bagefter til min efterfødselssamtale med en forventning om, at jeg uden problemer ville kunne vælge et kejsersnit til en fremtidig fødsel. Muligheden foreligger også, men jeg blev overrasket over, hvor lidt fødselslægen lagde skjul på, at de til enhver tid vil forsøge at overtale mig til en naturlig fødsel.

I Patienthåndbogen fremgår det at 75% af alle kvinder, som tidligere har fået foretaget kejsersnit, og som forsøger sig med en vaginal fødsel gennemfører med succes. Det efterlader mig med en risiko på 25% for, at jeg igen ender med et akut kejsersnit.

Ikke fordi, det er nemt!
Spørger du mig i dag, så er det ikke en risiko, som jeg er klar til at løbe. Forsøget på en naturlig fødsel, har for mig resulteret i en større skræk for at føde, end jeg havde før, at jeg vidste, hvad det indebar.

Jeg er glad for mit kejsersnit, stolt af at have bragt et lille liv til verden og fødselsformen passede godt til mig. Ikke fordi det var let, det var det bestemt ikke. Der er intet let ved at blive skåret op på midten, og efterfølgende have nedsat følelse i hele den nedre region af maven. Det var heller ikke let, da jeg 3 uger efter blev indlagt med en sprængt blindtarm med tilhørende byld i maven. Sandsynligvis en konsekvens af kejsersnittet.

Jeg vil praktisere min ret til et planlagt kejsersnit, fordi jeg mener, at det er den rigtige fødselsform for mig, og det der giver mit barn den mest harmoniske start på livet – i sidste ende er det, hvad der vægter tungest hos mig.

HVORFOR INFORMERES DER SÅ LIDT OM KEJSERSNITTET?

Det er indimellem en balancegang, hvor meget man skal informere om risici under fødslen, og hvor meget du skal fokusere på det spontane og normale forløb og de udsving, der er i det. Skåret lidt firkantet ud, så kan man komme til at informere så meget om risici, at det skygger for fokus på den normale spontane fødsel – som heldigvis de fleste oplever”, forklarer Anne-Marie Kjeldset fra Jordemoderforeningen.

Har du fået kejsersnit, så er “Kejserinderne” måske et netværk for dig – se HER

Er du nysgerrig og kunne tænke dig at se et kejsersnit udført? Så kan du se med HER

Vil du vide mere om kejsersnit, og hvornår et sådant udføres, kan du finde svar HER

 

Fød din baby naturligt

Tara og Rikke hilser på baby
Tara og Rikke hilser på baby

Af Ena Hajdari

Tara kalder sine patienter for ”kvinderne”. Og de har det bestemt trygt i hendes kærlige jordemoderselskab.

Sammen med jordemoder Tara Ravn kan du nemlig føde din baby hjemme med masser af massage, vekslende fødestillinger, akupunktur, urter, tryghed, kærlighed og alt det lækre sanselige i fokus. Den naturlige fødsel har særligt gode præmisser i hjemmet. Læs mere ...