Tag-arkiv: zoneterapi

Kemo-mor: Gode råd til hud, hår og krop

Af Maria Lyngsø Hougaard

Føljeton: Jeg er 38 år og mor til to små drenge. Jeg har haft brystkræft og går nu igennem et kemoforløb. Da jeg selv har haft meget glæde af at læse om andres forløb og erfaring, har jeg besluttet at dele – i håb om at andre kan have glæde af mine. Læs mere ...

SÆT DIN FØDSEL I GANG!

Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
Photo: melissajean.com.au
#melissajeanbabies

Af Maria Lyngsø Hougaard (genpubliceret – oprindelig fra 29. februar 2016)

Kan man det, tænker du nok? Altså sætte sin fødsel i gang.
Hvis du spørger zoneterapeuter og arkupunktører, så er svaret ja, hvis kroppen altså er klar til det, men bare har brug for et lille spark. Og ellers kan behandlingerne være med til at modne systemet og afkorte livmoderhalsen, så fødslen faktisk bliver kortere – heller ikke dårligt!

Hvis du er omkring termin og ved at blive utålmodig, kan du besøge en af de dygtige behandlere i dit nærområde.
Jeg var hos den dygtige og utroligt søde zoneterapeut Lisbeth Hecksher på Østerbro i København for at hjælpe min fødsel i gang. Og forbi Henny Jensen, der er jordemoder og akupunktør.
Her kan du læse om mine oplevelser med det plus lære, hvad du selv kan gøre for at fremskynde processen.


MOR-SKAB TIL ZONETERAPI 

Jeg har fra flere veninder hørt, at det ikke er specielt fedt at blive sat i gang på hospitalet, hvis man går over tid. Det skulle gøre mere ondt, og kroppen er ikke rigtig med, fordi det ikke er kommet naturligt.

Så dagen før min termin aflagde jeg zoneterapeut Lisbeth Hecksher et besøg i hendes klinik på Østerbro for at hjælpe fødslen i gang. Hun har en succesrate på, at 75 % føder inden for 48 timer.

Zoneterapi er tryk på forskellige punkter på fødderne, og det siges, at hvis kroppen er klar, kan man give den skubbet, så den sætter i gang. Jeg gik ind til behandlingen med åbent sind, og Lisbeth er den sødeste og hyggeligste kvinde, så det ville blive en god oplevelse lige meget hvad.

Lisbeth kører sin finger frem og tilbage på de cirka 5 cm over hælen
Lisbeth kører sin finger frem og tilbage på de cirka 5 cm over hælen

Lisbeth tog imod i sin lejlighed på Østerbro, hvor hun har sit behandlingsrum. Her viste hun på sin planche af en gravid krop, hvordan hun får livmoderens muskler til at trække sig frem og tilbage og på den måde miste elasticitet, så barnet til sidst ryger længere ned og trykker på systemet.

Det var først og fremmest utroligt dejligt at blive trykket på fødderne af Lisbeth. Jeg har prøvet zoneterapi før, men Lisbeth har det helt rigtige tryk! Så det var bestemt også en velvære-oplevelse for de ømme skanker. Imens forklarede Lisbeth og viste punkterne, som man fint kan behandle derhjemme også – eller endnu bedre; få ens kæreste til at trykke. Få ham til at trykke 20-30 sekunder hvert sted, så videre til næste punkt og tilbage til første punkt igen.
Behandlingen hos Lisbeth tog 45 minutter, men hun skiftede hele tiden fod og punkter, så det ikke bliver irriterende at blive trykket det samme sted.

Lisbeth arbejder på stykket ved hælen, som hun viser her
Lisbeth arbejder på stykket ved hælen, som hun viser her
Den lille pude/forhøjning her har også godt af nogle tryk
Den lille pude/forhøjning her har også godt af nogle tryk

Efter behandlingen blev jeg sendt ud og gå en halv times tid, og det samme senere på dagen og om aftenen. Dertil skulle jeg også drikke 3 kopper hindbærbladethe dagligt, for det giver sammentrækninger i livmoderen. Man får i det hele taget en masse ud af behandlingen hos Lisbeth, der også gerne giver tips til babys fordøjelse, hvordan de lærer at bruge sut, amning og andre vigtige ting – hun er bestemt en vidende og spændende kvinde.

Resultat:
På gåturen efter Lisbeths behandling kunne jeg mærke min søn tynge godt ned i bækkenet, som om han røg længere ned. Og jeg er fortsat med tryk, og de tips jeg fik fra Lisbeth. Jeg har været forbi Lisbeth en ekstra gang. Desværre er jeg alligevel endt med at skulle sættes i gang i morgen, 12 dage efter termin. Men mit system er i den grad modnet. På hospitalet kunne de fortælle, at livmoderhalsen er helt væk og min søn ligger så langt nede, han overhovedet kan! Så jeg kan måske springe (igangsættelses) piller over og få prikket hul på fosterhinden istedet for.

Zoneterapeut Lisbeth kan kontaktes HER, hvis du gerne vil have en behandling hos hende – modning af systemet fra 37+0 eller en igangsættelse.

Tryk selv fødslen i gang derhjemme Læs mere ...

Tryk skal hjælpe, når fertiliteten svigter

Zoneterapi for fertilitet

Af Maria Hougaard

Fertilitet er en underlig størrelse. Det er noget, som mange nok tager for givet, indtil de skal bruge den, og den så måske svigter. For det gør den for mange. Måske fordi vi bliver ældre, når vi får børn. Måske fordi vi fylder os med underlige hormonforstyrrende ting. Mellem 16 og 25 procent af alle par har forsøgt at få børn, uden at det lykkes, og cirka hver femte kvinde har oplevet fertilitetsproblemer.

Når fertiliteten svigter, så fylder det rigtig meget. Hvis man læser om det, er der flere ting, man selv kan gøre – ændre livsstil, spise gode vitaminer og stresse af. Eller det modsatte; helt ændre fokus og tænke på noget andet (nemmere sagt end gjort). Men det kan også være et skridt i den rigtige retning at tage noget kontrol og finde et sted, hvor du kan hjælpe naturen lidt på vej og samtidig få ro og en ventil for alle de tanker, der florerer i dit hovede.

Izabella fra Husk Dig Selv

Booster fertilitet med zoneterapi
Izabella Winther er zoneterapeut hos Husk Dig Selv med særligt fokus på fertilitet og barnløshed. Som hun siger, kan der være mange årsager til barnløshed – og i de fleste tilfælde kræver det blot tid og tålmodighed. Men hvis menstruation og ægløsning er meget uregelmæssig og i værste fald udebliver for eksempel efter mange års brug af p-piller, så arbejder Izabella med zoneterapi på at regulere cyklussen, så den igen bliver regelmæssig.

Når man kommer hos Izabella, tager hun først en lille snak med en, om hvor man er i processen. På briksen er det dejligt afslappende at få “nusset” sine fødder under et varmt tæppe. Izabella forklarer, at hun aktiverer livmoderen, og det er ret ømt, da hun trykker på det zonepunkt.

En ventil for alle tankerne
Izabella forklarer, at hun ud over behandlingen gør meget ud af at tale med kvinden om alle de tanker og følelser, som hun bærer rundt på – for dem er der ofte rigtig mange af. Nogle kvinder finder det svært at tale med veninder eller deres partner om alle deres tanker, fortæller Izabella.

Så at booste sin fertilitet hos en zoneterapeut kan både være mental terapi og et boost af den del af kroppen, der skal slå et slag for, at der kommer en baby.

Zoneterapi betegnes som “alternativ behandling” – og virker det så?
Det korrekte svar må være, at det er svært at vide, hvordan tingene var gået, hvis man ikke havde været til zoneterapeut. Men hvis man har brug for at finde ro i krop og sjæl samt føle, at man tager sagen lidt i egen hånd og gør noget, så er zoneterapi bestemt en mulighed.

*********

Hvad er zoneterapi?
“Når noget i din krop ikke fungerer, kommer den i ubalance, og ubalance kan resultere i sygdom, smerter, ubehag og træthed. Zoneterapi kan genskabe denne balance ved tryk på fødderne. Under og på dine fødder findes en zone, kaldet en reflekszone, for hvert eneste område af din krop. Hvis en reflekszone er øm, er der problemer det tilsvarende sted på kroppen. Under zoneterapi behandles reflekszonerne med særlige trykkombinationer, og zoneterapeuten løser problemerne, så kroppen igen kommer i balance.” (Izabella Winther)

Læs mere om zoneterapi og fertilitet HER

CHILIPLASTER, REBOZO OG KYS – Naturlig smertelindring til fødslen

IMG_7372

Mamaprofylax – der har den mest fantastiske fødselsforberedelse (læs interview med jordemoder derfra HER) – afholder indimellem gratis Temadage om smertelindring til fødslen.

Mor-skab var med, da jordemoder Tina viste og fortalte om alle de interessante måder at lindre på. Og foredraget kan varmt anbefales, hvis du står overfor en fødsel.
Tinas hovedbudskab er, at du selv skal træffe valg på et oplyst grundlag, så det giver mening for dig. Det handler om at få en god oplevelse. Men det kan også være, at du tror, du har brug for noget, du ikke har brug for, hvis du bare får den rette støtte.
Måske er naturlig smertelindring nok for dig!

Her får du de overraskende og brugbare råd.

IMG_7370


NATURLIG SMERTELINDRING

Chili plaster
Chili plaster kan du putte på lænden eller foran, alt efter hvor sammentrækningerne og smerten er. Det varmer og lindrer. Du putter plastret på, når veerne begynder, og så virker det efter ½ time og de efterfølgende 12 timer. Plastret kan også klippes i mindre stykker, da smerten ofte sidder et meget konkret sted.
Kamferplaster har samme virkning.
NB hvis det rødmer rundt om plastret, kan du ikke tåle det og skal tage det af.
Chili plaster kan fx købes HER

Positive tanker
Hjernen forstår ikke, at ve-smerter ikke er farlige. Den reagerer bare på smerter, som ved alle andre smerter. Så det er godt at øve sig på gode og positive tanker om, at ve-smerten ikke er farlig. Den hjælper dig! Hæng evt. post-its op med budskaberne og læs dem hver dag

Ingefærvand på klude
Ingefær er muskellindrende. Du koger revet ingefær godt igennem i vand og fryser det så ned, så det er klar. Når fødslen starter, koger du det op igen og putter vandet på klude, som du eller din kæreste kan holde på sammentrækningerne. Vandet kan evt. medbringes til hospitalet i en termokande

Vejrtrækninger
En meget vigtig smertelindring er vejrtrækninger! Du kan fx gå på et Mamaprofylax-kursus og lære dem. Og ellers er det bare vigtigt at huske at trække vejret – start med dyb vejrtrækning, så længe du kan det, ind ad næsen og ud af munden, dybt ned i maven.
Du kan læse om Mamaprofylax’ fødselsforberedelse HER

Zonepunkter
På knæ, arme, skuldre og på toppen af hovedet er der punkter, der kan lindre smerten, hvis din fødselshjælper trykker her.
Tina fik zoneterapeut Lisbeth Hecksher til at vise os hvor og hvordan – se videoer og billeder.
Du kan også søge på You Tube under ”Arkupressure birth”.

IMG_7381
Punkter til smertelindring

Varmepude
Tina fortæller, at det kan være ret smertelindrende med en varmepude der, hvor sammentrækningerne er. Du kan købe eller selv sy en pude, der kan varmes i microbølgeovnen eller den almindelige ovn, så der ikke er en ledning, der holder dig fra, at bevæge dig rundt. De varmer også gerne på hospitalet, hvis du medbringer den.

Kærtegn, kys, berøring, ros og massage
Berøring, nus og massage øger Oxytocinen, der øger ve-produktionen, og er meget vigtig for fødslen. Her er det din fødselspartner, der skal give den gas. Det kan være godt at medbringe olie på hospitalet til massagen.

Varmt vand
Om det er bruser eller karbad, så lindrer det at blive omsluttet af varmt vand eller få varme klude på smerte-punkterne. Men put ikke olie og salt i vandet i karbadet, da det ikke er godt at få op til barnet. NB Brug gerne lavendelduft fx i form af røgelse, da det beroliger.

Rebozo
Læs mere ...