Tag-arkiv: baby

Julegaver til gravid og baby

 

Af Maria Lyngsø Hougaard

Mange af os er heldigvis så privilegerede, at vi har mange af de materielle ting, vi ønsker os. Men nu er julen over os, og familien er måske begyndt at spørge efter en ønskeseddel. Hvis du er gravid eller nybagt forælder, så har vi her nogle forslag til gode ting at ønske sig – måske lige den idé, du mangler til ønskesedlen. Læs mere ...

Ny bog: Til kamp for amning!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Amning er faktisk ikke så nemt. Det er naturligt, ja. Men det kommer ikke nødvendigvis naturligt til mor og barn at mestre amning. Overrasket?

Det er desværre det, mange tror, og samfundet ligger op til, når de sender nybagte mødre og nyfødte babyer hjem fra hospitalet efter en dag eller blot få timer. I gamle dage boede generationer tæt sammen, så der kunne man lære fra kvinderne i generationen over en. Så blev fødslerne flyttet til hospitalerne, og der lå mødre og babyer i en uges tid – ikke for at drikke kaffe – men blandt andet for at lære at amme og få korrekt gang i mælkeproduktionen, så der også var mælk nok senere hen i forløbet (hvis ikke alle mælkekirtler bliver aktiveret efter fødslen, går de i dvale, og kan ikke vækkes, når baby bliver stor og har brug for endnu mere!).

Ny bog skal hjælpe mødrene
Nu er to jordemødre gået til kamp for amning med en ny bog, der skal lære mødre og babyer at amme uden smerte og effektivt!
De synes nemlig, tendensen er så ærgerlig – ja faktisk forfærdelig. Alle de mange mødre, der rigtig gerne vil amme, men enten må stoppe på grund af smerten eller fordi der ikke er nok mælk. Og faktisk er det et lillebitte fåtal, der ikke kan amme af fysiologiske grunde. Langt de fleste har bruge lige brug for at lære det og ikke bare blive sendt hjem med en baby, der heller ikke ved hvordan.

For som jordemødrene fra Baby Instituttet og Det Private Barselshotel siger, så er amning er en naturlig ting ja – men amning er ikke noget, der nødvendigvis kommer naturligt. Det skal læres! Vi går til fødselsforberedelse for at lære at føde. Men med nedskæringer og få eller ingen dage på barselsgangen, hvor skal kvinder så lære, hvordan de ammer? Amning er et håndværk, der skal læres – samtidig med, at det optimalt set, skal fungere fra dag 1. for at give den bedste teknik, bedste produktion og inden smerter.

Effektiv, Smertefri Amning
Den nye bog hedder 
“Amning med ESA metoden” – det står for Effektiv, Smertefri Amning – og den skal give kvinderne den viden og lærdom, der skal til. Jeg har læst bogen, og det bedste ved den er, at den er så nem at slå op i og brugbar. Nogle gange når man læser sådanne bøger, så sidder man bagefter og skal bruge det i praksis og tænker; Hvad var det så egentlig, jeg skulle gøre?!
Eller også er det lidt hokus pokus eller en eller anden søvnmetode, man ikke helt ved, hvad man synes om – og alle eksperter mener noget forskelligt.

Denne ammebog er ikke hokus pokus eller en eller anden underlig opfunden metode. Det er oldschool jordemoder-ekspert-viden. Fra nogle seje damer, der har haft et utal af babyer og bryster i hånden. De ved, hvad de taler om, og de leverer med tekst og masser af billeder how-to trin for trin. Så du kan tage din egen baby op og efterligne den ammeteknik, der gør, at du får aktiveret den mælkekirtel, der sidder øverst på brystet. Eller får baby til at tage ved, så det ikke gør ondt (for nej, det skal og bør ikke gøre ondt).

En praktisk hands-on bog
Forfatterne og jordemødrene Charlotte Utzon og Ditte Bach åbnede i 2009 “Det Private Barselshotel” i Gentofte, der blev efterfulgt af vidensdelings-sitet “Baby Instituttet”. Begge dele kom på baggrund af mange år som jordemødre i det offentlige system, hvor de ikke følte, at der var tid og overskud til at hjælpe de nybagte mødre og nyfødte ordentligt.

Den nye ammebog udkommer i morgen, den 4. december

I morgen – den 4. december 2017 – udkommer deres ‘hands on’ bog om den metode, de bruger, når rigtig mange kvinder lægger vejen forbi Det Private Barselshotel for at få hjælp med amning. “ESA-metoden”, der bygger på de teknikker, som Ditte og Charlotte har udviklet for selv at kunne lægge babyerne korrekt til, og for at kunne lære mødrene at gøre det samme.

Den første rigtig praksis-ammebog

“Det er den første rigtige praksis-ammebog, jeg er stødt på”, påpeger Ditte Bach, jordemoder og forfatter af bogen: Læs mere ...

Sådan blev jeg viklemor

Om at være viklemor - slynger, vinkler, bæreseler - tips og tricks fra en mor til en refluxbaby

Af Louise Vilhelmsdal – mor til fire

Få et mindre indviklet liv, når du begynder at vikle – indviklet moderskab? Vikl dit barn, det hjælper!

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg tidligere har haft det lidt stramt med mødre, der konstant slæbte rundt med deres babyer i en vikle. Jeg husker tydeligt at have tænkt: ”Spyt dog den baby ud i 5 minutter, så du er til at føre en samtale med,” mens jeg har smilet anstrengt og sagt ting som: ”Det ser vel nok hyggeligt ud.”
Men man har jo som bekendt en holdning, til man får en ny… baby.

I februar kom min lille yndige lidt-for-tidligt-fødte refluxbaby Elisabeth til verden.  Elisabeth skreg og vrælede, så huset rystede, hver gang jeg fik den tossede ide at lægge hende fra mig i to minutter.
Det er virkelig upraktisk at have en baby på armen hele tiden, når man har andre børn. Så jeg gjorde det, alle frustrede mødre gør, jeg googlede og landede tilfældigvis i gruppen ”Slyngegalleriet” på facebook. Det er stedet, hvis man ønsker råd og vejledning om at bære sit barn. Her opdagede jeg en hel kultur omkring det at have baby fastmonteret på kroppen.

Fx er opdagede jeg, at det er god stil at råbe kage efter andre, som har deres baby i vikle eller bæresele. Det betyder: ”Fedt at du bærer dit barn, det gør jeg også”. Så er man blevet ”kaget” – lidt skørt, men ret sjovt.  Jeg er både blevet “kaget” i kirken og hos den lokale kiropraktor, det er der kommet en del hyggelig mor-snak ud af.

Om at være viklemor - slynger, vinkler, bæreseler - tips og tricks fra en mor til en refluxbaby

En indviklet begyndelse
Da jeg gik i gang med at undersøge, hvordan man bliver en viklemor, lærte jeg, at man kan bære sin baby i enten en strækvikle, en fastvikle eller en bæresele – som i vikleverdenen kaldes en klik-dims. Jeg lærte også, at den Babybjørn-sele, som min søn på nu 14 praktisk talt boede i, i de onde kolikmåneder, nu er no-go på linie med øretæver og saftevand i sutteflasken. Den er nemlig ikke ergonomisk korrekt.

Jeg startede med en billig strækvikle. Fordelen ved den er, at man kan binde den, inden man putter baby i. Så slipper man for at stå og svede med en baby, der ormer rundt, mens man selv forsøger at få styr på det meget lange stof.
Det ser ret indviklet ud, men er i virkeligheden stort set lige så enkelt som at binde sine snørebånd, når man først har prøvet det et par gange. Jeg lærte det ved hjælp af Youtube, hvor der ligger en masse vikle-videoer.

Om at være viklemor - slynger, vinkler, bæreseler - tips og tricks fra en mor til en refluxbaby

Fælleskab og lækre materialer
Læs mere ...

Sansegyngen til motorik og leg

Barn i sansegynge
Sansegyngen

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejde med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, der er ønsket og nøje udvalgt af afsenderen! //Mor-skab

Af Maria Lyngsø Hougaard

Vi flyttede fra en lille lejlighed på Frederiksberg til hus på Amager ved årsskiftet, og da blomsterne begyndte at gå i flor i haven, og sønnike tog sine første skridt, begyndte jeg at google ‘gynger’ på nettet. Det store, nok 100 år gamle æbletræ, stod ligesom med sin øverste tykke gren og råbte på en gynge.

Sansegyngen er ret så fin og kan bruges til mange børn på en gang. Vi har gynget fire små børn på den på en gang under mange hvin og jubel. Den består af en stor rund ring med flet i, som barnet kan ligge på og holde fast i. Og så er der lavet en masse smart tilbehør, hvor det bedste, i følge min søn, er en madras og en blød rand, der gør, at selv små ikke triller ud.

Sansegynge med telt
Sansegyngen med telt

Og så har den jyske mand bag – Erik Hougaard (nej, vi er faktisk ikke i familie) – opfundet et telt, man kan putte på Sansegyngen. Mor her er vild med idéen, men sønnike på 16 måneder synes åbenbart, at der er lidt for mørkt og uhyggeligt derinde. Men det tror jeg, er et spørgsmål om tid.

Sansegyngen

Gyngen er lidt sjældent danskproduceret i Vonge med god gammeldags håndkraft. Det er tydeligt at Erik går op i sit værk. Gyngen er udtænkt til at styrke børns motorik og sælges til mange institutioner. Den kan lige så fint hænge indendørs, og man kan have forskellige længder ophæng, der gør, at man nemt kan skifte mellem ude og inde. Men nu hvor det er sommer, har vores fået en fin plads i det gamle æbletræ.

Sønnike gynger i sansegyngen
Ret så glad for gyngetur

Den eneste dårlige oplevelse vi har haft med Sansegyngen, var da min søn lidt usikkert stavrede rundt om den, snublede og hakkede munden ned i gyngens kant, der er ret hård. Det gjorde avs. Men sådan er det jo, når man leger vildt.

Gynge i fuld bevægelse
Fås de i voksenstørrelse?

En fed ting ved Sansegyngen er, at jeg forestiller mig, hvor fint den vokser med barnets alder. Helt små kan ligge på madrassen med den beskyttende rand, så de ikke triller ud. Lidt større kan ligge frit på nettet, som de kan holde fast i, mens man gynger vildt. Telten udgør en fantastisk hule både ude og inde. Og lidt større børn kan ligge på maven på den runde madras uden rand og tage en slapper eller læse en bog.

Sjov og ballade eller rolige og afslappende bevægelser.
Hvem der dog havde plads til en sansegynge til voksne;-)

Køb gyngen HER

Oh baby, festivals coming up!

IMG_0306

Af Maria Lyngsø Hougaard

Kan man tage sin baby med på festival?Det er der sikkert delte meninger om. Og vi kan nok alle blive enige om, at babyer ikke hører hjemme foran Orange scene eller Bøgescenen en lørdag aften til en rockkoncert. Men der er måske heller ingen grund til helt at droppe alle de fornøjelser, du tog del i pre-baby, og her er Danmarks festivaler slet ikke så dumme om dagen.

I dagstimerne går festivalerne mere stille for sig. Folk ligger og slapper af i solen, kommer til hægterne og nyder den lækre mad, der har taget sit indtog på de fleste festivaler og smidt fastfooden ud.
Og det er her, du og baby sætter ind.

På dagsfestival med baby
Da min kæreste er med til at lave Roskilde Festival backstage, og mine svigerforældre bor i Roskilde, besluttede vi, at baby og jeg skulle tage del i festivalen on/off – med overnatning i hus på landet hos hans farmor og farfar.

Jeg forestillede mig at parkere barnevognen backstage og putte den lille fyr i bæresele eller Maitai, men jeg fandt hurtigt ud af, at barnevognen er et godt trygt rum at have med, så baby indimellem kun skal forholde sig til himlen. Og selv på “store” Roskilde Festival kunne vi sagtens komme rundt med vores lille kombivogn i dagstimerne – selv tværs over pladsen foran Orange scene.

Men en god bæresele er dejlig at have med som afløser, når den lille herre eller dame gerne vil op og kigge på festlighederne. Og hvis det er godt vejr, er et tæppe et hit – især for de kravlende børn! På festivaler kan man altid finde et græsstykke, og så bliver det pludselig mere en børnevenlig picnic end en hardcore festival.

En baby er populær på en festival - især blandt de "hårde" dudes, og trygge folk man kender;-)
En baby er populær på en festival – især blandt de “hårde” dudes, og trygge folk man kender;-)

Men det er vigtigt at påpege, at børn hurtigt får nok! Der er mange nye lyde, dufte og ting at forholde sig til. Så det er helt perfekt, hvis man som os har adgang til et backstageområde, hvor der er ro + har mulighed for at være og overnatte i et hus eller måske i en campingvogn. Men en enkelt dag med dagsbillet kunne også være et godt bud.

Og så kan man hjælpe sig selv rigtig meget, ved at have grejet i orden, så det bliver nemt og gnidningsfrit for både forældre og børn.
Vi var på Roskilde Festival og har her lavet en huskeliste til babys første festival!


WHAT TO BRING:

Hørebøffer

Hørebøffer "Ems 4 Bubs" og "Banz Mini" til babyer
Hørebøffer “Ems 4 Bubs” og “Banz Mini” til babyer

Jeg var lidt spændt på, hvad lille Anker på 4 måneder ville sige til at få de store tingester på ørerne, der leder ens tanker lidt hen på prinsesse Leia fra Star Wars… Men han virkede ikke rigtig til at bemærke det.
Man ser altid små børn med de klassiske børnehørebøffer i skrig grøn eller pink, men der findes nogle, der er bedre for din helt lille babys bløde kranie. De hedder “Ems 4 bubs” og har en blød justerbar stofrem over hovedet, der hvor der normalt sidder en hård en i plastik. De slår sig også op på at være det første høreværn lavet til spædbørn. Det er også rigtig smart, at man kan tage den ene “bøf” af, hvis baby for eksempel vil lægge på siden i barnevognen, og man ikke er nær høj musik.
De lidt ældre børn som Ankers fætter Vitus på 7 måneder har rigtig meget glæde af disse blå “Banz Mini”, der med sin hårde bøjle sidder bedre fast end “Ems 4 bubs”, og er godt til et barn, der bevæger sig mere rundt.
Og så kan hørebøfferne jo også bruges nytårsaften, og hvis man vil skrue højt op for anlægget derhjemme.
De kan købes HER

Body med tattoo-sleeves eller festival logo

Baby-body med Roskilde Festival logo

Okay, det er kun ren spas, men det er da ret fint!
På Roskilde Festival kunne man købe en baby-body med Roskilde Festivals logo, og det må da være ret sjovt at have i skuffen, når man som 17 årig dyrker det på et lidt andet plan end nu.
Hvis det er en lille badass, du har med, kan du også gå linen ud og købe en body med tatoo-ærmer HER 


Bæresele eller Meitai

Vitus på 7 måneder i vikletai fra ByKay
Vitus på 7 måneder i Meitai fra ByKay

Vi har de første fire måneder af vores søns liv brugt en Ergobabysele og en strækvikle. Begge er gode bæremuligheder. Ergobabyen er nem at tage på, men sidder ikke helt så formbar til forældrenes krop (jeg har dog hørt, at de har fået en ny udgave med velcrorem frem for det store spænde).
Strækviklen sidder til gengæld rigtig godt til ens krop og former sig efter den, men den er mere indviklet at tage på.

Derfor blev jeg anbefalet en Meitai/vikletai, der har lidt egenskaber fra begge. Den har et fast forstykke rundt om taljen og kan fås med vatterede skulderstykker lige som Ergobabyen, men den bindes med to stofender rundt om livet og med to andre i et kryds over ryggen, så den sidder perfekt på kroppen af den, der skal bære.
Den er perfekt, når man ikke har meget tid til at tage den på, fordi der måske er en utålmodig baby. Og mange børn elsker at sidde tæt på sin mor og far, imens de udforsker verden.

Mange tror fejlagtigt, at det kun er spædbørn, man kan bære, men de kan også bruges til rygbæring, der er ideelt til større børn.
Og tunge børn føles lette, fordi vægten bæres af din hofte og ryg frem for af armen.

Lotte fra Tidsel.dk forhandler en masse fine og syer selv af smukt stof fra fastvikler. Så du kan få dem i alle afskygninger.
Den på billederne her er dog fra “ByKay”, som Lotte forhandler.
Men tjek også lige hendes egne værker ud og køb dem HER

I en Vikletai kan et større barn føles ret let, fordi vægten er på hofte, skuldre og ryg
I en Maitai/Vikletai kan et større barn føles ret let, fordi vægten er på hofte, skuldre og ryg


Pusletaske to go

"To go" pusletaske fra Gaia & Ko i en smart ministørrelse til de små ture
“To go” pusletaske fra Gaia & Ko i en smart ministørrelse til de små ture

Der er mange fine pusletasker, men de fylder en del, og når man er på festival eller lige skal en tur ud, kan man lige så godt nøjes med tre bleer, nogle vådservietter, bleposer, en lille flaske desinficerende og en ekstra body, bukser og en trøje.

Og så er det rigtig smart med en pusletaske, der ikke fylder mere end en clutch! “Gaia & Ko” har lavet nogle fine udgaver, hvoraf vi har den sorte, der virkelig ikke ligner en pusletaske i lukket tilstand.
Den kan lige indeholde det allervigtigste til en tur ud i det blå med en masse lommer og en rem, der eventuelt kan hægtes på barnevognen.
Og når den foldes ud, er der endda plads til at lægge baby. Det er super praktisk, når der ikke lige er et bord eller en puslebriks i nærheden, og græsset må bruges som underlag.
Kan købes hos Gaia & Ko HER

Ikke større end en lille taske
Ikke større end en lille taske

Klapvogn/barnevogn Læs mere ...

Hjemmefødsel: ”Jeg ville mærke min baby blive født naturligt”

Af Ena Hajdari

Diane Soa var ikke i tvivl – hun ville føde sin baby i stuen, helt naturligt. For hende var der ingen tvivl om, at hendes søn Astor skulle fødes under de mest naturlige omstændigheder. Diane ville mærke, hvordan det virkelig føltes at føde – uden smertestillinde, uden medicin, i sit eget hjem, i et bassin fyldt med varm vand og duften af røgelsespinde svævende i rummet. Det gør hende i stand til at forklare fødselsprocessen, når den er helt naturlig. Læs mere ...

Hvorfor blive ung mor?

img_1224
Unge mødre mødes ofte med fordomme, men der kan være flere fordele ved at få sit barn ungt

“Jeg synes det er fantastisk at have barn, mens man er under uddannelse, for jeg kan aflevere sent og hente tidligt og bruge en masse tid på min søn. Tid jeg ikke havde haft med et fuldtidsjob, så det er om at nyde det så længe det varer.”
Pernille, blev mor som 23-årig

“Jeg glemmer aldrig oktober 2014, hvor jeg fødte min datter som 18-årig. Jeg tænkte straks, hvor meget glæde vi ville få af hinanden, og hvor meget vi ville komme til at forstå hinanden.
Jeg tænkte også, at jeg ville blive en ung mormor, som kan være aktiv med mine børnebørn. Desværre mistede jeg min datter, da hun var 10 uger gammel.
Nu som 20-årig har jeg født en søn og præcis de samme tanker strejfer mig. Jeg kan blive en ung, frisk og aktiv farmor, som kan hoppe rundt med mine børnebørn. Det syntes jeg er virkelig fedt at tænke på, og ikke mindst at jeg får mange flere år med min fantastiske familie!”
Ann Sofie, blev mor som 18-årig, men mistede den lille pige. Fik en søn som 20-årig

Ann Sofie med sin lille datter
Ann Sofie med sin lille datter

“Det bedste ved at få barn i en ung alder er, at man har krop og sind med sig. Jeg var hurtigt oven på fødslen igen, og den manglende nattesøvn (eller den afbrudte nattesøvn) er til at holde til.”
Christine, blev mor som 21-årig

“At få børn mens man er ung, er det bedste. Jeg har meget mere tid og overskud. Det at blive mor har givet mig mere viljestyrke til at få en uddannelse. Og samtidig vil jeg have mange år at nyde mit barn i. Jeg kan længere være frisk og aktiv med mit barn.”
Simone, blev mor som 19-årig

Simone med sønnen Felix
Simone med sønnen Felix

“Jeg blev mor første gang som 18 årig. Det var i oktober 2014, jeg fødte en dejlig dreng og i maj 2016, blev jeg som 20 årig mor til en skøn pige. Jeg synes, det er rigtig fedt at være ung mor, fordi jeg har så meget energi at give mine børn. Og når mine børn bliver ældre, kan jeg stadig huske, hvordan det er at have været ung, og på den måde kan jeg måske bedre forstå mine børn, og de problemer de vil have. Samtidig får jeg muligheden for at blive ung farmor/mormor, så jeg har mulighed for at være aktiv og lave en masse med mine børnebørn – og nyde mine børn og børnebørn meget længere, da jeg har fået dem tidligt.”

Emma, blev mor som 18-årig Læs mere ...

Bille blev født for tidligt

Af Melissa Ejlersen

Mette Marie og kæresten Kasper glædede sig til at blive forældre til deres første barn i slutningen af marts 2016. Hendes termin var sat til 22. marts, så da vandet gik d. 28. December 2015 var det alt for tidligt.

Bille blev født to dage efter kun 39 cm lang og med en vægt på 985 gram.

=&0=&
Fra starten valgte de at være positive. Glæden over at være blevet forældre, det faktum at Bille hele tiden gjorde fremskridt og ikke mindst, lettelsen over at kunne se ham og følge udviklingen udenfor maven, gjorde det lettere at tackle den medfølgende uvished og det åbenlyse tab af kontrol.

Bevidst valgte de ikke at søge efter information om for tidlig fødte børn på internettet og dermed risikere at blive negativt påvirket. I stedet støttede de sig op af fagpersonalets kyndige råd og vejledning, og Mette Marie meldte sig ind i forskellige grupper på Facebook for forældre med præmaturbørn.

Bille blev født under juleferien i Sønderjylland, langt væk fra de vante rammer hjemme i København. Så udover at skulle tackle den nye dagligdag på hospitalet, meldte der sig også en række praktiske spørgsmål; ”hvor lang tid skal vi blive her?” og ”hvad skal der ske”. Den 16. Januar kom de endelig tættere på hjem, da de blev overflyttet til Hvidovre Hospitals Neonatal afdeling – en hård transporttur, hvor der ikke var plads til andre end Bille i ambulancen. Så Mette Marie og Kasper måtte følge efter i deres egen bil.

Bille 14 dage gammel Foto: Mette Marie Tondering

=&1=&
De fleste førstegangsforældre kommer hjem efter et par dage på barselsgangen og kan tage hul på den nye hverdag som forældre. I Mette Marie og Kaspers tilfælde var det dog noget anderledes. På trods af at de blot befandt sig få km fra deres hjem, blev hospitalet nu deres faste base. For efter den første måned hvor Kasper var medindlagt, skulle han nu tilbage på arbejde og Mette Marie være alene i dagtimerne, hvor hun udover at skulle lige hud-mod-hud med Bille det meste af tiden, også deltog alene i dagens lægesamtaler og undersøgelser. Det bliver meget ensomt i længden og der er derfor også et hårdt slag, da de tror de skal udskrives første gang, men det desværre viser sig at Bille ikke kan trække vejret selv endnu. Den 26. Februar får de endelig lov til at tage deres lille dreng med hjem. De kommer hjem på THO (Tidlig Hjemme Ophold), og Den 1. Marts bliver de endeligt udskrevet – 22 dage før at de oprindeligt skulle have været forældre.

Den nye hverdag byder også på flere opfølgningsbesøg på hospitalet, hos fysioterapeut, kiropraktor og ekstra besøg af Sundhedsplejersken. Bille skal følges ekstra tæt indtil 3 årsalderen, grundet den øgede risiko for tilstødende komplikationer. Udover disse skal de også hele tiden prøve at forudse Billes behov og reaktioner på eksempelvis sociale sammenhænge, kan de tage ud eller skal de blive hjemme? Og hvilken slags institution skal Bille gå i? Skal det være en for børn med specielle behov? For Mette Marie og Kasper har det dog været vigtigt ikke at isolere sig og afskærme Bille fra omverdenen, men i stedet være positive i udgangspunktet og gøre de samme ting som andre forældre gør. De tager ud og besøger familie og venner som før, dog nu med det forbehold at besøgets længde kan være alt imellem få minutter til flere timer, alt afhængig af Bille.

=&2=&
Det man oftest ikke skænker en tanke når det omhandler præmaturbørn er, at det jo ikke kun er børnene der bliver født for tidligt, men også forældrene der bliver forældre for tidligt. Mette Marie og Kasper gik glip af den sidste utålmodige ventetid hvor man tydeligt kan se og mærke liv udenpå maven. Det glæder Mette Marie sig til at opleve, når det engang bliver tid til at tilføje endnu et medlem til den lille familie. Mette Marie er ikke nervøs for en ny graviditet. Da det ikke har været muligt at konkludere en årsag til Billes for tidlige fødsel, er der derfor heller ikke nogen åbenlyse forbehold hun kan tage. Den eneste overvejelse som hun har gjort sig i den forbindelse, er at skrue en smule ned for løbeturene under graviditeten. Ellers håber hun blot på et ukompliceret forløb næste gang.

=&3=&

Som nybagt mor mødte Mette Marie en masse velmenende medlidenhed. Folk omkring dem syntes at det var en uretfærdig og ikke mindst forfærdelig start på deres familieliv, og derfor blev glæden over Billes ankomst nogen gange overset. Mette Maries råd til pårørende er at sige tillykke i stedet for at fokusere på det negative. Vær optimistiske og støt forældrene sig ”Hvor er det dog godt at de undersøger det” i stedet for ”Nej hvor forfærdeligt at i også skal igennem det”. Situationen i sig selv er alvorlig nok, så der er ingen grund til at tilføre mere negativitet til den.

Til de nybagte forældre er hendes råd ligeledes at være positive: ”Man skal huske på at hver situation er unik, derfor skal man også sortere i alt det generelle omkring præmaturbørn. Hvis du ser og tro på det positive, så er det også det der sker”. Derudover er det en go ide at melde sig ind i et forum, hvor man kan møde andre forældre med præmatur børn. Her ser findes de positive historier og man kan få dæmpet en del af den tvivl som kan opstå. Uanset hvad er det vigtigste dog at mærke efter og finde sit eget ståsted i situationen.

Derudover har Mette Marie fået bearbejdet en del af oplevelen ved at være åben og aktivt dele deres historie på Instagram, hvor hun via profilen @metzit giver et indblik i både det at være præmatur mor, men også inspirerer til at leve livet med positiviteten i højsædet, hvilket er til stor inspiration for mange mødre, præmatur såvel som mødre til rettidigt fødte børn.

=&4=&
Da Bille skulle døbes i maj, bød ceremonien til gæsternes storeoverraskelse ikke kun på en dåb, men også et bryllup. En klar følge af den lange hospitalsindlæggelse og de prøvelser de måtte igennem i forbindelse med Billes fødsel, hvis du spørger Mette Marie ”Det har altid ligget i kortene at vi skulle giftes, men på grund af situationen med Bille, er det bare sket hurtigere. Man ser nogle helt andre sider af hinanden og får nogle oplevelser som ikke kan måles med noget andet. Selvom vi var under et enormt pres har vi ikke skændtes eller været uenige på noget tidspunkt, så hvis vi kan klare det her, så kan vi klare alt”.

Bille 9 ½ måned gammel nu en stor dreng på 7, 6 kg og 67 cm Foto: Mette Marie Tondering

Efterfølgende har den lille familie skabt nye rammer for familielivet i hus lidt udenfor København, hvor Bille og Mette Marie ivrigt udforsker området på løbeturene med Babyjoggeren.
Nu er Bille startet i vuggestue, og Mette Marie er vendt tilbage til sit job som Account Manager. Hun glæder sig til at opnå en anden slags resultater, men har i høj grad nydt sit år på barsel, hvor hun har lært sig selv at kende på en helt ny måde og oplevet en helt ny side af sig selv – Morskabet.

=&5=&
Hvert år ankommer ca. 4500 børn for tidligt til verden. Det udgør ca. 7,3% af det samlede fødselstal.
Om et barn er præmatur defineres oftest efter graviditetens varighed:

For tidligt: uge 33-36
Meget for tidligt: uge 28-32
Ekstremt for tidligt: uge 23-27

Men kan også opdeles efter barnets fødselsvægt:

Lav fødselsvægt: under 2500 gram
Meget lav fødselsvægt: under 1500 gram
Ekstrem lav fødselsvægt: under 1000 gram

Det er ikke altid muligt at fastslå en årsag , i ca. 1/3 del af tilfældene kender man ikke årsagen. Der er dog en række kendte faktorer, som giver større risiko for tidlig fødsel end andre. Eksempelvis fødes flerlinger oftere end enlinger. Svangerskabsforgiftning, keglesnit, problemer med moderkagefunktionen samt urinvejsinfektion kan ligeledes forhøje risikoen for tidlig fødsel. Derudover forekommer for tidlig fødsel oftere hos kvinder under 20 år eller over 35 år.Stressfulde begivenheder kan sætte gang i fødslen, dog er der ikke dokumentation for at almindelig daglig stress kan sætte den i gang.

Kilde: Dansk Præmatur Forening

Vil du vide mere om præmatur børn, har brug for rådgivning eller andet, kan du finde hjælp hos Dansk Præmatur Forening: http://www.praematur.dk

Vuggedød: Ann Sofie fandt sin ti uger gamle datter livløs i sengen

Af Ena Hajdari

Liva blev kun 10 uger gammel – ”Båndet mellem en mor og hendes barn kan ikke svækkes, ej kan det knækkes”- Margaret Deland.

Til Liva…

Den 17-årige gymnasieelev Ann Sofie blev gravid med kæresten Jacob, og ni måneder senere var Ann Sofie alenemor til en smuk og sund lille pige. Men Liva var kun ti uger gammel, da Ann Sofie en kold januar morgen finder hende livløs i sin seng. Livas lys var slukket, og Ann Sofie var ved at give op på sit eget liv. Læs mere ...

Din fødsel set fra jordemoderens vinkel

Hvordan er fødslen fra jordemoderens vinkel?

Af Camilla Anderson, Mor til Bertram

Alle vi mødre har hver især vores unikke fødselsoplevelser.  Jeg har selv en lettere tåget erindring om min egen fødsel som noget med stor smerte, følelser i alle retninger, (mange) dybe vejrtrækninger, en tidsfornemmelse som helt flød ud og til sidst to små meget mørkeblå øjne, som kiggede direkte ind i mine. Jeg kan også (svagt) huske den søde jordemoder, som hjalp min søn til verden og som tak fik blod på sit tøj. Men jeg har ingen anelse om, hvordan hun egentlig oplevede min fødsel.
Derfor har jeg talt med jordemoder Hanne Albrecht Sylvest Munch fra Hillerød Hospital for at blive klogere på, hvordan en fødsel opleves fra jordemoderens synspunkt.

Jordemoder Hannes personlige oplevelse af fødslen
At Hanne er blevet jordemoder er ikke helt tilfældigt. Hendes far er fødselslæge, så hun er blevet inspireret en del af ham.
I niende klasse fik hun muligheden for at komme i erhvervspraktik på en fødegang og blev så grebet af et naturens vidundere under fødslen, at hun endte med at blive jordemoder. I dag er hun glad for den forskel, hun kan gøre for familierne via sit job, og hun kan stadig blive så grebet af et fødselsforløb, at hun bagefter må en tur ud i vagtstuen, og dele det med det andet sundhedspersonale:
”Jamen jeg får bare så stor respekt for, at vores kroppe er bygget til at kunne føde,” fortæller hun med begejstring i stemmen.

Da jeg spørger Hanne, hvilken del af fødslen hun synes bedst om, tøver hun, men svarer så:
”Det er klart afslutningen på fødslen; selve pressefasen som er højdepunktet og mest spændende. Altså tidspunktet hvor kvinden skal presse hovedet ud, og hun skal guides nænsomt, men bestemt.
Ellers er min yndlingsfase også lige, når barnet er født og kommet op til mor (og far). Det er så rørende hver eneste gang.”

Men der kan også være en hage ved pressefasen, påpeger hun:
”Jeg kan godt blive lidt nervøs, hvis det er en kvinde, der lader til at føde hurtigt, og jeg ikke er forberedt på det med diverse ting, der skal være på stuen, udpakning af fødebord mm. Men det er nu sjældent et problem.”

Hanne fortæller, at det ofte ses som en negativ ting, når man må skifte jordemoder midt i en fødsel, og hun synes også selv, at det kan være svært at slippe en familie, som hun har fulgt i mange timer. Alligevel understreger hun, at der også findes et positivt aspekt i skiftet, idet en ny frisk jordemoder, kan bringe fornyet energi til fødestuen.

Jordemoder Hanne

Hannes gode råd til de forskellige faser:

Før fødslen
Før fødslen er det en god ide at opsøge en form for fødselsforberedelse. Ifølge Hanne føder kvinder, som har gået til fødselsforberedelse generelt hurtigere og ankommer senere til fødegangen, fordi de føler sig tryggere ved forløbet. På den måde bliver hele oplevelsen af fødslen anderledes.:
”Jo mere man kan arbejde med sine veer derhjemme, jo bedre.” mener Hanne.
Desuden er det en god ide at orientere sig om, hvilke former for smertelindring der findes, og hvornår man kan bruge det. En epiduralblokade er eksempelvis ikke noget, som kan lægges under hele forløbet. Hanne understreger i øvrigt, at jordemødre generelt ikke er modstandere af epiduralblokade, men at den kan forstyrre fødslen – og hvis den bliver lagt for sent har den ingen positiv effekt, og så får man kun de negative bivirkninger, den kan have.

Udvidningsfasen
Her skal du tænke i afslapning og afspænding, hvis du kan. Få tanket op med mad, drikke og hvile. Når veerne begynder at nive så prøv at bruge en varmepude, tage et varmt brusebad og tag Panodil.
Det er bedst at vente med at komme på fødegangen, til man er i aktiv fødsel for ellers kommer fødslen til at opleves som værende meget lang.  Jo længere man kan blive hjemme i rolige, trygge omgivelser, jo bedre. Ind imellem kan man ringe ind og blive beroliget af en jordemoder, og det er vigtigt, at man har en aftale med hospitalet, inden man kører ind, så jordemoder og fødestue er klar.

Nedtrængningsfasen
Når barnet skal ned gennem bækkenet, er det vigtigt at arbejde med veerne og bruge tyngdekraften til at skubbe barnet barnet længere ned med. Dvs. at man ikke bør ligge i den samme stilling, og at man ind imellem kommer op at sidde eller stå.
Selve den stilling man vil føde i til sidst, skal man aftale med jordemoderen, fordi hun skal kunne støtte mellemkødet og holde igen på barnets hoved når barnet presses ud.

Pressefasen
De fleste har en tendens til at presse oppe i hovedet, men når barnet skal ud, skal man presse ligesom, når man skal på toilettet. Det er hårdt for mor og barn at presse, så pressefasen skal helst være så kort som muligt.

Når barnet er kommet ud
Når moderen har født barnet, skal hun også føde moderkagen, men den er blød og typisk nem af føde. Jordemoderen holder på maven og på navlestrengen, mens det sker, fordi det kan forebygge blødning.
Baby skal helst ligge hos moderen de første to timer, da det er den tryggeste overgang for barnet. Jordemoderen sørger for, at familien kan få ro så hurtigt som muligt.
Hvis det er muligt, vil det være en fordel ikke at have alt for mange besøgende i starten.
Hvis man ønsker at amme, så forsøg at påbegynde amningen inden for de første par timer på fødestuen. Amning er noget som skal læres, så det er ikke udsædvanligt med lidt startvanskeligheder. Det vigtigste er, ifølge Hanne, at man tror på at det kommer til at lykkes, selv om det er svært i starten.

“Den normale fødsel”

Den normale fødsel indledes af spontane veer eller vandafgang mellem 37. og 42. graviditetsuge. De fleste fødsler starter med veer. Kun 10-20 procent starter med vandafgang (slimproppen kan dog gå op til flere uger inden fødslen).

Starter fødslen med vandafgang, skal man helst have født inden for et døgn pga. risiko for infektion hos mor eller barn. Man bør derfor kontakte fødestedet hvis man er i tvivl om vandet er gået.

Fødslen deles op i:

Udvidningsfasen. Livmodermunden skal udvide sig 10 cm. For førstegangsfødende er omkring ½ -1 cm i timen normalt. Når livmodermunden er åbnet 4 cm og der ingen livmoderhals er tilbage, defineres det som udgangspunkt som, at man er i aktiv fødsel.

Nedtrængningsfasen. I denne fase skal barnet trænge helt ned gennem bækkenet.

Pressefasen. Når barnet kommer længere ned, begynder man at få pressetrang og veerne føles anderledes. Først når barnet står helt nede i bækkenbunden, må man begynde at presse.

Når barnet og moderkagen er født, er fødslen overstået

Kilde: sundhed.dk og Hanne A. S. Munch