Af Marie Vik Hessner Jochumsen
En tidlig decembermorgen møder jeg Laura og Julie over Skype for at høre mere som deres nye app ”Jeg er mor”. Og jeg kan fra første øjekast mærke stoltheden og begejstringen fra både Laura og Julie, når de begynder at fortælle om deres nye app.
Af Bettina Holst
Julie Ugleholdt (født 1987) udkom i 2018 med sin første bog ”Projekt Baby”. Bogen er en personlig fortælling om hendes første år som mor, med særligt udgangspunkt i de udfordringer hun stod overfor, i sin nye rolle som forælder, med en fødselsdepression. Det er tanker om drømme og håb, en spirende karriere og en let tilgang til det at skulle balancere karriere og baby.
Af Ida Lantz Møller
Sabrina var kun 27 år, da hun besluttede sig for at blive solomor. Helt alene. Solomor til et donorbarn. Hun ville ikke vente på, at kærligheden skulle lykkes eller på at det var sidste udkald sidst i 30’erne.
Af Maria Lyngsø Hougaard (genpubliceret – oprindelig fra 29. februar 2016)
Kan man det, tænker du nok? Altså sætte sin fødsel i gang.
Hvis du spørger zoneterapeuter og arkupunktører, så er svaret ja, hvis kroppen altså er klar til det, men bare har brug for et lille spark. Og ellers kan behandlingerne være med til at modne systemet og afkorte livmoderhalsen, så fødslen faktisk bliver kortere – heller ikke dårligt!
Hvis du er omkring termin og ved at blive utålmodig, kan du besøge en af de dygtige behandlere i dit nærområde.
Jeg var hos den dygtige og utroligt søde zoneterapeut Lisbeth Hecksher på Østerbro i København for at hjælpe min fødsel i gang. Og forbi Henny Jensen, der er jordemoder og akupunktør.
Her kan du læse om mine oplevelser med det plus lære, hvad du selv kan gøre for at fremskynde processen.
MOR-SKAB TIL ZONETERAPI
Jeg har fra flere veninder hørt, at det ikke er specielt fedt at blive sat i gang på hospitalet, hvis man går over tid. Det skulle gøre mere ondt, og kroppen er ikke rigtig med, fordi det ikke er kommet naturligt.
Så dagen før min termin aflagde jeg zoneterapeut Lisbeth Hecksher et besøg i hendes klinik på Østerbro for at hjælpe fødslen i gang. Hun har en succesrate på, at 75 % føder inden for 48 timer.
Zoneterapi er tryk på forskellige punkter på fødderne, og det siges, at hvis kroppen er klar, kan man give den skubbet, så den sætter i gang. Jeg gik ind til behandlingen med åbent sind, og Lisbeth er den sødeste og hyggeligste kvinde, så det ville blive en god oplevelse lige meget hvad.
Lisbeth tog imod i sin lejlighed på Østerbro, hvor hun har sit behandlingsrum. Her viste hun på sin planche af en gravid krop, hvordan hun får livmoderens muskler til at trække sig frem og tilbage og på den måde miste elasticitet, så barnet til sidst ryger længere ned og trykker på systemet.
Det var først og fremmest utroligt dejligt at blive trykket på fødderne af Lisbeth. Jeg har prøvet zoneterapi før, men Lisbeth har det helt rigtige tryk! Så det var bestemt også en velvære-oplevelse for de ømme skanker. Imens forklarede Lisbeth og viste punkterne, som man fint kan behandle derhjemme også – eller endnu bedre; få ens kæreste til at trykke. Få ham til at trykke 20-30 sekunder hvert sted, så videre til næste punkt og tilbage til første punkt igen.
Behandlingen hos Lisbeth tog 45 minutter, men hun skiftede hele tiden fod og punkter, så det ikke bliver irriterende at blive trykket det samme sted.
Efter behandlingen blev jeg sendt ud og gå en halv times tid, og det samme senere på dagen og om aftenen. Dertil skulle jeg også drikke 3 kopper hindbærbladethe dagligt, for det giver sammentrækninger i livmoderen. Man får i det hele taget en masse ud af behandlingen hos Lisbeth, der også gerne giver tips til babys fordøjelse, hvordan de lærer at bruge sut, amning og andre vigtige ting – hun er bestemt en vidende og spændende kvinde.
Resultat:
På gåturen efter Lisbeths behandling kunne jeg mærke min søn tynge godt ned i bækkenet, som om han røg længere ned. Og jeg er fortsat med tryk, og de tips jeg fik fra Lisbeth. Jeg har været forbi Lisbeth en ekstra gang. Desværre er jeg alligevel endt med at skulle sættes i gang i morgen, 12 dage efter termin. Men mit system er i den grad modnet. På hospitalet kunne de fortælle, at livmoderhalsen er helt væk og min søn ligger så langt nede, han overhovedet kan! Så jeg kan måske springe (igangsættelses) piller over og få prikket hul på fosterhinden istedet for.
Zoneterapeut Lisbeth kan kontaktes HER, hvis du gerne vil have en behandling hos hende – modning af systemet fra 37+0 eller en igangsættelse.
Tryk selv fødslen i gang derhjemme
Af Maria Lyngsø Hougaard
Kan man tage sin baby med på festival?Det er der sikkert delte meninger om. Og vi kan nok alle blive enige om, at babyer ikke hører hjemme foran Orange scene eller Bøgescenen en lørdag aften til en rockkoncert. Men der er måske heller ingen grund til helt at droppe alle de fornøjelser, du tog del i pre-baby, og her er Danmarks festivaler slet ikke så dumme om dagen.
I dagstimerne går festivalerne mere stille for sig. Folk ligger og slapper af i solen, kommer til hægterne og nyder den lækre mad, der har taget sit indtog på de fleste festivaler og smidt fastfooden ud.
Og det er her, du og baby sætter ind.
På dagsfestival med baby
Da min kæreste er med til at lave Roskilde Festival backstage, og mine svigerforældre bor i Roskilde, besluttede vi, at baby og jeg skulle tage del i festivalen on/off – med overnatning i hus på landet hos hans farmor og farfar.
Jeg forestillede mig at parkere barnevognen backstage og putte den lille fyr i bæresele eller Maitai, men jeg fandt hurtigt ud af, at barnevognen er et godt trygt rum at have med, så baby indimellem kun skal forholde sig til himlen. Og selv på “store” Roskilde Festival kunne vi sagtens komme rundt med vores lille kombivogn i dagstimerne – selv tværs over pladsen foran Orange scene.
Men en god bæresele er dejlig at have med som afløser, når den lille herre eller dame gerne vil op og kigge på festlighederne. Og hvis det er godt vejr, er et tæppe et hit – især for de kravlende børn! På festivaler kan man altid finde et græsstykke, og så bliver det pludselig mere en børnevenlig picnic end en hardcore festival.
Men det er vigtigt at påpege, at børn hurtigt får nok! Der er mange nye lyde, dufte og ting at forholde sig til. Så det er helt perfekt, hvis man som os har adgang til et backstageområde, hvor der er ro + har mulighed for at være og overnatte i et hus eller måske i en campingvogn. Men en enkelt dag med dagsbillet kunne også være et godt bud.
Og så kan man hjælpe sig selv rigtig meget, ved at have grejet i orden, så det bliver nemt og gnidningsfrit for både forældre og børn.
Vi var på Roskilde Festival og har her lavet en huskeliste til babys første festival!
WHAT TO BRING:
Hørebøffer
Jeg var lidt spændt på, hvad lille Anker på 4 måneder ville sige til at få de store tingester på ørerne, der leder ens tanker lidt hen på prinsesse Leia fra Star Wars… Men han virkede ikke rigtig til at bemærke det.
Man ser altid små børn med de klassiske børnehørebøffer i skrig grøn eller pink, men der findes nogle, der er bedre for din helt lille babys bløde kranie. De hedder “Ems 4 bubs” og har en blød justerbar stofrem over hovedet, der hvor der normalt sidder en hård en i plastik. De slår sig også op på at være det første høreværn lavet til spædbørn. Det er også rigtig smart, at man kan tage den ene “bøf” af, hvis baby for eksempel vil lægge på siden i barnevognen, og man ikke er nær høj musik.
De lidt ældre børn som Ankers fætter Vitus på 7 måneder har rigtig meget glæde af disse blå “Banz Mini”, der med sin hårde bøjle sidder bedre fast end “Ems 4 bubs”, og er godt til et barn, der bevæger sig mere rundt.
Og så kan hørebøfferne jo også bruges nytårsaften, og hvis man vil skrue højt op for anlægget derhjemme.
De kan købes HER
Body med tattoo-sleeves eller festival logo
Okay, det er kun ren spas, men det er da ret fint!
På Roskilde Festival kunne man købe en baby-body med Roskilde Festivals logo, og det må da være ret sjovt at have i skuffen, når man som 17 årig dyrker det på et lidt andet plan end nu.
Hvis det er en lille badass, du har med, kan du også gå linen ud og købe en body med tatoo-ærmer HER
Bæresele eller Meitai
Vi har de første fire måneder af vores søns liv brugt en Ergobabysele og en strækvikle. Begge er gode bæremuligheder. Ergobabyen er nem at tage på, men sidder ikke helt så formbar til forældrenes krop (jeg har dog hørt, at de har fået en ny udgave med velcrorem frem for det store spænde).
Strækviklen sidder til gengæld rigtig godt til ens krop og former sig efter den, men den er mere indviklet at tage på.
Derfor blev jeg anbefalet en Meitai/vikletai, der har lidt egenskaber fra begge. Den har et fast forstykke rundt om taljen og kan fås med vatterede skulderstykker lige som Ergobabyen, men den bindes med to stofender rundt om livet og med to andre i et kryds over ryggen, så den sidder perfekt på kroppen af den, der skal bære.
Den er perfekt, når man ikke har meget tid til at tage den på, fordi der måske er en utålmodig baby. Og mange børn elsker at sidde tæt på sin mor og far, imens de udforsker verden.
Mange tror fejlagtigt, at det kun er spædbørn, man kan bære, men de kan også bruges til rygbæring, der er ideelt til større børn.
Og tunge børn føles lette, fordi vægten bæres af din hofte og ryg frem for af armen.
Lotte fra Tidsel.dk forhandler en masse fine og syer selv af smukt stof fra fastvikler. Så du kan få dem i alle afskygninger.
Den på billederne her er dog fra “ByKay”, som Lotte forhandler.
Men tjek også lige hendes egne værker ud og køb dem HER
Pusletaske to go
Der er mange fine pusletasker, men de fylder en del, og når man er på festival eller lige skal en tur ud, kan man lige så godt nøjes med tre bleer, nogle vådservietter, bleposer, en lille flaske desinficerende og en ekstra body, bukser og en trøje.
Og så er det rigtig smart med en pusletaske, der ikke fylder mere end en clutch! “Gaia & Ko” har lavet nogle fine udgaver, hvoraf vi har den sorte, der virkelig ikke ligner en pusletaske i lukket tilstand.
Den kan lige indeholde det allervigtigste til en tur ud i det blå med en masse lommer og en rem, der eventuelt kan hægtes på barnevognen.
Og når den foldes ud, er der endda plads til at lægge baby. Det er super praktisk, når der ikke lige er et bord eller en puslebriks i nærheden, og græsset må bruges som underlag.
Kan købes hos Gaia & Ko HER
Klapvogn/barnevogn
“Jeg synes det er fantastisk at have barn, mens man er under uddannelse, for jeg kan aflevere sent og hente tidligt og bruge en masse tid på min søn. Tid jeg ikke havde haft med et fuldtidsjob, så det er om at nyde det så længe det varer.”
Pernille, blev mor som 23-årig
“Jeg glemmer aldrig oktober 2014, hvor jeg fødte min datter som 18-årig. Jeg tænkte straks, hvor meget glæde vi ville få af hinanden, og hvor meget vi ville komme til at forstå hinanden.
Jeg tænkte også, at jeg ville blive en ung mormor, som kan være aktiv med mine børnebørn. Desværre mistede jeg min datter, da hun var 10 uger gammel.
Nu som 20-årig har jeg født en søn og præcis de samme tanker strejfer mig. Jeg kan blive en ung, frisk og aktiv farmor, som kan hoppe rundt med mine børnebørn. Det syntes jeg er virkelig fedt at tænke på, og ikke mindst at jeg får mange flere år med min fantastiske familie!”
Ann Sofie, blev mor som 18-årig, men mistede den lille pige. Fik en søn som 20-årig
“Det bedste ved at få barn i en ung alder er, at man har krop og sind med sig. Jeg var hurtigt oven på fødslen igen, og den manglende nattesøvn (eller den afbrudte nattesøvn) er til at holde til.”
Christine, blev mor som 21-årig
“At få børn mens man er ung, er det bedste. Jeg har meget mere tid og overskud. Det at blive mor har givet mig mere viljestyrke til at få en uddannelse. Og samtidig vil jeg have mange år at nyde mit barn i. Jeg kan længere være frisk og aktiv med mit barn.”
Simone, blev mor som 19-årig
“Jeg blev mor første gang som 18 årig. Det var i oktober 2014, jeg fødte en dejlig dreng og i maj 2016, blev jeg som 20 årig mor til en skøn pige. Jeg synes, det er rigtig fedt at være ung mor, fordi jeg har så meget energi at give mine børn. Og når mine børn bliver ældre, kan jeg stadig huske, hvordan det er at have været ung, og på den måde kan jeg måske bedre forstå mine børn, og de problemer de vil have. Samtidig får jeg muligheden for at blive ung farmor/mormor, så jeg har mulighed for at være aktiv og lave en masse med mine børnebørn – og nyde mine børn og børnebørn meget længere, da jeg har fået dem tidligt.”
Emma, blev mor som 18-årig
Til Liva…
Den 17-årige gymnasieelev Ann Sofie blev gravid med kæresten Jacob, og ni måneder senere var Ann Sofie alenemor til en smuk og sund lille pige. Men Liva var kun ti uger gammel, da Ann Sofie en kold januar morgen finder hende livløs i sin seng. Livas lys var slukket, og Ann Sofie var ved at give op på sit eget liv.
Af Camilla Anderson, Mor til Bertram
Alle vi mødre har hver især vores unikke fødselsoplevelser. Jeg har selv en lettere tåget erindring om min egen fødsel som noget med stor smerte, følelser i alle retninger, (mange) dybe vejrtrækninger, en tidsfornemmelse som helt flød ud og til sidst to små meget mørkeblå øjne, som kiggede direkte ind i mine. Jeg kan også (svagt) huske den søde jordemoder, som hjalp min søn til verden og som tak fik blod på sit tøj. Men jeg har ingen anelse om, hvordan hun egentlig oplevede min fødsel.
Derfor har jeg talt med jordemoder Hanne Albrecht Sylvest Munch fra Hillerød Hospital for at blive klogere på, hvordan en fødsel opleves fra jordemoderens synspunkt.
Jordemoder Hannes personlige oplevelse af fødslen
At Hanne er blevet jordemoder er ikke helt tilfældigt. Hendes far er fødselslæge, så hun er blevet inspireret en del af ham.
I niende klasse fik hun muligheden for at komme i erhvervspraktik på en fødegang og blev så grebet af et naturens vidundere under fødslen, at hun endte med at blive jordemoder. I dag er hun glad for den forskel, hun kan gøre for familierne via sit job, og hun kan stadig blive så grebet af et fødselsforløb, at hun bagefter må en tur ud i vagtstuen, og dele det med det andet sundhedspersonale:
”Jamen jeg får bare så stor respekt for, at vores kroppe er bygget til at kunne føde,” fortæller hun med begejstring i stemmen.
Da jeg spørger Hanne, hvilken del af fødslen hun synes bedst om, tøver hun, men svarer så:
”Det er klart afslutningen på fødslen; selve pressefasen som er højdepunktet og mest spændende. Altså tidspunktet hvor kvinden skal presse hovedet ud, og hun skal guides nænsomt, men bestemt.
Ellers er min yndlingsfase også lige, når barnet er født og kommet op til mor (og far). Det er så rørende hver eneste gang.”
Men der kan også være en hage ved pressefasen, påpeger hun:
”Jeg kan godt blive lidt nervøs, hvis det er en kvinde, der lader til at føde hurtigt, og jeg ikke er forberedt på det med diverse ting, der skal være på stuen, udpakning af fødebord mm. Men det er nu sjældent et problem.”
Hanne fortæller, at det ofte ses som en negativ ting, når man må skifte jordemoder midt i en fødsel, og hun synes også selv, at det kan være svært at slippe en familie, som hun har fulgt i mange timer. Alligevel understreger hun, at der også findes et positivt aspekt i skiftet, idet en ny frisk jordemoder, kan bringe fornyet energi til fødestuen.
Hannes gode råd til de forskellige faser:
Før fødslen
Før fødslen er det en god ide at opsøge en form for fødselsforberedelse. Ifølge Hanne føder kvinder, som har gået til fødselsforberedelse generelt hurtigere og ankommer senere til fødegangen, fordi de føler sig tryggere ved forløbet. På den måde bliver hele oplevelsen af fødslen anderledes.:
”Jo mere man kan arbejde med sine veer derhjemme, jo bedre.” mener Hanne.
Desuden er det en god ide at orientere sig om, hvilke former for smertelindring der findes, og hvornår man kan bruge det. En epiduralblokade er eksempelvis ikke noget, som kan lægges under hele forløbet. Hanne understreger i øvrigt, at jordemødre generelt ikke er modstandere af epiduralblokade, men at den kan forstyrre fødslen – og hvis den bliver lagt for sent har den ingen positiv effekt, og så får man kun de negative bivirkninger, den kan have.
Udvidningsfasen
Her skal du tænke i afslapning og afspænding, hvis du kan. Få tanket op med mad, drikke og hvile. Når veerne begynder at nive så prøv at bruge en varmepude, tage et varmt brusebad og tag Panodil.
Det er bedst at vente med at komme på fødegangen, til man er i aktiv fødsel for ellers kommer fødslen til at opleves som værende meget lang. Jo længere man kan blive hjemme i rolige, trygge omgivelser, jo bedre. Ind imellem kan man ringe ind og blive beroliget af en jordemoder, og det er vigtigt, at man har en aftale med hospitalet, inden man kører ind, så jordemoder og fødestue er klar.
Nedtrængningsfasen
Når barnet skal ned gennem bækkenet, er det vigtigt at arbejde med veerne og bruge tyngdekraften til at skubbe barnet barnet længere ned med. Dvs. at man ikke bør ligge i den samme stilling, og at man ind imellem kommer op at sidde eller stå.
Selve den stilling man vil føde i til sidst, skal man aftale med jordemoderen, fordi hun skal kunne støtte mellemkødet og holde igen på barnets hoved når barnet presses ud.
Pressefasen
De fleste har en tendens til at presse oppe i hovedet, men når barnet skal ud, skal man presse ligesom, når man skal på toilettet. Det er hårdt for mor og barn at presse, så pressefasen skal helst være så kort som muligt.
Når barnet er kommet ud
Når moderen har født barnet, skal hun også føde moderkagen, men den er blød og typisk nem af føde. Jordemoderen holder på maven og på navlestrengen, mens det sker, fordi det kan forebygge blødning.
Baby skal helst ligge hos moderen de første to timer, da det er den tryggeste overgang for barnet. Jordemoderen sørger for, at familien kan få ro så hurtigt som muligt.
Hvis det er muligt, vil det være en fordel ikke at have alt for mange besøgende i starten.
Hvis man ønsker at amme, så forsøg at påbegynde amningen inden for de første par timer på fødestuen. Amning er noget som skal læres, så det er ikke udsædvanligt med lidt startvanskeligheder. Det vigtigste er, ifølge Hanne, at man tror på at det kommer til at lykkes, selv om det er svært i starten.
| “Den normale fødsel”
Den normale fødsel indledes af spontane veer eller vandafgang mellem 37. og 42. graviditetsuge. De fleste fødsler starter med veer. Kun 10-20 procent starter med vandafgang (slimproppen kan dog gå op til flere uger inden fødslen). Starter fødslen med vandafgang, skal man helst have født inden for et døgn pga. risiko for infektion hos mor eller barn. Man bør derfor kontakte fødestedet hvis man er i tvivl om vandet er gået. Fødslen deles op i: Udvidningsfasen. Livmodermunden skal udvide sig 10 cm. For førstegangsfødende er omkring ½ -1 cm i timen normalt. Når livmodermunden er åbnet 4 cm og der ingen livmoderhals er tilbage, defineres det som udgangspunkt som, at man er i aktiv fødsel. Nedtrængningsfasen. I denne fase skal barnet trænge helt ned gennem bækkenet. Pressefasen. Når barnet kommer længere ned, begynder man at få pressetrang og veerne føles anderledes. Først når barnet står helt nede i bækkenbunden, må man begynde at presse. Når barnet og moderkagen er født, er fødslen overstået Kilde: sundhed.dk og Hanne A. S. Munch |
Af Maria Lyngsø Hougaard
Jeg sidder her med udsigt til havet og grønne palmer og tænker over, hvad jeg har lært om at rejse med småbørn. I den første artikel – Rejs til Bali med børn – part 1 – beskrev jeg, hvorfor Bali er et rigtig godt sted at rejse med børn, og det er det virkelig! Så det vil jeg undlade at beskrive i denne artikel.
Af Maria Lyngsø Hougaard
BALI – de forstår sig på æstetisk på Bali. Her ofrer de farverige blomster og ihærdige røgelsespinde til guderne. Hvert værelse, hver indgang og hvert øre har en blomst som prydning. Balineserne er smilende, meget sociale og servicemindede. Og så elsker de altså babyer – de vinker ivrigt, griner, laver funny faces og kommer med børnesange på et sprog, min søn ikke kender…men han elsker det!
