Af Sophie Rud

I takt med at vores globale verden rent transportmæssigt er blevet mindre, rejser danskerne som aldrig før. Og selvom sommeren klart er højsæson for familie-bilferier i Europa, er alle skolens ferier mere eller mindre populære rejseperioder. Men foruden de mange positive konsekvenser ved denne udvikling, må man selvfølgelig også tage sine forholdsregler og stille sig spørgsmålet: hvordan forbereder man bedst sin familie på at skulle ud i verden i en tid, hvor nyhedsmedier dagligt truer med terror, atomkrig og andre angstprovokerende scenarier?

Erkendelse af at det ikke er ufarligt
SAN FRANCISCO, USA: Kalenderen siger den 4. juli 2016, og jeg står mod snuden retten mod en farverig himmel, der ved hjælp af festligt fyrværkeri lyser natten op over den ikoniske, røde bro. Den amerikanske nationaldag er uden tvivl en fest, de fleste amerikanere ser frem til, men i udbredelsen af amerikansk popkultur er traditionen efterhånden kendt verden rundt.

Jeg rejste derfor i sommeren for nu snart 2 år siden til Californien for at opleve unikke San Francisco i højtidshumør. Det var ikke før, jeg stod på én af byens havnefronter og så ud over Golden Gate Bridge, at det gik op for mig, hvilket perfekt terrormål jeg og de resterende mange mennesker udgjorde. Fra at have glædet mig til larm og kaos, blev jeg pludselig underlig til mode og skulle tvinge mig selv til ikke at søge tilflugt på mit hotelværelse. For første gang i hele mit liv, blev jeg ramt af en reel og berettiget frygt for menneskelig modbydelighed i form af terrorangreb. Det stod mig pludselig klart, at det selvfølgelig ikke er ufarligt at rejse ud i verden.

Selvom jeg i dag tænker tilbage på mit rejseminde med et smil på læben, satte oplevelsen alligevel sine spor. Dette til trods for, at jeg er voksen og har rejst flere gange om årligt hele mit liv. I et forsøg på at komme denne følelse til livs, vil denne artikel give et bud på, hvordan man italesætter den frygt, både børn og vokse kan opleve i forbindelse med overstimulering af nyheder:

Billeder og lyd er overalt

I takt med at de sociale medier vokser og i takt med, at moderne børn bliver en del af den virtuelle verden i en ung alder, er det umuligt at holde voldsomme nyhedsforsider ude af både voksnes og børns hverdag. Truende nyhedsreportager findes i kilometervis, og det er derfor kontraproduktivt at forsøge at skære denne del ud af vores liv. I stedet giver det mening at komme virkeligheden i møde.

At se nyheder med sine børn i rolige og trygge omgivelser kan være en måde at komme frygten til livs på. Selvom det er fristende at slukke for fjernsynet, råder blandt andet Red Barnet i artiklen “6 råd om at tale med sit barn ved terrorangreb” til, at forældre italesætter dét, der vises på skærmen. Giv dine børn indtrykket af, at du har medfølelse for de mennesker, der lider overlast, men fortæl dem også, at verdenssituationen er i bedring. Jo mere fokus der er på lysten til forbedring, jo stærkere bliver håbet om verdensfred. For både børn og voksne. Dette vil også skabe en fællesfølelse familiens medlemmer imellem.

Det handler om at gøre det op med sig selv som voksen, at man ikke ønsker at tage sig selv og sin familie som gidsel i frygten for det ukendte. Det kan hjælpe at forsøge at smide frygten for terror i kategorien med frygten for uheld i trafikken, pludselig sygdom og naturkatastrofer. Disse scenarier er selvfølgelig alle reelle trusler, der påvirker vores hverdag, men de fleste mennesker er klar over, at vi ingen indflydelse har på tilfældige uheld. Så længe man tager sine forholdsregler (læs: tjek altid Udenrigsministeriets rejsevejledning for din rejsedestination), kan risikoen for terror psykologisk ligestilles med frygten for hverdagsulykker. Hvis man kan få dette tankemønster etableret, er man godt klædt på til at guide sine børn igennem den angst, de muligvis oplever i en teknologisk og visuel tid.

Der er forskel på børn
Som beskrevet i ovenstående er det vigtigt at italesætte frygten for terror, men ikke alle børn reagerer på terrortrusler og andre brutaliteter på samme vis. Psykologer råder derfor til, at man møder sit barn lige dér, hvor barnet ønsker det. Selvom det er vigtigt at præsentere ens børn for den virkelige verden, er der samtidig ikke behov for at forhaste eller fremtvinge en reaktion hos dem. Som også beskrevet i førnævnte artikel fra Red Barnet, skal man huske “at ikke alle børn bliver påvirket. Det betyder ikke, at de mangler empati”.

Små børn skal derudover heller ikke have tekniske og komplekse forklaringer på, hvordan verden fungerer, hvor større børn derimod godt kan have behov for at tale mere dybdegående om emnet. De yngre familiemedlemmers alder underordet er det dog lige vigtigt at gøre det klart overfor sine børn, at I som voksne har til opgave at passe på dem. Hvis de voksne stræber efter at være i balance og efter at lytte, vil det give børnene en følelse af stabilitet. Det er nemlig ikke kun frygten for terror, der rammer den enkelte og fylder til dagligt. Skovbrande i Nordamerika, truslen om atomvåben og snakken om krig er alle emner, man ikke kan undgå at blive konfronteret med, hvis man er bosat i den vestlige verden. Turen på sommerferie vil være en god anledning til generelt at få emnet om “verden udenfor” vendt, også fordi den hårdfine grænse mellem det faktuelle farlige og det blot nye og ukendte kan være svær at finde.

Er du i tvivl?
Læs mere ...