Tag-arkiv: donorbarn

Solomor til donorbarn

Af Bettina Holst

Camilla Hall Mauritzen er 37 år. Hun har valgt at være solomor og har netop født sit første barn, Alvin. Før fødslen interviewede jeg Camilla om hendes tanker omkring rollen som solomor, og tankerne hun gjorde sig op til graviditeten.

Hvordan opstod tanken om at blive solomor?
Jeg kan ikke helt huske, hvordan tanken opstod, men jeg har gået i mange år og haft lyst til at blive mor. Jeg har været i gang i et par år, for at prøve at blive gravid. Det er hårdt, når man ser veninder og familie få børn, også selvom, det er rigtig dejligt, og jeg elsker deres børn, men man kan godt føle sig sat udenfor. Det er faktisk det, jeg synes har været det største problem; at man bliver udelukket. Folk tænker; ”hun er single, hun gider nok ikke komme til børnefødselsdag”, så man bliver ofte fravalgt uden at ville det. Det føltes lige pludselig så ensomt at ”miste sine veninder”.

Hvad har været din bevæggrund for valget?
Den største bevæggrund har været mit eget behov, mit eget ønske. Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle være mor, jeg drømte om at have mit eget barn, som de fleste kvinder jo gør. I marts 2015 mistede jeg min mormor. Hun var den eneste bedsteforælder, jeg havde, og vi var meget tæt knyttet, så det tog hårdt på mig. Jeg kan huske at efter et par måneder sneg tanken sig ind, det med døden og familie. Det gjorde mig så ondt, at jeg aldrig havde nået at sige til hende, at hun skulle være oldemor. Jeg havde en lang snak med min mor, hvor jeg nævnte de her ting og sagde: ”jeg har virkelig lyst til at gøre det nu, hvad synes du? ” Og så sagde hun; ”vi står bag dig uanset hvad, der er ikke noget at vente på”.

I lang tid har jeg ikke haft nogle faste forhold. Jeg har haft flere mænd, hvor jeg tænkte, at det kunne være potentielt at blive forældre sammen, men de har ikke haft samme mening som mig. Dem jeg har mødt har været sådan: én havde børn i forvejen og ville ikke have flere, en anden ville slet ikke have børn, så det har bare ikke passet ind.

Jeg havde gået i tiden op til, som 34 årig, og tænkt, at det måske var for tidligt at vælge at blive solomor og havde tanken om, at jeg jo stadig kunne nå at møde en, og om jeg var lidt for ivrig og impulsiv. Men min mor sagde; ”hvis det er det, du gerne vil, så synes jeg, du skal gøre det”. Så skulle jeg sige det til min far, og han var bare sådan ”det var noget værre pjat”. Han skulle lige finde ud af, hvad det var for noget, men derefter var han helt ombord, og det har min familie og mine veninder været lige fra start.

Hvordan startede du op på behandling?
Jeg gik i gang i 2015, så jeg har været i gang i 3 år. Der er en lang ventetid og lang venteliste, og jeg startede i fertilitetsbehandling på klinikken Trianglen i Hellerup. Der havde jeg 4 insemineringsforsøg. Jeg fik ikke hormoner, men man skal have checket, hvor mange æg man har, og checket ens æggeledere – og ja, den var led, den der æglederundersøgelse, det gjorde så ondt. Men det viste sig, at jeg havde færre æg end der var normalt for en kvinde på min alder, så min læge sagde; ”hvis du ved at du vil have børn, så gå i gang nu”. Så gik jeg så i gang.

I alt har jeg haft 7 insemineringer og 6 IVF forsøg på henholdsvis privatklinik og hospitalet. Jeg blev gravid i 2016, men tabte det, da jeg kun var et par uger henne. Alle de gange jeg har stået med negative tests, og så pludselig stå med en positiv og så alligevel ikke, det har været hårdt.

Derefter holdt jeg faktisk en pause, hvor jeg startede på en coachuddannelse. Det havde jeg brug for, for det er sindssygt hårdt psykisk at være i behandling. Jeg holdt en pause i 6-7 mdr. og blev uddannet som coach den 14. januar og var inde ugen efter og få sat et æg op. Jeg fik at vide den 14. februar, at jeg var gravid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den indsigt jeg fik, og den ro som den coachuddannelse gav mig, medførte at min krop blev rolig og klar til at være gravid.

Nogle læger sammenligner det at være i fertilitetsbehandling med at have en kræftsygdom, fordi det er så psykisk hårdt. Bare perioden fra du er blevet insemineret, og de 14 dage indtil du har fået svar, de dage er ”mindblowing”, fordi du skal prøve ikke at tænke på det, selvom du ikke kan lade være med at tænke på det. Du kan i realiteten være gravid, så der er nogle ting, du ikke vil gøre, f.eks. drikke alkohol. Omverdenen har ikke vidst noget om min fertilitetsbehandling, kun dem der var tæt på mig vidste, hvad jeg gennemgik.

Hvordan har dine venner og familie reageret på din graviditet?
Læs mere ...

Det er ikke en særlig type kvinde, der får børn alene

IMG_7419

Myten er ofte, at kvinder, der får børn alene med en donor, er karrierekvinder, der har arbejdet tiden væk eller er for skrappe til at knytte sig til en mand.
Men en stor undersøgelse viser, at det ikke forholder sig sådan.

De fleste har stadig en drøm om kernefamilien
Det er blevet mere normalt for kvinder at få børn alene. Og en undersøgelse af disse kvinder, som Rigshospitalets Fertilitetsklinik står bag, viser, at de fleste af kvinderne stadig har en drøm om en mand og familie – og faktisk har været tæt på.
“Den oprindelige tanke var, at få aflivet myterne omkring solomødre – at de var på en særlig måde; resourcestærke, veluddannede og meget kritiske og ikke kan binde sig til mænd. Men det var ikke det, vi så. Vi så tværtimod mange forskellige kvinder med forskellige historier. Og så så vi, at det for de fleste er plan B at få et barn alene,” fortæller sygeplejerske på Rigshospitalets fertilitetsklinik Maria Salomon, der står bag den store undersøgelse om solomødrene:
“Det, der var overraskende var, at der også er en del, der har været i fertilitetsbehandling med en tidligere partner, hvor det ikke er lykkes, og derfor kommer igen – denne gang alene, hvilket viser, at det nu er plan B. Så det passer ikke, at solomødre er kvinder, der ikke kan knytte sig til nogen eller bare har kørt karriere!”

Signe er selvvalgt solomor
Signe Fjord er en af de kvinder, der har fået barn med hjælp fra en donor. Hun har både været gift og haft flere kærester, men uden der kom børn ud af det.
”Jeg har altid ønsket at være mor, og jeg har drømt om en kernefamilie hele mit liv. Jeg er selv skilsmissebarn, og efter min egen skilsmisse indså jeg, at den drøm i første omgang var bristet.
Jeg havde dog meget svært ved at forestille mig et lykkeligt liv uden at blive mor. Derfor gjorde jeg noget aktivt for, at den del af drømmen kunne gå i opfyldelse.
Og jeg har ikke længere drømmen om at møde ‘manden i mit liv’. Jeg lever nu lykkeligt sammen med min datter der snart fylder 4 år. Jeg er på ingen måde søgende efter en mand. Jeg dater ikke. Men jeg udelukker absolut ikke, at der kan komme en mand ind i mit liv.
Jeg er tidligere blevet beskyldt for at være for kræsen, og det er i hvert fald ikke blevet mindre, efter jeg har fået min datter. Møder jeg en mand en dag fint, hvis ikke, så lever jeg også helt fint uden,” fastslår Signe.
I Januar 2010, hvor Signe var 35 år, sagde hun til sin daværende kæreste, at hun gerne ville være mor indenfor det kommende år. Men han var ikke klar, så det endte med, at de gik fra hinanden.
”Der var mange grunde til, at jeg gerne ville være mor. En af dem er min biologiske alder. Jeg er 37 år, og jeg ønsker måske også flere børn, inden jeg bliver alt for gammel. Jeg vil have energi og overskud og kunne opleve mine børnebørn, hvis jeg bliver så heldig en dag.”

Overvej om det er det rigtige tidspunkt
Men der er helt klart nogle ting, man bør overveje først, kan fertilitetssygeplejerske Maria Salomon se via sit arbejde med solomødre og undersøgelsen:
“Man skal overveje, om man er klar til at gøre det her alene eller drømmen om partneren stadig fylder for meget. Når beslutningen er taget, ser vi, at der er mange, der holder op med at date og helliger sig helt til det her. Men hvis man stadig har lyst til at date og søge aktivt, skal man måske lige tænke over, om det nu også er det rigtige tidspunkt at få et barn alene.”

Fertilitetsbehandling

“Jeg har tudet mig selv i søvn”
Beslutningen om at blive solomor var bestemt heller ikke nem for Signe Fjord, der gjorde sig en del tanker om at få et barn alene kontra kernefamilien med en mand:
”Jeg har tudet mig selv i søvn flere gange i løbet af den beslutningsproces. Jeg brugte de bedste teknikker, jeg kendte fra coaching og terapi for at få bearbejdet min sorg over, at mit eventyr om en sund og velfungerende kernefamilie ikke blev til noget.
I dag er jeg virkelig lykkelig over min mor-barn familie. Havde jeg vidst for 6 år siden, hvor lykkelig jeg ville blive sammen med min datter, havde det været meget lettere at træffe beslutningen,” fortæller Signe.

Fra anonym til ikke-anonym donor
For Signe har det at vælge donor været det hårdeste og sværeste valg nogensinde. Under første insemination valgte hun en anonym, men til anden insemination skiftede hun:
”Mit primære argument for at skifte fra en anonym til en ikke-anonym sæddonor var, at jeg på den måde har givet mit barn mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål om sit biologiske ophav. Efter min beslutning fandt jeg en dybere ro og afklaring med hele min beslutning om at blive singlemor til et donorbarn. Der er ikke meget materiale om, hvad der sker, når et donorbarn møder sin sæddonor. Tiden må vise, om mit barn vælger at tage kontakten med sæddonoren. Men tanken skræmmer mig i hvert fald ikke mere.”

Antallet af singlemødre er stigende
Læs mere ...