Det er ikke en særlig type kvinde, der får børn alene

IMG_7419

Myten er ofte, at kvinder, der får børn alene med en donor, er karrierekvinder, der har arbejdet tiden væk eller er for skrappe til at knytte sig til en mand.
Men en stor undersøgelse viser, at det ikke forholder sig sådan.

De fleste har stadig en drøm om kernefamilien
Det er blevet mere normalt for kvinder at få børn alene. Og en undersøgelse af disse kvinder, som Rigshospitalets Fertilitetsklinik står bag, viser, at de fleste af kvinderne stadig har en drøm om en mand og familie – og faktisk har været tæt på.
“Den oprindelige tanke var, at få aflivet myterne omkring solomødre – at de var på en særlig måde; resourcestærke, veluddannede og meget kritiske og ikke kan binde sig til mænd. Men det var ikke det, vi så. Vi så tværtimod mange forskellige kvinder med forskellige historier. Og så så vi, at det for de fleste er plan B at få et barn alene,” fortæller sygeplejerske på Rigshospitalets fertilitetsklinik Maria Salomon, der står bag den store undersøgelse om solomødrene:
“Det, der var overraskende var, at der også er en del, der har været i fertilitetsbehandling med en tidligere partner, hvor det ikke er lykkes, og derfor kommer igen – denne gang alene, hvilket viser, at det nu er plan B. Så det passer ikke, at solomødre er kvinder, der ikke kan knytte sig til nogen eller bare har kørt karriere!”

Signe er selvvalgt solomor
Signe Fjord er en af de kvinder, der har fået barn med hjælp fra en donor. Hun har både været gift og haft flere kærester, men uden der kom børn ud af det.
”Jeg har altid ønsket at være mor, og jeg har drømt om en kernefamilie hele mit liv. Jeg er selv skilsmissebarn, og efter min egen skilsmisse indså jeg, at den drøm i første omgang var bristet.
Jeg havde dog meget svært ved at forestille mig et lykkeligt liv uden at blive mor. Derfor gjorde jeg noget aktivt for, at den del af drømmen kunne gå i opfyldelse.
Og jeg har ikke længere drømmen om at møde ‘manden i mit liv’. Jeg lever nu lykkeligt sammen med min datter der snart fylder 4 år. Jeg er på ingen måde søgende efter en mand. Jeg dater ikke. Men jeg udelukker absolut ikke, at der kan komme en mand ind i mit liv.
Jeg er tidligere blevet beskyldt for at være for kræsen, og det er i hvert fald ikke blevet mindre, efter jeg har fået min datter. Møder jeg en mand en dag fint, hvis ikke, så lever jeg også helt fint uden,” fastslår Signe.
I Januar 2010, hvor Signe var 35 år, sagde hun til sin daværende kæreste, at hun gerne ville være mor indenfor det kommende år. Men han var ikke klar, så det endte med, at de gik fra hinanden.
”Der var mange grunde til, at jeg gerne ville være mor. En af dem er min biologiske alder. Jeg er 37 år, og jeg ønsker måske også flere børn, inden jeg bliver alt for gammel. Jeg vil have energi og overskud og kunne opleve mine børnebørn, hvis jeg bliver så heldig en dag.”

Overvej om det er det rigtige tidspunkt
Men der er helt klart nogle ting, man bør overveje først, kan fertilitetssygeplejerske Maria Salomon se via sit arbejde med solomødre og undersøgelsen:
“Man skal overveje, om man er klar til at gøre det her alene eller drømmen om partneren stadig fylder for meget. Når beslutningen er taget, ser vi, at der er mange, der holder op med at date og helliger sig helt til det her. Men hvis man stadig har lyst til at date og søge aktivt, skal man måske lige tænke over, om det nu også er det rigtige tidspunkt at få et barn alene.”

Fertilitetsbehandling

“Jeg har tudet mig selv i søvn”
Beslutningen om at blive solomor var bestemt heller ikke nem for Signe Fjord, der gjorde sig en del tanker om at få et barn alene kontra kernefamilien med en mand:
”Jeg har tudet mig selv i søvn flere gange i løbet af den beslutningsproces. Jeg brugte de bedste teknikker, jeg kendte fra coaching og terapi for at få bearbejdet min sorg over, at mit eventyr om en sund og velfungerende kernefamilie ikke blev til noget.
I dag er jeg virkelig lykkelig over min mor-barn familie. Havde jeg vidst for 6 år siden, hvor lykkelig jeg ville blive sammen med min datter, havde det været meget lettere at træffe beslutningen,” fortæller Signe.

Fra anonym til ikke-anonym donor
For Signe har det at vælge donor været det hårdeste og sværeste valg nogensinde. Under første insemination valgte hun en anonym, men til anden insemination skiftede hun:
”Mit primære argument for at skifte fra en anonym til en ikke-anonym sæddonor var, at jeg på den måde har givet mit barn mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål om sit biologiske ophav. Efter min beslutning fandt jeg en dybere ro og afklaring med hele min beslutning om at blive singlemor til et donorbarn. Der er ikke meget materiale om, hvad der sker, når et donorbarn møder sin sæddonor. Tiden må vise, om mit barn vælger at tage kontakten med sæddonoren. Men tanken skræmmer mig i hvert fald ikke mere.”

Antallet af singlemødre er stigende
Antallet af solomødre er steget meget, siden det i 2007 blev lovligt for kvinder, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab. Danmark gik på det tidspunkt forrest, og i Norge er det stadig ikke muligt, hvorimod Sverige åbner for muligheden til April i år.
I 2014 kom 478 til verden i Danmark vha donorsæd. Og fertilitetssygeplejerske Maria Salomon har en forklaring på, at det er en stigende tendens:
“I begyndelsen skyldtes stigningen selvfølgelig, at muligheden kom, og så blev det efterhånden mere normaliseret. Der var nogle bannerførere, der første an, og nu kender alle måske én, der har fået barn alene. Det er blot en del af alle de nye familieformer, vi ser. Og nu har man set, at det kan fungere for andre og tør selv kaste sig ud i det.”
Men for mange kan det også bringe en vis ensomhed og sårbarhed med sig. Og derfor står Maria Salomon bag et initiativ med netværksgrupper for solomødre, og hendes undersøgelse viser, at 9 ud af 10 af kvinderne har gavn af disse netværk:
“Der er mange af kvinderne, der har godt netværk, men det her er et godt supplement med kvinder i samme situation. De har det til fælles og forstår hinanden, så de kan give en sparring, som deres eget netværk ikke kan give. Andre er mere alene med forældre, der bor i Jylland – så kan der være ensomhed og stor sårbarhed.
Nogle kvinder tar konsekvensen og flytter tættere på deres forændre når de bliver gravide.
Vi inviterer dem til to møder, hvor vi er med. Her diskuteres ofte, om det skal være en åben eller lukket donor og lignende. De er ikke gravide, når vi laver grupperne. Efter vores møder fortsætter de så selv med at mødes en gang om måneden plus have en lukket gruppe på Facebook. Vi ser, at dem, der dropper ud af grupperne ofte hænger ved på Facebook.”

En gravid Signe Fjord i 2012
En gravid Signe Fjord i 2012

“Som jeg ser det, er mit barn et kærlighedsbarn”
Solomor Signe Fjord har også været med til at danne netværksgrupper, men det har ikke været fordi, hun var ensom:
“Jeg har ikke oplevet ensomhed. Jeg har venner, familie og netværk. Min datter blev født ind i en familie, og nu er vi to en familie. En mor-barn familie.”
Det har mere været omverdenen, der har set den manglende far fremfor Signe selv:
“Jeg tænker ikke i “uden far”. Det er der andre, der gør. Jeg bruger selvvalgt singlemor og solomor. Som jeg ser det, er mit barn et kærlighedsbarn, tilvalgt og elsket før hun overhovedet blev undfanget.”
Det er også omverdenen, der ofte er kommet med spørgsmålet; hvorfor venter du ikke, du ser jo godt ud og kan stadig nå at møde en mand? Men hvis man virkelig ønsker et barn og ikke har mødt manden, er der ifølge Signe et enkelt svar til det:
”Man ved i øvrigt aldrig, hvornår det er for sent at få børn, og jeg har valgt at gøre noget aktivt for at få min drøm opfyldt. I øvrigt har mit udseende intet med min chance for at blive gravid at gøre.”

Kilder: Interviews + Signe Fjords bog “Selvvalgt singlemor til donorbarn – Beslutningsprocessen”

Hvor mange singlemødre?

Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der er en stigende tendens til, at singlemødre får børn alene. 478 børn kom i 2014 til verden vha donorsæd. Tallet er steget meget, siden det i 2007 blev lovligt og gratis for kvinder at få behandling, inden de fylder 40 år. Man kan få 6 inseminationer og 3 reagensglasbehandlinger.

Andre bliver solomødre med en mand, men uden det var planlagt. Og uden at have forestillet sig at skulle stå alene med et barn!
Læs Mie Harritzs historie i Eurowoman HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *