Kategoriarkiv: Moderskab

Mit første år som uperfekt mor

Af Bettina Holst

Julie Ugleholdt (født 1987) udkom i 2018 med sin første bog ”Projekt Baby”. Bogen er en personlig fortælling om hendes første år som mor, med særligt udgangspunkt i de udfordringer hun stod overfor, i sin nye rolle som forælder, med en fødselsdepression.  Det er tanker om drømme og håb, en spirende karriere og en let tilgang til det at skulle balancere karriere og baby. Læs mere ...

Bog: Alle veje fører til moR

Af Mette Nikolajsen

Alle veje fører til moR er en bog baseret på en mors og datters mailkorrespondance, da datteren flytter hjemmefra. Det er dog ikke en helt almindelig flytte-hjemmefra-situation, for datteren rejser til den italienske hovedstad, Rom.

Bogen er ikke ny – den er fra 2018 – men jeg synes, den har vigtig vinkel på moderskabet. For mødre med små børn vil det være så fjernt, at ens børn en dag forlader en. Nogle gange ønsker du sikkert en pause fra moderskabet…bare en formiddag…eller måske en helt weekend med mig-tid. Men så kan det måske også hjælpe lidt at blive mindet om, hvordan du en dag (nok) får det, når børnene flyver fra reden. Læs mere ...

Solomor til donorbarn

Af Bettina Holst

Camilla Hall Mauritzen er 37 år. Hun har valgt at være solomor og har netop født sit første barn, Alvin. Før fødslen interviewede jeg Camilla om hendes tanker omkring rollen som solomor, og tankerne hun gjorde sig op til graviditeten.

Hvordan opstod tanken om at blive solomor?
Jeg kan ikke helt huske, hvordan tanken opstod, men jeg har gået i mange år og haft lyst til at blive mor. Jeg har været i gang i et par år, for at prøve at blive gravid. Det er hårdt, når man ser veninder og familie få børn, også selvom, det er rigtig dejligt, og jeg elsker deres børn, men man kan godt føle sig sat udenfor. Det er faktisk det, jeg synes har været det største problem; at man bliver udelukket. Folk tænker; ”hun er single, hun gider nok ikke komme til børnefødselsdag”, så man bliver ofte fravalgt uden at ville det. Det føltes lige pludselig så ensomt at ”miste sine veninder”.

Hvad har været din bevæggrund for valget?
Den største bevæggrund har været mit eget behov, mit eget ønske. Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle være mor, jeg drømte om at have mit eget barn, som de fleste kvinder jo gør. I marts 2015 mistede jeg min mormor. Hun var den eneste bedsteforælder, jeg havde, og vi var meget tæt knyttet, så det tog hårdt på mig. Jeg kan huske at efter et par måneder sneg tanken sig ind, det med døden og familie. Det gjorde mig så ondt, at jeg aldrig havde nået at sige til hende, at hun skulle være oldemor. Jeg havde en lang snak med min mor, hvor jeg nævnte de her ting og sagde: ”jeg har virkelig lyst til at gøre det nu, hvad synes du? ” Og så sagde hun; ”vi står bag dig uanset hvad, der er ikke noget at vente på”.

I lang tid har jeg ikke haft nogle faste forhold. Jeg har haft flere mænd, hvor jeg tænkte, at det kunne være potentielt at blive forældre sammen, men de har ikke haft samme mening som mig. Dem jeg har mødt har været sådan: én havde børn i forvejen og ville ikke have flere, en anden ville slet ikke have børn, så det har bare ikke passet ind.

Jeg havde gået i tiden op til, som 34 årig, og tænkt, at det måske var for tidligt at vælge at blive solomor og havde tanken om, at jeg jo stadig kunne nå at møde en, og om jeg var lidt for ivrig og impulsiv. Men min mor sagde; ”hvis det er det, du gerne vil, så synes jeg, du skal gøre det”. Så skulle jeg sige det til min far, og han var bare sådan ”det var noget værre pjat”. Han skulle lige finde ud af, hvad det var for noget, men derefter var han helt ombord, og det har min familie og mine veninder været lige fra start.

Hvordan startede du op på behandling?
Jeg gik i gang i 2015, så jeg har været i gang i 3 år. Der er en lang ventetid og lang venteliste, og jeg startede i fertilitetsbehandling på klinikken Trianglen i Hellerup. Der havde jeg 4 insemineringsforsøg. Jeg fik ikke hormoner, men man skal have checket, hvor mange æg man har, og checket ens æggeledere – og ja, den var led, den der æglederundersøgelse, det gjorde så ondt. Men det viste sig, at jeg havde færre æg end der var normalt for en kvinde på min alder, så min læge sagde; ”hvis du ved at du vil have børn, så gå i gang nu”. Så gik jeg så i gang.

I alt har jeg haft 7 insemineringer og 6 IVF forsøg på henholdsvis privatklinik og hospitalet. Jeg blev gravid i 2016, men tabte det, da jeg kun var et par uger henne. Alle de gange jeg har stået med negative tests, og så pludselig stå med en positiv og så alligevel ikke, det har været hårdt.

Derefter holdt jeg faktisk en pause, hvor jeg startede på en coachuddannelse. Det havde jeg brug for, for det er sindssygt hårdt psykisk at være i behandling. Jeg holdt en pause i 6-7 mdr. og blev uddannet som coach den 14. januar og var inde ugen efter og få sat et æg op. Jeg fik at vide den 14. februar, at jeg var gravid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den indsigt jeg fik, og den ro som den coachuddannelse gav mig, medførte at min krop blev rolig og klar til at være gravid.

Nogle læger sammenligner det at være i fertilitetsbehandling med at have en kræftsygdom, fordi det er så psykisk hårdt. Bare perioden fra du er blevet insemineret, og de 14 dage indtil du har fået svar, de dage er ”mindblowing”, fordi du skal prøve ikke at tænke på det, selvom du ikke kan lade være med at tænke på det. Du kan i realiteten være gravid, så der er nogle ting, du ikke vil gøre, f.eks. drikke alkohol. Omverdenen har ikke vidst noget om min fertilitetsbehandling, kun dem der var tæt på mig vidste, hvad jeg gennemgik.

Hvordan har dine venner og familie reageret på din graviditet?
Læs mere ...

FABELDYR MED MANGE FUNKTIONER

Fabeldyret Melo er en hel bane i sig selv

Af Maria Lyngsø Hougaard

Der er efterhånden mange forskellige tumlemøbler på markedet, der skal inspirere vores børn til bevægelse og bedre motorik – et område, som har det svært. De fleste forældre kender til Bobles, der har formået at gøre sig meget bemærket og populært. Men der er faktisk andre meget charmerende muligheder, som i hvert fald vores vennekreds ikke kendte til.

Fabeldyr i stuen 
Jeg faldt over Tumblemee, der virkelig forstår at lave tumlemøbler, der er funktionelle. I deres univers er tumlemøblerne fabeldyr.  Rigtig pæne og diskrete møbler med en lille stregtegning på – noget man sagtens kan se blende ind i møblerne i stuen.

Sig hej til Melo

Fler-funktionel
Vi har fået besøg af det magiske fabeldyr Melo, der består af fire dele. Melo er super praktisk, fordi delene kan sættes sammen, så det bare er en samlet firkant. Men hvis man så skiller den ad, så har man fx en stol og et bord.

Bord med to stole

Sættes alle dele på rækker, så har man en bane. Og hvis man køber en bump, sætter den fast på “bordet”, så har man en vippe. Og den store del kan også bruges som bro.

Melo og bump som vippe

Det er virkelig fedt, at Tumblemee har tænkt over funktionaliteten – at der er så mange funktioner i ét tumblemøbel.

Skabt af forældre
TumbleMee er lavet af et forælderpar i Silkeborg. De ledte efter tumlemøbler med et roligt udtryk, som de ikke ville have lyst til at rydde op hver dag, når børnene var gået i seng. Og så fik de fysioterapeuter ind over for at sikre, at aktivitetsmøblerne har gode motoriske udviklingsmuligheder.

Fabeldyret Melo agerer bro

En eventyrlig historie
Hvert fabeldyr har fået en historie, hvilket er rigtig hyggeligt. Det er dog ikke noget, min søn på 2 år rigtig har registreret. Netop fordi tumblemøblerne er så simple og neutrale, så ser han dem ikke som “dyr”, men mere som elementer han kan lege på.

Møbler for hele familien
Læs mere ...

Tumledyr – inspirerer til bevægelse

Smukke tumlemøbler fra Units

Af Maria Lyngsø Hougaard

Der er efterhånden mange forskellige tumlemøbler på markedet, der skal inspirere vores børn til bevægelse og bedre motorik – et område, som har det svært. De fleste forældre kender til Bobles, der har formået at gøre sig meget bemærket og populært. Men der er faktisk andre meget charmerende muligheder, som i hvert fald vores vennekreds ikke kendte til.

En elg og isbjørn i stuen
Det lille danske firma Units har kastet sig over dyr, som vi kender dem. Altså rimelig naturtro udgaver i tumlemøbler. Vi har æren af en isbjørn og en elg herhjemme. Herhjemme vækker det stor begejstring hos min søn, at han kan genkende dyrene.
Elgen og isbjørnen er fra Units serie “Nordic Animals”, men de har også lavet en serie, der hedder “Animal Farm” med bondegårdsdyr i forskellige størrelser samt en traktor.

Vi kan rigtig godt lide de afdæmpede og simple dyr, som elgen og isbjørnen er, for vi har dem stående i stuen, og de har en vis størrelse, der gør det rart, at man ikke har lyst til at gemme dem væk hver aften. Vi troede egentlig, at isbjørnen var mere hvid, men den er mere lysegul, hvilket en rigtig isbjørn vel i princippet også er. Og vi er meget tilfredse med de afdæmpede og naturtro farver.

Der laves “bane” i stuen

Laver “bane”
Min søn på 2 år bruger dem rigtig meget til at lave “bane” med, som han kalder det, hvor man bruger dem som udfordrende trædepuder. Her er han meget bevidst om, at nu går jeg “over på elgen”. Så det er klart motorik og bevægelse, de bruges til herhjemme.
Til en børnefødselsdag brugte børnene dem som stole (de blev lagt på siden), og de havde en perfekt højde til sofabordet.

Rollelege har der ikke været så meget af. Min søn og en ven har siddet på dyrene, som om de red på ryggen af dem, men det er som om, det hurtigt bliver for kedeligt.
Vi kunne godt ønske, at dyrene havde flere funktioner; fx at isbjørnen kunne agere vippe, hvis den lå på ryggen (det kan den ikke, da den har en bue i ryggen for at være realistisk, hvilket jo også gør den flottere). Eller at dyrene måske kunne bygges sammen til ét stort samlet tumlemøbel.

Der kravles på “Units dyr”

Bag Units dyrene
Dyrene er fremstillet i miljøvenlig EVA-skum, indeholder ingen skadelige stoffer, og dyrene virker meget holdbare. Dyrene er vaskbare.
Vi tænker, at det næste mændene bag – Claus, Peter og Kenneth – kaster sig over, nok er eksotiske dyr fra de varmere himmelstrøg som elefant, giraf og kænguru – det tror vi i hvert fald kunne være et hit!

Konklusion

Units’ tumlemøbler er de flotteste, vi har stiftet bekendtskab med. Og det er sjovt, at de er genkendelige for børnene, hvilket skaber en relation mellem barn og dyr.
Svagheden er, at de ikke har særlig mange funktioner, fordi der nok er tænkt mere i at gøre dem realistiske frem for fler-funktionelle.

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab

Selv hunde kan lide tumlemøbler

Vinteren er over os – hvordan overlever du den?

Vinter og kulde er over os – og en dejlig frost-sol indimellem

Af Sofie Rud – læser kulturelle studier og sprog

Vi lever i et af verdens lykkeligste lande, men vinteren er over os, og danskerne er kendt for konstant at have en holdning til vejret udenfor, og samtidig stiger de flestes behov for at brokke sig i takt med manglen på kontakt med sollys. Til trods for det, er danskernes evne til at håndtere den brutale vinterperiode på et internationalt plan blevet kendt som vores evne til at praktisere hygge. Ved blot at ændre simple vaner og tankemønstre vil vi måske kunne lære at sætte pris på de ellers så ofte forhadte vintermånder.

Børnefamilierne er hårdt spændt for
Selvom vinteren i teorien synger på sidste vers i takt med, at kalenderen så småt nærmer sig 1. marts, er det ikke længe siden den højtelskede juletid stod for døren. Og selvom december er præget af god stemning på landsplan, er juleperioden også kendt for at være depressionernes højtid. Den travle vintermåned tilføjer utallige gøremål til den allerede detaljerede to do-liste, og måneden igangsætter en lang periode med kulde og lysmangel.

Vi lever i Danmark forholdsvis milde vejrforhold hele året rundt sammenlignet med resten af Nordens lande, men vores hverdag bliver dog på lige vis med vores naboers testet ved udsættelsen for udpræget mørke. Vinterhalvåret er således for mange en udfordring, og begrebet “vinterdepression” er ikke et fremmed hverdagsudtryk. En periode der kan presse energiniveauet i bund hos de fleste. Og måske hos især travle børnefamilier. Her er det forældrenes opgave at opretholde ikke blot hverdagsrutinen, men også humøret på bare et nogenlunde niveau. Kan du nikke genkendende til ovenstående? Så læs med!

 Kost og søvn er altafgørende
Hvordan man med den faldende lysmængde, der menes at være skyld i det velkendte depressive og dvalelignende vinterhumør, lærer at balancerer hverdagen, så den kan komme til at fungere på bedste vis, er der flere bud på.

Livsstilmagasinet Mainlife har i artiklen “8 gange vinter boost – kom sundere og gladere igennem vinteren”, skrevet af Christina Bøling, indsamlet 8 tankevækkende punkter, hvor vi alle ved forholdsvis simple livstilsændringer kan komme de værste symptomer på vinterdepressionen til livs.

Det bliver i artiklen gjort klart, at vores fysiske velbefindende betyder meget også i kampen mod vintersindsstemningen. Kost og søvn er parametre, alle mennesker kan påvirke samt ændre på, og de konkrete råd, artiklen belyser, er derfor et oplagt sted at starte også for børnefamilier, hvor også de yngre familiemedlemmer kan kræve ekstra fokus hvad angår søvnmængde og korrekt kost. Selvom guidelines som disse kan virke banale og selvsigende, kan en stresset og kaotisk hverdag forståligt føre til forglemmelser af selv de mest oplagte trivsel-tricks. Det er kontraproduktivt at få dårlig samvittighed over alt det, man ikke formår at få fixet, og det giver derfor mening at starte ved starten med at fokusere på de absolut nødvendige livsforudsætninger.

Som omtalte artikel gør det klart, er konsekvenserne ved at have for travl en hverdag blandt andet angst, uro og irritabilitet. Artiklen angriber herefter problemstillingen ved at konkludere at “en god måde at undgå dette på er at indlægge tre faste te-pauser i løbet af din arbejdsdag”. Den primære årsag til at belyse te-pausernes vigtighed i kampen mod vinterdepressionen er i artiklen for at fremhæve grøn te som værende mirakelmiddel mod stresset nervøsitet. I denne artikel vil vi foruden dette fremhæve vigtigheden af te-pauser i en hver hverdag, fordi den varme kop te giver danner ramme for sociale sammenhænge, hvor det danske hygge-koncept kan praktiseres.

Lad os hygge os ud af vinterdepressionen
Hygge er et simpelt ord, der af danskere bliver brugt på kryds og tværs i utallige sammenhænge. I 2016 blev det danske ord en del af de britiske ordbøger, fordi begrebet ikke betragtes som værende oversætteligt. Dets enestående betydning og nuancerede definition har fået flere journalister og forfattere verden over til at skrive om begrebet som værende et fænomen mere end blot et simpelt, dansk verbum. Men det er ikke kun lysten til at løse hyggens mysterium, der er i fokus.

Ligeså aktuel er interessen fra verden i at forstå, hvorfor nogen kulturer er mere lykkelige end andre. Selvom fascinationen af danskernes evne til både at leve hyggelige og lykkelige liv ikke nødvendigvis er sammenhængende, er det alligevel interessant at stille spørgsmålstegn ved, om de to termer kan anvendes i flæng. Lykke er i fokus i rapporten “Der er et lykkeligt land – en kortlægning af årsagerne til danskernes lykke”, hvor Instituttet for Lykkeforskning på baggrund af omfattende interview-, videns- og datagrundlag belyser, hvorfor danskerne klarer sig godt i diverse internationale lykkemålinger.

Det bliver her blandt andet gjort klart, at vores evne til at få tid til socialt samvær selv i forskellige sociale miljøer er med til at skabe vores berømte velfærd. Og dette gælder også i perioder præget af travlhed samt vinterdepressive humørsvingninger. At være fælles om at fryse og at være forkølede skaber en følelse af fællesskab, og selvom det i den kaotiske proces det for de fleste er at få et travlt familieliv til at fungere så optimalt som muligt, giver det ifølge rapporten mening at prioritere dét at dyrke sociale fællesskaber. Og her altså også de omtalte te-pauser. At evne at kunne investere i kvalitetstid er en evne i høj kurs, og selvom “hyggetid” måske i nogen sammenhænge betragtes som spildtid, bør danskernes kærlighed til søndags-wienerbrød, fødselsdagsflag, julekalendere og diverse andre sociale hverdagstraditioner tages dybt seriøst.

Folk I andre lande kan lære at hygge som danskerne med “The little book of hygge”

Mørket har lært os at sætte pris på vores hjem og hinanden
Læs mere ...

Hjælp, mit barn bider!

Af Camilla Anderson, mor og kandidat i pædagogisk antropologi

Det er eftermiddag, og du henter din datter i vuggestuen. Da du spørger pædagogen, om det har været en god dag, ser hun op på dig med et alvorligt, men medfølende blik i øjnene og siger ”Ja, men hun har bidt et af de andre børn i dag”.
Et lignende scenarie udspiller sig hver dag for forældre over hele landet, og for nogle børn er dét at bide en del af deres naturlige udvikling. Men hvorfor bider børn? Og vigtigst af alt; hvad kan man som forældre gøre, hvis ens barn begynder at bide enten hjemme eller når det bliver passet?

Bider dit barn?

Derfor bider børn
Det er især børn i 0-3 års alderen, som bider, og årsagerne kan være mange. Ifølge sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen (forfatter til flere bøger om børn og deres udvikling – fx ’Helens bog om dit barns udvikling’ og ’Helens bog om børn og opdragelse’ m.fl.) skal man ofte finde svaret i, at barnet mangler sprog. Det kan have svært ved at sætte ord på sine tanker og følelser, og når barnet mangler ord, kan det reagere ved at bide.
Et barn kan sagtens have et godt ordforråd og være dygtig til at tale, men stadig have svært ved at sætte ord på de større følelser. Eksempelvis mestrer børn i 0-3 års alderen endnu ikke at udtrykke følelser som ”jeg føler mig uretfærdigt behandlet”, ”jeg føler mig overset” eller ”jeg føler mig trængt op i en krog”, og kan derfor ende med at bide i afmagt over ikke at kunne udtrykke deres frustration.

Ifølge Helen Lyng Hansen er der typisk følgende syv situationer hvor børn bider:

1. Dit barn kan bide, fordi det føler vrede, fx hvis et andet barn har  taget dets legetøj.
2. Dit barn kan bide i forsvar. Det kan være situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krog.
3. Dit barn kan bide, fordi det ikke føler, at det bliver set eller lyttet til. Det er altså en måde at forsøge at få din opmærksomhed.
4. Dit barn kan bide, fordi det virker. Barnet fornemmer, at hvis det bider, så får det dén reaktion, som det søger.
5. Dit barn kan bide af erfaring. Nogle voksne reagerer voldsomt første gang et barn bider, og kan fx finde på at gribe til yderligheden at bide igen, for at vise barnet at det gør ondt. Men det kan faktisk have den modsatte effekt end den ønskede, fordi man dermed viser barnet, at det er i orden at bide hinanden.
6. Dit barn kan bide som imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden på godt og ondt. Derfor ser man ind imellem, at flere børn bider fordi de spejler sig i hinanden og deres måde at agere på.
7. Dit barn kan bide, fordi det har fået rollen, som dén der bider. Dit barns adfærd kan blive forstærket af forventninger og gentagne irettesættelser.

Desværre ses det også ind imellem, at børn bider impulsivt. Dvs. at det kommer ud af den blå luft, hvor ingen rigtig kan forklare hvorfor. Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen understreger dog, at der er forskel på de bid, som din 0-1 år gamle baby leverer, og dem, som din store tumling forvolder:
”Din baby kan godt komme til at smække gummerne sammen, når hun ligger ved dit bryst, men det er ikke ment som et bid. Det skyldes blot, at små børn udforsker alting med munden.” siger hun: “Hvis det sker, skal du blot tage barnet fra brystet og sige ”nej” og derefter lægge det til igen.”

Dette kan du gøre, hvis dit eget barn bider.
Når et barn bider, er det vigtigt, at vi voksne reagerer. Men det er ikke ligegyldigt hvordan. Hvis vi reagerer meget voldsomt og råber og skælder ud, så risikerer vi ifølge Helen Lyng Hansen blot at forstærke problemet. Det vigtigste er, at man forsøger at forhindre at barnet bider. Derfor skal du holde ekstra øje med barnet og prøve at finde ud af, hvilke situationer det bider i, og hvilke følelser i barnet, som fremprovokerer dets bid. Når du ved hvornår det sker, har du bedre mulighed for at gribe ind før det sker.

Derefter skal du forsøge at hjælpe dit barn med at udtrykke sine følelser i situationen verbalt. Når og hvis du kan se, at dit barn bliver ked af det, bange eller vred, så hjælp ham/hende med at sætte de rigtige ord på sine følelser i situationen. Sig fx “du bliver bare så vred, når…” eller “uh, du blev helt bange”. Er dit barn i en konflikt med et andet barn, og skal derfor til at bide, skal du hjælpe med at løse konflikten og guide dem videre i legen. Konflikter i 1-3 års alderen handler ofte om, at børnene vil lege med det samme legetøj. Du kan derfor fx vise dem at de kan deles, eller foreslå at de kan have hvert deres stykke legetøj. Husk at sætte ord på imens. På den måde kan dit barn stille og roligt lære, at man kan udtrykke sine følelser med ord i stedet for at bide.

Hvis du ikke nåede at gribe ind
Men selvom du er en opmærksom forælder, som har spottet i hvilke situationer dit barn bider, og forsøger at forhindre, at det sker, så kan uheldet alligevel være ude ind imellem. Og hvad gør man så?
Både Margrethe Brun Hansen og Helen Lyng Hansen er enige om, at det stadig handler om at sætte ord på situationen og på børnenes følelser. Både ift. dét barn som har bidt og dét som er blevet bidt. Det er vigtigt, at begge børn føler sig forstået og mødt. Børn under 2 år har svært ved at forstå, hvorfor andre børn græder når de bliver bidt, siger Helen. Det er de først ved at lære. Derfor er det vigtigt, at du fortæller dit barn hvorfor det andet barn bliver ked af det. Sig fx “det gør ondt at blive bidt, det er derfor hun græder. Vi skal trøste hende”. Hvis barnet der har bidt godt ved, at det er forkert, kan man fx sige “Åh, du kom til at bide, det er ikke rart. Næste gang skal du prøve at sige stop i stedet for at bide”. På dén måde får barnet en anden handlemulighed end at bide, hvis en lignende situation skulle opstå igen. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at trøste det barn, som er blevet bidt, og fortælle begge børn, at det er forkert at bide. Børn skal lære, at dét de gør ved andre børn ikke altid er rart og derigennem lære at lade være, mener Helen.

Margrethe Brun Hansen foreslår derudover, at man også kan lade barnet vide, at det kan kalde på dig eller en anden voksen, i stedet for at bide, hvis det står i en svær situation. Hun tilføjer, at hvis dit barn har bidt mens det var i vuggestue eller et andet sted uden dig, kan det ikke nytte noget at tale med barnet om det, hvis du henter det flere timer efter, for der har det sandsynligvis glemt episoden.

Lad os slutte af med en beroligende bemærkning fra Margrethe Brun Hansen:
”Det er ikke sjovt at være mor til et barn, der bider. Men fortvivl ikke. Det er faktisk helt almindeligt, at små børn bider. Så stop med at spekulere på, hvor du har spillet fallit som mor, siden dit barn bruger tænderne lidt for meget til at kommunikere med for tiden. For det sker ganske ofte, at de små bruger tandsættet.”

Kilder: Netsundhedsplejerske.dk og alt.dk

Ny bog: Til kamp for amning!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Amning er faktisk ikke så nemt. Det er naturligt, ja. Men det kommer ikke nødvendigvis naturligt til mor og barn at mestre amning. Overrasket?

Det er desværre det, mange tror, og samfundet ligger op til, når de sender nybagte mødre og nyfødte babyer hjem fra hospitalet efter en dag eller blot få timer. I gamle dage boede generationer tæt sammen, så der kunne man lære fra kvinderne i generationen over en. Så blev fødslerne flyttet til hospitalerne, og der lå mødre og babyer i en uges tid – ikke for at drikke kaffe – men blandt andet for at lære at amme og få korrekt gang i mælkeproduktionen, så der også var mælk nok senere hen i forløbet (hvis ikke alle mælkekirtler bliver aktiveret efter fødslen, går de i dvale, og kan ikke vækkes, når baby bliver stor og har brug for endnu mere!).

Ny bog skal hjælpe mødrene
Nu er to jordemødre gået til kamp for amning med en ny bog, der skal lære mødre og babyer at amme uden smerte og effektivt!
De synes nemlig, tendensen er så ærgerlig – ja faktisk forfærdelig. Alle de mange mødre, der rigtig gerne vil amme, men enten må stoppe på grund af smerten eller fordi der ikke er nok mælk. Og faktisk er det et lillebitte fåtal, der ikke kan amme af fysiologiske grunde. Langt de fleste har bruge lige brug for at lære det og ikke bare blive sendt hjem med en baby, der heller ikke ved hvordan.

For som jordemødrene fra Baby Instituttet og Det Private Barselshotel siger, så er amning er en naturlig ting ja – men amning er ikke noget, der nødvendigvis kommer naturligt. Det skal læres! Vi går til fødselsforberedelse for at lære at føde. Men med nedskæringer og få eller ingen dage på barselsgangen, hvor skal kvinder så lære, hvordan de ammer? Amning er et håndværk, der skal læres – samtidig med, at det optimalt set, skal fungere fra dag 1. for at give den bedste teknik, bedste produktion og inden smerter.

Effektiv, Smertefri Amning
Den nye bog hedder 
“Amning med ESA metoden” – det står for Effektiv, Smertefri Amning – og den skal give kvinderne den viden og lærdom, der skal til. Jeg har læst bogen, og det bedste ved den er, at den er så nem at slå op i og brugbar. Nogle gange når man læser sådanne bøger, så sidder man bagefter og skal bruge det i praksis og tænker; Hvad var det så egentlig, jeg skulle gøre?!
Eller også er det lidt hokus pokus eller en eller anden søvnmetode, man ikke helt ved, hvad man synes om – og alle eksperter mener noget forskelligt.

Denne ammebog er ikke hokus pokus eller en eller anden underlig opfunden metode. Det er oldschool jordemoder-ekspert-viden. Fra nogle seje damer, der har haft et utal af babyer og bryster i hånden. De ved, hvad de taler om, og de leverer med tekst og masser af billeder how-to trin for trin. Så du kan tage din egen baby op og efterligne den ammeteknik, der gør, at du får aktiveret den mælkekirtel, der sidder øverst på brystet. Eller får baby til at tage ved, så det ikke gør ondt (for nej, det skal og bør ikke gøre ondt).

En praktisk hands-on bog
Forfatterne og jordemødrene Charlotte Utzon og Ditte Bach åbnede i 2009 “Det Private Barselshotel” i Gentofte, der blev efterfulgt af vidensdelings-sitet “Baby Instituttet”. Begge dele kom på baggrund af mange år som jordemødre i det offentlige system, hvor de ikke følte, at der var tid og overskud til at hjælpe de nybagte mødre og nyfødte ordentligt.

Den nye ammebog udkommer i morgen, den 4. december

I morgen – den 4. december 2017 – udkommer deres ‘hands on’ bog om den metode, de bruger, når rigtig mange kvinder lægger vejen forbi Det Private Barselshotel for at få hjælp med amning. “ESA-metoden”, der bygger på de teknikker, som Ditte og Charlotte har udviklet for selv at kunne lægge babyerne korrekt til, og for at kunne lære mødrene at gøre det samme.

Den første rigtig praksis-ammebog

“Det er den første rigtige praksis-ammebog, jeg er stødt på”, påpeger Ditte Bach, jordemoder og forfatter af bogen: Læs mere ...

Den bedste julegave til din mor

Af Melissa Ejlersen

Julen står for døren! Midt i æbleskiverne, konfekten og julelysenes skær bliver ønskesedlerne delt rundt, og lige så stille melder gaveræset sig på banen. Du kan måske allerede mærke sveden pible og pulsen stige, imens du overvejer den smarteste måde at koordinere dine juleindkøb, som du inderst inde godt ved, alligevel ender med at blive fortaget i 11. time.

Hvis du kun skal gøre dig umage med én gave i år, så foreslår jeg, at det bliver med din mors. Hende, der har påtaget sig fuldtidsjobbet med permanent tilkaldevagt gennem hele dit liv  (hvis du selv er blevet mor, ved du hvad jobbet indebærer af hårde ting;-)).

Herunder finder du mine 3 forslag til, hvordan man skruer lidt ekstra op for julecharmen.


Oplev noget sammen!
Da du var helt lille, delte I stort set alle oplevelser, og selvom du ikke kan huske det, så kan jeg love dig for, at hun kan! Lige fra din første lyd, til  den dag hvor hun afleverede den sidste flyttekasse i din første lejlighed. Som årene bliver flere, bliver de fælles oplevelser færre. Hvis du virkelig vil gøre indtryk i år, så trækker du en oplevelse op af gaveposen!

Den hurtige og nemme løsning ligger lige til højrebenet – oplevelsesgavekortet! De kommer i alle afskygninger og prisklasser, og du kan uden tvivl også finde en, som passer godt til jer.

Men skal du for alvor inkassere point, så planlægger du oplevelsen selv! Inviter din mor ud på en lækker middag, hvor der bliver kræset om detaljen. Genskab barndommens minder med en tur i Zoo, hvor i med hver sin vaffelis i hånden ser elefanterne bliver fodret, ligesom dengang du var lille og overbevist om, at alle dyr sagde ”vov”!

Den helt luksuriøse udgave: Tag hende med på weekendtur til Paris, og forkæl hende med croissanter, cappuccinoer med udsøgt mælkeskum, hvidvin og muslinger på toppen af Montmartre, imens solen går ned over Sacre Cour – Villas, hvis du læser med, så ville det være ok, at du forærede mig sådan en tur i år…

Tid til mor
At være mor er et fuldtidsjob med permanent tilkaldevagt og en uopsigelig kontrakt. På trods af at det jo er verdens dejligste job, så er det også temmelig opslidende, og du er ikke mange måneder i tjeneste, før de første par grå hår melder deres ankomst. Alle mødre fortjener en pause indimellem, så hvorfor ikke lægge en sådan under træet til din i år?

Send hende på spaophold, giv hende gavekort til en lækker massage eller skønhedsbehandling, send hende til frisøren eller til negledamen med frit valg på alle behandlingshylder. Giv hende et yoga klippekort, eller et medlemskab til den lokale biografklub, så hun én gang om måneden kan synke ned i biografsædet og lade hverdagens praktikaliteter passe sig selv for en stund.

Giv din mor lidt tid til sig selv, som tak for al den tid hun har investeret i dig.

Match interessen
Er din mor bidt af en gal porcelænskat, så tøv ikke med at besøge Royal Copenhagen udstillingen i din lokale isenkræmmer. Her vil du med garanti kunne finde et styks blåblomstret herlighed, som kan få selv den ivrigste porcelænsjunkie til at gå bagover i begejstring. Er hun derimod en kulinarisk opdagelsesrejsende, så find ud af hvilket køkken hun udforsker netop nu, og bidrage til turen med en lækker kogebog, eller lige det der ekstra lækre stykke køkkenværktøj, som gør hele forskellen.

Det vigtige er ikke hvad der ender under træet, gaver definerer ikke kærlighed og medmindre, at du har været heldig og skrabet dig til 10 juletræer, på den julekalender som hun  har givet dig, og som du (igen i år) er kommet til at skrabe på én gang, så er det vel også de færreste af os, der har plads til de store ekstra udskejelser i julebudgettet. Det er ikke tallet på prismærket, destinationen eller størrelsen på silkesløjfen som er den afgørende faktor. Det er omhuen med hvilken gaven er udvalgt. Så gør dig lidt ekstra umage i år! Drop gaveæsken fra Matas, lad være med, at få din partner eller storesøster købe gaven for dig, og undgå at klikke noget tilfældigt hjem til hende på Black Friday. Julen er hjerternes fest, vis hende at hun er i dit!

Ovenstående råd udløber i øvrigt ikke til januar, de er også gangbare til fødselsdag, Mors dag, jubilæer, julen 2018 og ”bare fordi” anledninger… Husk din mor!