Brug for en babysitter?

Af Sascha Friis – Annonce/Reklame

Børn er for mange en stor lykke. Men sommetider kan det være svært at kombinere familielivet med en travl hverdag fyldt med arbejde, huslige pligter, regninger og meget andet. Indimellem har man som forælder brug for en pause og alenetid – hvad enten man er singlemor eller -far, eller er i et parforhold. 

Hvis man er i et parforhold, og man har børn, er det for mange stadig vigtigt at holde gnisten i live og tilbringe tid sammen alene uden børnene. Det er en rigtig god idé at finde tid til at tage på en date en gang imellem. Det kan for eksempel være at tage i biografen, tage ud og spise, tage i teatret eller noget helt fjerde. 

Det samme gælder, hvis man er singlemor eller singlefar. Så har man måske brug for at tage på en date indimellem, have en hyggeaften med veninderne eller gutterne, eller blot en stille og rolig aften alene uden forstyrrelser. 

Book en barnepige
Men hvordan får man mulighed for det, mens børnene stadig er små og har brug for konstant opsyn? Man finder den perfekte babysitter til at passe sine børn! En barnepige kan også være nyttig på andre tidspunkter. Det kan for eksempel være, hvis der er dage, hvor man skal arbejde sent, og man derfor ikke er i stand til at hente børnene fra børnehave eller SFO. 

En babysitter kan hjælpe med at hente børnene fra daginstitution eller fritidsaktiviteter. En babysitter kan også hjælpe børnene med at lave lektier, lave let husligt arbejde såsom at gøre rent og vaske tøj, lave aftensmad og meget andet. En babysitter kan være som en voksenven for dit barn. En person, som barnet kan stole på og føle sig tryg ved og som altid vil passe på barnet. 

Men hvordan finder man en babysitter i København, en babysitter i Århus, Odense, Herning eller andre steder i Danmark? Bruger man stadig annoncer i avisen? Skal man kigge på opslagstavlerne i det lokale supermarked, som man gjorde engang? Skal man kende nogen, som kender nogen, som kender nogen? 

Babysitterplatforme på nettet
Det er faktisk ret lige til og simpelt i dag. Takket være internettets udvikling findes der i dag babysitterplatforme, hvor man kan finde søde og pålidelige babysittere og dagplejere. Man kan for eksempel bruge “Sitly”, som er en af de største babysitterplatforme i Danmark, og som også eksisterer i mange andre lande rundt omkring i verden.  Her kan man sortere i udvalget, så man kan finde en babysitter i lokalområdet. Man kan filtrere i søgningen, så børnepasseren har den alder, erfaring, kvalifikationer mv., som man ønsker. Det er også muligt at skrive og læse anmeldelser, hvilket er med til at give en større tryghedsfornemmelse. 

Lær din sitter at kende
Når man har fundet den babysitter, man tror vil være det rette match for sin familie, kan man skrive sammen og arrangere det første møde. Det er vigtigt, at man møder hinanden, før man aftaler babysittertider, så børnene (og du selv) føler sig trygge ved denne nye person, der nu skal være en del af deres liv. Det er vigtigt, at man som forælder/forældre vurderer nøje, om der er en god kemi, og at man eventuelt laver baggrundstjek ved at spørge efter en straffeattest, kontakte tidligere arbejdsgivere mv. Når dette er gjort, kan man garantere en god oplevelse for alle parter, og man kan som forældre få mere tid sammen med hinanden, hvilket i sidste ende gavner børnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.