Kategoriarkiv: Når livet er svært

Mit første år som uperfekt mor

Af Bettina Holst

Julie Ugleholdt (født 1987) udkom i 2018 med sin første bog ”Projekt Baby”. Bogen er en personlig fortælling om hendes første år som mor, med særligt udgangspunkt i de udfordringer hun stod overfor, i sin nye rolle som forælder, med en fødselsdepression.  Det er tanker om drømme og håb, en spirende karriere og en let tilgang til det at skulle balancere karriere og baby. Læs mere ...

Når mor eller far bliver syg

Foto: melissajean.com.au

Af Camilla Anderson – mor og pædagog 

Mange børn og unge oplever, at deres mor, far eller en anden omsorgsperson bliver alvorligt syg. Hvilke tanker gør børnene sig, hvordan håndterer man det som pårørende, og hvilke hjælpemidler er der?

For snart 8 måneder siden fik jeg en hjernerystelse. Jeg forventede at være på benene igen i løbet af nul komma fem, og har nok været en smule for ivrig, for i dag har jeg stadig tilbagevendende hovedpiner, som påvirker alt i mit liv: mit job, mit sociale liv og sidst men ikke mindst, min evne til at være mor. At leve med hovedpine og en unormal træthedsfølelse stort set hver dag, har givet mig en tendens til at gå på kompromis med mange af mine mor-principper, med deraf følgende dårlig samvittighed. Selv om det aldrig har været en livstruende eller virkelig alvorlig tilstand, har den været så indgribende i vores liv, at det har fået mig til at tænke på de familier, som slås med mere alvorlige sygdomme. Hvilke tanker gør børnene sig mon om deres forældres sygdom, hvordan påvirker det dem og hvordan kan man tale med dem om det?

En hjemmeside for børns tanker
Region Hovedstaden har lavet hjemmesiden nårmorellerfarbliversyg.dk, hvor børn og unge har et ”fristed” til at dele deres historie og deres tanker om mor eller fars sygdom, og hvordan det påvirker deres hverdag. De skriver således:

”Når ens mor eller far bliver alvorligt syg, kan man få mange forskellige følelser. Der findes hverken forkerte eller unormale følelser. Nogle, der har alvorligt syge forældre, fortæller, at de har mange følelser, mens andre fortæller, at de ikke har så mange – begge dele er helt normalt og helt okay”

Det gøres altså klart, at alle reaktioner og følelser er acceptable og normale, hvilket kan være en trøst og en beroligelse for mange. Det er godt at tale med andre om sine følelser, men hvis det er for svært at sige dem højt, kan man skrive sin historie derinde i stedet for.

Hvad tænker børn med syge forældre?
På hjemmesiden møder vi flere modige børn og unge, som tør stå frem og fortælle om deres følelser.

Der er Tobias på 9 år, som fortæller at

”(..) man kunne se, at mor ikke længere var så frisk. Det kunne man se i ansigtet på hende.”

Vi møder også Marcus på 10 år, som fortæller hvordan hans mors sygdom har påvirket noget helt konkret i hans hverdag

”Før mor blev syg, kunne vi være ved vandet i rigtig lang tid. Men efter hun blev syg, blev hun jo også mere træt, så der blev vi nødt til at køre hjem igen efter to timer.”

 

Mens Dicte på 11 år fortæller”Jeg spurgte faktisk ikke ind til det. Det kunne jeg ikke så godt lide.”

nårmorellerfarbliversyg.dk kan man også oprette sin egen profil, og lave en dagbog, hvor man kan gå tilbage og genlæse gode og knap så gode stunder. Dagbogen kan man enten lave alene, eller som et projekt sammen med sin familie.

På hjemmesiden kan man også klikke sig ind under forskellige faner, med følelser som mange børn og unge får når mor eller far bliver syg, og læse om hvorfor man får de følelser, og hvad der kan hjælpe. De følelser som er fremhævet er: Savn, Bange og bekymret, Skyld og skam, Vrede, Trist og ked af det, Alene og ensom og Ansvar og familien.

 

TIPS & TRICKS TIL NÅR DET HELE ER LIDT SVÆRT 

Gode råd til barnet – hvad skal du HUSKE

Husk på, at det er normalt at have mange svære følelser, når ens mor eller far er syg

Husk på, at ingen følelser er forkerte, og du skal ikke være flov over, hvordan du har det

Ofte kan det hjælpe bare at acceptere sine følelser uden at gøre så meget andet

Vær ikke bange for at sige, hvordan du har det

Det er ok også at være glad og have det sjovt. Det er okay at tage at lave sjove ting sammen med dem du godt kan lide (både venner og familie). Det er det, der gør at du også kan klare de svære ting.

Vid, når du er ked af det, at det ikke varer ved, og at du med tiden får det bedre

Gode råd til barnet – hvad kan du GØRE

Skriv din tanker og følelser ned.

Snak med dine forældre eller en anden voksen, som du stoler på, om hvordan du har det

Bevæg dig og dyrk sport

Gør ting du godt kan lide og vær god ved dig selv

Kilde. nårmorellerfarbliversyg.dk

Hjemmesiden nårmorellerfarbliversyg.dk er god, fordi den giver brugeren en oplevelse af, at ingen følelser og reaktioner er forkerte, og at man langt fra står alene med dem.

Hvis man som barn/ung har brug for at tale rigtigt med en udenforstående voksen om sine følelser, er Børnetelefonen eller Børn, Unge og Sorg også en mulighed.

Til forældrene: Gode råd og viden
På hjemmesiden er der også en fane til forældrene, med gode råd og viden. Her kan man fx læse om Børns typiske krise- og sorgreaktioner, som bl.a. kan komme til udtryk ved…

…følelsesmæssige reaktionersom tristhed, angst, skyld eller lettelse, men også

…fysiske reaktionersom svimmelhed, kvalme, hovedpine, hjertebanken osv, eller

…adfærdsmæssige reaktionersom at trække sig tilbage fra venner, regressiv adfærd (at falde tilbage til et tidligere udviklingstrin) eller ekstra hensyntagen til forældrene.

Der er også en guide til, hvordan du som forælder kan tale med dit barn om sygdommen. Guiden er delt op i forskellige alderstrin fra 0-18 år, fordi der er stor forskel på, hvor detaljeret en viden et lille og et større barn eller ung skal have.

Når man taler med et helt lille barn, bør man fortælle kort og konkret, hvor en teenager bør få så meget information som han/hun ønsker.

Hvordan man taler med et 0-2 årigt barn om alvorlig sygdom

  • Fortæl kort om sygdommen til dit barn uden at give for meget viden og mange detaljer om sygdommen
  • Hold samtalerne korte med lidt information ad gangen – dit barn kan ikke rumme for meget på en gang. Tag samtalen op løbende.
  • Giv dit barn mulighed for at gå til og fra samtalen. Det er en måde, barnet afleder sig selv på og tager information ind i et tempo, som han eller hun kan magte.
  • Brug enkle, konkrete ord og undgå metaforer, når du fortæller. Dit barn kan let misforstå metaforer og blive forvirret eller bange.
  • Dit barn har i høj grad brug for at få de følelser, som han eller hun mærker, afstemt og spejlet hos dig. Hvis dit barn f.eks. fornemmer, at du er ked af det, kan du hjælpe med at sætte ord på de følelser, som du forestiller dig, at dit barn har lige nu. ”Jeg kan godt forstå, hvis du bliver ked af det nu, for du kan nok mærke, at jeg også er ked af det”.
  • Læs mere ...

    Bille blev født for tidligt

    Af Melissa Ejlersen

    Mette Marie og kæresten Kasper glædede sig til at blive forældre til deres første barn i slutningen af marts 2016. Hendes termin var sat til 22. marts, så da vandet gik d. 28. December 2015 var det alt for tidligt.

    Bille blev født to dage efter kun 39 cm lang og med en vægt på 985 gram.

    =&0=&
    Fra starten valgte de at være positive. Glæden over at være blevet forældre, det faktum at Bille hele tiden gjorde fremskridt og ikke mindst, lettelsen over at kunne se ham og følge udviklingen udenfor maven, gjorde det lettere at tackle den medfølgende uvished og det åbenlyse tab af kontrol.

    Bevidst valgte de ikke at søge efter information om for tidlig fødte børn på internettet og dermed risikere at blive negativt påvirket. I stedet støttede de sig op af fagpersonalets kyndige råd og vejledning, og Mette Marie meldte sig ind i forskellige grupper på Facebook for forældre med præmaturbørn.

    Bille blev født under juleferien i Sønderjylland, langt væk fra de vante rammer hjemme i København. Så udover at skulle tackle den nye dagligdag på hospitalet, meldte der sig også en række praktiske spørgsmål; ”hvor lang tid skal vi blive her?” og ”hvad skal der ske”. Den 16. Januar kom de endelig tættere på hjem, da de blev overflyttet til Hvidovre Hospitals Neonatal afdeling – en hård transporttur, hvor der ikke var plads til andre end Bille i ambulancen. Så Mette Marie og Kasper måtte følge efter i deres egen bil.

    Bille 14 dage gammel Foto: Mette Marie Tondering

    =&1=&
    De fleste førstegangsforældre kommer hjem efter et par dage på barselsgangen og kan tage hul på den nye hverdag som forældre. I Mette Marie og Kaspers tilfælde var det dog noget anderledes. På trods af at de blot befandt sig få km fra deres hjem, blev hospitalet nu deres faste base. For efter den første måned hvor Kasper var medindlagt, skulle han nu tilbage på arbejde og Mette Marie være alene i dagtimerne, hvor hun udover at skulle lige hud-mod-hud med Bille det meste af tiden, også deltog alene i dagens lægesamtaler og undersøgelser. Det bliver meget ensomt i længden og der er derfor også et hårdt slag, da de tror de skal udskrives første gang, men det desværre viser sig at Bille ikke kan trække vejret selv endnu. Den 26. Februar får de endelig lov til at tage deres lille dreng med hjem. De kommer hjem på THO (Tidlig Hjemme Ophold), og Den 1. Marts bliver de endeligt udskrevet – 22 dage før at de oprindeligt skulle have været forældre.

    Den nye hverdag byder også på flere opfølgningsbesøg på hospitalet, hos fysioterapeut, kiropraktor og ekstra besøg af Sundhedsplejersken. Bille skal følges ekstra tæt indtil 3 årsalderen, grundet den øgede risiko for tilstødende komplikationer. Udover disse skal de også hele tiden prøve at forudse Billes behov og reaktioner på eksempelvis sociale sammenhænge, kan de tage ud eller skal de blive hjemme? Og hvilken slags institution skal Bille gå i? Skal det være en for børn med specielle behov? For Mette Marie og Kasper har det dog været vigtigt ikke at isolere sig og afskærme Bille fra omverdenen, men i stedet være positive i udgangspunktet og gøre de samme ting som andre forældre gør. De tager ud og besøger familie og venner som før, dog nu med det forbehold at besøgets længde kan være alt imellem få minutter til flere timer, alt afhængig af Bille.

    =&2=&
    Det man oftest ikke skænker en tanke når det omhandler præmaturbørn er, at det jo ikke kun er børnene der bliver født for tidligt, men også forældrene der bliver forældre for tidligt. Mette Marie og Kasper gik glip af den sidste utålmodige ventetid hvor man tydeligt kan se og mærke liv udenpå maven. Det glæder Mette Marie sig til at opleve, når det engang bliver tid til at tilføje endnu et medlem til den lille familie. Mette Marie er ikke nervøs for en ny graviditet. Da det ikke har været muligt at konkludere en årsag til Billes for tidlige fødsel, er der derfor heller ikke nogen åbenlyse forbehold hun kan tage. Den eneste overvejelse som hun har gjort sig i den forbindelse, er at skrue en smule ned for løbeturene under graviditeten. Ellers håber hun blot på et ukompliceret forløb næste gang.

    =&3=&

    Som nybagt mor mødte Mette Marie en masse velmenende medlidenhed. Folk omkring dem syntes at det var en uretfærdig og ikke mindst forfærdelig start på deres familieliv, og derfor blev glæden over Billes ankomst nogen gange overset. Mette Maries råd til pårørende er at sige tillykke i stedet for at fokusere på det negative. Vær optimistiske og støt forældrene sig ”Hvor er det dog godt at de undersøger det” i stedet for ”Nej hvor forfærdeligt at i også skal igennem det”. Situationen i sig selv er alvorlig nok, så der er ingen grund til at tilføre mere negativitet til den.

    Til de nybagte forældre er hendes råd ligeledes at være positive: ”Man skal huske på at hver situation er unik, derfor skal man også sortere i alt det generelle omkring præmaturbørn. Hvis du ser og tro på det positive, så er det også det der sker”. Derudover er det en go ide at melde sig ind i et forum, hvor man kan møde andre forældre med præmatur børn. Her ser findes de positive historier og man kan få dæmpet en del af den tvivl som kan opstå. Uanset hvad er det vigtigste dog at mærke efter og finde sit eget ståsted i situationen.

    Derudover har Mette Marie fået bearbejdet en del af oplevelen ved at være åben og aktivt dele deres historie på Instagram, hvor hun via profilen @metzit giver et indblik i både det at være præmatur mor, men også inspirerer til at leve livet med positiviteten i højsædet, hvilket er til stor inspiration for mange mødre, præmatur såvel som mødre til rettidigt fødte børn.

    =&4=&
    Da Bille skulle døbes i maj, bød ceremonien til gæsternes storeoverraskelse ikke kun på en dåb, men også et bryllup. En klar følge af den lange hospitalsindlæggelse og de prøvelser de måtte igennem i forbindelse med Billes fødsel, hvis du spørger Mette Marie ”Det har altid ligget i kortene at vi skulle giftes, men på grund af situationen med Bille, er det bare sket hurtigere. Man ser nogle helt andre sider af hinanden og får nogle oplevelser som ikke kan måles med noget andet. Selvom vi var under et enormt pres har vi ikke skændtes eller været uenige på noget tidspunkt, så hvis vi kan klare det her, så kan vi klare alt”.

    Bille 9 ½ måned gammel nu en stor dreng på 7, 6 kg og 67 cm Foto: Mette Marie Tondering

    Efterfølgende har den lille familie skabt nye rammer for familielivet i hus lidt udenfor København, hvor Bille og Mette Marie ivrigt udforsker området på løbeturene med Babyjoggeren.
    Nu er Bille startet i vuggestue, og Mette Marie er vendt tilbage til sit job som Account Manager. Hun glæder sig til at opnå en anden slags resultater, men har i høj grad nydt sit år på barsel, hvor hun har lært sig selv at kende på en helt ny måde og oplevet en helt ny side af sig selv – Morskabet.

    =&5=&
    Hvert år ankommer ca. 4500 børn for tidligt til verden. Det udgør ca. 7,3% af det samlede fødselstal.
    Om et barn er præmatur defineres oftest efter graviditetens varighed:

    For tidligt: uge 33-36
    Meget for tidligt: uge 28-32
    Ekstremt for tidligt: uge 23-27

    Men kan også opdeles efter barnets fødselsvægt:

    Lav fødselsvægt: under 2500 gram
    Meget lav fødselsvægt: under 1500 gram
    Ekstrem lav fødselsvægt: under 1000 gram

    Det er ikke altid muligt at fastslå en årsag , i ca. 1/3 del af tilfældene kender man ikke årsagen. Der er dog en række kendte faktorer, som giver større risiko for tidlig fødsel end andre. Eksempelvis fødes flerlinger oftere end enlinger. Svangerskabsforgiftning, keglesnit, problemer med moderkagefunktionen samt urinvejsinfektion kan ligeledes forhøje risikoen for tidlig fødsel. Derudover forekommer for tidlig fødsel oftere hos kvinder under 20 år eller over 35 år.Stressfulde begivenheder kan sætte gang i fødslen, dog er der ikke dokumentation for at almindelig daglig stress kan sætte den i gang.

    Kilde: Dansk Præmatur Forening

    Vil du vide mere om præmatur børn, har brug for rådgivning eller andet, kan du finde hjælp hos Dansk Præmatur Forening: http://www.praematur.dk

    Vuggedød: Ann Sofie fandt sin ti uger gamle datter livløs i sengen

    Af Ena Hajdari

    Liva blev kun 10 uger gammel – ”Båndet mellem en mor og hendes barn kan ikke svækkes, ej kan det knækkes”- Margaret Deland.

    Til Liva…

    Den 17-årige gymnasieelev Ann Sofie blev gravid med kæresten Jacob, og ni måneder senere var Ann Sofie alenemor til en smuk og sund lille pige. Men Liva var kun ti uger gammel, da Ann Sofie en kold januar morgen finder hende livløs i sin seng. Livas lys var slukket, og Ann Sofie var ved at give op på sit eget liv. Læs mere ...