Tag-arkiv: mor

Jonathan er regnbuebarn

Tegnet af Helena

Af Camilla Anderson

”Drrrriiiinng”. Forestil dig, at det ringer på døren. Udenfor står dén mand, som du nøje har udvalgt til at blive dit kommende barns far. Med sig bringer han en plastikkop med låg, hvor han opbevarer sit ”bidrag” til det ønskede fælles barn. Han er cyklet derhen med koppen i armhulen, for at holde den varm hele vejen. Nu er det så din tur til at fuldende hjemmeinsemineringen med en kanyle. Lyder det som et akavet scenarie? Det var det også for Mathilde, som har fået sin søn Jonathan på denne måde ved hjemmeinseminering.

Hvorfor få et barn ved hjemmeinseminering?
En del singlekvinder, som ønsker at få et barn, men som ikke kan finde ”den eneste ene”, bliver i dag insemineret med en ukendt donor. Ulempen (eller fordelen, afhængigt af øjnene der ser) er, at barnet ikke får en deltagende far:

”Jeg tror, det er et voksende fænomen.” siger Mathilde: ”Måske især et storbyfænomen. Vi er mange singler i storbyen, men vi kan ikke rigtig ‘finde’ hinanden. I hvert fald kun for en kortere periode, og vi kan ikke comitte os nok, til at turde få børn sammen.”

Mathilde var selv single og ønskede at få et barn, men hun ville gerne have, at der også var en far, som hun bl.a. kunne dele alle barnets små sejre med. Derfor valgte hun at oprette en profil på Regnbuebarn.dk, hvor hun fandt en mand, som også brændende ønskede at få et barn.

Regnbuebarn.dk
Når man klikker sig ind på Regnbuebarn.dk, ligner det næsten en form for datingside. Man kan oprette en profil, hvor der er plads til, at man kan give udtryk for sine ønsker. Alle kan oprette en profil uanset køn, seksuel orientering og kulturel baggrund. Til forskel fra datingsiderne, er det dog ikke ønsket om den store kærlighed (eller casual sex), der er det bærende for, at man opretter en profil her. Nej, det er ønsket om at skabe et nyt liv sammen. Alligevel beskriver Mathilde optakten til den store beslutning, næsten som om det handlede om dating.

 ”Jeg havde faktisk en form for ”lurerprofil” i 2-3 år, dengang jeg stadig var i overvejelsesfasen. Altså en profil uden tekst, hvor jeg kunne se det hele lidt an. Min overvejelsesfase var nok lidt lang, for det er jo en stor beslutning, men da jeg besluttede at jeg ville gøre det, så skrev jeg denne tekst”.

Nedenstående er et udsnit af Mathildes profil på Regnbuebarn.dk:

”Ham jeg endte med at vælge, havde skrevet at han boede her i nærheden. Det var vigtigt for mig, at han ikke boede alt for langt væk, fordi jeg tænkte at det ville gøre hverdagen mere besværlig ift. vores barn.” Fortæller Mathilde og fortsætter:
”Da vi havde skrevet lidt sammen, begyndte vi at ”date”. Vi var bl.a. på cafe i Holmbladsgade, hvor vi talte om vores jobs og andre lidt mere praktiske ting.
Efter første date tænkte jeg, at han virkede fornuftig og velovervejet, og jeg havde en god fornemmelse, så vi fortsatte med at ”date”. Efter tredje møde holdt vi på et tidspunkt for rødt lys med vores cykler. Jeg kan huske, at han vendte sig mod mig og sagde ”dét her, det vil jeg rigtig gerne”. Vi var begge to meget glade og følelsesmæssigt påvirkede. Vi var ikke forelskede, som man måske kan blive, når man ellers dater, men man kan vel sige, at vi var forelskede i projekt baby.”

Mathilde og faderen til hendes kommende barn mødtes derefter en gang om ugen i løbet af det næste halve år, hvor de brugte tiden på at lære hinanden bedre at kende. Første gang de prøvede at inseminere hjemme hos Mathilde var ved juletid i 2012.

”Vi havde været inde på en inseminationsklinik først, hvor vi havde købt os til en samtale og fik ”et kit” med hjem med plastikkopper, den rigtige type sprøjter og nogle foldere med informationer. Vi skulle prøve at inseminere to gange i hver cyklus, og tredje gang lykkedes det,” fortæller Mathilde med et smil.

Tegnet af Regitze

En anderledes familie
Men selv om det umiddelbart er en rigtig god løsning, og at Regnbuebarn.dk har været udgangspunktet for mange glade regnbuefamilier, er det dog ikke kun ren lykke.

”Det her er min plan B.” fortæller Mathilde. ”Det er en stor sorg for mig, at jeg ikke har oplevet dén der kombination af forelskelse og en baby. Jeg ville hellere have haft en kernefamilie. Jeg synes, at min søn Jonathan betaler prisen for, at jeg gerne vil have et barn. Hans livsvilkår er jo, at han skal bo to steder, og det har jeg det ikke godt med. Jeg har talt med Jonathans far om, at vi gerne vil bo endnu tættere på hinanden, så Jonathan selv kan gå mellem os.”

Fordelene er dog alligevel også til at få øje på. ”Jeg kommer ikke hjem til Jonathan hver eneste dag og jeg tror, at jeg bliver en bedre og mere nærværende mor af, at jeg også har noget mig-tid. Jeg kan være mere på, når jeg har haft et par dage uden ham. Men jeg savner ham, når han er hos sin far.”

 

Mathildes gode råd, hvis man overvejer at få et regnbuebarn:

  • Man skal have snakket de vigtigste ting igennem først – også de svære ting. Altså fx hvordan man vil dele barnet. Det er ikke alt man kan aftale på forhånd, men man kan forsøge at forventningsafstemme.
  • Man bør være indstillet på, at aftaler kan ændres undervejs, hvis barnets behov eller forældrenes livsvilkår ændres.
  • Moderen skal i højere grad end i en traditionel familie, lære at kunne give slip på barnet. Det bliver nødt til i en vis grad at ske i moderens tempo og det stiller kæmpe store krav til faderens tålmodighed. Jonathan overnattede første gang hos sin far, da han var omkring 7 måneder, for der var min barsel slut.
  • Spring ud i det før I er for gamle. Jeg ville selv ønske, at vi var startet tidligere, for så kunne jeg være i Jonathans liv længere.
  • Lav en kontrakt. I vores står der bl.a. at den ene ikke må flytte fra Storkøbenhavn, uden at den anden er indforstået med det. Et andet vigtigt punkt, som vi har tilføjet senere er, at hvis den ene part synes der er problemer og har brug for familieterapi, så må den anden ikke sige nej.Du kan læse mere på www.regnbuebarn.dk
  • Læs mere ...

    Skab kontakt til din teenager

    Foto fra Instagram-serien “Karma” (Yle)

    Af Catharina Andersen – mor til teenagere

    Jeg har selv to teenagepiger. Teenagere vil helst hænge ud med deres venner eller ligge og flade ud på sofaen, men forældre må også tro på, at teenagere gider at lave noget sammen med deres forældre indimellem. Men hvordan får man skabt kontakt til teenagere under den hårde hjerneskal? Jeg har søgt råd hos John Mejlgren, en af Danmarks mest erfarne coaches med speciale i teenagere.
    Hvordan får man skabt kontakt til en teenager, som ikke gider snakke med forældrene, men blot ønsker at bruge teenageårene på sofaen eller med venner?
    ”Først og fremmest er det vigtigt at vide, at teenageårene er den periode af livet, hvor der sker de største forandringer i ens liv – det er både hormonelt, mentalt og fysisk”, udtaler John Mejlgren og fortsætter: ”Det er en periode med løsrivelse fra forældrene og et goddag til en helt ny verden på næsten egen hånd. Herudover er der store krav for en selv og omverdenen om at klare sig godt, få en god uddannelse, et godt job, en god fremtid, og så skal du endda tage stilling til uddannelsesvalg, som skal præge de næste 60 år af ens liv. Det er en stor mundfuld og det er ikke mærkeligt, at mange teenagere altid er trætte og mister fokus”.
    John Mejlgren mener dog ikke, det skal være en sovepude, for der er bestemt mange ting man som ung kan gøre for at lette denne tilstand:
    ”Kost, motion og søvn er tre vigtige faktorer, og der halter det rigtig meget for nutidens unge. De spiser forkert, dyrker sjældent motion og får alt for lidt søvn. Alene de tre områder ville gøre underværker i en teenagers liv, hvis det kom på skinner”, fastslår John Mejlgren.

    Har teenagere i virkeligheden bare brug for ro – eller måske søger de en grænse for, hvad de kan gøre? Læs mere ...

    Ny bog: Til kamp for amning!

    Af Maria Lyngsø Hougaard

    Amning er faktisk ikke så nemt. Det er naturligt, ja. Men det kommer ikke nødvendigvis naturligt til mor og barn at mestre amning. Overrasket?

    Det er desværre det, mange tror, og samfundet ligger op til, når de sender nybagte mødre og nyfødte babyer hjem fra hospitalet efter en dag eller blot få timer. I gamle dage boede generationer tæt sammen, så der kunne man lære fra kvinderne i generationen over en. Så blev fødslerne flyttet til hospitalerne, og der lå mødre og babyer i en uges tid – ikke for at drikke kaffe – men blandt andet for at lære at amme og få korrekt gang i mælkeproduktionen, så der også var mælk nok senere hen i forløbet (hvis ikke alle mælkekirtler bliver aktiveret efter fødslen, går de i dvale, og kan ikke vækkes, når baby bliver stor og har brug for endnu mere!).

    Ny bog skal hjælpe mødrene
    Nu er to jordemødre gået til kamp for amning med en ny bog, der skal lære mødre og babyer at amme uden smerte og effektivt!
    De synes nemlig, tendensen er så ærgerlig – ja faktisk forfærdelig. Alle de mange mødre, der rigtig gerne vil amme, men enten må stoppe på grund af smerten eller fordi der ikke er nok mælk. Og faktisk er det et lillebitte fåtal, der ikke kan amme af fysiologiske grunde. Langt de fleste har bruge lige brug for at lære det og ikke bare blive sendt hjem med en baby, der heller ikke ved hvordan.

    For som jordemødrene fra Baby Instituttet og Det Private Barselshotel siger, så er amning er en naturlig ting ja – men amning er ikke noget, der nødvendigvis kommer naturligt. Det skal læres! Vi går til fødselsforberedelse for at lære at føde. Men med nedskæringer og få eller ingen dage på barselsgangen, hvor skal kvinder så lære, hvordan de ammer? Amning er et håndværk, der skal læres – samtidig med, at det optimalt set, skal fungere fra dag 1. for at give den bedste teknik, bedste produktion og inden smerter.

    Effektiv, Smertefri Amning
    Den nye bog hedder 
    “Amning med ESA metoden” – det står for Effektiv, Smertefri Amning – og den skal give kvinderne den viden og lærdom, der skal til. Jeg har læst bogen, og det bedste ved den er, at den er så nem at slå op i og brugbar. Nogle gange når man læser sådanne bøger, så sidder man bagefter og skal bruge det i praksis og tænker; Hvad var det så egentlig, jeg skulle gøre?!
    Eller også er det lidt hokus pokus eller en eller anden søvnmetode, man ikke helt ved, hvad man synes om – og alle eksperter mener noget forskelligt.

    Denne ammebog er ikke hokus pokus eller en eller anden underlig opfunden metode. Det er oldschool jordemoder-ekspert-viden. Fra nogle seje damer, der har haft et utal af babyer og bryster i hånden. De ved, hvad de taler om, og de leverer med tekst og masser af billeder how-to trin for trin. Så du kan tage din egen baby op og efterligne den ammeteknik, der gør, at du får aktiveret den mælkekirtel, der sidder øverst på brystet. Eller får baby til at tage ved, så det ikke gør ondt (for nej, det skal og bør ikke gøre ondt).

    En praktisk hands-on bog
    Forfatterne og jordemødrene Charlotte Utzon og Ditte Bach åbnede i 2009 “Det Private Barselshotel” i Gentofte, der blev efterfulgt af vidensdelings-sitet “Baby Instituttet”. Begge dele kom på baggrund af mange år som jordemødre i det offentlige system, hvor de ikke følte, at der var tid og overskud til at hjælpe de nybagte mødre og nyfødte ordentligt.

    Den nye ammebog udkommer i morgen, den 4. december

    I morgen – den 4. december 2017 – udkommer deres ‘hands on’ bog om den metode, de bruger, når rigtig mange kvinder lægger vejen forbi Det Private Barselshotel for at få hjælp med amning. “ESA-metoden”, der bygger på de teknikker, som Ditte og Charlotte har udviklet for selv at kunne lægge babyerne korrekt til, og for at kunne lære mødrene at gøre det samme.

    Den første rigtig praksis-ammebog

    “Det er den første rigtige praksis-ammebog, jeg er stødt på”, påpeger Ditte Bach, jordemoder og forfatter af bogen: Læs mere ...

    Journalist og singlefar: sådan opdrager du dit barn ordenligt!

    Af Ena Hajdari

    Tør du blive provokeret?

    Du har sikkert hørt ham tale om topskat i Debatten eller læst nogle af hans populære krimibøger, men den ungdommelige og bilglade forfatter Christian Frost taler og skriver sjældent om sit privatliv og om at være far. Han har dog mange meninger om det, og hvis du tør lade dig provokere lidt, så læs med her.  Læs mere ...

    Helens bog til far og gravid-dagbog

    Vi anmelder "Dagbog: Min graviditet" og "Helens bog til far"
    Vi anmelder “Dagbog: Min graviditet” og “Helens bog til far”

    Af  Maria Lyngsø Hougaard

    Nu kan du give dit barn et minde om din graviditet eller en gravid veninde en gave, der kan forsøde den laaaange ventetide; nemlig bogen “Dagbog: Min graviditet”. Og så har den produktive Helen Lyng Hansen udgivet bogen “Helens bog til far” med en masse indsigt til farmand, der for en gang skyld ikke er skrevet som komik. Læs vores anmeldelser her:

    “Helens bog til far” af Helen Lyng Hansen
    Der er flere bøger til de nybagte fædre, men de er ofte skrevet som komik, hvilket sådan set også er fint, for der er mange sjove vinkler på det at blive far. Men det er også en dyb seriøs rolle, hvor man som mand nemt kan føle sig på dybt vand ved siden af moderens mere tydelige rolle.

    Derfor må det være befriende, at sundhedsplejerske og børneekspert Helen Lyng Hansen nu har skrevet “Helens bog til far”, der helt seriøst tager hånd om faderen og giver ham erfaren indsigt i, hvordan han er den bedst mulige far for sit barn.

    Hun er inde på emner som; hvordan han får en god tilknytning til barnet, både i dets første levetid, hvor moren ofte fylder det meste i det lille barns verden, og senere i opvæksten, hvor det er andre udfordringer, som melder sig. Hvordan han finder sin plads i familien, og hvordan han håndterer det, hvis en fødselsdepression rammer.

    Også parforholdet berøres, for her føler mange mænd sig lidt overset, når alt opmærksomhed og fysisk berøring går til det lille nye barn. Helen er også inde på farmands rolle i andre konstallationer end den klassiske kernefamilie; hun berører faderen efter skilsmisse, i homoseksuelle forhold og i sammenbagte familier.

    Sproget er levende og vedkommende, og Helen oplyser ikke bare, men guider også med forslag til samtaler og praktiske løsninger. Bogen er skrevet, så den enkelte far kan slå op og bruge det, der passer til ham.

    Bogen kan købes HER.

    “Dagbog: Min graviditet” af Jonna Nørgård Pedersen

    img_1225

    Der er masser af udgaver af Barnets bog, hvor forældre kan nedskrive en masse ting om barnets første år til evigt minde. Men det kunne også være sjovt at høre, hvordan det var for ens mor, da hun gik rundt med én i maven.

    For det at vente et barn er en kæmpe ting i en kvindes liv, men alligevel kan man sjældent huske tankerne, fornemmelserne, det svære og det sjove, når først barnet er født.

    Det er her bogen “Dagbog: Min graviditet” kommer ind i billedet. For hvis du under din graviditet udfylder sider til de 40 uger, en graviditet varer, så vil du og dit barn have et evigt minde om jeres allerførste tid sammen.

    img_1226

    Så kan I sammen grine ad den gang, hvor du brækkede dig i kontorets skraldespand eller begyndte at tude i bussen. Eller smile over de tanker du gjorde dig, da du fik kønnet at vide eller første gang mærkede liv. Alt sammen store og mindeværdige ting, som vi alt for sjældent får fortalt videre – fordi vi ikke kan huske det.

    I den første del af bogen er der en side for hver uge i graviditeten. Her står der øverst en lille tekst, der kan sætte tanker i gang, så du ikke helt på bar bund skal finde på noget at skrive, hvis det ikke lige kommer til dig. Sidst i bogen er der en række sider, der minder om de klassiske Barnets bog, hvor du kan skrive om fødslen, barnets længde og vægt osv.

    Giv den videre til dit barn eller giv den i gave til en ny-gravid veninde. Den kan købes HER.

    img_1227

    Klumme: Et års morskab

    Af Melissa Ejlersen

    Jeg mødte Villas første gang en sen marts aften i 2016. De foregående 9 måneder havde jeg lagt mig i selen for at forberede mig på den udfordring, som jeg nu stod overfor. I virkeligheden havde jeg ingen ide om, hvad præcist det var, der ville ramme mig.

    Barselsboblen og eksamensangst
    Da epiduralrusen først havde lagt sig, og roen havde sænket sig over barselsstuen, blev jeg ramt, som i virkelig ramt! En helt ny og fuldstændig overvældende følelse af kærlighed overmandede mig, og selvom det efterhånden var halvandet døgn siden, at jeg havde sovet, kunne jeg ikke andet end at ligge og kigge ned på det lille vidunder i krybben.

    I løbet af de næste ugers barselslykke sneg der sig alligevel en lille smule angst ind. For hvornår var den store test mon? Altså ligesom at man skal til eksamen, før man må forlade skolen, eller køreprøven før man må sætte sig bag rettet alene? Hvornår var det så, at mine evner som mor skulle testes?

    De har ikke været her med testen endnu eller også var jeg ikke hjemme den dag… Under alle omstændigheder vil jeg også mene, at det er gået fortræffeligt, selvom både TV- og kostpolitikken har ændret sig markant undervejs.

    Principperne, der røg sig en tur
    For man har virkelig ingen ide… Jeg troede, at børn sov i deres egne senge bare sådan per automatik. Nu er jeg praktiserende samsover, og kan slet ikke sove, hvis ikke han ligger ved siden af mig! Jeg havde også en helt skarp holdning til TV, det måtte bestemt være noget, som hørte sig specielle lejligheder til! Indtil at jeg mødte Blaze, Dora og hvalpene fra Adventure Bay. For når ulvetimen presser sig på, og man står der på hovedet og synger ”Der bor en lille nissemand”, selvom vi er i maj måned, imens man forsøger at røre endnu en omgang frikadeller sammen, så er fjernsyn og figenstænger pludselig ikke så dårlig en idé alligevel.

    Foto: Melissa Ejlersen

    Far, mor og kærester
    En af de ting, der har overrasket mig mest det seneste år er, hvor stort et pres parforholdet bliver sat under. Bevares! Jeg har da set og hørt mine veninder, som har fortalt om det, men jeg har aldrig rigtig taget det ind, og helt forstået det før nu. For samtidig med at jeg pludselig oplevede en uadskillelig samhørighed omkring vores søn og den kærlighed, som vi havde skabt ham ud fra, så følte jeg pludselig også, at der blev skabt en dybere og dybere kløft imellem os.

    Før i tiden havde vi masser af tid til at forme vores liv, som vi havde lyst. Men pludselig skulle selv en tur i Fakta planlægges minutiøst. Hvis jeg kun måtte give ét godt råd til kommende førstegangsforældre, så ville det være:
    Husk hinanden, og husk kærligheden. Drop opvasken og de høje forventninger til husførelsen, for alle de praktiske ting skal nok løse sig hen ad vejen, men kærligheden er fundamentet for hele familiens trivsel.

    Planlægning og prioritering
    Selvom et år er lang tid, var tiden pludselig fløjet af sted. Indkøringen i vuggestuen var på plads, og mor var tilbage i arbejdstøjet. Hvis man troede, at ens Tetris-skills blev testet, når man begiver sig rundt i offentlig transport med barnevogn, så kunne man nok godt tro om igen – This is the real deal!  For hvem henter? Hvem bringer? Hvem bliver hjemme, når junior er syg, og hvordan skal det egentlig nogensinde lykkedes at komme ud af døren om morgenen, uden alt for mange havregrøds- eller snotrester på tøjet. Sidstnævnte scenarie er grunden til, at man ALTID skal have vådservietter i tasken– også computertasken.

    Planlægning og prioritering er nøgleordet for mig. Helt ærligt, så synes jeg ikke, at det er supersexet, at bruge sine weekender på at forberede varierede måltider til hver eneste hverdagsaften kl. 17:30. Herhjemme er vi indtil videre kommet ret langt med havregrød, rugbrødsmadder og omeletter– og var der ikke engang en der skrev, at kærligheden er fundamentet?

     

    Foto: Melissa Ejlersen

    Det seneste år har jeg muligvis bestilt mere take away end gennemsnitskøbenhavneren, stortudet mere end rigeligt, opnået en helt ny og anderledes tolerance for rod og jeg har fundet ud af præcis hvor mange dage, der går før, at ens mascara er helt slidt af.  Men det betyder ikke så meget, for til gengæld har jeg også oplevet den vildeste kærlighed, det higheste high og lært en hel ny side af mig selv at kende – MORSKABET

    Grøn mor – miljøbevidsthed for begyndere

    Af Melissa Ejlersen

    I mange år har en kær veninde hvisket bæredygtighed i mit øre, men det var faktisk først da jeg blev mor, at det for alvor begyndte at give genklag. For med min nyerhvervede titel, fulgte også overvejelser omkring hvad det er jeg vil give videre. Udover at han selvfølgelig skal vokse op og blive et godt menneske, som har respekt for andre og gør sig umage, sneg hensynet til den verden vi lever i, og respekten for dens ressourcer sig ligeledes ind på dagsordenen.

    Men med et splinternyt og opmærksomhedskrævende familiemedlem, var overskuddet til de store forandringer småt, og derfor var det også i småtings afdelingen, vi begyndte.

    Find dit forum
    Der findes et væld af fora på de forskellige sociale medier, hvor du kan stille og finde svar som kan hjælpe dig godt i gang.  Det er nemt at finde det, der passer til dig, alt efter hvilket udgangspunkt, du ønsker at have.

    Jeg er personligt ret glad for ”Økoyngel” gruppen på Facebook, hvor jeg finder inspiration til, hvordan jeg får mindre kemi i vores hverdag.

    Meatfree Monday
    Okay, den her er ”work in progress” hjemme hos mig! For det er ikke alle i husstanden der er lige begejstrede for ideen, især ikke efter en noget mislykket omgang Hokkaido suppe tidligere på året… Det ændrer dog ikke på at kødproduktion er en af de store syndere indenfor miljøbelastning. Ifølge Dansk Vegetarforening bruges der imellem 13.000 og 100.000 liter vand til produktion af et enkelt kilo oksekød, og det er altså ret meget!

    Jeg finder min inspiration på diverse madblogs og Instagram, og i langt de fleste supermarkeder, har de en afdeling dedikeret til plantebaseret kost, hvor du også kan finde et par nemme alternativer, hvis tiden er knap. På www.meatfreemonday.dk kan du læse mere om de mange fordele ved at reducere kødindtaget, ligesom du kan finde opskrifter og anden inspiration til at komme i gang.

    Smid ud, men sorter!
    Man kender den jo godt! Den lille papkasse der står troligt og venter hver gang man går ud af døren, men som man simpelthen ikke har tid til at tage med ud i pap containeren (hvorfor jeg ikke har tid, er dog stadig et mysterium for mig!?). Pludselig en dag får den alligevel sneget sig i skraldeposen, og pist væk var den.

    Problemet er bare, at når vi ikke sorterer vores affald, men bare sender det hele til forbrændingen, går der ressourcer til spilde, som kunne have været genanvendt. På en måde ligger vi yderligere pres på miljøet, når vi skal producere nyt i stedet for at genbruge. Har du ikke diverse beholdere til rådighed, så har du helt sikkert en genbrugsstation i nærheden, som gladelig tager imod dit velsorterede affald.

    Farvel til sølvpapir…
    Da først vi havde taget hul på ændringerne, var der ingen vej udenom, alufolien måtte ud. Alufolie kræver store mængder energi at producere og er samtidig svært at nedbryde igen, grundet indholdet af aluminium. Selvom det umiddelbart er en travl husmors bedste ven, er det altså også et sted, hvor man med en meget lille indsats, kan gøre en rigtig stor forskel.

    Hos os bruger vi i stedet glas, metal og porcelæn til opbevaring. Et tomt olivenglas kan snildt rengøres og bruges til opbevaring af frø eller nødder, ligesom en tallerken fungerer fint som låg over skålen med kødsauce.

    Reshop og Roter
    Reshopper, Trendsales og DBA bugner med brugt børnegear til rigtig gode priser. Som mor til en dreng,  der voksede fra str. 56-92 på 9 måneder, har jeg brugt en del barselstid på at trille rundt og hente røverkøb, for alle ved jo at de helt små sjældent får slidt tøjet helt i bund, og ved at sælge det videre og købe brugt, sparer man både på pengene og miljøet. Det samme gør sig i øvrigt gældende for børnelegetøj, her er der altså også både gode penge og plastik produktion at spare!

    I samme boldgade er rotationsgrupperne som efterhånden har spredt sig på Facebook. Er du ikke allerede medlem af en, så skynd dig at blive det! Det er en nem måde at give det man selv har i overskud videre og samtidig, kan det du lige står og mangler ske at dukke op. Hvis ikke der findes en for dit område, så synes jeg at du skal oprette den og sætte rotationen i gang!

    Begræns daglig kemi
    Økologi er det nye sort, og selvom jeg stadig forfalder til ”bland-selv” og Pepsi Max ved først givende lejlighed, så er det alligevel vigtigt for mig ikke at fylde familien med kemi. Derfor handler jeg oftest i Fakta og Netto, som begge har lanceret en lang række økologiske fødevarer til fornuftige priser. Derudover har vi skiftet vores daglige plejeprodukter og rengøringsmidler ud med miljøvenlige alternativer fra Änglamark og Minirisk.

    Minus Mikroplastik
    Næste gang du går en tur, så prøv at lægge mærke til hvor meget plastik affald du møder på din vej – udenfor skraldespandende vel at mærke! Plastik forurening er en stigende problematik, med store konsekvenser for miljøet. Mikroplastik findes i skræmmende mange af de ting, som vi omgiver os med i hverdagen, og det kan virke uoverskueligt at slippe af med. Her er 2 steder som jeg fandt skræmmende let at starte med:

    Væk med den velkendte engangs karklud!
    Ind med bomuldskluden! Har du ikke selv mod på at hive hæklenålen frem, så findes der mange flotte alternativer i butikkerne og online. Miljøet vil takke dig, og dit køkken bliver 100% mere Instagram venligt!

    Indkøbsnet! Læs mere ...

    PlejeMOR er også mor

    Af Louise Vilhelmsdal – mor til fire

    Dittes søn, Oscar, var 18 mdr. gammel første gang hun mødte ham. Ditte arbejdede som pædagog på den døgninstitution hvor Oscar kom til at bo. Oscar var blevet skadet under fødslen.

    I løbet af de næste år opstod der en gensidig kemi mellem de to og langsomt åbnede Oscar sig mere og mere. Som Ditte udtrykker det, valgte han selv, hvem han knyttede sig til, og når et barn med Oscars udgangspunkt åbner for tilknytning, er det skrøbeligt og vigtigt at varetage det bedst muligt.  Efter en lang og gennemtænkt beslutning blev det til, at Oscar kom hjem og bo hos Ditte og hendes mand.
    Da var Oscar 4 år gammel i det man kalder fysiologisk alder, dvs den alder barnet har i forhold til sin fødselsattest, men pga de skader han havde fra fødslen og den tidlige opvækst var han psykisk meget yngre.

    Et plejebarn kræver mere ro
    Alle der bliver forældre for første gang, oplever at livet lige snupper sig en koldbøtte.  For Ditte og hendes mand blev koldbøtten med en ekstra skrue, da det at have en søn, der er tidligt skadet gør, at ens liv må lægges helt om. Ditte blev hjemmegående, da Oscar havde behov for totalt ro omkring sin udvikling, og der gik meget tid med møder, supervision, træning og behandlinger.
    De første år krævede det stor planlægning at få en rolig hverdag, uventede gæster eller andre uforberedte hændelser var nok til at få Oscars verden til at vælte. Vi havde ikke samme muligheder som andre forældre for at få en babysitter til at komme og passe. Bare den mindste ændring i rutiner og tidspunkter for medicinering kunne have store konsekvenser:

    “Det kostede nogle venskaber i de første år, at vi havde et barn med så anderledes behov end de fleste andre børn. Vi oplevede, at nogle synes, at vi var unødvendigt hårde og kontante, ” For nu går det jo godt med ham”. Der var ikke altid forståelse for, at den meget stive ramme var nødvendig for, at Oscar blev ved med at have det godt, og for at den hyggelige middag med venner og deres børn ikke endte med en nedsmeltet Oscar, der ikke fik søvn de næste mange nætter”, fortæller Ditte.

    Plejeforælder for pengenes skyld
    Ditte og hendes mand har også mødt fordommene om, at folk vælger at blive plejeforældre for pengenes skyld eller for at få lov at gå derhjemme og hygge sig:

    “For mit vedkommende var de første år hjemme med Oscar lidt, som da jeg så min veninde på barsel med et kolikbarn, og hvis nogen havde vovet at spørge hende, om hun havde valgt at få barn for at få børnepenge og et år hjemme og hygge sig, tror jeg, hun havde kvalt dem i en brugt stofble”, griner Ditte. På trods af grinet, fornemmer man dog klart det sårende i at få skudt i skoene, at det barn, man elsker og opfatter som sit eget, er valgt for pengenes skyld.

    I dag er Oscar en glad dreng på 9 år der går i en almindelig folkeskole med støtte. Hverdagen hjemme i den lille familie er på mange måder normaliseret i forhold til de første år:

    “Feks kan jeg nu i køre ned og besøge en veninde på landet og bliver der og overnatte,  uden at tingene går galt derhjemme imens.  Selvfølgelig er der stadig hensyn at tage, og jeg kan ikke give min søn samme frihed som andre børn på 9 år. Udefra kan jeg måske ligne lidt en hønemor”, lyder det med et smil.

    Glæderne ved at være Oscars mor er altså langt større end udfordringerne, kan man tydeligt mærke, når man taler med Ditte. Den glæde og stolthed hun stråler af, når hun taler om sin søn, er ikke til at tage fejl af.
    “Han har et kæmpe drive og vil livet så meget”, siger hun: ” Vi er stolte hver gang, der er noget nyt, der lykkes for ham, noget der måske er en selvfølge for andre, er en sejr for os. Og når han viser os kærlighed, er det ikke en selvfølge, men kæmpestort for os”.

    Overvejer du et plejebarn?
    Hvis man overvejer at få et plejebarn, er der nogen overvejelser, man ifølge Ditte bør gøre sig. For det første skal man som både som par og familie være velfunderet.  Man skal have det ekstra overskud, det kræver at få et nyt familiemedlem med særlige behov.

    Man skal også kunne tåle at stå alene som forældre, når man ind imellem er nødt til at opdrage sit barn på en anden måde end venner og bedsteforældre finder rigtigt.
    Ud over det må man også være klar til at være fleksibel omkring, hvad et ”rigtigt” familieliv er. Feks kan man have den holdning, at i en rigtig familie spiser man sammen til alle måltider, men måske får man et barn der i starten ikke kan rumme både at spise og være sammen med andre samtidig.  Så er man nødt til at tilpasse rammen til barnets behov og finde et samlingspunkt for familien, der drejer sig om noget andet.

    Mange mennesker tænker at et skadet og omsorgssvigtet barn bare skal have masser at kys og kærlighed, og så bliver alt godt, men for nogle børn er det omsorg og kærlighed i en anden form, der er nødvendig, og den er der vist ingen tvivl om, at Oscar får hos Ditte og hendes mand!

    Da man har tavshedspligt omkring sit plejebarn, er der ingen billeder med ansigt af Ditte og Oscar – og deres navne er ændret.

    Kontakt Center for Familiepleje HER, hvis du vil vide mere

     

    Hvorfor blive ung mor?

    img_1224
    Unge mødre mødes ofte med fordomme, men der kan være flere fordele ved at få sit barn ungt

    “Jeg synes det er fantastisk at have barn, mens man er under uddannelse, for jeg kan aflevere sent og hente tidligt og bruge en masse tid på min søn. Tid jeg ikke havde haft med et fuldtidsjob, så det er om at nyde det så længe det varer.”
    Pernille, blev mor som 23-årig

    “Jeg glemmer aldrig oktober 2014, hvor jeg fødte min datter som 18-årig. Jeg tænkte straks, hvor meget glæde vi ville få af hinanden, og hvor meget vi ville komme til at forstå hinanden.
    Jeg tænkte også, at jeg ville blive en ung mormor, som kan være aktiv med mine børnebørn. Desværre mistede jeg min datter, da hun var 10 uger gammel.
    Nu som 20-årig har jeg født en søn og præcis de samme tanker strejfer mig. Jeg kan blive en ung, frisk og aktiv farmor, som kan hoppe rundt med mine børnebørn. Det syntes jeg er virkelig fedt at tænke på, og ikke mindst at jeg får mange flere år med min fantastiske familie!”
    Ann Sofie, blev mor som 18-årig, men mistede den lille pige. Fik en søn som 20-årig

    Ann Sofie med sin lille datter
    Ann Sofie med sin lille datter

    “Det bedste ved at få barn i en ung alder er, at man har krop og sind med sig. Jeg var hurtigt oven på fødslen igen, og den manglende nattesøvn (eller den afbrudte nattesøvn) er til at holde til.”
    Christine, blev mor som 21-årig

    “At få børn mens man er ung, er det bedste. Jeg har meget mere tid og overskud. Det at blive mor har givet mig mere viljestyrke til at få en uddannelse. Og samtidig vil jeg have mange år at nyde mit barn i. Jeg kan længere være frisk og aktiv med mit barn.”
    Simone, blev mor som 19-årig

    Simone med sønnen Felix
    Simone med sønnen Felix

    “Jeg blev mor første gang som 18 årig. Det var i oktober 2014, jeg fødte en dejlig dreng og i maj 2016, blev jeg som 20 årig mor til en skøn pige. Jeg synes, det er rigtig fedt at være ung mor, fordi jeg har så meget energi at give mine børn. Og når mine børn bliver ældre, kan jeg stadig huske, hvordan det er at have været ung, og på den måde kan jeg måske bedre forstå mine børn, og de problemer de vil have. Samtidig får jeg muligheden for at blive ung farmor/mormor, så jeg har mulighed for at være aktiv og lave en masse med mine børnebørn – og nyde mine børn og børnebørn meget længere, da jeg har fået dem tidligt.”

    Emma, blev mor som 18-årig Læs mere ...