Amning – sådan gør du

Af Maria Lyngsø Hougaard

“amme, kvinde, der mod betaling ammer et andet barn end sit eget. Fra oldtiden har navnlig overklassen brugt ammer, men skikken blev først mere almindelig i Danmark i 1700-t., da også borgerskabet begyndte at ansætte ammer; ammen blev et statussymbol. Ammen var ofte en ugift mor af lav social stand”. Kilde: Gyldendals ordbog

I dag ammer vi heldigvis selv vores børn (hvis vi kan og ønsker det), for det er jo lige præcis vores egen modermælk der på magisk vis passer til netop vores baby og giver ham/hende det, de har brug for.

Men amning er ikke altid nemt. I dag ammer færre danske kvinder deres børn end tidligere. Hvorfor? Der kan være flere grunde. Måske nedskæringer der gør, at færre får den rette hjælp og derfor opgiver. I gamle dage lå kvinder en uge på hospitalet efter fødslen blandt andet for at få hjælp til amningen, og de blev først sendt hjem, når mælken var løbet til, og amningen kørte.
Statistikker viser, at færre kvinder i dag ammer i Midtjylland og Syddanmark (og i kortere tid). I Hovedstadsområdet ammer man i længst tid (læs mere her).

AMNING – HOW TO DO IT

  • Læg baby til indenfor de første 2 timer efter fødslen for at starte mælken (derefter vil baby gerne sove)
  • Læg hud-mod-hud (særlig effekt de værste 72 timer), drik, hvil, sov
  • Brug uld-undertrøjer og uldammeindlæg/hold brysterne varme
  • Brug Bibs sut med rund dut str 2., der minder om brystet og kan lære baby at sutte (giv endelig baby (den korrekte) sut fra start)
  • Baby skal helt op til niveau med brystet (hvis baby ligger i armhulen, ligger de ikke højt nok). Babys hoved skal være i lige linje med babys krop – brug en stor ammepuden, som den fra Doomoo, der kan ligges dobbelt. Babys arme ligger på hver side af bryst, armene skal være over babys hoved-niveau. Hold med den ene hånd om babys nakke – anden hånd på brystet. Træk vorten lidt opad med dine fingre, læg babys underlæbe på nederste kant af det brune område – indtil baby laver stor mund – slå til – vorten rammer ganen. Babys overlæbe ender på øverste kant af det brune område. Hele det brune område skal ind i munden. Tryk gerne på brystet for at hjælpe med at få den tykke råmælk ud. 
  • De første dage: Lyt til baby, der synker – en nyfødt kan faktisk kun amme 10-15 min pr bryst ellers er det kun hygge, men am på begge bryster hver 3. time i 10-15 min. Am i mange stillinger i starten for at starte produktionen bedst muligt.
  • Hvis der ikke er råmælk nok, så er det ok at give lidt modermælkserstatning på sprøjte/kop. Stimuler evt brysterne med elektrisk pumpe (også hvis baby ikke kan amme – giv med sprøjte)
  • På ca 3-4. dagen løber mælken til. Am ét bryst helt i bund med 2 stillinger med bøvs imellem i ca 20 min + derefter toppen af det andet bryst. Næste amning starter ved det bryst man sluttede ved. 
  • Få tømt hele brystet på 1-9. dagen. Fuldamning efter 9 dage med 20-30 min pr bryst
  • Am mere om aftenen (og sidst på dagen) her er mælken federe, så barnet er godt mæt til natten
  • Nat: Tænd ikke lys, skift i afdæmpet lys og kun ved lorteble
  • Ved huller/skrab på vorterne, så brug Avéne Cicalfate Repair Cream (i stil med brandsårs salve), den er super effektiv
  • Kilde: Baby Instituttet, der også giver ammekonsultationer og forberedende kursus og har skrevet en håndbog om amning
En stor ammepude kan lægges dobbelt, så baby kan komme op i niveau med brystet

Valg af ammepude og ammebh
Det er en god idé at vælge en stor ammepude – hele meningen er jo, at få din baby op i niveau med dit bryst.

Doomoo’s ammepuder i den store størrelse gør arbejdet perfekt. De kan lægges dobbelt i den side, hvor babys hovede ligger. Og så kan den bruges til at støtte den store mave under graviditeten. Det er svenske RollAbout, der forhandler dem.

Det sjove er, at de svenske kvinder foretrækker den lille udgave af Doomoo-ammepuden. Den kan placeres rundt om maven under brystet og så lægger man armen på den og baby på sin arm.

Her i Danmark anbefaler ammeeksperter den store udgave, så du kan få den baby op i niveau med brystet uden at skulle bruge din arm – eller i hvert fald så din amme er højt oppe – ellers risikerer du at baby ryger længere og længere væk fra vorten under amningen og dermed hiver i den.

Når det kommer til ammebh, så har Carriwell en række rigtig gode bh’er, der kan vokse to numre, hvilket betyder, at du kan købe en, der passer dig inden fødslen og så udvide, når mælken løber til. Der findes også både en model uden søm og en med blonder.

Læs evt. vores yndlingsprodukter 2019 indenfor amning/babys spisetid

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *