“amme, kvinde, der mod betaling ammer et andet barn end sit eget. Fra oldtiden har navnlig overklassen brugt ammer, men skikken blev først mere almindelig i Danmark i 1700-t., da også borgerskabet begyndte at ansætte ammer; ammen blev et statussymbol. Ammen var ofte en ugift mor af lav social stand”. Kilde: Gyldendals ordbogLæs mere ...
De seneste 2 år har jeg været så heldig, at være en del af verdens bedste klub – Forældreklubben! En klub hvor meningerne om opdragelse er mange og heldigvis for det! Lad mig fra en start slå fast, at jeg ikke tro på den gyldne formel. Alle familier skal finde ud af hvad der virker for dem og praktisere familieliv derefter. Jeg synes dog, at det er enormt spændende, når andre forældre deler ud af deres erfaringer og perspektiver på opdragelse, ligesom jeg sætter stor pris, på alle de gode og velmenende råd, som jeg har fået gennem de sidste par år. For fremtiden ønsker jeg mig, at flere forældre har lyst til at dele deres historier og indsigter, herunder deler jeg aller ydmygst min.
Et af de bedste råd jeg har modtaget har været, at kigge nærmere på ”Attachment Parenting” nok bedre kendt som ”Ifavnsk forældreskab”. Teorien bag metoden er, at en stærk tilknytning mellem forældre og barn danner det bedste fundament for barnets udvikling. Jeg er langt fra 100% ifavner, men finder stor inspiration i tilgangen og for mig, har bekendtskabet med Ifavn betydet et langt mere autentisk forældreskab, end jeg ville have kunnet praktisere med en traditionel tilgang til opdragelse.
Forbered dig på graviditet, fødsel og forældrerollen ”If you fail to plan, you plan to fail”. Det var næppe opdragelse Benjamin Franklin havde i tankerne, men citatet understøtter fint det Ifavnske ”forberedelsesprincip”, som handler om at forberede sig grundigt til forældreskabet. En ægte ifavner tager aktivt stilling til sin fødselsplan, sin egen rolle som forælder og tilegner sig dybdegående viden omkring børns udviklingsstadier og ikke mindst, holder sig opdateret på anbefalinger indenfor pleje af spædbørn forud for fødslen.
Med et akut kejsersnit i bagagen, er jeg den første til at falde i med ”du kan aldrig helt forberede dig til en fødsel” koret. Jeg ville dog ønske at jeg havde gjort mig lidt mere umage forud for min fødsel. For jeg tror på, at forståelse for den proces kroppen skal igennem, kan imødekomme en stor del af den usikkerhed som man kan opleve som førstegangsfødende og dermed, bidrage til en langt bedre fødselsoplevelse. Hospitalerne tilbyder et forløb, men der er også gode alternativer at finde hos private udbydere.
Søger du indsigt i børns udviklingsstadier, er min anbefaling er at du stifter bekendtskab med Tigerspringsteorien i bogen ”Vidunderlige uger”, som jeg synes giver det bedste overblik og redskaber til at håndtere og imødekomme barnets udvikling. Til dem som hellere ”vil se filmen”, findes der en ret udmærket app, som også advarer dig et par dage før det går løs – de af jer som kender teorien, ved hvad jeg mener…
Vær opmærksom og opfang signaler Forestil dig at du ikke har dine ord til, at forklare når noget går dig på, eller når et andet menneske overskrider dine grænser. Det er vores små guldklumpers virkelighed, når de kommer til verden. Den eneste måde de kan kommunikere er ved hjælp af gråd. Ifølge de ifavnske principper er det altafgørende, at den dybereliggende årsag til gråden identificeres og behandles kærligt.
For mig var det en øjenåbner, for jeg har altid tænkt at børn enten er sultne, trætte eller skal skiftes. Da jeg begyndte at se nærmere på de konkrete årsager til min søns gråd, lærte jeg for det første mit barn endnu bedre at kende, og at kunne komme hans behov i forkøbet. Eksempelvis blev han lynhurtigt overstimuleret, og det kunne tage flere timer at få ham til at falde til ro. Ved at begynde at imødekomme, anderkende og forstå hans behov, opstod der langt færre tilfælde af overstimulation, og fordi vi kendte tegnene kunne vi reagere før en situation løb af sporet. Som en sidegevinst er han, i takt med at han er blevet ældre, også selv begyndt at forespørge de små pauser og afbræk, en evne jeg tilskriver vores vedvarende fokus på at forstå hans behov.
Kropskontakt og kærlig respons Har du valgt 100% Ifavn, har du også valgt nærvær både dag og nat. Ifølge Ifavn har børn brug for at have deres forældre helt tæt på for at føle sig trygge og udvikle sig. Helt grundlæggende skal du anerkende og møde barnets følelsesmæssige tilstand, for at kunne trøste og flytte barnets fokus et nyt sted hen. Amning anbefales så længe barnet selv har lyst og det er udbredt, at bære børnene i slynger eller bæreseler ligesom, at samsovning er i højsæde hos de ifavnske forældre.
Jeg nåede kun at amme min søn i 4 uger. Store mængder antibiotika, som følge af en blindtarmsbetændelse satte en gevaldig stopper for den hyggestund, og på trods af en ihærdig amme-marathon indsats lykkedes det aldrig at få gang i madkasserne igen. I mit tilfælde var det sygdom, men der kan være mange årsager til, at amning fravælges frivillige som ufrivillige. Det vigtigste for mig var, at vedligeholde det kærlige momentum omkring måltiddet, og det lykkedes så fint med en masse hud-mod-hud og en sutteflaske.
En af de steder, hvor ifavn for alvor har ændret mit perspektiv er i forhold til samsovning. Jeg troede at man for alt i verden skulle holde baby ude af far og mors seng! Jeg fandt dog hurtigt ud af, at vores søvnkvalitet blev markant bedre, hvis han sov i sengen hos os. Til en start sov han i sin babynest og rykkede permanent i smørhullet, da han blev for stor til den. I dag fungerer hans juniorseng som en naturlig forlængelse af vores, pladsen i midten er nu heldigt nok tilfaldet mig. Det er tydeligt at mærke, at det i perioder med rivende udvikling er et helle for ham, at sove helt tæt som da han var baby, men at han også som selvstændighedsalderen kommer tættere og tættere på, også sætter pris på at have sit eget område.
Når jeg ser mig omkring, kæmper rigtig mange forældre med manglende søvn, og alt for mange babyer “får lov” til at sove alt for lidt, hvilket går ud over deres humør, indlæring og motorik.
Da min søn var lidt over tre måneder, kontaktede vi jordemoder Ditte Bach, der har “Baby Instituttet” og “Det private barselshotel”, fordi han sov alt for korte lure om dagen og skulle falde i søvn med brystet i munden om aftenen, hvilket resulterede i adskillige opvågninger hele aftenen, hvor han søgte tilbage til udgangspunktet (bryst som sut).
Barnet kan få gode søvnvaner
Jeg har hørt nogle sige, at man bare skal vænne sig til at være mor med det søvnkaos, der følger. Og at det lige frem er egoistisk at vise sin baby bedre søvnvaner. Men der er faktisk mange eksperter, der mener, at man giver sin baby en stor gave, ved at lære det gode søvnvaner fra start, for det kan følge en hele livet op. Plus at det på ingen måde er sundt for en baby at mangle søvn.
Nogle peger fingre og tror, det er fordi moderen vil se tv, skal vaske tøj og lign. Men de glemmer, at det også kan være fordi, det ikke er godt for babyen ikke at få god søvn.
Ditte er en af dem, der nok i gamle dage blev kaldt “den kloge kone”. Hun er uddannet jordemoder og ved bare en hel masse og har haft SÅ mange små børn i hænderne, at hun tydeligt kan se mønstre. Først tog hun fat i dagslurene, da man lærer bedst, når man ikke er alt for træt. Og hun ville også være helt sikker på, at min søn faktisk kunne finde ud af at falde i søvn. Det er her, Ditte tager afstand fra den udskældte bog “Godnat og sov godt”, hvor man lader sit barn græde sig i søvn, og på den måde “lærer” barnet at falde i søvn. Det er nemlig rigtig synd, hvis barnet faktisk ikke kan falde i søvn uden hjælp, for så beder man barnet gøre noget, de ikke er i stand til og derfor reagerer det med ulykkelighed. Hvorimod hvis et større barn sagtens kan, men bare skal have det sidste “skub” for at gøre det, så mener hun metoden kan være brugbar i en vis grad.
Allerede under første besøg fik Ditte vores søntil at falde i søvn i sin barnevogn, uden at vi skulle ud og trille, hvilket gav meget længere lure. Og med en stor indsats fra os og en masse øvelse i små skridt, blev han rigtig god til at tage lange lure. Når det så er sagt, så kommer alt med børn jo i faser, så der er gode og dårlige perioder. Nogle gange kan vi lægge ham i sin barnevogn og lade ham hygge sig selv falde i søvn – uden at skulle synge, vugge eller gå tur. Og andre gange skal vi lige bevæge barnevognen lidt på stedet, så han falder til ro. Derefter tog vi fat i de lette opvågninger hvert 45 min, som alle babyer har, og hjalp ham med at forlænge dem.
Læs mere om vores arbejde med hans dagslure i den første artikel om Ditte Bachs søvnhjælp HER.
Anonyme brystafhængige
Næste skridt var så aftenputningen, som rigtig mange forældre kæmper med. Vi lærte af Ditte, at hvis barnet falder i søvn med fx. ens bryst i munden eller under vuggende bevægelser, så er der en stor risiko for, at han eller hun vil vågne igen inden for kort tid, fordi barnet i den lette søvn registrerer forandringen.
Vi var kommet ind i en vane, hvor vores søn død og pine skulle have mit bryst i munden for at falde i søvn – ikke for at amme, men for ham hang det at falde i søvn sammen med brystet. Farmand og jeg lavede sjov med, at han var medlem af Anonyme brystafhængige, men det var faktisk ikke spor sjovt, når han efter en aftenputning vågnede syv gange inden for tre timer og græd.
Jeg var ved at være desperat efter at lære ham, at han altså godt kunne falde i søvn uden mit bryst. Men samtidig kunne jeg ikke lide sundhedsplejerskens opskrift, der lød på, at vi bare skulle tage en kold tyrker, hvor han simpelthen ikke fik brystet lige meget hvad.
Dittes opskrift tiltalte mig meget mere, med først at vise ham om dagen, at han sagtens kan (hvor han havde mere overskud) og så vide, at han rent faktisk godt kunne det, vi bad ham om.
På Dittes barselshotel
Nogle uger efter Dittes besøg hjemme hos os, mødte vi op til et døgn på hendes barselshotel “Det private barselshotel“, hvor man som forælder kan indlogere sig og fx få ammehjælp et helt døgn – eller som os få hjælp til søvnen.
Da det blev vores søns puttetid, svøbte vi ham i hans Ergobaby svøb, som vi plejer, og jeg ammede og sang, men lagde ham så over i vuggen, lige før han faldt i søvn, hvilket han selvfølgelig brokkede sig over.
Efter lidt tid begyndte Ditte at vugge ham hen til søvnen med en snip fra en stofble over øjnene for at hjælpe med at lukke ned for dagen. Men lige som med barnevognen, skulle han selv tage sidst step. Det vigtige her var, at vi så Ditte bruge sine teknikker og sin målbevidsthed, for så ved man, hvad der virker, når man selv skal gøre det.
Jeg siger ikke, at det er let. Det kræver øvelse at give sit barn gode søvnvaner, og det kører op og ned, men jeg er stensikker på, at det kun bliver sværere med alderen, hvis man venter.
Fra 3 timer til 20 minutter!
Men nu er vi simpelthen der, hvor vi nogle gange kan lægge ham i sengen med sin bamse, og så hygger han fem min, indtil han falder i søvn. Andre gange – og de fleste – skal han op en eller flere gange og lige have lidt mere at drikke eller trøstes lidt og så lægges ned igen. Men vi er altså gået fra, at det før Dittes hjælp kunne tage tre timer at putte til nat, til at det nu ofte blot tager tyve minutter. Hurra!
Det er nemt at tro, at amning bare er noget, man gør. Det ser så hyggeligt ud, og det virker fra naturens side givent, at en mor skal amme sit barn.
Men under graviditeten begynder hører man, at det ikke nødvendigvis er så nemt. En del må lige frem opgive.
Men der kan faktisk være løsninger; barnet kan have problemer med nakken eller ganen efter en hård fødsel. Det kan have en forkert sutteteknik og meget andet.
Her har Mor-skab set på en ny (gammel) ammestilling, der bryder med vores indøvede i vesten. Testet ammebh’er og ammeindlæg. Og fået tips fra Ammenet.dk.
NY GAMMEL AMMESTILLING Jeg har nu læst en del om den såkaldte “laid-back breastfeeding” eller “natural breastfeeding”, der går imod den måde, vi i vesten ammer på. Vi sidder op og holder baby i vores arme, mens han/hun ligger på ryggen. Det resulterer i, at baby ikke selv kan hjælpe til, at du som mor spænder i nakke og skuldre, og at baby kan hive unødvendigt i dine brystvorter.
Den naturlige ammestilling påbyder i stedet mor at ligge tilbagelænet op af nogle puder med baby på maven liggende på din mave. På den måde kan baby selv hjælpe til, dine muskler slapper af, og tyngdekraften gør, at baby ikke hiver i dine brystvorter.
Hvis du har fået kejsersnit, kan du stadig praktisere “Laid back position”, hvor baby ligger i andre stillinger end på din mave – se billede med eksempel ovenfor.
Du kan læse mere om “Laid back position” HER
TEST AF AMMEBH OG AMMEINDLÆG
Carriwell ammebh Carriwell har nogle rigtig gode ammebh’er med luk-åbne mekanisme foran, der gør det nemt lige at åbne og amme.
De kan øges to skålstørrelser, hvilket dine bryster nemt gør imellem amningerne. Og så er de dejligt bløde, og jeg er især blevet rigtig glad for deres sømløse ammebh, der sidder rigtig godt. De kan også fås med gele-bøjle til dem, der søger mere støtte under brysterne.
Det kom af en eller anden mystisk årsag helt bag på mig, at man selvfølgelig er nødt til at sove med bh, når man ammer. Og det er faktisk rigtig svært at vænne sig til, hvis man normalt er mere tilhænger af kropslig frihed. Jeg prøvede i begyndelsen at sove med ammebh’en, men det irriterede mig for meget.
Så fandt jeg denne nat-bh fra Carriwell, der ikke har lukning i ryggen eller åbne-mekanisme foran, men til gengæld er meget rarere at sove med. Og med sin udformning som en sportsbh er den rigtig nem lige at hive væk fra det bryst, der skal bruges, når den natlige sult melder sig hos den lille.
Jeg bruger selvfølgelig ammeindlæg i den.
Hvordan bruges ammeindlæg? Det er en helt ny verden, man skal sætte sig ind i for hvem ved noget om ammeindlæg, før der melder sig to streger på testen fra apoteket.
Jeg fik hurtigt opstøvet, at det er godt at bruge et uld-indlæg for at undgå brystbetændelse med et engangsindlæg klistret ind i – som så skiftes hver dag eller oftere ved behov. Engangsindlægget opsuger så mælken, og uldindlægget varmer. Og nu tænker du måske; men vel kun om vinteren?! Nej, nogle af de mest udsatte skulle faktisk være sommer-ammere, da de sidder i stropbluser og får kølig vind ind på brystet!
Når uld-indlæggene indimellem skal friskes op, så er det 30°C på uldprogram eller i hånden med uldshampoo eller oliven sæbe. Oftest er det dog nok bare at hænge dem til tørre, hvis de er blevet fugtige, for uld har faktisk bedst af ikke at blive vasket og er selvrensende.
Imse Vimse ammeindlæg
Jeg blev anbefalet Imse Vimses dråbe formede ammeindlæg i uld/silke, fordi dråben søger for, at mælkekirtlerne i siden af brystet også holdes varme.
Alt i uld/silke er ret lækkert, fordi det er så blødt og tyndt, og de her indlæg mærker man ikke meget til. Det eneste minus er, at de rutcher lidt om natten, hvis man bruger en sports-bh/top, når man vender og drejer sig, men om dagen er de perfekte.
Imse Vimses uld/silke indlæg kan købes HER
Joha ammeindlæg
Joha laver også nogle gode ammeindlæg i uld. De laver en udgave med en lille lomme, hvori man kan putte engangsindlægget. Det virker umiddelbart rigtig smart, men problemet er, at uldindlægget så hurtigt bliver “beskidt”. Så synes jeg, at det er smartere at klistre engangsindlæggene fast.
De her ret tykke uldindlæg fra Joha virkede først lidt for omstændige, men tykkelsen gør faktisk, at de ikke rutcher rundt. De bliver siddende, hvor man har sat dem – også om natten!
Joha uldindlæg kan købes HER
Mininors engangs-indlæg
Mininors engangs-ammeindlæg er et ret nyt produkt, og de er dejligt store. De har også to store firkanter med klister på bagsiden, der gør at de virkelig sidder godt fast på uldindlægget.
Mininor har lige opdateret dem, og nu er de blevet endnu mere faste i materialet og formet som en skål, der lægger sig perfekt om brystet. De gamle Mininor havde det med at smuldre sidst på dagen, og når det var sommervarmt, men det gør de nye ikke. Apotekets engangs-ammeindlæg er lidt billigere, men heller ikke lige så store, og de rutcher derfor nemmere rundt, fordi der kun er en lille firkant med klister. Det gør dog ikke noget, hvis man ikke lækker alt for meget. Men det her er klart luksusudgaven. Og som prikken over i´et fås de i både hvid og sort udgave.
Mininors engangs-indlæg kan købes HER