Den der amning…

photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
photo: melissajean.com.au
#melissajeanbabies

Af Maria Lyngsø Hougaard

Det er nemt at tro, at amning bare er noget, man gør. Det ser så hyggeligt ud, og det virker fra naturens side givent, at en mor skal amme sit barn.
Men under graviditeten begynder hører man, at det ikke nødvendigvis er så nemt. En del må lige frem opgive.
Men der kan faktisk være løsninger; barnet kan have problemer med nakken eller ganen efter en hård fødsel. Det kan have en forkert sutteteknik og meget andet.

Her har Mor-skab set på en ny (gammel) ammestilling, der bryder med vores indøvede i vesten. Testet ammebh’er og ammeindlæg. Og fået tips fra Ammenet.dk.

NY GAMMEL AMMESTILLING
Jeg har nu læst en del om den såkaldte “laid-back breastfeeding” eller “natural breastfeeding”, der går imod den måde, vi i vesten ammer på. Vi sidder op og holder baby i vores arme, mens han/hun ligger på ryggen. Det resulterer i, at baby ikke selv kan hjælpe til, at du som mor spænder i nakke og skuldre, og at baby kan hive unødvendigt i dine brystvorter.

Laid back position
Laid back position

Den naturlige ammestilling påbyder i stedet mor at ligge tilbagelænet op af nogle puder med baby på maven liggende på din mave. På den måde kan baby selv hjælpe til, dine muskler slapper af, og tyngdekraften gør, at baby ikke hiver i dine brystvorter.

Laid back position efter kejsersnit
Laid back position efter kejsersnit

Hvis du har fået kejsersnit, kan du stadig praktisere “Laid back position”, hvor baby ligger i andre stillinger end på din mave – se billede med eksempel ovenfor.
Du kan læse mere om “Laid back position” HER


TEST AF AMMEBH OG AMMEINDLÆG

Carriwell ammebh
Carriwell har nogle rigtig gode ammebh’er med luk-åbne mekanisme foran, der gør det nemt lige at åbne og amme.
De kan øges to skålstørrelser, hvilket dine bryster nemt gør imellem amningerne. Og så er de dejligt bløde, og jeg er især blevet rigtig glad for deres sømløse ammebh, der sidder rigtig godt. De kan også fås med gele-bøjle til dem, der søger mere støtte under brysterne.

IMG_7324
Amme-bh fra Carriwell

Det kom af en eller anden mystisk årsag helt bag på mig, at man selvfølgelig er nødt til at sove med bh, når man ammer. Og det er faktisk rigtig svært at vænne sig til, hvis man normalt er mere tilhænger af kropslig frihed. Jeg prøvede i begyndelsen at sove med ammebh’en, men det irriterede mig for meget.
Så fandt jeg denne nat-bh fra Carriwell, der ikke har lukning i ryggen eller åbne-mekanisme foran, men til gengæld er meget rarere at sove med. Og med sin udformning som en sportsbh er den rigtig nem lige at hive væk fra det bryst, der skal bruges, når den natlige sult melder sig hos den lille.
Jeg bruger selvfølgelig ammeindlæg i den.

Hvordan bruges ammeindlæg?
Det er en helt ny verden, man skal sætte sig ind i for hvem ved noget om ammeindlæg, før der melder sig to streger på testen fra apoteket.
Jeg fik hurtigt opstøvet, at det er godt at bruge et uld-indlæg for at undgå brystbetændelse med et engangsindlæg klistret ind i – som så skiftes hver dag eller oftere ved behov. Engangsindlægget opsuger så mælken, og uldindlægget varmer. Og nu tænker du måske; men vel kun om vinteren?! Nej, nogle af de mest udsatte skulle faktisk være sommer-ammere, da de sidder i stropbluser og får kølig vind ind på brystet!
Når uld-indlæggene indimellem skal friskes op, så er det 30°C på uldprogram eller i hånden med uldshampoo eller oliven sæbe. Oftest er det dog nok bare at hænge dem til tørre, hvis de er blevet fugtige, for uld har faktisk bedst af ikke at blive vasket og er selvrensende.

Imse Vimse ammeindlægIMG_7128

Jeg blev anbefalet Imse Vimses dråbe formede ammeindlæg i uld/silke, fordi dråben søger for, at mælkekirtlerne i siden af brystet også holdes varme.
Alt i uld/silke er ret lækkert, fordi det er så blødt og tyndt, og de her indlæg mærker man ikke meget til. Det eneste minus er, at de rutcher lidt om natten, hvis man bruger en sports-bh/top, når man vender og drejer sig, men om dagen er de perfekte.
Imse Vimses uld/silke indlæg kan købes HER

Joha ammeindlæg
IMG_7175

Joha laver også nogle gode ammeindlæg i uld. De laver en udgave med en lille lomme, hvori man kan putte engangsindlægget. Det virker umiddelbart rigtig smart, men problemet er, at uldindlægget så hurtigt bliver “beskidt”. Så synes jeg, at det er smartere at klistre engangsindlæggene fast.
De her ret tykke uldindlæg fra Joha virkede først lidt for omstændige, men tykkelsen gør faktisk, at de ikke rutcher rundt. De bliver siddende, hvor man har sat dem – også om natten!
Joha uldindlæg kan købes HER

Mininors engangs-indlæg

Mininor engangsindlæg
Mininor engangsindlæg

Mininors engangs-ammeindlæg er et ret nyt produkt, og de er dejligt store. De har også to store firkanter med klister på bagsiden, der gør at de virkelig sidder godt fast på uldindlægget.
Mininor har lige opdateret dem, og nu er de blevet endnu mere faste i materialet og formet som en skål, der lægger sig perfekt om brystet. De gamle Mininor havde det med at smuldre sidst på dagen, og når det var sommervarmt, men det gør de nye ikke. 
Apotekets engangs-ammeindlæg er lidt billigere, men heller ikke lige så store, og de rutcher derfor nemmere rundt, fordi der kun er en lille firkant med klister. Det gør dog ikke noget, hvis man ikke lækker alt for meget. Men det her er klart luksusudgaven. Og som prikken over i´et fås de i både hvid og sort udgave.
Mininors engangs-indlæg kan købes HER


REDNINGSKIT
To veninder, der indtog moderskabet før mig, anbefalede mig at have et ammekit i mit skab allerede før fødslen, da det kan skabe ro, hvis amningen går i ged. Det er slet ikke sikkert, at du får brug for det, men det kan måske gøre, at du ikke stresser over, at dit barn ikke får mad, hvis der i en tilspidset situation ikke kan skabes kontakt imellem baby og bryst.
Hvis din baby er helt hysterisk og stresset, kan det være svært at amme og så kan modermælkserstatning være løsningen, så der falder ro på sulten, og I igen kan koncentrere jer om amningen.
Deres ammekit lød på:
– Brystpumpe
– Sutteflaske
– Modermælkserstatning
– Suttebrikker til ødelagte brystvorter
– Lanolincreme til ødelagte brystvorter

photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
photo: melissajean.com.au
#melissajeanbabies

Hvilket bryst er næst?
– Til at overvåge (og i øvrigt hjælpe ammehjernen til at huske på hvilken pat, der står for tur), kan man bruge app’en ”Baby Feed History” eller lignende apps!

Brug for hjælp?
Spørg Mor-skabs ammeekspert Louise Nabe HER Det er helt gratis!


12 TIPS TAGET FRA AMMENET.DK:

1. Det skal IKKE gøre ondt! Opsøg straks hjælp, hvis det gør mere ondt end små-ømhed, eller hvis du får sår
2. Regn med at skulle amme meget – få meget gerne hjælp til de andre ting, og lær at bruge en slynge, så du kan amme mens du fx spiser og have begge hænder fri til kniv og gaffel. Hvis baby får helt fri adgang til brystet, opbygger du hurtigst nok mælk. Det er især vigtigt de første 9-10 dage. Og ja nogle gange vil det betyde, at baby ammer hver 30 min eller hver time. Hold ud, det er en god investering.
3. Lær at amme mens du ligger ned, så du kan sove imens – det kan gøres ganske sikkert, hvis man gør det rigtigt. Super guide her: http://www.mother-2-mother.com/tut-layingdown.htm
4. Hvordan ved jeg baby får nok mælk? Hvis dit barn tisser mindst 5-6 tunge bleer og har afføring en gang i døgnet, følger sin egen vækstkurve, har gode vågne perioder og er glad og tilfreds, så får dit barn nok mælk. Man kan ikke måle indtag på brystfylde, søvn, længde af en amning, antal amninger i døgnet.
5. Vækstkurver. Dit barn skal følge sine egne vækstkurver. Og det er vigtigt både at se på længde og vægt. Det er ikke er mål at ligge på en så høj vækstkurve som muligt, men at dit barn følger sine egne kurver nogenlunde. Børn vokser i ryk, så man bør altid foretage to målinger med 1-2 ugers mellemrum, før man råber vagt i gevær og iværksætter supplering etc.
6. Supplering. Hvis du har behov for at supplere dit barn, så behøver du ikke gribe erstatningen med det samme. Amningen kan stort set altid reddes med den rette hjælp og ved at fokusere på mor og barn som en helhed. Og hvis du skal supplere, kan man sagtens gøre det med udmalket mælk.
7. Hvornår skal jeg ringe til lægen. Du skal ringe til lægen, hvis dit barn bliver sløvt. Ikke rigtigt vil vågne eller holde øjenkontakt. Tisser mindre end 4 tunge bleer på et døgn. Hvis dit spædbarn får feber. Eller hvis din mavefornemmelse siger dig, at der er noget galt.
8. Fuldammede børn kan ikke tage for meget på. Så simpelt er det. Kun modermælk fra bryst, så er michelinbaby helt ok.
9. Baby får ikke ondt i maven af for meget amning (der er nemlig ikke noget, der hedder for meget amning). Hvis dit barn virker til at have ondt i maven, er det noget andet, der er på spil. Det er også en myte, at babys tarme har brug for ro.
10. Din mad giver ikke baby ondt i maven. Det er kun i meget sjældne tilfælde at mors madindtag påvirker baby (og så er det tit komælk, der er synderen og altså ikke jordbær, chokolade, kål og andet rart).
11. Mælkebomben er bare müesli. Der er intet belæg for, at man kan spise sig til mere mælk. Men man kan amme sig til mere mælk, hvis man gør det tit og efter babys signaler.
12. Du kan ikke holde din baby for meget. Det er også helt ok at amme dit barn i søvn. Det er medfødt, at babyer falder i søvn sådan og ikke en dårlig vane. Små børn kan ikke manipulere.

Få flere tips og tricks på ammenet.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *