Af Mette Nikolajsen
Så skete det. Som et lyn fra en skyfrihimmel. Min veninde annoncerer, at hende og hendes partner skal have et barn. Jeg er glad på hendes vegne. Selvfølgelig er jeg glad på hendes vegne. Hun er som skabt til at være mor, og hun stråler – mere end nogensinde før. Men alligevel kan jeg mærke, at de egoistiske tanker begynder at dukke op i hovedet. Tankerne, hvor jeg udelukkende fokuserer på mig selv og min rolle i den annoncerede graviditet, viser sit ansigt. Tankerne om hvad det skal betyde for vores venindeforhold, at der kommer en baby ind i billedet. For jeg ved udmærket godt, at der kommer til at ske en ændring i vores venindeforhold. Det har jeg set på film, læst om og set ske i andre grupper af veninder. Man har gennem tiden hørt mange historier om, at det der med veninder ændrer sig en hel del, når man får børn. Fortællinger om, at folk falder fra, og beretninger om, at veninder, der får børn, bliver piss’ kedelige.
Kan man have voksenlivs-fobi?
Som del i en større venindegruppe, hvor vi alle befinder os i netop den alder, hvor det så småt forventes, at vi skal til at stifte familie, begynder samtaleemnet sommetider at dreje sig om børn, når vi sidder og sludrer over kaffekopperne på en af byens caféer. Givetvis den café, som har ageret vores stamsted i de sidste mange år. Vi behøver ikke længere at sende en SMS for at høre, hvor vi skal mødes. Det er en selvfølge, at det er lige netop dét her sted. Det har været stedet, hvor vi har vendt alle livets op- og nedture. Alt fra dumme forældre, kærlighedsproblemer og eksamensangst har været oppe at vende i dette forum. Ting og emner, som har præget vores liv op gennem vores alles opvækst. Men nu går snakken OGSÅ på børn. Det gør den ofte. For vi ved godt, at det er der, vi er nået til. Det er der, hvor nogle af os allerede er.
Beskidt-baby-ble vs. bedste-byturs-brandert
Udefra set er det tydeligt at se, at min venindegruppe er splittet. Der er de veninder, der forsøger at få hverdagen til at hænge sammen med bleskift, middagslure og børneinstitutioner, mens den anden halvdel blot sover hverdagen væk for at kunne påbegynde weekendens strabadser hurtigst muligt. Det er et tydeligt skel, og bekymringer om hvorvidt netop min venindegruppe kan overleve denne ændring rammer mig tit.
Jeg sidder selv som veninden, der i virkeligheden ikke forstår sig på hverken bleskift eller vigtigheden af daglig struktur. Som denne person lever jeg fortsat mit børnefrie liv, hvor caféture, rødvinsaftener, spontane rejser og tømmermænd på sofaen er i meget høj kurs. Søvnmangel og skemalagte ugeplaner er slet ikke noget, jeg i min vildeste fantasi kan forholde mig til. I stedet kan jeg forholde mig til weekendens brandert(er) og ikke mindst erobring(er). Men en ønsket graviditet er en lykkelig omstændighed, og derfor er det vigtigt for mig at hylde den naturlige drejning, som min venindes liv er ved at tage. Måske bliver denne ændring i venindeforholdet blot for en stund. Måske er det en ændring, der kommer til at vare ved. Men under alle omstændigheder, så vil jeg gøre mit for at være en rummelig og forstående veninde, der smiler sødt og siger ”det gør ikke noget”, når den lille gylper på min nye bluse. Som gengæld til det tillader jeg mig at gå amok i både larmende musikinstrumenter og pangfarvet plastik (selvfølgelig både miljørigtigt, bæredygtigt og alt det der), når jeg køber gaver til baby.
Søstersolidaritet, venner!
Så kan man være venner med nogen, der har børn, når man ikke selv har? Ja, gu’ kan man så! Og der hører sig utallige af fordele til.
Fordel nr. 1: Din veninde med barn har ALTID en snack i tasken, hvis I skulle gå sukkerkold på shoppeturen. Desuden findes der i tasken også vådservietter, håndsprit, en sutteklud – hvis du skulle være interesseret.
Fordel nr. 2: Du kan lade dit indre legebarn slippe fri i alt lige fra de fineste prinsesse-dukker til store traktorer, og dette er uden, at du får skæve blikke fra andre. Ingen vil opdage, at du rent faktisk hygger dig.
Vigtigst af alt er der fordel nr. 3: Du kan trække på din venindes erfaringer omkring børn. Din veninde vil garanteret med glæde dele ud af sine personlige erfaringer, når det handler om børn. Spørg hende omkring alt fra bleskift til børneopdragelse. Hvis du er hende veninden, der ikke ønsker børn, men som i stedet ønsker at vide, hvordan det føles at gå fra en størrelse 75B til en 75E i BH-størrelse, så SPØR LØS for pokker!
Så i stedet for at lade mig hyle mig selv ud af den ændring, som vores venindeforhold nu står overfor, så vælger jeg i stedet at tro på, at i hvor høj vores venskab vil blive udfordret afhænger af, hvad det er for et venskab, vi har opbygget. Jeg mener oprigtigt, at det i de fleste tilfælde handler om en gensidig interesse, respekt og ikke mindst kommunikation. Hvis vi fortsat er nysgerrige på, hvad den anden part foretager sig, så tror jeg på, at der er meget godt at hente i et venindeforhold, hvor man lever livet på forskellige måder.