Af Maria Lyngsø Hougaard
Jeg glæder mig ikke til min fødsel
Jeg er gravid med søn nummer to. Jeg glæder mig ikke til min fødsel. Hvorfor ikke? Det er lidt svært at sætte ord på. Jeg var meget nysgerrig på min første fødsel for snart tre år siden – jeg er nysgerrig af natur, så selvfølgelig var jeg spændt på at opleve det. Vi forberedte os godt med fødselsforberedelse i privat regi, men den fødsel vi fik, var vi ikke forberedte på.
Tag-arkiv: Fødselsforberedelse
Jordemoder Signes tips til din fødsel
Jordemoder: Signe Hasseriis
Job: Jordemoder på Hvidovre Hospital og underviser hos fødselsforberedelsen MamaProfylax
1) Hvorfor kan det være godt at tage fødselsforberedelse ud over det offentliges?
Meget af det fødselsforberedelse, der tilbydes i det offentlige, giver rigtig god information og viden om en fødsel, men det handler ikke særlig meget om det kropslige og mentale aspekt af en fødsel.
Mange kvinder ved godt, at de skal spænde af i musklerne under deres fødsel, men når der er en livmodermuskel på omkring 1 kg, som arbejder under fødslen, er der mange, som bliver udfordret i at spænde af i kroppen.
Hos MamaProfylax lærer man, hvordan man spænder af, og man lærer en vejrtrækningsteknik med 3 forskellige gear, som kan hjælpe én med afspændingen og samtidig give en lindrende effekt i fødselsarbejdet . Fordi mange kvinder synes det kan være svært, klæder vi partneren godt på til at kunne støtte kvinden under fødselsarbejdet. Hvis hun har god støtte i sin partner, er hun allerede rigtig langt!
Os der underviser hos MamaProfylax ser til dagligt, hvad det er for nogle processer, kvinderne går igennem, både fysiologisk og psykologisk, under en fødsel, og dette forsøger vi at formidle videre til parrene i undervisningen.
2) Hvad oplever du, at de gravide får ud af det?
Min erfaring med kvinder, som går til MamaProfylax er, at de oplever større selvtillid og overskud under deres fødsel. De får en forståelse for, at man faktisk kan gøre noget selv for at påvirke fødselsarbejdet positivt. Mange kvinder ser det også som en gave, at de har en partner med til deres fødsel, som også tager initiativ og ansvar og som har en række konkrete redskaber, som kan hjælpe hende undervejs i fødselsarbejdet. Mange oplever en følelse af, at det er noget, de har gjort sammen.
3) Hvad er det vigtigste for den fødende at huske til fødslen?