Tag-arkiv: Bøger

Børnebog: “Snesøsteren”

… – en julehistorie, der ikke kun er god til jul:-)

Af Victoria Klostermann Olsen

“Snesøsteren – en julehistorie” af Maja Lunde og illustrationer af Lisa Aisato er en børnebog i serien “Årstiderne” fra forlaget Turbine, og er sammen med “Solvogteren” de to første udgivelser i serien der i alt kommer til at dække over fire bøger (hertil mangler forår og efterår). Læs mere ...

Bøger om at få søskende

Af Maria Lyngsø Hougaard

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab

Min søn på 2 år skal være storebror til januar 2019 – der vil han være ca 2 år og 10 måneder. Han er meget stolt, og vil meget gerne løfte op i min bluse og tale med lillebror derinde.
Men samtidig er vi i tvivl om, hvor meget han egentlig forstår – selv vi voksne synes jo, det er surrealistisk.

Der er dog sket noget, efter vi har læst en række bøger med ham om emnet. Det er som om, der er faldet nogle brikker på plads, og han er vild med de bøger. Hver eneste aften skal vi læse en af dem. Selv da han skulle passe hos farmor og farfar ville han have dem med.
Her kan I læse mere om de bøger, som vi er blevet rigtig glade for herhjemme:

Anker skal være storebror/Emily skal være storesøster

Bøgerne fra minbedstebog.dk er bøger, der laves personlige, ved at man udfylder barnets navn, hår- og øjenfarve – og det samme gælder mor og far – og ved bøgerne om at blive storebror eller søster, oplyser man også, hvad den lille ny skal kaldes fx “lillebror” eller “baby”.

Det er virkelig fint i sig selv! Et barn som min på 2 år synes det er vildt fedt, at det er ham, der er skrevet om. Jeg tror også, at det giver en følelse af at gennemleve det lidt – altså det at få en lillebror.

Bogen handler om en storebror/storesøster i tiden op til fødslen, under fødslen (hvor man kan skrive, hvem der skal passe barnet imens) og efter lillebror eller søster er kommet til.



Kan købes HER

…………..

Willi bliver storebror (af Kirsten Sonne Harild og Inger Tobiasen)

Vi har i forvejen bogen “Willi i trafikken”, som har været super god til at give min søn en forståelse for trafik og det med at stoppe og kigge sig for.

“Willi bliver storebror” handler om Willi, hvis mor har en tyk mave. Willi kan ikke forestille sig andet, end at det er en lillebror, der er på vej, og han ser for sig, hvordan de skal lege sammen. Det viser sig dog at være en lillesøster. Men Willi finder ud af, at det er lige så godt.

Det er fedt at bogen tager det op med at ønske sig et bestemt køn, for mon ikke, det er meget normalt, at mange børn ønsker sig det køn, de selv er eller kender andre babyer, der har. Det er fedt, at Willi-bøgerne tager forskellige emner op, for der er genkendelse i, at det er Willi, der oplever dem – og han er dejlig ligefrem i sine tanker, og det han gør.

………………..

Mor har en baby inde i maven (af Lars Daneskov)

Denne bog minder lidt om den app (eller oldschool Politikens tykke opslagsværk), som mange forældre bruger i graviditeten til at følge barnets udvikling inde i maven. Det her er bare lavet til storebror/storesøster.
Uge for uge gennemgås det, hvor stor babyen er blevet samt den udvikling, der sker – men i børnehøjde. Babyen sammenlignes med et stykke slik, og der grines af, at den tisser på sig selv derinde. Teksten er sjovt skrevet, og illustrationerne følger trop.

Super fin idé til at give storebror/storesøster en idé om, hvad der sker derinde i maven!

Min søn på 2 1/2 kan dog ikke vente, så han vil have læst flere uger op på en gang. Måske det med at vente en uge ad gangen passer bedre til børn, der er lidt ældre. Omvendt har han intet imod, at vi læser det samme flere gange.

………………

Der er en baby i mors mave (flere forfattere) Læs mere ...