Løbecykel: Fuld fart frem uden pedaler


– Af Maria Lyngsø Hougaard – Der er sponsorerede produkter i artiklen, men vores meninger kommer fra hjertet.

Anker fik en Kokua løbecykel i dåbsgave af sin mormor og morfar, da han var et halvt år gammel. En flot sølv- og hvidfarvet med orange klods.

Han var nok 2 år, da han kørte på den første gang – med den korte saddelstang. Og det er en af de ting, der har fuldt Anker lige siden og som har betydet meget for ham. Selv de 50 meter hen til børnehaven vælger han ofte at tage på sin Kokua. 

Kokuas 12″ løbecykel

Nu er Anker ved at være for stor til selv den store saddelstang, men Kokua har lavet en udgave til større børn. Så nu er han lige gået fra en Kokua 12” til en Kokua 14”, istedet for til en almindelig cykel.

Ikke fordi han ikke skal lære at cykle! Men han bruger løbecyklen til at køre rundt om huset, af snørklede stier, i terræn etc. Det er nemmere at styre en løbecykel sådanne steder. En løbecykel sætter ikke bare farten op, den giver også masser af motoriske udfordringer. Når man kører på løbecykel, skal man sætte fra med benene, koordinere arme og ben, afstandsbedømme og styre uden om de forhindringer, man møder på sin vej.

Han kan tidsnok lære at cykle – det skulle være meget nemmere, når ens børn har brugt en løbecyklen. Man springer simpelthen støttefoden over, fordi de allerede har balancen.

Og så er løbecyklen så meget lettere at lægge på klapvognsstyret, når han vil gå istedet. Den vejer sket ikke lige så meget som en rigtig cykel.

Kokuas 14″ løbecykel

Det bedste ved denne løbecykel er, at den er let, så vi kan bære den i en hånd eller lægge den hen over styret på vores klapvogn, når vi er på tur. Samtidig ligner den en rigtig cykel, og Ankers venner har ofte smidt deres egne løbecykler, når de har set deres snit til at låne Ankers. 

Og så er Kokuas cykler ret flotte, synes forældrene! 
De laver også almindelige cykler i letvægt – se mere HER.

Kokuas løbecykel til større børn har håndbremse

Vælg den rigtige løbecykel:

► Vælg en cykel i god kvalitet – og den skal være let. Dit barn skal nemt kunne rejse cyklen op ved egen kraft. Jo lettere cyklen er, jo lettere er det også for dig at bære den, når cykeltrolden ikke gider mere.

► Når du skal finde den rigtige saddelhøjde på løbecyklen, er det vigtigt, at barnet kan nå jorden med flad fod på begge sider. Mål barnets skridtlængde og sammenlign med den laveste saddelhøjde på løbecyklen.

► Læg mærke til hjulene – jo bredere, de er, jo mere stabilt ligger cyklen på vejen.

► Styret på løbecyklen skal kunne dreje så tilpas langt, at dit barn kan styre cyklen ordentligt, men det må omvendt ikke kunne dreje så langt, at barnet kan dreje det ind i sig selv. Den optimale drejeevne er cirka 45 grader.

► Vælg en løbecykel med justérbar saddel. På den måde kan cyklen vokse med barnet, så den ikke bliver for lille alt for hurtigt.
Kilde: Babysam

En tanke om "Løbecykel: Fuld fart frem uden pedaler"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *