Mor-skab har en ekspert i fertilitet tilknyttet sitet. Ufrivillig barnløshed og dårlig fertilitet er noget mange par kæmper med i dag. Og ønsket om at få et barn, men det ikke vil lykkes, er noget, der sætter mange tanker og spørgsmål i gang.
Så brug formularen nedenfor, hvis du vil stille et spørsmål om fertilitet og fertilitetsbehandling og få gratis rådgivning. Det er helt anonymt – vi bruger kun dit fornavn.
Bettina Breitowicz er speciallæge i gynækologi og obstetrik hos fertilitetsklinikken “Trianglen” i København. Bettina er 44 år og har beskæftiget sig med Fertilitetsbehandling siden 2011 – først på Herlevs fertilitetsklinik, en anden privat klinik og nu Trianglen siden 2016. “Jeg elsker mit arbejde, følger med i ny forskning og kommer til faglige møder og kongresser”, fortæller Bettina, der glæder sig til at svare på jeres spørgsmål om fertilitet.
Se andres spørgsmål og Bettinas svar under kontaktformularen!
___________________________________________________
Kan jeg blive gravid på meget lavt AMH?
Kære Bettina
Jeg er en kvinde på snart 32 år og min kæreste og jeg har været i fertilitetsbehandling siden 2021 med icsi metoden grundet mit lave amh tal, der har været æg til oplægning af meget god kvalitet, dog har det været sparsomt med æg trods meget høj hormonbehandling – æggene har aldrig sat sig fast, trods lægerne ikke kan finde årsagen ( undersøgt livmoder gennem hystoskopi).
Jeg har netop fået gentaget blodprøve af mit amh tal. I start 2021 sagde den 4,5 pil ned, og her i februar 2023 viste mit amh tal 0,75 pil ned. Er det normalt med et så stort dyk i tallet ? Og er der overhoved mulighed for, at vi kan fortsætte behandling med så lav amh tal med egne æg? Tager i imod par som os med ovenstående diagnose ? Mvh Thea
……………………….
_____________________________
Skal jeg få lagt 1 eller 2 æg op?
Hej Bettina
Jeg er 40 år og skal beslutte, om jeg vil have et eller to æg lagt op ved ivf på mandag. Jeg synes det er svært at finde opdateret info om, hvor meget det øger graviditetschancer med to vs. et æg, når man er over 40? Og om det også øger live birth rate. Og ligeledes præcis hvor meget risikoen for tvillinger øges, når man er 40 år.
Jeg har i forvejen en søn på tre år, som jeg fik ved første ivf forsøg. Efterfølgende (i løbet af det sidste år) har jeg først fået lagt de to æg op der var på frys fra første gang (et ad gangen ), hvilket førte til en SA, og så fået lagt et frisk æg op og et fryseæg fryseæg op. Så dette er mit andet friske forsøg i denne omgang.
Dette er sidste chance med samme donor som vores søn – men er det så bedst chance med to æg på en gang eller at håbe på at nogle af de andre æg klarer sig til frys?
Mvh. Marie
…………………………….
–––––––––––––––––––––––––––––––
Kære Bettina
Jeg er 34 år og mor til to børn på snart 4 og 6, og englemor. I 2021 fødte jeg en dreng i uge 22 pga. hjertemisdannelse. Inden dag havde jeg en spontan abort. 5 mdr. efter senaborten blev jeg gravid uden for livmoderen og fik fjernet min højre æggeleder. Det er nu et år siden, og siden da har vi forsøgt at blive gravid. Vi har været igennem inseminationsbehandling fire gange uden held og skal nu starte IVF. Jeg har fået at vide, at det ikke betyder noget, at jeg har kun har en æggeleder – heller ikke ved insemination. Men jeg undrer mig stadig over, at jeg relativt nemt og hurtigt har været gravid fem gange, og nu sker der ingen ting.
Mit spørgsmål er derfor – hvad har det af betydning, at jeg har fået fjernet min ene æggeleder?
Hilsen en frustreret og utålmodig mor
……………………..
––––––––––––––––––––––––––––––––
Min kæreste og jeg har forsøgt i to år, at blive gravide uden held. Vi har været igennem diverse blodprøver og undersøgelser, hvor alt har set fint ud. Jeg fik foretaget HSU (passageundersøgelse) for en uge siden, og fik af vide at der var fri passage i en æggeleder. Jeg fik en recept på Clomifen, som vi skal prøve indtil, at vi ønsker at gå videre til næste behandlingsform.
Er det korrekt, at HSU’en kan være med til at gøre man bliver lettere gravid, fordi æggelederne er blevet “gennemskyllet”?
Derudover så vil jeg høre om du ved hvor stor en procentdel, der bliver gravide ved den behandlingsform vi pt er i?
Kh Line
……………………
Vi ser sommetider graviditeter efter HSU, måske fordi man lige får skyllet igennem eller man kan time samlejet udfra skanningen. Graviditeschancen ligger på ca 15-20% på kvinder under 40, dog også afhængigt af sædkvaliteten. Held og Lykke, Bettina
Mit spørgsmål er hvis jeg tager clomid og menupur sammen og prøver normal vil det virke?
…………………………….
Kære Emma, jeg vil ikke anbefale du tager fertilitetsmedicin uden der er en behandler indover. Medicinen hjælper til med at modne æg, og det er ikke smart at modne for mange da det kan resultere i flerfoldsgraviditeter. Få en henvisning til en fertilitetsklinik som har ydernummer , så skal du ikke betale for udredning og insemination , men for ivf er der egenbetaling . Held og Lykke
––––––––––––––––––––––––––
Jeg er 28 og det er mit første forsøg. Har en dreng på 7 fra tidligere forhold, plus en spontan abort for 2 år tilbage.
Hvad tænker du mine chancer er for at blive gravid i næste forsøg ud fra de her informationer? Næste forsøg vil de prøve ICI forsøg og så en hormonbehandling frem for en kort. Vil meget gerne høre hvad du tænker omkring det.
……………………..
–––––––––––––––––––––––––––––––
Er mine tal normale?
Hej Bettina.
Jeg er en sund og rask pige på 26 år. Jeg prøver sammen med min kæreste at blive gravid for første gang. Jeg har i slutningen af 2022 været gravid 2 gange i hhv. august og oktober, men disse gik desværre til grunde meget tidligt (4+2 og 5+2, så altså såkaldte biokemiske graviditeter og jeg fik herefter – lidt forsinket – min menstruation). Siden oktober er der ikke sket noget som helst.
Har fået målt en masse hormontal ved lægen. AMH ligger på 14,5 pmol/L og FSH på 8,8 IU/L på prøvetidspunktet (dag 6 i cyklus). Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er normalt? Læser så mange forskellige ting på nettet.
Har regelmæssig menstruation +/- et par dage, men gennemsnitligt på ca. 27-28 dage.
Må indrømme, at disse prøvesvar har fyldt meget i min bevidsthed den sidste måned. Bør jeg være bekymret? Min kæreste og jeg prøver månedligt, men der er som sagt ikke sket noget siden oktober 2022.
Desuden blev mit prolaktin i samme ombæring også målt til 1096 IU/L, og denne ene blev derfor gentaget 1 uges tid efter og lå her på 318 IU/L, så altså indenfor normalområdet igen.
Men jeg har bare brug for at høre om du tror, at vi har gode chancer foran os for at opnå en naturlig og vellykket graviditet før eller siden? Er især også lidt nervøs for det hele på baggrund af de tog graviditeter der ikke blev til noget i efteråret 2022.
Bedste hilsner
Line
3 kære Line
_____________________________
Hej.
Jeg er aktuelt i ICSI behandling og har fået sat mit første fryseæg op for 5 dage siden. Jeg har desværre fået lungebetændelse efter og har i den forbindelse nogle kraftige hosteanfald – kan dette mon påvirke om ægget sætter sig fast?
2 nej host vil ikke påvirke graviditeten. Held og Lykke, Bettina
–––––––––––––––––––––––––––––
Kan du få en 3’er?
Hej Bettina,
Jeg er 33 år. Jeg har en søn, som er 1.5 år, som jeg blev gravid med på naturlig vis, men det tog lidt over 1 år, og jeg var i behandling med progesteron under graviditeten. For 5 måneder siden blev jeg gravid på naturlig vis igen uden at prøve i mere end 1 måned. Vi var selvfølgelig lykkelige. Denne gang kom jeg ikke i progesteron behandling og fostret døde desværre i uge 12 – dvs for ca 2 måneder siden. Vi ved ikke hvorfor. Jeg har nu fået tjekket mit AMH og mine æggeledere og det ser ikke for godt ud. Jeg har AMH på 2.3 (det lå på 7.1 for 2.5 år siden) og begge mine æggeledere er ødelagte (jeg forstår ikke hvordan jeg så kan være blevet gravid naturligt?) Jeg har FSH på 8.5 som blev målt på 3. dagen i cyklus. Vi er jo så sendt videre til IVF i privat regi. Men jeg kan bare mærke at jeg er SÅ nervøs for om vi nogensinde får et barn mere. Vi ville endda gerne have haft 3. Eller i hvert fald have haft muligheden for at få 3. Kan du sige noget om vores chancer for at blive gravide og få et barn med ivf? Og har vi travlt? Vi har fået at vide, at vi skal tage det roligt og ikke behøver gå i gang lige i næste cyklus, men jeg synes det er svært at tage det roligt.
Tusind tak for muligheden for at spørge her.
……………..
Det er trist for jer at graviditeten gik i stå. Dog tyder det på at der er en chance for ny graviditet. HSU er ikke 100% sikker undersøgelse, der må jo være passage, hvis I er blevet gravide og der ikke har været infektion eller operation i mellemtiden. Ægreserve er lav for din alder, så det handler om tid, jeg tror også jeg ville få en tid til snak om ivf hurtigt og jeg mener der er en fin chance for jer at få flere børn. Hvis der efter ivf behandling også er befrugtede æg at fryse, er der chance for en 3′ er. Held og Lykke, Bettina
––––––––––––––––––––––––––
Lav sædkvalitet og høj alder
Kære Bettina
Min kæreste 37 (mand) og jeg 38 (kvinde) vil meget gerne lave en baby. Han har en fra tidligere og jeg har to. Hans barn fra tidligere er lavet med IVF grundet meget lav sædkvalitet.
Jeg fik min spiral ud d.17/11 og har i dag noget let mens, meget let. Vi har allerede begge, grundet min kærestes lave sædkvalitet fået henvisning til privat klinik. Så vi ved godt begge den bliver svær. 🙁
Fik her i starten af ugen taget blodprøve og Mit AMH tal hedder 6,0 og FSH er 2,5. Ved godt jeg er i en alder hvor det kan blive meget svært også grundet kærestens dårlige sæd, men hvad tænker du der kan tilbydes af behandling?
Håber på at kunne få lidt håb og tro på det kommer til og ske.
Kærlig hilsen
Mig
…………………………………….
___________________________________________________
Hej BettinaJeg er 35 og mor til et barn på 3 år. Jeg fik taget min hormon spiral ud for lidt over 4 måneder siden, og der gik næsten 3 måneder før jeg fik min mens, som så var meget voldsom da den kom. Nu er jeg på cyklus dag 46 og min mens er ikke kommet igen. Jeg fik igår taget en blodprøve og har idag set på resultatet at mit AMH kun er på 1,8 og mit FSH er på 10,6.
Er der fortsat nogen muligheder for at jeg kan give min søn en bror/søster? Og er der noget behandling der vil kunne hjælpe med at sætte skub i tingede.
Bh
Den fortvivlede og bekymrede
……………………………..
__________________________________________________
Hej :-),Jeg har et spørgsmål angående ægkvalitet. Jeg er 41, har to børn og har netop været igennem en SA (som 40-årig) og en sen abort pga. kromosonfejl. Jeg er ikke overrasket, for jeg kan meget nemt læse mig til, at risikoen for abort og kromosonfejl stiger drastisk i min alder. Jeg er også indstillet på af droppe projektet, men det spøger stadig. Jeg vil derfor gerne spørge, om min sa og min kromosonfejl-oplevelse er et tydeligt tegn på, at min ægkvalitet er ringe – altså en vurdering, så vidt det er muligt -, eller om det kan tænkes, at vi bare har været uheldige.
Jeg bliver gravid som at knipse i fingrene, og det er jeg blevet ved alle mine graviditeter (dem har der gennem tiden været 5 af nu). Men jeg aner ikke, om det kan give et præg om ægkvalitet.
Mange hilsner Catrine
……………………………
Kære CatrineVi ved, som du selv er inde på, at ægkvaliteten daler med alderen , allerede fra 35-års alderen. Når man er over 40 er risikoen for abort 50%, primært pga kromosomfejl i æggene. Det man mener med nedsat ægkvalitet, er at andelen af æg med kromosomfejl er stor.Jeg tænker at SA og senaborten er udtryk for nedsat ægkvalitet, MEN det betyder ikke at der ikke er en chance for at det vil lykkes for jer. Der kan sagtens stadig være gode æg tilbage, men der er bare lidt længere imellem dem. Det positive er at du bliver gravid, så de befrugtede æg sætter sig fast. Jeg synes I skal klø på og så håber vi, det næste æg der sætter sig fast er et guldæg.
____________________________________
Hej, jeg har et spørgsmål vedrørende sædanalyse.
Jeg er diagnoseret med oligoteratozoospermi og kromosomfejl, 45,X / 46,X,r(y) .
Genetisk afdeling har oplyst mig, at der er 3 mulige udfald med mine sædceller ved ICSI:
1. Sædceller uden kønskromosom, som ikke vil blive til noget.
2. Sædceller med r(y) som kan være brugbare, men det er mindre sandsynlig, og vil arve kromosomfejl.
3. Sædceller med x som vil resultere i rask pige.
Mit spørgsmål går på hvorvidt det er muligt at lave en sædanalyse, hvor man analyserer mine sædceller for at bestemme hvorvidt de er uden kønskromosom, r(y) eller x?
Mvh. Christian
…………………………
_____________________________________________
Chancer med lavt AMH?
Hej Bettina
Jeg er 38 år og havde for 2 år siden et AMH på 23 pmol/L og her 24 måneder efter er det sølle 5,8 pmol/L. Betyder det at jeg snart går i overgangsalderen? Hvornår ville man forvente det sker? Jeg tænker det er faretruende tæt på, når der har været så stort et fald på så kort tid. Jeg har intermitterende udviklet cyster pga stimulation ifm IVF og har derfor været på p-piller intermitterende (formodentlig 6 mdr af de sidste 12 mdr) og blev i sidste stimulation også nedreguleret. Jeg har nu ikke fået p-piller i 1,5 måned, og det er ca 4 måneder siden jeg blev nedreguleret.
Kan det betyde noget for AMH og det antal follikler man ser?
Der var kun 5 æg ifm seneste scanning (4.forsøg) og umiddelbart lader kun 3 æg sig stimulere frem.
Er det forventeligt eller har jeg bare en dårlig cyklus? De andre forsøg har været i år – 2022, der har aldrig været færre end 12 æg og det er hver gang lykkedes at stimulere 6-9 æg frem.
Hvad vil du spå mine graviditetschancer med aktuelle amh?
Jeg er blevet gravid ved alle tre forsøg, og har mistet x 3 . Der har intet været til frys. Er under udredning og der er måske fundet en forklaring, som man kan behandle.
Bedste hilsner fra Christina
______________________________________
Hej. Jeg er startet i fersilitet behandling med IuI doner, jeg har fået min første IUi behandling og jeg er desværre ikke blevet gravid. Da Jeg har et barn i forvejen på 6 år, så skal jeg selv betale for behandlingen og sæd strå. Hvor mange forsøg med IUI anbefaler du? og vil du råde til at påbegynde ivf? Hvor store er mine chancer ved IUi med doner sæd?
Mine hormon tal er inde for normalen
Er 28 år AMH er på 16
Fch på 5.6
Har fået lavet passage undersøgelse som også er fin. Jeg verken ryger eller drikker men er frustreret over at jeg ikke er blevet gravid med min søn blev jeg naturligt gravid i første eller andet forsøg.
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
__________________________________
På vej i overgangsalder
Hejsa
Jeg er 43 år og højt FSH målt til 40. Beskeden fra lægen er, at jeg er ved at gå i overgangsalder. Jeg blev (mirakuløst) gravid med donor (mand) med min datter i oktober 20 på Rigshospitalet i første hug på ét æg i IVF behandling. Allerede der var mit AMH meget lavt og FSH målt til 20. Mt spørgsmål er nu, om det er muligt at blive gravid med så højt et FSH tal og med beskeden om at ‘være på vej i overgangsalder’? Hvad kan jeg selv gøre for at booste min fertilitet? Håbefulde tanker herfra.
kh Louise
………………………..
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Fertilitetsklinikken Trianglen
_____________________________________
Hej, Jeg er en 20-årig ung pige, som prøver på at få barn. Jeg har fået vist en AMH på 78,4 hvilket er relativt højt, jeg har prøvet at google mig frem, og der kommer meget frem omkring PCOS, ville du mene at man har stor chance for at have PCOS når man har en høj ægreserve? Jeg bliver lidt bekymret når jeg læser det, jeg har dog ingen af de “typiske” symptomer ift. PCOS:
Mvh Lili–
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
_____________________________
Lavt progesteron niveauHej Bettina!
Min kæreste og jeg har prøvet i præcis et år nu. Vi er opstartet ved en gynækolog som har taget prøver af os begge. Der har ikke været noget at finde. På cyklusdag 21, fik jeg taget blodprøve for progesteron niveau. Dette lå på 19. Er det ikke for lavt? Gynækologen mener at det ligger fint, men alle steder jeg søger, står der at sen gerne skal ligge over 25, for at en ægløsning skal kunne påvises. Jeg tendens til at have brunlig pletblødning op til menstruation, hvilket jeg også har læst kan være pga lav progesteron.
Mvh Maja
………………………………..
Bettina
____________________________
Kan hormonspiral påvirke AMH-niveau?
Jeg er 27 og har fået målt et AMH-niveau på 13. Min kæreste og jeg prøver ikke at blive gravide, og jeg har derfor en hormonspiral. I 2019 stoppede jeg på p-piller, og da jeg var næsten et år om at få menstruation blev jeg også undersøgt dengang, hvor mit AMH-niveau var 34. Kort efter fik jeg en hormonspiral. Jeg synes mit AMH er faldet meget voldsomt på 3 år, men jeg kan læse, at p-piller kan påvirke niveauet. Mit spørgsmål er derfor om hormonspiralen også kan påvirke mit AMH-niveau? Alternativt om vi bør overveje at starte snarest, hvis vi vil have børn uden hjælp.
Bedste hilsner,
………………………..
Held og lykke
Bettina
_____________________________
Kære Bettina
Min kæreste og jeg er i fertilitetsbehandling grundet nedsat sædkvalitet. Vi skal igang med IVF her om lidt. Jeg er dog bekymret for min cyklus. Den er nemlig ret kort 25-27 dage og jeg bløder konsekvent 5 dage før. Det er meget lidt pink blød, som ofte er i morgenurinen. Jeg er blevet tjekket for det hele fx manglende progesteron, men de kan intet finde. Er dette unormalt? Og kan det påvirke vores chancer for ivf?
Held og lykke.
______________________________
Lavt AMH og p-piller
Hej Bettina
Jeg har fået tjekket min fertilitet via scanning samt blodprøver, da jeg overvejer, om jeg skal få et barn alene. Jeg har altid drømt om børn og jeg er nu 33 år uden partner. Det viser sig, at mit AMH ligger på 3,7, og lægen som skulle overbringe tallene til mig lød ikke særligt optimistisk. Han siger til gengæld, at tallene godt kan være misvisende grundet at jeg tager p-piller (og har gjort det i rigtig mange år), så han vil han gerne, at jeg nu stopper på mine p-piller i dag (hvor jeg har menstruation) og så får taget nye blodprøver om nogle uger inden min næste menstruation? Kan det passe, at mine tal kan være påvirkede af p-pillerne? Og hvad tænker du om mine chancer for at blive gravid?
Scanningen viste en flot livmoder, og det var svært for dem at sige så meget om mine æg, men de sagde, at det så “normalt ud”?
Mvh Stine
____________________________
Ægreserve og tidlig overgangsalder
Hej jeg er en kvinde på snart 28. Jeg har fået målt min ægreseve til 16. Min mor gik tidligt i overgangsalderen som 37. Har jeg gode chancer for at blive gravid naturligt ?
………………………………..
_________________________
Hej Bettina
Jeg har børn fra tidligere forhold, jeg har en kæreste der ikke har nogen børn og vi ønsker os meget et fælles barn.
jeg fik sidste p sprøjte maj 2021 og fik første menstruation i august (havde haft blødninger de sidste 2 gange jeg fik p sprøjte, derfor stoppede jeg med den efter mange år og siden aug har jeg haft ca en cyklus på 26 dage og positive æl teste ca kl mæssigt, dog er jeg her 9 mdr efter ikle blevet gravid endnu (ved de andre har det taget 2-3 md hver gang).
Kæresten har taget en hjemmetest fra babyplan (den billigste) (sædtest) der var negativ
Vi er begge 39 og bliver 40 i år (mig i nov)
Vi har kigget på inseminering og skrevet med en klinik, som siger at chancen ved inseminering er næsten 0 % pga vores alder.
Vi skal begge til vores læger i næste uge for at få taget diverse blodprøver og forhåbenligt henvisning til behandling, men vi ville jo rigtig gerne prøve selvbetalt inseminering i mens vi bliver henvist, men kan det betale sig, hvis chancen er næsten 0%?
Vi ved godt at man skal have prøvet 1 år inden man bliver henvist, men gælder det også når vi er nogen presset på tid? Samt hvad lægen skal bruge osv for at vi kan henvises til behandling?
Med venlig hilsen
Camilla (mor til 5)
……………………………
- æggeledere skal være åbne
- Sædkvalitet skal være på et vist niveau. Hjemmetest er ikke godt til denne
_________________________________
Kan jeg få undersøgt min fertilitet?
Hej Bettina
Da min mand (43) og jeg (36) ønsker at opnå en graviditet, tog jeg min homonspiral ud Januar 2019. Vi har desværre ikke set skyggen af en positiv test siden. Vi har i forvejen to børn på 11 og 8 år sammen. Begge børn kom i første hug. Jeg har haft homonspiral fra min yngste var knap et år til Januar 2019. Jeg frygter lidt at homonspiral er skyld i at jeg ikke kan blive gravid nu.
Indenfor det sidste år har jeg haft nogenlunde regelmæssige menstruationer (svinger mellem 24-32 dage men er ofte på 27/28 dage).
Jeg har taget kontakt til egen læge, fordi jeg har et ønske om hormonel status og ikke med henblik på en behandling. Lægen siger, at fertilitetsnedsættelse jo er ganske normalt i vores alder. Er det overhovedet muligt at få lavet en undersøgelse af fertilitet, uden henvisning fra egen læge og når man har to børn i forvejen?
Vh Louise
…………………………..
Kære Louise
Tests og kort luteralfase – hvad gør jeg?
Hej Bettina
Jeg stoppede på p-piller for 7 mdr siden og fik hurtigt min menstruation tilbage og den har siden været regelmæssig, gennemsnitligt 29 dage.
Jeg måler min temperatur hver dag samme tid og tager ægløsningstests, men kan se at min lutealfase kun er 9 dage hvilket bekymrer mig. Desuden ser jeg ikke en signifikant temp stigning efter ægløsning og jeg tænker derfor om jeg ikke producerer nok progesteron naturligt.
Jeg pletbløder rødt/pink blod CD 14-15, men først CD 19 får jeg lille temp stigning, ægløsningssmerter, positiv æg-test og alle de andre tegn.
Sidste måned oplevede jeg det samme og havde ALLE symptomer på ægløsning CD13 inkl. Ømme bryster, men der kom ingen temp stigning og mine clearblue ægløsningstests blev aldrig positive. Jeg er bange for at min krop forsøger at stimulerer ægløsning der hvor den normalt bør ligge med min type cyklus, men at ægløsningen mislykkedes. Virker jo som om jeg har ægløsning to gange om måneden eller at kroppen prøver to gange.
Hvad kan den der blødning efter menstruation og før ægløsning være? Og bliver det med en lutealfase på 9 dage meget svært at blive gravid uden hjælp? Kan jeg gøre noget selv for at øge denne fase eller mit progesteron niveau når nu lægen ikke vil hjælpe?
På forhånd tak
Mvh Anna
…………………………………….
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
________________________________
Hvad er vores chancer for graviditet?
Hej Bettina
Min kvindlige kæreste og jeg har været i fertilitetsbehandling i 1,5 år desværre uden helt. Mit AMH ligger på 5,8 og jeg er 31 år. Vi skal til at starte i behandling på privatklinik efter at have været tilknyttet det offentlige, hvordan tror du vores chancer er for at opnå graviditet? Er der noget jeg selv kan gøre for at forbedre mine chancer?
Mvh
Mette
…………………………………….
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
__________________________________
Skal jeg få taget en celleprøve?
Hej Bettina
Jeg er indkaldt til screening for livmoderhalskræft og forsøger i øjeblikket at blive gravid. Så vidt jeg kan forstå, foretager man normalt ikke smeartest, såfremt man er gravid, da det kan påvirke resultatet af smeartesten. Mit spørgsmål er derfor, hvorvidt jeg skal få foretaget en smeartest, selvom jeg aktuelt forsøger at blive gravid? Aktuelt har jeg negative gravditetstest, men er der fare for fostret ifm. smeartest, såfremt man får den foretaget, før man kan erkende en evt. graviditet?
Håber du har et godt råd.
…………………………………..
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
_____________________________
Kan jeg blive gravid på lav ægreserve?
Hej Bettina.
Lang historie kort – jeg er 37 år, har fået konstateret “meget lav æg reserve” med et AMH tal på 3,2. Er henvist til det offentlige med henblik på fertillitets behandling, men har tidligere været ramt af depressioner og har været særligt følsom overfor hormoner og har aldrig kunne tåle p piller mm, da jeg bliver meget depressiv og har haft konstateret svær PMS flere gange. Grundet min situation anbefaler de IVF behandling, men jeg ved det er risiko fyldt ift min historik, og jeg er bange for at blive depressiv af behandlingen. Jeg er derfor i tvivl om jeg vil i gang med behandlingen. Mit spørgsmål er, hvad er chancen overhoved for en graviditet med det lave tal jeg har? Og er der rigtigt man ikke anbefaler “lang behandling” til kvinder tidligere kendt med depression?
På forhånd tak.
Signe
…………………………….
Kære Signe
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
___________________________________
Hvornår for jeg igen regelmæssig menstruation?
Hej Bettina.
Jeg har i mange år været på p-piller, hvorefter jeg skiftede til minipiller. Jeg er nu stoppet med minipiller efter ca. 1,5 år på disse og oplevede måneden efter en blødning, der havde samme varighed som når jeg tidligere har holdt pause med mine p-piller. Imidlertid er der nu gået 4 mdr siden denne blødning og efter, at jeg er stoppet på minipillerne. Jeg har graviditetsønske, men har negative graviditetstest.
Hvornår kan jeg forvente, at jeg regelmæssigt begynder at menstruere igen? Jeg synes at 4 månederne uden menstruation efter stop af minipiller er lidt længe. Er det normalt?
På forhånd tak
Hilsen Caroline
………………………
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
_____________________________
Kan fosteret overleve?
Hej Bettina
Min kæreste og jeg er i fertilitetsbehandling og er efter 4 inseminationsforsøg blevet gravide 2 gange, begge dele er desværre endt med tab. Jeg fik en tidlig scanning for nylig, som viste et meget lille foster på 3 mm (7+1), og der kunne ikke ses hjerteblink.
Jeg blev derfor henvist af fertilitetsklinikken til sygehuset for at få en ufrivillig medicinsk abort, da jeg hverken har blødt eller haft smerter. På sygehuset undrede de sig over, der kun var foretaget en enkelt scanning hos fertilitetsklinikken og ingen blodprøve. Hvad tænker du om det?
Sygehuset har bedt mig komme igen om en uge for at se, om der kommer nogen udvikling i fosteret, da de ikke mente, betingelserne for medicinsk abort var der endnu.
Men med de mål på fosteret er der så nogen som helst chance for, der kan være udvikling i det om en uges tid?
Mvh Lise
…………………
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
_____________________________
Hvad er chancen for graviditet?
Hej Betina
Hvis ens amh er målt til 0,73 , hvad er chancen for at opnå graviditet ved ivf? Og vil doneræg være et bedre valg, når man er over 40år?
Mvh Susanne
…………………..
Kære Susanne
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Hvornår bør vi søge hjælp til nummer 2?
Hej Bettina
Vi har været i IVF behandling med barn nr 1 pga lav AMH værdi (3,4) der kom 1 æg ud men 3 follikere. Vi blev heldigvis gravide og har fået en dejlig søn som er 8 måneder. Vi er selvfølgelig lidt i vildrede om, hvornår vi burde søge hjælp til nr 2. Jeg har fået målt ny amh som nu er 6.1, så den er jo steget lidt. Jeg er 28 år og har et fsh tal på 8. Da vi fik ægget lagt tilbage sidste gang, sagde de at det var et meget flot æg.
Hvad tænker du? Burde vi opsøge hjælp nu eller kan vi prøve selv lidt længere tid?
Mvh Rikke
…………………..
Kære Rikke
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
__________________________________
Kan jeg få en henvisning, når jeg er over 40 og allerede har børn?
Hej Bettina
Kan jeg få en henvisning fra egen læge til fertilitetsbehandling – altså insemination, selvom jeg er over 40 år og har børn i forvejen?
…………………..
Ja det kan man godt, men nogle klinikker har aldersgrænser for insemination fx indtil man fylder 41.
Venlig Hilsen Bettina
____________________________
Er mit AMH lavt i forhold til min alder?
Hej Bettina,
Min kæreste og jeg er igang med projekt baby.
Jeg har for 4 mdr siden smidt p pillerne, og min cyklus er lidt rodet på hhv 30,29,28 og 41 dage..
Jeg har lige fået taget blodprøver, og mit AMH er 17,8. Jeg er en sund og rask kvinde på 26 med ellers fine blodprøver.
Er mit AMH lavt i forhold til min alder?
Mvh
Mette Marie
…………………..
Kære Mette Marie
Dit AMH ser fint ud. Det er ikke et stationært tal. Det svinger fra cyklus til cyklus, men også i løbet af cyklus. Det siger noget om ægreserven og ikke noget om ægkvaliteten.
Det skal altid sammenholdes med en skanning af æggestokke, hvor man tæller antallet af ægblærer.
Cyklus som svinger med nogle dage er normalt fx 28-30 dage. At der er enkelt der så er længere betyder heller ikke noget.
Hvis den begynder at blive længere end 35-40 dage i hver cyklus, kan det have en betydning for at det kan være sværere at ramme ægløsningen, og nogle kvinder med meget lange cykli kan have manglende ægløsning.
Hvis I ikke bliver gravide efter et år er det en god ide at blive henvist til udredning og evt behandling på en fertilitetsklinik.
Held og lykke med “projektet”
De bedste hilsner Bettina
_________________
Er bange for, det er et vindæg
Hej Bettina
Vi var så glade og bestilte en tid hos en privat scanningsklinik 6+2 bare for at se om den sad hvor den skulle og så kunne vi jo være heldige at se hjerteblink…men ikke noget vi satsede på.
Stor flot livmoder ingen tvivl om at jeg var gravid sagde hun.
Vi kunne kun se en lille opklaring/fostersæk og hun mente at enten var jeg ikke så langt som jeg troede eller også var den lidt langsom…ellers så det rigtig fint ud.
Vi fik en ny tid til omscanning som vi nu venter på.
Jeg panikken lidt over om det er et vindæg for kan se at folk både kan se fostersæk og blommesæk 5+.
Nu tog jeg så en digital test som skriver at befrugtningen er sket for 2-3 uger siden
Kan man overhovedet regne med hvor langt man er når det er ivf ?
Mvh Tina
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
______________________________________
Kan man selv gøre noget for at forbedre sine chancer inden TESA/TESE?
Hej Bettina.
Hvad er forskellen på TESA og TESE?
Kan man selv gøre noget for at forbedre sine chancer inden TESA/TESE?
Mvh. Christian
………………………..
Kære Christian
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
__________________
Kan vi få et barn sammen på trods af kromosomfejl?
Hej Bettina
Min kæreste (36år) og jeg (30år) ønsker at få et fælles barn. Min kæreste har i forbindelse med fertilitetsudredning fået påvist azoospermi x2, og har derfor fået foretaget en kromosomundersøgelse. Denne påviste mosaicisme for 45,X (76%)/ 46,X,r(y) (24%) med tilstedeværelse af SRY og AZF-regionerne.
Vil det være muligt for os at få et barn sammen trods denne kromosomfejl?
Hilsen Camilla
…………………………..
____________________________________________________________________
Gravid igen kort tid efter kejsersnit
Hej Bettina
Jeg fik et barn for 4 måneder siden ved kejsersnit og nu er jeg gravid igen. Vi havde haft enormt svært ved at blive gravide første gang, så jeg kan ikke begribe, jeg nu er blevet gravid igen!
Det er virkelig et ønskebarn, men det kom måske lidt tidligere end vi havde forstillet os.
Vi vil gerne have barnet, men er det overhoved forsvarligt at gennemføre en graviditet allerede nu? Hvad er sandsynligheden for at briste i arret? Og hvad sker der egentlig hvis man brister? Dør jeg? Dør baby? Forestiller mig, at jeg må acceptere et planlagt kejsersnit, men er der også risiko for at briste i arret under graviditeten?
Det eneste der kan få os til at ændre mening er, hvis der kan ske noget med mig.
På forhånd tak for svar.
Mvh
Kathrine
……………………….
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Kan der være for mange sædceller i for lidt vand?
Kære Bettina
Jeg håber, vi må stille dig et spørgsmål, for vi har lige siddet og læst på din hjemmeside, og du virker meget kompetent.
Min kæreste og jeg har netop været til lægen, for vi er blevet tjekket, fordi vi har svært ved at få barn nummer to. Vi er 39 år (mig – kvinden) og 46 år, så vi er også ved at være halvgamle jo. Men nu sagde lægen, at jeg (kvinden) så fin ud, men at min kæreste har “for mange sædceller i for lidt vand”. Lægen sagde, at sædcellerne var gode nok, men at de var for koncentrerede og derfor opførte sig stresset og svømmede ind i hinanden, og at han skulle gå hjem og drikke mere vand og spise dadler, og så ville der komme mere væske til sædcellerne.
Jeg har sådan lyst til lige at høre fra en anden fløj, om den udlægning kan være rigtig nok? Jeg kunne ikke lige læse om “for tæt svømmende” sædceller i nettets ellers fine gennemgang af, hvad der kan være galt med sæden. Men vores læge har da sikkert ret. Vi har bare ikke så meget tid at løbe på, tænker jeg, så derfor vil jeg lige dobbelttjekke, at der ER noget, der hedder for stressede sædceller på grund af for lidt vand og for mange “haletudser” på for lidt plads? Og at dette kan kureres med at drikke mere vand og spise dadler? For så skal vi da helt klart i gang med det:-)
Lægen talte også noget om, at min kærestes sædtal var på 2, men skulle være på 3. Måske det giver mening for dig.
Med håb om svar fra dig og på forhånd TUSIND tak,
venlig hilsen Mai og kæresten
……………………..
____________________________________________
Er det graviditet uden for livmoderen?
Kære Bettina.
Jeg begyndte at bløde d. 17/12 i 7. graviditetsuge, og på baggrund af hcg-værdien blev det bekræftet, at jeg var ved at abortere. Undervejs i graviditeten mistænkte lægerne en graviditet udenfor livmoderen – dog blev det aldrig bekræftet, da de ikke kunne finde noget hverken i eller udenfor for livmoderen. Jeg har løbende fået taget blodprøver for at se, om tallet faldt som det skulle. Fra d. 21/12 til den 30/12 faldt tallet fra 151 til 44. Fredag d. 10/1 var min hcg-værdi steget til 77. Ved du, hvad det kan skyldes? Hospitalslægen er desværre ikke optimistisk, og han tror, at det skyldes graviditeten udenfor livmoderen. Jeg håber selvfølgelig, at det kan være en ny graviditet. Hvis tallet fortsat stiger, skal jeg have MTX, hvilket gør mig rigtig ked af det, da vi ikke må forsøge i 3 måneder. Vi har i forvejen forsøgt i næsten halvandet år
Mvh. R
…………………..
____________________________________________Hvorfor kan mine prøver ikke valideres?
Kære Bettina
Jeg har fået fjernet min hormonspiral, da min mand og jeg ønsker at opnå en graviditet. Gyn, som fjernede spiralen, foreslog, at jeg fik taget en portion blodprøver på 2.-3.-dagen for at tjekke, at alt er, som det skal være. Første blodprøve kom tilbage med, at prøverne (FSH, LH, progesteron og østradiol) ikke kunne valideres og gyn sagde, at jeg ikke havde ramt rigtig ift. cyklusdag. Ved nærmere eftertanke har det nok været blødning pga. spiraludtagning, som var ret kompliceret. Men nu er der ingen tvivl om, at jeg har fået menstruation og en rigtig (og kraftig) blødning. Jeg har med sikkerhed ramt 2. cyklusdag, men prøverne er igen kommet tilbage med svar om, at de ikke kan valideres.
Hvorfor kan jeg ikke få et svar på prøverne? Hvad kan det skyldes, at de igen kommer tilbage uden at kunne valideres?
Mange hilsner Maia
Kære Maia
Bettina
____________________________________________Gør p-piller det sværere at blive gravid, når jeg en dag vil stoppe?
Hej Bettina
Jeg har efter mange års forbrug af p-piller stoppet for, at se hvorvidt jeg selv kan menstruere. Jeg stoppede for en mdr siden og har ikke fået den endnu. Hvis jeg nu starter op igen om en måneds tid på p-pillerne, vil det så forvirre min cyklus så meget, at chancen for at blive gravid vil blive mindre – altså er det sværere at blive gravid jo mere du jonglerer rundt mellem p-piller og ikke p-piller?
På forhånd tak
Hilsen Nadia
……………………………..
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
_______________________________________________
Er der større chance for at få drenge ved IVF?
Hej Bettina
Kære Louise
Tak for din mail. Det lyder godt med så mange blastocyster i fryseren.
_______________________________________________
Sædkvaliteten svinger meget
Hej Bettina
Min kæreste og jeg har været igang med en længere fertilitetsudrening, da vi ikke er blevet naturligt gravide efter 1 år – vi har ikke set skyggen af en positiv test. Vi har desuden været til første samtale hos en gynækolog, hvor vi også skal opstarte IUI. Til denne samtale fik min kæreste samtidig lavet en sædprøve, som blev vurderet som fin, da der var 11 millioner sædceller i den oprensede sædprøve.
Men en uges tid senere fik vi svar fra Riget på en anden sædprøve, som viste, at min kæreste kun har 6,5% sædceller med normal morfologi, penetrationsevnen var 27, og sædvolumen 1,7 ml. På de andre parametre var sædprøven normal. Riget konkluderede, at min kæreste har moderat nedsat sædkvalitet, og at IUI er muligvis tilstrækkeligt, men de kan ikke udelukke IVF eller ICSI.
Altså har vi fået to meget forskellige svar fra hhv. gynækologen og Riget, hvilket forvirrer os. Vi er selvfølgelig bange for, at hans nedsatte sædkvalitet gør det meget svært for os at blive gravide. På forhånd tak!
……………………………….
_______________________________________________
Hvad betyder vores blodprøve resultater?
Hej Bettina
min kone har endometriosis, og har operationer fjerne cysterne. Det var i 12.04.2019. Nu vi har bestilt til til IVF og venter. Men 14.07.2019 huns blød prøve Anti Mülleren-niveauer var (17,1 ng/l) og laver nye blød prøve efter 1 måned nu 17.08.2019 var dobbelt (31,1 ng/l) Hun kan ikke finde svar hvorfor er increase dobbelt. Hun tro nu har kræft fordi er dobbelt Anti Mülleren-niveauer. Kan du hjelp til mig og min kone at finde svar. Jeg ikke så godt snakket Dansk, men jeg prøve at slap af min kone, fordi hun er might stresset. Tak for svar
………………………………
Hej
_______________________________________________
Hvilken betydning får forhøjet TSH-niveau?
Kære Bettina,
Min kæreste og jeg har i et års tid forsøgt at blive gravide, men desværre uden succes. Vi er på nuværende tidpunkt igang med fertilitetsudredning, hvor jeg i den forbindelse har fået taget blodprøver. Lægen har netop ringet og fortalt, at hun har bestilt to nye blodprøver til mig, hvor jeg blandt andet skal have målt mit TSH-niveau endnu engang. Ved den sidste blodprøve var denne værdi 3,07, og jeg kan læse mig frem til, at det tal er forhøjet og bør ikke overstige 2,5. Hvilken betydning får det for mine muligheder for graviditet? Det skal siges, at mine øvrige værdier umiddelbart ser fine ud (Herunder bl.a.; AMH = 34, FSH = 5,9, LH = 4,5, Østradiol = 0,26). Jeg er 29 år. Min kæreste har let nedsat sædkvalitet ud fra Rigets intervaller.
Med venlig hilsen
Emma
……………………….
_______________________________________________
Hvor dårlig er min sædkvalitet?
Hej. Vi har prøvet i over et år at få et barn, men uden held. Jeg har fået testet min sædkvalitet og har fået at vide, at antallet af sædceller er lavt, men at mobiliteten er fin. Resultatet for “Sem-Spermatozoa antal x10^9L” er 8, og det skal helst være over 20. Hvor alvorligt er det? Hverken min læge eller uolog kunne give et klart svar på det spørgsmål. I forhold til resultatet for “Sem Spermatozoa (levende)” var svaret over 80, og det skulle være over 25. Og mobiliteten var på 3 ud af 3. Håber I kan hjælpe.
Dan
—————————-
____________________________
Er jeg blevet gravid af insemination eller sex?
Hej Bettina,
Jeg ved ikke om dette er det rette sted til dette spørgsmål, men har forsøgt at læse om det, men kan ikke finde noget svar, så nu håber jeg at få svar her, selvom det ikke helt passer ind til de andre spørgsmål på siden.
Hilsen Tina
——————–
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
___________________________________________________________________________
Jeg håber ikke mit spørgsmål er upassende eller for dumt til at stille dig – jeg er blot ny i fertilitets-området.
Jeg er 26 år og ønsker at blive gravid. Jeg er stoppet på p-piller den 22. feburar 2019 efter 10 års brug uden stop. Jeg fik en kortvarig blødning lige efter stoppet, men har så ikke fået menstruation siden. Hvad er normalt her? Er det normalt, at der går mange måneder indtil min menstruation kommer på rette spor igen?
Er det muligt at bliver gravid selvom min menstruation ikke har en normal cyklus endnu?
Jeg håber du vil svare på mine spørgsmål – på forhånd tak.
Med venlig hilsen Henriette
———————-
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Hej Betina.Jeg skriver til dig for at høre om min mulighed for at få flere børn. Jeg er (allerede) mor til 2 børn, som kom i første hug, den første da jeg var 17 år og den anden da jeg var 28 (med to forskellige fædre) og ved et uheld.
Nu har jeg fået en sød kæreste og vi prøver aktivt på at få et barn sammen. Jeg er blevet 37 og er 1.61 høj og vejer knap 80 kg. Så jeg kan selv læse mig frem til at odssene ikke er super gode. Min kæreste er 38 og har ingen børn.
Jeg har i mit liv været gravid i alt 5 gange. To gange hvor det endte med et barn, 1 gang med et vindæg og 1 gang med en spontan abort.
Og sidste år var jeg desværre nødsaget til at få en kirurgisk provokeret abort (grundet en masse trælse ting). den abort endte med en hystereskopi grundet noget arvæv.
Jeg frygter lidt at aborten måske er skyld i at jeg ikke kan blive gravid nu. Vi har prøvet i nogle måneder, så ganske vist er det ikke i lang tid. Men når jeg så nemt er blevet gravid tidligere er jeg meget bange for om jeg har ødelagt mine chancer ved at få den abort sidste år. Eller om jeg blot er blevet for gammel:(
Hvilket jo både er typisk og uretfærdigt når jeg endelig nåede til de stadie hvor jeg aktivt prøver at blive gravid.
Har du nogle gode råd?? Jeg er lidt fortvivlet, da jeg fik min mens (igen) i dag:(
Mvh. den fortvivlede
Bettina
———————————————————————————-
Fortrudt: Kan man gøre noget for at ægget ikke sætter sig fast?
—————
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
___________________________________________________________________________
Ondt efter fertilitetsbehandling
Hej Bettina
Tillykke med din graviditet. Man kan være øm af flere årsager under graviditet. Man må kunne se, om der stadig er cyster efter ægudtagningen, når du kommer til nakkefoldsskanningen. Cyster efter ægudtagningen er ikke farlige, og vi ser sommetider, det tager lidt tid før, de forsvinder under graviditet.
Selvfølgelig synes jeg, at hvis du har meget ondt og er bekymret, bør søge læge for at få det undersøgt, man kan jo have ondt af flere årsager.
Held og lykke
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
___________________________________________________________________________
Gravid på trods af sterilisation?
Hej Bettina.
Jeg skriver, da jeg i forbindelse med et kejsersnit for 7 år siden blev sterilliseret ved, at man fjernede min æggeleder i venstre side (højre var fjernet et par år før grunden graviditet i den). Nu er det umulige sket, at jeg er 46 år og har testet positivt gravid. Hvordan er det sket? Lægen sagde dengang, at sikkerheden var 99 procent. Er det æggelederen, der har gendannet noget, som jeg har læst sjældent sker? Vh Anne Dorte.
———————————————–
Kære Anne Dorte
Tak for dit spørgsmål. Hvis begge æggeledere er fjernet er det meget usandsynligt at blive gravid ved samleje. Sæd og æg skal kunne mødes og det kan de ikke hvis æggelederne er lukket eller fjernet. Måske har de ikke fjernet æggelederen ved kejsersnittet, men bare lukket den af/klippet den over og der alligevel har dannet sig en åbning?
Under alle omstændigheder, synes jeg du bør henvende dig til din læge snarest og få målt graviditetshormon i dit blod, det hedder HCG og bede om at blive skannet af en gynækolog, så man kan se hvor graviditeten er lokaliseret.
Held og lykke, du må gerne lade mig vide hvordan det hele forløber sig.
venlig hilsen
Bettina Breitowicz
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Fertilitetsklinikken Trianglen
___________________________________________________________________________